UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren
af 31. oktober 2016.
Spørgsmål nr. 27
ad KOM (2016) 0470.
Spørgsmål 27:
Ministeren bedes redegøre for de politiske og juridiske konsekvenser af det belgiske forbehold,
der blev vedtaget i forbindelse med regeringsledernes underskrift af økonomi- og
handelsaftalen mellem EU og Canada (CETA). I forlængelse heraf bedes ministeren
kommentere på betydningen af alle forbeholdets delelementer.
Svar:
I forbindelse med Belgiens tilslutning til rådsbeslutningerne om CETA-aftalen udstedte Belgien
en ensidig erklæring, som blandt andet vedrører et forbehold relateret til senere national
ratifikation. Erklæringen er ikke en del af CETA-aftaleteksten.
Såfremt blot en af Belgiens seks føderale enheder skulle meddele den føderale regering, at
enheden definitivt beslutter sig for ikke at ville ratificere CETA-aftalen, forpligter den belgiske
regering sig således iflg. erklæringsteksten til – inden et år – at meddele EU, at Belgien ikke kan
ratificere CETA. Dertil noterer man sig i erklæringen CETA-aftaletekstens art. 30.7, hvorved en
aftalepart har ret til at opsige den midlertidige anvendelse.
Derudover bemærkes, at Belgien med erklæringen noterer sig, at den foreløbige anvendelse ikke
omfatter ICS-tvistbilæggelsessystemet og samtidig tilkendegiver, at man agter at anmode EU-
Domstolen om en udtalelse vedrørende ICS-tvistbilæggelsessystemets overensstemmelse med
EU-retten.
Den ensidige belgiske erklæring ændrer ikke i sig selv ved betydningen eller indholdet af CETA-
aftaleteksten eller proceduren frem mod endelig godkendelse af CETA-aftalen.
1