UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 22.
september 2016. Spørgsmål
nr. 11 ad KOM (2016) 0470
Spørgsmål 11:
Kan ministeren forklare, hvordan det kan være, at der med frihandelsaftalen mellem EU og
Canada (CETA) er udstukket et tredjeland lignende handelsrettigheder, som virksomheder i EU
har (jf. TEUF art. 28,29,34,35,37,110), uden et krav til et tredjeland om at opfylde de såkaldte
fire friheder, og at statsministeren gentagne gange, og senest på det åbne samråd i
Europaudvalget (30.06.16), har hævdet, at forudsætningen for adgang til EU’s indre marked
omfatter accept af alle rettigheder og pligter vedrørende de såkaldte fire friheder?
Svar:
Der bør sondres mellem at have en frihandelsaftale med EU – som i Canadas tilfælde – eller at
være ”medlem” af EU's indre marked. Alle lande har i princippet adgang til at eksportere til
EU’s indre marked, mens en tættere tilknytning i form af ”medlemskab” af det indre marked
giver en række fordele for virksomheder i de pågældende lande. Det stiller dog samtidig krav til
de deltagende lande om at acceptere de fire friheder.
En frihandelsaftale medfører generelt en lavere grad af markedsåbning og færre gensidige
forpligtelser. I frihandelsaftalen med Canada (CETA) opretholdes tolden f.eks. fortsat på særligt
sensitive produkter, ligesom at den toldfri adgang på visse områder er underlagt kvoter.
Herudover er det også begrænset, i hvilken grad ikke-toldmæssige barrierer fjernes med CETA,
da frihandelsaftalen jo ikke fører til en tilsvarende harmonisering af regulering samt gensidig
anerkendelse, som man kender fra det indre marked. Endelig giver CETA i sammenligning med
det indre marked også en ringere grad af markedsadgang på områder som tjenesteydelser og
offentlige indkøb.
1