L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 102 Bilag 1
Offentligt

15. december 2016

J.nr. 16-1389754

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejen-

domsskat (Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommu-

nale fordringer til kommunerne).

Karsten Lauritzen

/ Annemette Ottosen

L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder, at inddrivel-

se af fordringer til det offentlige

er et væsentligt område for rets-

sikkerheden. Advokatrådet påpe-

ger i den forbindelse, at manglen-

de inddrivelse af offentlige krav

vil medføre en indtægtsnedgang i

de offentlige kasser, som i sidste

ende skal bæres af øvrige borgere

og virksomheder.

Advokatrådet bemærker, at for-

dringer bedst og med størst inte-

resse inddrives af fordringshaver-

ne, og kan derfor tilslutte sig lov-

forslaget, som indebærer, at de

fortrinsberettigede kommunale

fordringer udgår fra anvendelses-

området for lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige.

Advokatrådet stiller dog spørgs-

målstegn ved det i bemærknin-

gerne til lovforslaget anførte om,

at lovændringen ikke umiddelbart

vurderes at have nogen nævne-

værdige økonomiske konsekven-

ser for det offentlige. Advokatrå-

det er af den opfattelse, at kom-

munerne har lidt et stort tab som

følge af SKATs manglende ind-

drivelse via EFI. Advokatrådet

forventer, at kommunerne som

konsekvens af lovforslaget vil væ-

re i stand til at inddrive fordringer

i samme omfang som før 2005,

således at kommunerne ikke læn-

gere kommer til at mangle prove-

nu. Advokatrådet henviser i den

forbindelse til, at det opgjorte år-

lige ressourceforbrug i kommu-

nerne vurderes at udgøre 35 års-

værk, svarende til 18,2 mio. kr.,

Skatteministeriet fastholder, at lov-

forslaget ikke forventes at have

nævneværdige økonomiske konse-

kvenser for det offentlige, idet re-

stanceporteføljens størrelse ikke

påvirkes af opgaveflytningen. Det

forhold, at SKAT på grund af pro-

blemerne med EFI/DMI i en mid-

lertidig periode har nedsat inddri-

velsesaktivitet ændrer ikke herved.

Side 2 af 9

L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efter en engangsudgift på i alt 11,5

mio. kr.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har ingen bemærk-

ninger.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening øn-

sker ikke at afgive bemærkninger.

Dansk Energi

Dansk Energi gentager sine be-

mærkninger fra høringen over

lovforslag nr. L 18, FT 2015-16,

om udskydelse af forældelsen af

fordringer under inddrivelse hos

SKAT, hvorefter der foreslås ind-

føjet en bestemmelse, der gør det

muligt for kommunale forsy-

ningsselskaber fremover selv at

søge fordringer mod forsynings-

kunder inddrevet via retssystemet,

herunder fogedretten, før fordrin-

gen evt. overgives til SKAT til

inddrivelse. Dette er fortsat et øn-

ske blandt de medlemmer af

Dansk Energi, som er kommunalt

ejede.

Det er med den gældende lovgiv-

ning forudsat, at inddrivelsesopga-

ven varetages af staten, og det er

således ikke muligt uden lovæn-

dring at uddelegere inddrivelsesop-

gaven til kommunerne eller kom-

munalt ejede forsyningsselskaber.

Som led i udviklingen af fremtidens

inddrivelsessystem og -organisation

vil indgå overvejelser om lovæn-

dringer, hvor der afdækkes fordele

og ulemper ved en sådan flerstren-

get løsning.

Indtil en afklaring heraf foreligger,

opfordres forsyningsvirksomhe-

derne til at intensivere opkræv-

ningsarbejdet, f.eks. ved indgåelse

af frivillige afdragsordninger, og

benytte sig af restanceforebyggende

tiltag. Forsyningsselskaberne har

ved manglende betaling (dog ikke

spildevand) adgang til at lukke for

forsyningen, hvilket må anses for et

effektivt middel til at tilskynde

skyldneren til at betale i opkræv-

ningsfasen.

Som led i afklaring af mulige løs-

ninger bør der tages højde for, at

krav fra de offentlige forsyningssel-

skaber er kendetegnet ved antals-

Side 3 af 9

L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mæssigt at være med stor volumen,

men beløbsmæssigt at være små.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker, at det

af loven bør fremgå, at private

virksomheder kan bistå kommu-

nerne i forbindelse med inddrivel-

sen. Derved kan kommunerne

uddelegere opgaven, hvis de vur-

derer, at det er den bedste måde

at løse opgaven på.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor til Dansk Energi, hvor det

oplyses, at der som led i udviklin-

gen af fremtidens inddrivelsessy-

stem og -organisation vil indgå

overvejelser om lovændringer, hvor

der afdækkes fordele og ulemper

ved en flerstrenget løsning.

I opkrævningsfasen har kommu-

nerne og andre offentlige for-

dringshavere adgang til at anvende

private aktører til at fremme beta-

ling af deres krav og dermed fore-

bygge, at restancerne skal oversen-

des til inddrivelse i SKAT. Den

mulighed kan med fordel overvejes

anvendt af fordringshaverne, hvor

de skønner det relevant.

Dansk Industri

Dansk Industri har ingen be-

mærkninger.

Danske Advokater

Danske Advokater bemærker, at

lovforslaget vil have uhensigts-

mæssige konsekvenser for kom-

munerne i form af ikke uvæsentli-

ge udgifter til oplæring eller an-

sættelse af nye medarbejdere med

de fornødne inddrivelsesmæssige

kompetencer samt investeringer i

nye fysiske og systemmæssige

rammer for inddrivelsen.

Danske Advokater bemærker

endvidere, at kommunernes inve-

steringer vil resultere i, at en ef-

fektiv inddrivelse først vil kunne

Kommunerne har ønsket at over-

tage inddrivelsesopgaven vedrø-

rende deres fortrinsberettigede for-

dringer. Den daværende V-regering

og KL indgik derfor den 11. april

2016 en aftale, ”Tiltag vedrørende

inddrivelsen af kommunale restan-

cer”, hvorefter regeringen i 2016

skulle fremsætte lovforslag om, at

kommunerne skulle overtage ind-

drivelsesopgaven vedrørende udlæg

og begæring af tvangsauktion for

nye, fortrinsberettigede krav.

Som det fremgår af lovforslaget, er

Side 4 af 9

L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forventes efter en tid, hvor erfa-

ringer og rutiner opbygges.

Danske Advokater er af den

holdning, at inkassobranchens ak-

tører vil kunne afhjælpe de nega-

tive konsekvenser ved lovforsla-

get gennem varetagelse af kom-

munernes inddrivelsesopgave.

Det bemærkes, at dette ikke vil

medføre nævneværdige investe-

ringer eller forsinkelser, og at ind-

drivelsen vil være effektiv.

der for at imødegå problemer med

manglende kompetencer hos den

enkelte fordringshaverkommune til

at kunne gennemføre et kontorud-

læg for de fortrinsberettigede krav

netop indbygget den fleksibilitet, at

fordringshaverkommunen kan be-

myndige en anden kommune med

disse kompetencer til at gennemfø-

re inddrivelsen, ligesom der efter

lovforslaget også vil være mulighed

for, at to eller flere kommuner

samordner inddrivelsen i et kom-

munalt fællesskab.

Der henvises til svaret til Dansk

Erhverv, hvor det oplyses, at

kommunerne i opkrævningsfasen

har adgang til at anvende private

aktører til at fremme betaling af de-

res krav og dermed forebygge, at

restancerne skal inddrives.

Danske Advokater anser det for

uklart, hvorvidt der med lov-

forslaget gives hjemmel til, at

kommunerne kan overlade ind-

drivelsen til private inkassatorer

som advokater og/eller inkasso-

bureauer. Derfor foreslår Danske

Advokater, at en sådan hjemmel

tilføjes lovforslaget. I den forbin-

delse foreslås ligeledes en udtryk-

kelig hjemmel til, at kommunerne

kan forlange udgifterne til uden-

retlig og/eller retlig inddrivelse

ved en privat inkassator erstattet

af skyldneren.

Danske Advokater anfører, at den

foreslåede ændring, hvorved de

kommunale fortrinsberettigede

krav tillægges udpantningsret, i

praksis vil være hindrende for, at

kommunale fordringshavere kan

overlade inddrivelsesopgaven til

private leverandører.

Udpantningsretten eksisterer alle-

rede i dag for de fortrinsberettigede

kommunale krav, jf. bilag 1 til lov

om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige. Udpantningsretten er

nødvendig, for at SKATs pantefo-

geder kan foretage udlæg, jf. lov

om fremgangsmåden ved inddri-

velse af skatter og afgifter m.v. Det

er derfor fundet naturligt, at kom-

munale pantefogeder på tilsvarende

måde skal kunne foretage udlæg i

fast ejendom på baggrund af en

Side 5 af 9

L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udpantningsret.

Danske Revisorer

Danske Revisorer har ingen be-

mærkninger.

DANVA

DANVA har i lighed med Dansk

Energi foreslået, at der gives de

kommunalt ejede forsyningssel-

skaber valgfrihed med, hvorvidt

de ønsker at anvende SKAT som

inddrivelsesmyndighed.

Såfremt forslaget om valgfri ind-

drivelsesmyndighed ikke kan

imødekommes, ønsker DANVA,

at de kommunalt ejede forsy-

ningsselskabers restancer tillægges

fortrinsret.

Begge forslag vil efter DANVAs

vurdering medføre en effektivise-

ring og styrkelse af inddrivelsen af

restancerne.

Det er med den gældende lovgiv-

ning forudsat, at inddrivelsesopga-

ven varetages af staten, og det er

således ikke muligt at uddelegere

inddrivelsesopgaven til kommu-

nerne eller kommunalt ejede forsy-

ningsselskaber. Som led i udviklin-

gen af fremtidens inddrivelsessy-

stem og -organisation vil indgå

overvejelser om lovændringer, hvor

der afdækkes fordele og ulemper

ved en sådan flerstrenget løsning.

Indtil en afklaring heraf foreligger,

opfordres forsyningsvirksomhe-

derne til at intensivere opkræv-

ningsarbejdet, f.eks. ved indgåelse

af frivillige afdragsordninger, og

benytte sig af restanceforebyggende

tiltag Forsyningsselskaberne har

ved manglende betaling (dog ikke

spildevand) adgang til at lukke for

forsyningen, hvilket må anses for et

effektivt middel til at tilskynde

skyldneren til at betale i opkræv-

ningsfasen.

Som led i afklaring af mulige løs-

ninger bør der tages højde for, at

krav fra de offentlige forsyningssel-

skaber er kendetegnet ved antals-

mæssigt at være med stor volumen,

men beløbsmæssigt at være små.

For så vidt angår ønsket om, at

fordringerne tillægges fortrinsret,

bemærkes, at dette vil indebære, at

Side 6 af 9

L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

flere fordringstyper undergives sær-

regler. Dette vil medføre en fravi-

gelse af ønsket om at forenkle ind-

drivelsesreglerne, hvorefter alle

fordringer i videst muligt omfang

kan inddrives efter samme regler.

På baggrund heraf kan forslaget ik-

ke imødekommes.

Datatilsynet

Datatilsynet har ingen bemærk-

ninger.

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen har ingen be-

mærkninger.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen har ingen be-

mærkninger.

FDM

FDM har ingen bemærkninger.

KL har anført, at lovforslaget er

fremsat i forlængelse af den fælles

forståelse mellem regeringen og

KL af 12. april 2016 vedrørende

tiltag for at styrke inddrivelsen af

borgeres restancer til kommuner-

ne.

KL har konstateret, at regeringen

samtidig med dette lovforslag har

lagt op til, at opkrævningen af

ejendomsskatter overgår til staten

fra 2019. Såfremt dette gennem-

føres, kan dette medføre, at

kommunerne alene skal varetage

inddrivelsesopgaven i en kortere

periode.

KL støtter lovforslaget om kom-

Skatteministeriet bemærker, at

eventuel flytning af opkrævningen

vil være en del af regeringens sam-

lede forslag til en ny boligbeskat-

ningsmodel, hvor der først indledes

forhandlinger i 2017. Der foreligger

således endnu ikke aftale om flyt-

ning af opkrævningsopgaven fra

kommunerne til staten. Som følge

heraf er det ikke muligt nærmere at

tilkendegive, fra hvilket årstal sta-

tens eventuelle overtagelse af op-

krævningsopgaven vil blive gen-

nemført. Hvorvidt en eventuel

flytning af opgaven har betydning

for inddrivelsesområdet, er ligele-

des uafklaret.

Side 7 af 9

L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

munernes overtagelse af inddri-

velsesopgaven, men understreger,

at en kommunal overtagelse af

opgaven ikke bør være midlerti-

dig, idet implementering af en ny

opgave i kommunerne vil være af

større omfang (oplæring af med-

arbejdere, udarbejdelse af proces-

ser samt tilretning af it-systemer),

hvorfor gennemførelse heraf for

en kortere periode ikke vurderes

rentabel og hensigtsmæssig. KL

vurderer ikke, at ressourceforbru-

get og udgifter til implementering

af opgaven vil kunne ”dækkes” af

det øgede forventelige inddrivel-

sesprovenu, som kommunerne

opnår ved at varetage opgaven for

en kortere periode. På den bag-

grund finder KL, at en kommunal

overtagelse ikke bør være midler-

tidig.

Derudover har KL til selve lov-

forslaget konkret bemærket

- at der også bør indføjes ændring

af gebyrlovens § 2, stk. 2, så

kommunerne får lovhjemmel til at

pålægge gebyr for tilsigelser til ud-

lægsforretning, tilsvarende i dag

- at tilsigelser sendes digitalt til be-

rørtes digitale postkasse, og at

kommunerne derfor ikke skal væ-

re pålagt at foretage bekendtgø-

relse om tilsigelse til udlæg i dag-

blade.

Gebyrloven hører under Økonomi-

og Indenrigsministeriet. Forslaget

falder uden for rammerne af nær-

værende lovforslag.

Der er som følge af KL’s ønske i

lovforslaget indføjet en bemærk-

ning om, at den underretning, der

ifølge retsplejelovens § 493, stk. 1,

skal gives skyldner, kan gives ved

anvendelse af Digital Post, jf. lov

om Digital Post fra offentlige af-

sendere.

Lov om fremgangsmåden ved ind-

drivelse af skatter og afgifter m.v.

indeholder i § 9 en bestemmelse,

Side 8 af 9

L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvorefter den forkyndelse, der iføl-

ge retsplejelovens § 493, stk. 3, skal

foretages over for skyldner, første

gang der gennemføres udlægsfor-

retning for krav med udpantnings-

ret, kan erstattes af en bekendtgø-

relse i de mest udbredte dagblade.

Kommunerne vil ikke være forplig-

tede til at anvende en dagbladsbe-

kendtgørelse, men kan i overens-

stemmelse med retsplejelovens ho-

vedregel foretage en individuel for-

kyndelse, der skal oplyse skyldner

om bl.a. kravets grundlag og stør-

relse og sidste rettidige betalings-

dag.

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte har in-

gen bemærkninger.

SFR Skattefaglig For-

enings Skatteudvalg

SFR Skattefaglig Forenings Skat-

teudvalg har ingen bemærkninger.

Ældresagen

Ældresagen har ingen bemærk-

ninger.

Side 9 af 9