kom (2016) 0325 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan regeringen vil følge op på Rådets henstilling til Danmarks nationale reformprogram, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0325
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Svar på Europaudvalgets spørgsmål af 16. juni 2016 stillet efter

ønske fra Finn Sørensen (EL)

Spørgsmål

I Rådets henstilling om Danmarks nationale reformprogram af 18. maj 2016, jf.

KOM(2016) 0325 - bilag 1, nævnes det, at Danmark bør øge bestræbelserne på at

forbedre produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen ved at fjerne hindringerne

og sørge for, at der findes rimelige autorisationsordninger. Det anbefales også at

styrke konkurrencen i den danske servicesektor, særligt ved at lette markedsad-

gangen i detailbranchen og i bygge- og anlægsbranchen. Vil ministeren redegøre

for sit syn på produktiviteten i de nævnte brancher og for de hindringer, der er for

at forbedre produktivitet og konkurrenceevne, og vil ministeren endelig redegøre

for, hvilke initiativer regeringen vil tage på de nævnte områder for at fjerne disse

hindringer og i øvrigt følge op på Rådets henstilling?

Svar

Produktivitetsudfordringen

Dansk økonomi er generelt udfordret af en lav produktivitetsvækst gennem en

årrække, både i et historisk perspektiv og i sammenligning med andre lande. Lav

produktivitetsvækst hæmmer danske virksomheders muligheder for at vokse og

skabe beskæftigelse og udfordrer danske borgeres velstand. Det er derfor en væ-

sentlig prioritet for regeringen at styrke produktiviteten i Danmark.

Det er blandt andet i bygge- og anlægsbranchen samt de hjemmemarkedsoriente-

rede serviceerhverv, at produktivitetsvæksten har været særligt svag. Der skal dog

tages forbehold for, at produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen er

omfattet af betydelig usikkerhed, fordi tallene ikke tager højde for kvalitetsforbed-

ringer (jf. Produktivitetskommissionen og Danmarks Statistik).

Produktivitetsvæksten er relativt lav i detailhandlen sammenlignet med andre er-

hverv i Danmark, men også sammenlignet med detailhandlen i andre lande. Det

kan bl.a. være en forklaring på de relativt høje detailpriser i Danmark. Produktivi-

tetskommissionen vurderede, at der i perioden 1995-2010 var et produktivitetsef-

terslæb i detailbranchen på 3�½ procentpoint i forhold til Sverige (forskel i gen-

nemsnitlig årlig produktivitetsvækst). Produktivitetskommissionen anbefalede på

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

kom (2016) 0325 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan regeringen vil følge op på Rådets henstilling til Danmarks nationale reformprogram, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 3

den baggrund en væsentlig lempelse af planlovens detailhandelsbestemmelser om

butikkers størrelse og placering.

Der vurderes derfor – på linje med EU-kommissionens anbefaling – at være et

potentiale for at øge konkurrencen og produktiviteten i både byggeriet og detail-

handlen.

Der er redegjort detaljeret for regeringens initiativer på området i Danmarks Nati-

onale Reformprogram offentliggjort og oversendt til Folketinget 26. april 2016.

Regeringens initiativer ift. bygge- og anlægsbranchen

Med udspillet

Vækst og udvikling i hele Danmark

af 23. november 2015 har regerin-

gen lanceret en række initiativer inden for byggeriet, som blandt andet skal frem-

me regelforenkling, konkurrence og produktivitet i denne branche. Det drejer sig

blandt andet om initiativer til at sikre en enklere brandregulering og mere effektiv

byggesagsbehandling, der skal gøre det lettere at bygge og øge væksten i byggeriet.

I 2015 er der også gennemført en kortlægning af henvisninger i bygningsregle-

mentets krav- og vejledningstekst til nationale standarder, byggetekniske vejled-

ninger mv. Kortlægningen viser, at en række nationale standarder og vejledninger

indeholder særlige danske løsninger eller krav, herunder fx standarder på brand-

området og på vand- og afløbsområdet. En øget harmonisering med reglerne i

vores nabolande kan bidrage til at øge konkurrencen.

Regeringen har endvidere igangsat en tværgående regelforenklingsindsats omkring

reguleringen af byggeriet, og i forlængelse heraf er byggeriet udpeget som et tema i

efteråret 2016 under Virksomhedsforum for enklere regler

Derudover er der igangsat undersøgelser mhp. at vurdere mulighederne for at

modernisere den danske godkendelsesordning for byggevarer, der kommer i kon-

takt med drikkevand. Målet er at lette de administrative byrder for virksomheder-

ne og samordne ordningen med lignende ordninger i andre EU-lande. I 2015 blev

der også igangsat en revision af byggeriets frivillige standardaftaler (AB-systemet).

Målet med revisionen er at bidrage til gennemsigtig, billig og effektiv konflikt-

håndtering og mindske transaktionsomkostningerne ved opførelse af byggeri.

Endelig har regeringen i december 2015 indgået en aftale med KL om at nedbrin-

ge sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver med gennem-

snitligt en tredjedel på en række udvalgte områder, herunder byggesagsbehandlin-

gen. Det vil også medvirke til at gøre det lettere at bygge og øge væksten i bygge-

riet.

Virksomhedsforum udpeger områder, hvor virksomheder oplever de største byrder og kommer med forslag til forenklin-

ger. Medlemmerne af Virksomhedsforum kommer fra både erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og virksom-

heder, eller er eksperter med viden om forenkling. Se endvidere www.enklereregler.dk.

Side 3 af 3

Regeringens initiativer ift. detailhandlen

Regeringen har 9. juni 2016 (dvs. efter offentliggørelse af EU-Kommissionens

udkast til anbefalinger mv. til Danmark) indgået aftale med Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om

Et Danmark i bedre balance –

Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet.

Med aftalen om en ny

planlov får kommuner, erhvervsliv og borgere bedre rammer for at udvikle byer,

boliger og virksomheder til gavn for hele Danmark. En væsentlig del af aftalen

omhandler detailhandlen, idet aftalen blandt andet lemper på de eksisterende stør-

relsesbegrænsninger for butikker samt åbner op for at planlægge nye aflastnings-

områder. Aflastningsområder er områder, som har til formål at aflaste bymidter,

og som ofte placeres ved store indfalds- og omfartsveje.

Med aftalen om planloven imødekommer regeringen i vidt omfang EU-

Kommissionens anbefalinger om produktivitet og konkurrence i detailhandlen.

Aftalen om planloven vurderes således at kunne styrke produktiviteten i detail-

handlen samt øge strukturelt BNP.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister