Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0861
Offentligt
1845521_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2018
J nr. 2016 - 3102
Europaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig følgende KOM (2016)
0861 spørgsmål 9, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 9
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 1. december 2017 bedes ministe-
ren svare på, hvad det betyder i praksis, at der med forordningen om det in-
dre marked for elektricitet indføres
”en
effektiv priszoneinddeling i el-
markedet”, herunder om det indebærer, at forordningen indfører EU-styret
regulering af priserne i EU, herunder i Danmark.
Svar
I en priszone (også kaldet budområde) antages det beregningsteknisk, at al
produktion i hele budområdet kan forsyne forbruget, lige meget hvor produk-
tionen er placeret i budområdet. Kapaciteten i nettet internt i et budområde
antages således teknisk at være ubegrænset. Der gælder den samme el-pris
for alle producenter og forbrugere i hele budområdet.
Hvis el-nettet har fysiske flaskehalse og ikke kan transportere el fra dér, hvor
produktionen er, til dér, hvor forbruget ligger, er der derimod ikke tale om en
effektiv budområdeopdeling, og der skal fastsættes en kapacitetsgrænse for
området. Der indføres på baggrund heraf et budområde på hver side af den
såkaldte flaskehals.
Den gældende forordning om det indre marked for elektricitet (EU) 2009/714
samt forordning (EU) 2015/1222 om fastsættelse af retningslinjer for kapaci-
tetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger bestemmer allerede,
at der skal være en effektiv budområdeinddeling i el-markedet.
Kommissionen foreslår med revision af forordning om det indre marked for
elektricitet, at der indføres mere eksplicitte regler for, at budområdet skal af-
spejle det fysiske el-net i Europa
dvs. regler for, hvordan el-systemet i Eu-
ropa deles op i områder, hvor det fysiske el-net kan transportere produktio-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
kom (2016) 0861 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvad det betyder i praksis, at der med forordningen om det indre marked for elektricitet indføres en effektiv priszoneinddeling i el-markedet, til energi-, forsynings- og klimaministeren, kopi til udenrigsministeren
1845521_0002.png
nen til forbruget. Formålet er, at el-markedet dermed sender retvisende pris-
signaler.
Det er vigtigt i et velfungerende indre marked, at markedet (og dets budom-
råder) og den fysiske virkelighed hænger sammen og sender retvisende
prissignaler. Forslaget handler således ikke om
”EU-styring”
af el-priserne,
men om at give markedet de rigtige rammer til at danne retvisende el-priser.
El-priserne skal være ens, hvor det kan antages, at produktion og forbrug
står i fri konkurrence, og priserne skal have mulighed for at være forskellige,
dér hvor fysikken udgør en reel begrænsning.
Hvor budområderne (markedet) ikke afspejler den fysiske virkelighed godt
nok, vil det kunne føre til markeds- og konkurrenceforvridninger som for ek-
sempel Tysklands begrænsning af eksportkapaciteten fra Vestdanmark.
I praksis har vi i Norden allerede en effektiv budområdeinddeling, der afspej-
ler det fysiske net. Forslaget vurderes derfor ikke at have konsekvenser for
Norden. I Danmark har vi således allerede to budområder
ét vest og ét øst
for Storebælt (DK1 og DK2). De to budområder er begrænset af flaskehalsen
på Storebælt-forbindelsen, og der kan derfor forekomme forskellige el-priser i
de to danske budområder.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2