Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0830
Offentligt
1743513_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-4683
HPA
9. april 2017
FEU
svar på spørgsmål 13 fra Kenneth Kristensen Berth
stillet den 14. marts 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om der eventuelt er punkter i
modernisering af EU-Tyrkiet toldunionen og præferencehandels-
relationen, som ministeren mener vil være økonomisk ugunstig for
danske lønmodtagere.
Svar
Der henvises til grund- og nærhedsnotatets afsnit om konsekvenser,
herunder: ”Indgåelse af en moderniseret aftale med Tyrkiet forventes at
få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i
form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og et større
beskatningsgrundlag.” Der henvises endvidere til svar
på spørgsmål 10,
16, 17, 18 og 19.
Det kan desuden tilføjes, at i henhold til økonomisk teori og empiriske
erfaringer er de makroøkonomiske konsekvenser af frihandelsaftaler
positive. Samtidig kan fjernelse af handelsprotektionistiske tiltag såsom
toldbarrierer indebære negative konsekvenser på det mikroøkonomiske
plan for enkelte virksomheder, der ikke er tilstrækkeligt
konkurrencedygtige. Den danske arbejdsmarkedsmodel og indsatsen for
at opgradere lønmodtageres kvalifikationer bidrager dog til at afbøde
eventuelle negative effekter. Erfaringen med frihandelsaftaler generelt
viser desuden, at danske virksomheder klarer sig godt i den globale
konkurrence, og at frihandel generelt betyder nye vækstmuligheder for
danske virksomheder
til gavn for velstanden i Danmark.