Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 1784
EUP
17. maj 2017
EUU - alm. del
–
KOM (2016) 0627 - endeligt svar på
spørgsmål 2 fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 8. maj 2017
til udenrigsministeren
Spørgsmål
I forbindelse med de igangværende EU-forhandlinger om et obligatorisk
åbenhedsregister bedes ministeren oplyse, i hvilket omfang Rådet kan
påvirke Europa-Parlamentets interne procedurer i forhold til åbenhed
om MEP’ernes aktiviteter i forhold til lobbyvirksomheder mv.
Svar
Det er endnu uklart, hvorledes forhandlingerne vil blive afviklet, men det
må forventes, at de enkelte institutioner, jf. analysen fra Rådets Juridiske
Tjeneste, primært vil have indflydelse på, hvilke regler, der vil gælde
internt i deres egen institution. Det vil dog fremadrettet være vigtigt at
bibeholde den interinstitutionelle balance i forhold til ambitionsniveau.
Det vil forventeligt betyde, at selv om den enkelte institution ikke direkte
vil have indflydelse på ambitionsniveauet i de andre institutioner, vil der i
forhandlingerne blive taget højde herfor.
Det bemærkes, at Kommissionens forslag (KOM(2016) 627) indeholder
en bestemmelse (art. 5, stk. 3), der betyder, at den enkelte institution kan
beslutte at gøre andre former for samarbejde betinget af registrering, så
længe disse nye betingelser har til formål yderligere at styrke den
nuværende ramme. Såfremt Kommissionens forslag således vedtages vil
de enkelte institutioner selv kunne vedtage en udvidelse af de omfattede
aktiviteter for så vidt angår deres eget virke.