UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 26.
september 2016. Spørgsmål
nr. 22 ad KOM (2016) 0470
Spørgsmål 22:
Ifølge TEUF artikel 36 kan direkte diskriminerende produktkrav retfærdiggøres (se f.eks. C-
2/90 Kommissionen mod Belgien, Vallonien). Er der, ifølge ministerens vurdering, en lignende
paragraf/situation i frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA)?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, hvorvidt muligheden for at regulere ud fra
f.eks. miljøhensyn ændres med CETA-aftalen. CETA-frihandelsaftalen begrænser ikke retten til
at regulere. Dette fremgår bl.a. tydeligt af aftalens præambel, som fastslår, at parterne
”Erkender, at bestemmelserne i denne aftale beskytter parternes ret til at regulere på deres
territorium og parternes mulighed for at nå legitime politiske mål, f.eks. folkesundhed,
sikkerhed, miljø, den offentlige sædelighed og fremme og beskyttelse af den kulturelle
mangfoldighed”.
Tvistløsningsmekanismen på investeringsområdet vil heller ikke være til hinder for staters ret til
at vedtage lovgivning på baggrund af legitime politiske mål, som f.eks. forbrugerbeskyttelse,
miljøbeskyttelse og folkesundhed. Dette slås bl.a. fast i artikel 8.9 i investeringskapitlet.
1