Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Fax
: 33 91 33 88
www.kum.dk
4. maj 2017
Folketingets Europaudvalg har den 25. april 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 5
som jeg hermed skal besvare.
KOM (2016) 0596
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om visse tilladte
former for anvendelse af værker og andet materiale, der er beskyttet af ophavsret og
beslægtede rettigheder til gavn for personer, der er blinde, svagsynede eller på anden
måde læsehandicappede, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af
visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EØS-
relevant tekst)
Spørgsmål:
Hvordan kan ministeren hævde (jf. svaret på spm. 3 ad KOM (2016) 0596), at man ikke
kender Europa-Parlamentets endelige position, når et udvalg i Europa-Parlamentet
enstemmigt sender teksten videre til trilog?
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spm. 3, har det ansvarlige fagudvalg i Europa-
Parlamentet – JURI – offentliggjort sit udkast til en rapport over direktivforslaget den
23. november 2016. Først den 28. marts 2017 har JURI-udvalget vedtaget sin rapport
med henblik på efterfølgende plenar-afstemning. Europa-Parlamentet i sin helhed har
derfor endnu ikke fastlagt sin endelig position til direktivforslaget. Det var det, jeg
mente med, at Europa-Parlamentets endelige position ikke kendes for nuværende.
Som det fremgår af mit svar på spm. 3, beklages det, at der i det fremsendte samlenotat
ikke var indsat overordnede oplysninger om JURI-udvalgets udkast til rapport af 23.
november 2016 samt tilgængelige oplysninger om tidsplanen.
Det skal hertil bemærkes, at der på tidspunktet for indhentelse af forhandlingsoplæg i
Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2017 ikke forelå en endelig position fra
hverken det ansvarlige fagudvalg eller Europa-Parlamentet som sådan.
Mette Bock
DocNo. 17/01181-14