Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0830
Offentligt
1743503_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-4683
HPA
9. april 2017
FEU
svar på spørgsmål 11 fra Kenneth Kristensen Berth
stillet den 14. marts 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for sager (eventuelle domme), hvor Tyrkiet,
med den nuværende toldunionsaftale, ikke overholder eksisterende
bestemmelser?
Svar
Som anført i grund- og nærhedsnotatet om Kommissionens forslag til
direktiver for forhandling med Tyrkiet om modernisering af toldunionen
og de bilaterale præferencehandelsaftaler har Dansk Industri i et
høringssvar til Udenrigsministeriet anført, at en række af DI’s
medlemsvirksomheder har oplevet, at tyrkiske myndigheder ikke i alle
tilfælde accepterer CE-mærkede produkter og/eller kræver udførlig
information om disse produkter. Europæiske erhvervsorganisationer har
endvidere klaget til Kommissionen over, at tyrkiske myndigheder stiller
krav, der går videre end kravene i EU’s regelsæt, når bl.a.
kosmetikprodukter fra EU skal godkendes af tyrkiske myndigheder.
Ifølge oplysninger givet til Kommissionen fra europæiske
erhvervsorganisationer har der også i løbet af det seneste år været
tilfælde, hvor Tyrkiet i strid med forpligtelserne i EU-Tyrkiet
toldunionen har forhøjet toldsatser på industrivarer.
Det er blandt andet på denne baggrund, at det for EU er et af
hovedformålene med en modernisering af toldunionen og de bilaterale
præferencehandelsaftaler at sikre en bedre håndhævelse af reglerne,
herunder gennem en stat-til-stat tvistbilæggelses-mekanisme. For
yderligere herom henvises til svar på spørgsmål 4.