Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0861
Offentligt
1837214_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. december 2017
J nr. 2016 - 3102
Europaudvalget har i brev af 6. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål EUU
KOM (2016) 0861 spørgsmål 3, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 3
I forbindelse med energi-, forsynings- og klimaministerens forelæggelse af
vinterpakken i Folketingets Europaudvalg den 1. december 2017 anførte
ministeren, at implementeringen af vinterpakken ikke forhindrer en national
indsats for elektrificering af varme- og transportsektoren. Men spørgsmålet
er, om der ændres i de aktuelt gældende forudsætninger herfor? Vil imple-
menteringen gøre det mere eller mindre samfundsøkonomisk attraktivt at
elektrificere varme- og transportsektoren i forhold til gældende vilkår i dag?
Vil præmisserne for at elektrificere varme- og transportsektoren blive påvirket
efter implementeringen og i givet fald hvorledes?
Svar
Grundlæggende finder jeg, at præmisserne for elektrificering skal vurderes
ud fra, om de rette rammevilkår er til stede, herunder fx sikring af markeds-
adgange, teknologineutralitet, forudsigelighed mv.
Hvad angår Vinterpakkens elementer om udvikling og design af el-markedet,
er det regeringens klare forståelse, at en udvidelse af el-markedet og en in-
denlandsk elektrificering af fx varme og transportsektoren ikke er hinandens
modsætninger, men omvendt understøtter hinanden.
En udvidelse af el-markedet er i mine øjne en forudsætning for omkostnings-
effektivt at bevare forsyningssikkerheden under massiv indfasning af VE. Det
ville være en suboptimering at betragte Danmark som en isoleret energiø,
der skal lave unikke, lukkede løsninger for at opretholde el-
forsyningssikkerheden uden at tage regionale ressourcer og gevinster ved
samarbejde i betragtning. Et velfungerende el-marked og et tilhørende effek-
tivt og sikkert el-net kan med andre ord netop understøtte omstillingen af
samfundets energisystem - herunder på varme- og transportområdet.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
kom (2016) 0861 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om implementeringen af vinterpakken set i forhold til en national indsats for elektrificering af varme- og transportsektoren, til energi-, forsynings- og klimaministeren, kopi til udenrigsministeren
1837214_0002.png
Helt konkret styrker forslaget til revision af el-markedsdirektivet forbrugernes
muligheder for at deltage i markedet med deres forbrugsfleksibilitet, herunder
levering af systemydelser. Det kan understøtte økonomien i bl.a. varmepum-
per og elbiler for forbrugere, hvis forbrugerne kan sælge deres fleksibilitet på
markedet.
Specifikke forslag til fremme af VE i varme- og køle samt transportsektoren
reguleres i forslag til revision af VE-direktivet.
I øvrigt vil jeg henvise til mit svar under spørgsmål 6.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2