Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0596
Offentligt
1754228_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
9. maj 2017
Folketingets Europaudvalg har den 8. maj 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 10
som jeg hermed skal besvare.
KOM (2016) 0596
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om visse tilladte
former for anvendelse af værker og andet materiale, der er beskyttet af ophavsret og
beslægtede rettigheder til gavn for personer, der er blinde, svagsynede eller på anden
måde læsehandicappede, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af
visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EØS-
relevant tekst)
Spørgsmål:
Som opfølgning på kulturministerens forelæggelse for Europaudvalget den 5. maj vedr.
forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker og andet materiale,
der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder til gavn for personer, der er
blinde, svagsynede eller på anden måde læsehandicappede, og om ændring af direktiv
2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder
i informationssamfundet bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af
direktivforslaget og/eller af regeringens position i tilfælde af, at udenlandske
myndigheder stiller materiale til rådighed for Danmark eller omvendt.
Svar:
I Kommissionens oprindelige direktivforslag er der lagt op til en løsning, som hverken
tillader afsøgning af det kommercielle marked for handicapegnede formater eller
betaling af kompensation til rettighedshaverne. Derfor er den i spørgsmålet rejste
problemstilling ikke adresseret i det oprindelige direktivforslag.
I regeringens forhandlingsoplæg som modtaget af Folketingets Europaudvalg d. 5. maj
2017 lægges der afgørende vægt på, at medlemsstaterne kan beslutte at indføre et krav
om betaling af kompensation til rettighedshaverne. Den aktuelle forhandlingssituation
har åbnet en mulighed for, at et endeligt kompromisforslag tillader nationale
kompensationsordninger. Det er dog på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget
Dok nr. 17/01181-34
kom (2016) 0596 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om de økonomiske konsekvenser af direktivforslaget og/eller af regeringens position i tilfælde af, at udenlandske myndigheder stiller materiale til rådighed for Danmark eller omvendt, til kulturministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2
konkret om betaling af kompensation i forbindelse med grænseoverskridende
udveksling af materiale til personer med syns- og læsehandicap.
Mette Bock