Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2016) 0821
Offentligt
2002393_0001.png
Europaudvalget (EUU)
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 2 ad KOM(2016)0821 stillet af udvalget den
19. december 2018 efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvorfor det ikke klart fremgik af regeringens
samlenotat til Folketingets Europaudvalg forud for behandlingen af
regeringens forhandlingsoplæg i Europaudvalget den 19. maj 2017, at den
nye procedure for notifikationspligt, som kan blive indført med direktiv
om en notifikationsprocedure for serviceydelser, også omfattede danske
kommuner og regioner.
Svar:
Som udgangspunkt omfatter reglerne for det indre marked den enkelte
medlemsstat i sin helhed, og dermed også kommuner og regioner. Det
skyldes, at ikke kun staten, men også kommuner og regioner kan
fastsætte generelle regler med betydning for det indre marked og den frie
udveksling af varer, tjenesteydelser, kapital og personer. Samlenotatet
henviser derfor til forslagets betydning for medlemsstaten som helhed.
I overensstemmelse med den danske EU-beslutningsprocedure blev
forslaget til en ny notifikationsprocedure for serviceydelser sendt i høring
i specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål
den 10. januar 2017 med frist for høringssvar den 23. januar 2017. Som
en del af specialudvalgshøringen modtog Danske Regioner og
Kommunernes Landsforening høringen. Hverken Danske Regioner eller
Kommunernes Landsforening indsendte høringssvar.
Kommuner og regioner er allerede i dag forpligtiget til at notificere nye
regler i medfør af servicedirektivet. Den primære ændring med den nye
procedure vil derfor være at indberetningstidspunktet fremrykkes til tre
måneder før vedtagelse.
Hensigten med forslaget er at øge
gennemsigtigheden i, hvilke regler medlemsstaterne fastsætter for
tjenesteydere.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Rasmus Jarlov