Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0470
Offentligt
1672437_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 26.
september 2016. Spørgsmål
nr. 18 ad KOM (2016) 0470
Spørgsmål 18:
Ministeren bedes redegøre for ligheder og forskelle på en dansk voldgiftsret kontra en CETA
voldgiftsret/CETA’s permanente tvistbilæggelsestribunal. Ministeren bedes eksemplificere
gennem en beskrivelse af de to organisationsstrukturer og stillinger med henblik på at give et
indblik i, hvad det er for en fremtidig organisationsmagt, der skal afgøre tvister vedrørende
Investment Court System-sager.
Svar:
En gængs forståelse af voldgift er, at parterne i en retstvist i stedet for at gå til domstolene enes
om at lade striden afgøre bindende ved en eller flere personer, som de selv udpeger.
Forholdene omkring voldgift (voldgiftsretten) er i Danmark reguleret af voldgiftsloven (LOV
nr. 553 af 24/06/2005) og voldgiftsbekendtgørelsen.
Tvistløsningsmekanismen i CETA afviger fra ovennævnte ved, at der nedsættes et permanent
domstolslignende organ med 15 udpegede medlemmer (ICS). Af disse vælges tre ud til den
enkelte sag via en tilfældig procedure. Hertil kommer en appelinstans. Endelig er der den
særlige omstændighed, at sager kun kan bringes for ICS med baggrund i bestemmelserne i
investeringskapitlet i CETA-aftalen.
1