Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0371
Offentligt
1707652_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 3 (KOM (2016) 0371) stillet af udvalget den
30. november 2016 efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål:
I forlængelse af erhvervs- og vækstministerens forelæggelse i Europaud-
valgt den 25. november 2016 af rådsmøde (transport, telekommunikation
og energi – transport og telekommunikationsdelen) den 1.-2. december
2016 vedr. inspektionsdirektivet bedes ministeren redegøre for, hvori en
havnestatskontrol adskiller sig fra inspektion af RO/RO-færge eller høj-
hastighedsskib, herunder om der i inspektionerne/kontrollerne indgår
inspektion af forholdene for de søfarende (IMO/ILO-krav) i lighed med
passagererne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Søfartsstyrelsen, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Inspektion af RO/RO-passagerskibe eller højhastighedspassagerskibe er
udvidet i forhold til almindelig havnestatskontrol, idet der i inspektionen
altid skal indgå kontrol med besætningens træning i en række sikkerheds-
procedurer for blandt andet brug af nødsystemer og vejledning af passa-
gerer.
En sådan form for udvidet inspektion indgår kun i havnestatskontrol af
andre skibe end RO/RO-passagerskibe eller højhastighedspassagerskibe,
hvis der er begrundet mistanke om væsentlige sikkerhedsmæssige mang-
ler om bord.
Inspektion af forholdene for de søfarende (IMO/ILO-krav) indgår både i
flagstatstilsynet og i havnestatskontrol.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen