Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0470
Offentligt
1739063_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-1661/
2227425
HPA
30. marts 2017
KOM (2016) 0470
–
svar på spørgsmål 54 fra
Rasmus Nordqvist
(ALT)
stillet den 27. februar 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Jf. handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada (CETA), kan
ministeren bekræfte, at kapitlerne 22-24, der omhandler handel og
bæredygtig udvikling, arbejdstagerrettigheder og miljø, ikke indeholder
muligheder for sanktioner, hvis en part til aftalen ikke lever op til
forpligtelserne under kapitlerne, herunder at kapitlerne er ekskluderet fra
den stat-stat tvistbilæggelsesmekanisme, som omfatter resten af CETA-
teksten, og videre, at uoverensstemmelser vedr. kapitel 22-24
udelukkende skal løses gennem dialog mellem parterne?
Svar
Bæredygtighedskapitlerne i EU’s frihandelsaftaler
er generelt en central
prioritet for regeringen. Det er vigtigt, at kapitlerne fastsætter ambitiøse
bestemmelser samtidig med, at effektiv implementering og efterlevelse
sikres.
Som det fremgår af CETA’s kapitel 23 om handel og arbejdsmarked og
kapitel 24 om handel og miljø (hhv. artiklerne 23.11 og 24.16), finder den
generelle stat-til-stat tvistbilæggelsesmekanisme, herunder brugen af
sanktioner, ikke anvendelse i forhold til disse kapitler.
Det
er
imidlertid
vigtigt
at
understrege,
at
bæredygtighedsbestemmelserne i CETA er bindende, og at manglende
efterlevelse vil blive adresseret i henhold til tvistløsningsmekanismen
beskrevet
i
artiklerne
23.8-23.11
samt
24.13-24.16.
Tvistløsningsmekanismen for bæredygtighedskapitlerne er meget lig den
generelle stat-til-stat tvistløsningsmekanisme, da begge mekanismer bl.a.
 kom (2016) 0470 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kapitlerne 22-24 i CETA vedr. bæredygtig udvikling, arbejdstagerrettigheder og miljø ikke indeholder muligheder for sanktioner herunder stat-stat tvistbilæggelsesmekanismen, til udenrigsministeren
2
baserer sig på brug af ekspertpaneler. Disse ekspertpaneler udarbejder en
rapport om uenigheden, som parterne er nødt til at forholde sig til. Den
største forskel på de to tvistløsningssystemer er sanktionsmuligheden,
som ikke findes i forhold til bæredygtighedsbestemmelserne. Dette
reflekterer et bevidst valg fra EU om, at man på bæredygtighedsområdet
arbejder for fremskridt gennem dialog- og samarbejdsmekanismer samt
andre instrumenter, der kan bidrage til at lægge politisk pres på parten,
som bryder forpligtelserne. Samtidig styrkes tvistløsningsmekanismen
ved inddragelse og monitorering ved civilsamfundet. Det har hidtil været
vurderingen, at denne tilgang er den bedste metode til at sikre varige
fremskridt.
Ekspertstudier fra bl.a. ILO, der sammenligner forskellige modeller for
bæredygtighedskapitler i frihandelsaftaler, indikerer, at sanktioner ikke
nødvendigvis sikrer mere effektiv efterlevelse. Det er yderligere
væsentligt at understrege,
at til trods for, at der i flere af EU’s bilaterale
frihandelsaftaler er mulighed for
–
på andre områder
–
at anvende
sanktioner i forbindelse med stat-til-stat tvistbilæggelse, så er alle
uenigheder mellem parterne hidtil blevet løst ved brug af en
dialogbaseret tilgang. I praksis har der dermed hidtil ikke været nogen
reel forskel i den tilgang, hvormed man har løst konkrete uenigheder i
forbindelse med implementering af EU’s frihandelsaftaler.