Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0470
Offentligt
1678692_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 26.
september 2016. Spørgsmål
nr. 23 ad KOM (2016) 0470
Spørgsmål 23:
Efter ministerens vurdering, hvilke relevante bestemmelser i CETA ligger uden for EU’s fælles
handelspolitik?
Svar:
Rådet forventer at vedtage CETA med hjemmel i følgende traktatbestemmelser: TEUF artikel
43 (Retningslinjer for landbrugspolitikken; fælles ordning for landbrugsprodukter), artikel 91
(Procedure for vedtagelse af fælles regler for transportområdet), artikel 100 (Transport med
jernbane, ad landeveje og vandveje), artikel 153 (Virkeliggørelse af målsætningerne om
beskæftigelsesfremme og forbedring af leve- og arbejdsvilkår), artikel 192 (Procedure for
vedtagelse af retsakter på miljøområdet) samt endelig artikel 207 (Bestemmelser vedr. den fælles
handelspolitik) i sammenhæng med artikel 218 (Procedure for indgåelse af aftaler med
tredjelande og internationale organisationer).
I forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke dele af aftalen, der skal anvendes midlertidigt,
forventes Rådet at undtage følgende dele, hvor Rådet finder, at der er delt kompetence eller
eksklusiv medlemsstatskompetence:
• porteføljeinvesteringer samt investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse herom [kapitel 13] –
dvs. ICS, investment court system, er ikke omfattet af den midlertidige anvendelse;
• strafferetlige foranstaltninger ved ”camcording” – altså f.eks. det, at man som gæst i en
biograf ulovligt optager en film [artikel 20.12];
• administrative gennemførelsestiltag i medlemsstaterne [artikel 27.3-4];
• konsultationsmekanismen i skattespørgsmål [artikel 28.7(7)];
Endelig er det i udkastet til rådsafgørelse præciseret, at den midlertidige anvendelse af kapitlerne
om handel og bæredygtig udvikling [kapitel 22], handel og arbejdsmarked [kapitel 23] samt
handel og miljø [kapitel 24] som alle indeholder elementer, der både er EU-regulerede og
nationalt regulerede, skal respektere den nuværende kompetencefordeling mellem EU og
medlemsstaterne.
1