Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2018
J nr. 2016 - 3102
Europaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig følgende KOM (2016)
0861 spørgsmål 11, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 11
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 1. december 2017 bedes ministe-
ren nærmere forklare, hvad det indebærer, at forordningen om det indre
marked for elektricitet vil regulere
”tiltag
til sikring af et tilstrækkeligt niveau af
produktionskapacitet på tværs af Europa, uden at nationale kapacitetsmeka-
nismer tilgodeser national produktionskapacitet på bekostning af markedsak-
tører i andre medlemsstater”, og hvorledes det kan have indflydelse på
dansk energiplanlægning.
Svar
Et af de overordnede formål med forslag til revision af forordningen om et in-
dre marked for elektricitet er at sikre et effektivt indre marked, hvor el-
forsyningssikkerheden sikres til de lavest mulige omkostninger for forbruger-
ne og erhvervslivet. Dette skal bl.a. ske ved i højere grad at udnytte hinan-
dens ressourcer.
Generelt bidrager forslaget til revision af el-markedsforordningen til, at med-
lemslandene i relation til grænseoverskridende handel med el kan stole på
hinanden og på muligheden for at importere el, også i situationer med knap-
hed. Forslaget om beregning af forsyningssikkerhed ud fra en fælles EU-
metode har til hensigt at sikre, at vi indregner muligheden for import af el fra
vores nabolande i situationer, hvor der er knaphed på elektricitet, i stedet for
at investere mange penge i potentielt unødvendig national back-up kapacitet,
som hovedsageligt støtter national produktionskapacitet, og som risikerer at
føre til højere el-priser for forbrugerne.
Kommissionen har foreslået, at der udarbejdes en fælles og transparent me-
tode for beregning af det tilstrækkelige niveau af produktionskapacitet i Eu-
ropa. En fælles og transparent beregningsmetode skal sikre et ordentligt og
objektivt beslutningsgrundlag.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk