Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2016) 0821
Offentligt
Europaudvalget (EUU)
ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 14 ad KOM (2016) 0821 stillet af udvalget
den 19. december 2018 efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange gange Danmark har notificeret EU-
Kommissionen på baggrund af servicedirektivets bestemmelser i
forbindelse med vedtagelser truffet i Folketinget de seneste 5 år.
Svar:
Til besvarelse af EUU spørgsmål 14 skal jeg henvise til besvarelse af
EUU spørgsmål 12 ad KOM(2016)0821, hvori det fremgår, at
Erhvervsstyrelsen oplyser, at Danmark i alt har notificeret 17 tiltag i
medfør af notifikationsproceduren i servicedirektivet siden 2014. 14 af
disse har været baseret på ændringer af bekendtgørelser, mens der blot i
tre tilfælde har været tale om lovændringer som følge af en beslutning
truffet i Folketinget.
De tre notificerede lovændringer angår lov om registrering af
ledningsejere, lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere og
lov om solarier. Det lave antal lovændringer skal ses i lyset af de
nationale særreglers tekniske karakter, der bevirker, at de oftest udmøntes
i bekendtgørelser, samt at skiftende regeringer i Danmark typisk gør
meget for ikke at introducere nationale særregler for virksomhederne,
med mindre det er strengt nødvendigt.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov