UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 26.
september 2016. Spørgsmål
nr. 15 ad KOM (2016) 0470.
Spørgsmål 15:
Kan ministeren bekræfte, at hvis en kommune lovligt producerer ydelser, som også leveres af
den private sektor, kan kommunen på nuværende tidspunkt uden bemyndigelse fra
lovgivningsmagten (jf. kommunalfuldmagten) afsætte biprodukter og marginalprodukter til den
private sektor til markedspriser i konkurrence med denne sektors egne virksomheder? I
bekræftende fald, kan ministeren oplyse, om denne praksis også vil være mulig efter CETA’s
ikrafttrædelse?
Svar:
For så vidt angår første del af spørgsmålet oplyser social- og indenrigsministeren:
”Kommuner kan efter de uskrevne kommunalretlige regler om kommuners opgavevaretagelse
(de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) under visse betingelser varetage opgaver, som ikke er
reguleret i den skrevne lovgivning. Kommunalfuldmagtsreglerne finder alene anvendelse i
tilfælde, hvor den skrevne lovgivning ikke regulerer – dvs. enten hjemler eller udelukker –
kommunernes mulighed for at påtage sig opgaver.
Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner som udgangspunkt ikke uden
lovhjemmel må drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed.
Udgangspunktet om, at kommuner ikke må drive erhvervsvirksomhed uden lovhjemmel
fraviges for så vidt angår produktion til eget brug. Det antages således, at kommuner har en
almindelig adgang til at forsyne sig selv med varer og tjenesteydelser i det omfang, kommunen
finder, at den herved bedst kan varetage sin forpligtelse til at udnytte de kommunale ressourcer
forsvarligt. Det er en forudsætning, at kommunens formål med selv at producere de
pågældende varer eller tjenesteydelser er at varetage opgaver, som kommuner lovligt kan
varetage.
Kommuner kan endvidere ud fra værdispildsbetragtninger på visse betingelser, herunder at det
sker på markedsmæssige vilkår, lovligt afsætte eventuelle biprodukter fra kommunal
virksomhed. Kommunen må som udgangspunkt ikke foretage bearbejdning af det kommunale
biprodukt med henblik på afhændelsen. Hvis det ikke er muligt at afhænde det omhandlede
biprodukt, uden at der er sket en vis bearbejdning, f.eks. tilpasning til købers særlige behov, vil
1