Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2018
Europaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål 4
ad KOM (2016) 0862, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 4
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 1. december 2017 bedes ministeren
oplyse, om der er elementer i forordningsforslaget om beredskab i elsektoren,
som negativt vil påvirke de danske muligheder for en energipolitik, hvor vi
prioriterer at elektrificere samfundet og udnytte dansk produceret VE-strøm mest
muligt som led heri, forstået således at politiske virkemidler, som i dag kan
anvendes hertil, ikke er muligt efter forordningens ikrafttrædelse.
Svar
Der findes umiddelbart ikke nogle elementer i Kommissionens forslag til forordning
om beredskab i elsektoren, der har den effekt, som der refereres til i spørgsmålet.
Forordningsforslaget skal skabe størst mulig sikkerhed for, at der til enhver tid er
tilstrækkelig kapacitet i el-systemet og har ikke til formål at fastsætte rammer for
anvendelsen af denne kapacitet.
Forordningsforslaget forventes at medføre en øget tillid til det europæiske el-
marked, hvilket forventes at fremme samhandlen på tværs af unionen og derved
øge udvekslingskapacitet på tværs af medlemsstaterne. Denne øgede udveks-
lingskapacitet vil fremme udnyttelsen af fluktuerende energikilder som VE-strøm,
da forbrugs- og produktionskapaciteten vil blive mindre geografisk betinget end i
dag. Vindmøller i Danmark vil kunne levere strøm til andre lande, når vinden blæ-
ser i Danmark, og danske forbrugere vil kunne udnytte vedvarende energi produce-
ret i andre lande, når vinden ikke blæser i Danmark.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk