Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0596
Offentligt
1740582_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
3. april 2017
Folketingets Europaudvalg har den 28. marts 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 3
som jeg hermed skal besvare.
KOM (2016) 0596
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om visse tilladte
former for anvendelse af værker og andet materiale, der er beskyttet af ophavsret og
beslægtede rettigheder til gavn for personer, der er blinde, svagsynede eller på anden
måde læsehandicappede, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af
visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EØS-
relevant tekst)
Spørgsmål:
Hvorfor er Europaudvalget ikke blevet orienteret om, at Europa-Parlamentet
gentagne gange og med stort flertal har stemt for det princip, der beskrives i
direktivets artikel 11, og at der derfor er stor opbakning til Kommissionens
tekst i Europa-Parlamentet?
Svar:
Kulturministeriet bemærker, at direktivforslaget indeholder en artikel 11, der fastslår,
at forslaget er adresseret til medlemsstaterne. Denne artikel er en standardartikel, der
generelt er uproblematisk, og Europa-Parlamentet har ifølge Kulturministeriets
oplysninger ikke udtrykt bekymringer ved denne artikel. Kulturministeriet antager
derfor, at udvalget henviser til betragtning 11, som udgør en af de centrale
problemstillinger i forslaget.
Det er ikke klart, hvilke afstemninger i Europa-Parlamentet, der henvises til i
spørgsmålet. Det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet
JURI
har offentliggjort
sit udkast til en rapport over forslaget den 23. november 2016, og har den 23. marts
2017 vedtaget sin rapport med henblik på efterfølgende plenar-afstemning. Europa-
Parlamentet har derfor endnu ikke fastlagt sin endelig position.
Dok. nr. 17/01181-2
kom (2016) 0596 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor Europaudvalget ikke er blevet orienteret om, at Europa-Parlamentet gentagne gange og med stort flertal har stemt for det princip, der beskrives i direktivets artikel 11, til kulturministeren, kopi til udenrigsministeren
1740582_0002.png
Side 2
Kulturministeriet beklager dog, at der i det fremsendte samlenotat ikke var indsat
overordnede oplysninger om JURI-udvalgets udkast til rapport af 23. november 2016
samt tilgængelige oplysninger om tidsplanen.
Mette Bock