Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0863
Offentligt
1845838_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2018
Europaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål 2
ad KOM (2016) 0863, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 2
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 1. december 2017 bedes ministeren
uddybe, hvilke fordele og ulemper der er for Danmark, såfremt ACER får
kompetence til at udarbejde henstillinger og udtalelser på eget initiativ - modsat i
dag, hvor ACER kun kan udarbejde henstillinger og anbefalinger, der på forhånd
er vedtaget i ACER’s arbejdsprogram eller på baggrund af opfordringer fra
Europa-Kommissionen.
Svar
Danmark har generelt stor gavn af det europæiske marked for energi og af, at reg-
lerne herfor bliver efterlevet og effektivt håndhævet. Derfor er det til dansk fordel, at
ACER bidrager til at sikre, at der for eksempel ikke indføres tiltag, der
i modstrid
med gældende regler
begrænser grænseoverskridende handel.
Det kan i forbindelse med vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram for ACER være
vanskeligt at forudse og dække allerede relevante problemstillinger og/eller mulige
uenigheder. På den baggrund er det relevant, at ACER får bedre muligheder for at
komme med udtalelser om nationale energitiltag og markedsforhold, som har
grænseoverskridende betydning og er reguleret i EU-lovgivningen, og som ikke var
kendte på tidspunktet for vedtagelsen af arbejdsprogrammet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2805
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk