Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2018
Europaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål 7
ad KOM (2016) 0863, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 7
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 1. december 2017 bedes ministeren
præcisere, hvilke konkrete arbejdsopgaver der ikke længere skal udføres af
Energitilsynet, såfremt ACER får direkte kompetence til at godkende vilkår,
betingelser og metoder, der er udarbejdet i medfør af netværksregler og
guidelines.
Svar
I dag koordinerer Energitilsynet godkendelsen af regionale og europæiske vilkår,
betingelser og metoder, der er udarbejdet i medfør af netværksregler og
guidelines.
Hvis de relevante nationale regulatorer er enige, foretager hver enkelt regulator (for
Danmarks vedkommende Energitilsynet) en national godkendelse. Såfremt der ikke
er enighed mellem de relevante nationale regulatorer overgår godkendelsen til
ACER. I ACER skal beslutninger træffes med flertalsafstemning blandt de 28 natio-
nale regulatorer. Energitilsynet skal således allerede i dag koordinere de pågæl-
dende godkendelser på regionalt eller europæisk niveau.
Den foreslåede ændring af forordning vil medføre, at de pågældende godkendelser
overgår til ACER, dvs. at der ikke først søges opnået konsensus blandt de relevan-
te regulatorer. Energitilsynet vil stadig som i dag koordinere godkendelsen med de
andre nationale regulatorer i regi af ACER. Arbejdsopgaven for Energitilsynet er
således grundlæggende uændret, men rammerne herfor ændres, som beskrevet.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2805
Side 1/1
www.efkm.dk