Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0830
Offentligt
1743432_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-4683
HPA
9. april 2017
FEU
svar på spørgsmål 4 fra Kenneth Kristensen Berth
stillet den 14. marts 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Bekymrer det ministeren, at tyrkiske virksomheder får adgang til det
europæiske marked via modernisering af EU-Tyrkiet toldunionen og
præferencehandelsrelationen, når Dansk Industri i sit høringssvar gør
opmærksom på, at Tyrkiet ofte handler i ’klar modstrid mod de
eksisterende bestemmelser i toldunionen’? Og er ministeren nervøs for,
at Tyrkiet ikke vil overholde fremtidige aftaler, og at dette vil skade
danske virksomheders konkurrenceevne internt i EU, fordi danske
virksomheder reelt vil komme til at stå i en ulige konkurrencesituation,
hvor den danske stat fører kontrol med danske virksomheder, hvorimod
den tyrkiske stat ikke fører tilsyn med tyrkiske virksomheder, som vi har
set det med østeuropæiske virksomheder, der ikke tilmelder sig RUT
registret?
Svar
Det er bekymrende, at tyrkiske myndigheder ikke altid overholder deres
forpligtelser i henhold til den eksisterende EU-Tyrkiet toldunion og de
eksisterende
EU-Tyrkiet
præferencehandelsaftaler.
En
bedre
håndhævelse af forpligtelserne er således et af hovedformålene med den
foreslåede modernisering af toldunionen og præferencehandelsaftalerne
mellem EU og Tyrkiet. Derfor foreslår Kommissionen i udkastet til
forhandlingsdirektiver, at EU skal søge at etablere en effektiv
tvistbilæggelsesmekanisme for at sikre fremtidig overholdelse af
aftalegrundlaget. Kommissionen foreslår også, at der søges etableret
enighed med Tyrkiet om andre tiltag for at sikre, at Tyrkiet overholder
sine forpligtelser. Bl.a. bør en moderniseret toldunion og
præferencehandelsaftaler indeholde bestemmelser om forbedret
kommunikation til Tyrkiet om vedtagelse af EU-ret, der er relevant for
kom (2016) 0830 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om tyrkiske virksomheders adgang til det europæiske marked via modernisering af EU-Tyrkiet toldunionen og præferencehandelsrelationen, til udenrigsministeren
2
samhandelsrelationen, og som Tyrkiet derfor skal inkorporere i sin
nationale ret
og forbedret kommunikation fra Tyrkiet til EU om
implementeringen heraf.