Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0685
Offentligt
1711425_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 16-1867754
Til Folketinget – Europaudvalget
Vedrørende Forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, KOM (2016)
0685.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 16. december 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
kom (2016) 0685 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om fælles konsolideret selvskabsskattebase, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1711425_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for sin holdning til, hvorvidt Europa-Kommissionens forslag
vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet eller ej.
Svar
Regeringen har i grund- og nærhedsnotatet vedr. forslaget om en fælles konsolideret sel-
skabsskattebase, KOM (2016) 683, bilag 3, foretaget en rent juridisk vurdering af, om
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Vurderingen er, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det er således regeringens opfattelse, at den fælles konsoliderede selskabsskattebase
(CCCTB) kun vil kunne blive en realitet inden for en fælles reguleringsramme. Det gælder
især grænseoverskridende tabslempelse, skattefrie koncerninterne overførsler af aktiver og
allokering af selskabsskattegrundlaget ved hjælp af en formel. Fælles regler er endvidere
nødvendige for at opnå de administrative lempelser, som ligger i princippet om "one-
stop-shop", dvs. en enkelt skatteadministration og en selvangivelse for hele koncernen.
Jeg har som nævnt foretaget en rent juridisk vurdering, men det er Folketinget, der laver
sin endelige vurdering med henblik på dets udtalelse til Kommissionen. Jeg erkender i
den forbindelse, at Folketinget som politisk institution selv afgør, hvilke elementer, som
det vil lægge vægt på i udtalelsen, herunder om det vil inddrage andre elementer end de
rent juridiske.
Regeringen har ligeledes redegjort for sin foreløbige generelle holdning til forslaget. Det
er overordnet regeringens holdning, at direkte beskatning henhører under medlemslande-
nes kompetence, og at man på EU-plan bør være tilbageholdende med harmoniseringsbe-
stræbelser i forhold til, hvordan medlemslandenes skattelovgivning indrettes. Det gælder
særligt tiltag, som ligger udover, hvad der er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse af
skatteundgåelse og skatteunddragelse.
Det vurderes, at forslagets relativt smallere base vil kunne medføre et mindreprovenu for
Danmark. Det er et centralt hensyn for regeringen, at forslaget ikke fører til et betydeligt
mindreprovenu.
Der kan i øvrigt henvises til grund- og nærhedsnotaterne på såvel dette forslag som for-
slaget om en fælles selskabsskattebase (CCTB), KOM (2016) 685, bilag 3.
Side 2 af 2