Til lovforslag nr.
L 102
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. januar 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov
om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om
kommunal ejendomsskat
(Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer til kommunerne)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Skattemi-
nisteren har stillet ændringsforslag nr. 2 og Enhedslistens
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2016 og var
til 1. behandling den 10. januar 2017. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeriet sendte den 2. november
2016 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 26.
Den 15. december 2016 sendte skatteministeren de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra DANVA – Dansk Vand- og Spil-
devandsforening.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede æn-
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Enhedslisten
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændrings-
forslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det
af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
de er positivt indstillet over for ændringsforslaget fra En-
hedslisten, og at S er for at tilføre flere ressourcer til SKAT,
hvilket S af flere omgange har presset på for og medvirket
til.
Socialdemokratiet arbejder generelt for at styrke skatte-
væsenet. S er derfor også uforstående over for regeringens
modvilje mod at tilføre flere midler til skattevæsenet, ud
over de helt åbenlyse pligtopgaver så som udgifterne til et
nyt europæisk toldkodeks, det nye ejendomsvurderingssy-
stem og afhjælpningen af de massive problemer med inddri-
velsen, således som det sker med aftalen om en investerings-
plan for skattevæsenet indgået i november 2016. S blev i
denne sammenhæng f.eks. afvist i ønsket om at bevilge flere
ressourcer til skattevæsenets indsatsområder som øget lig-
ning, kontrol med moms og afgifter, svig i forbindelse med
internationale skatteforhold og andet.
Et af de prioriterede områder var dog som nævnt inddri-
velsen, ligesom S støttede tilførslen af mandskab til inddri-
velsesområdet i SKAT oven på nedlukningen af EFI i efter-
året 2015. Det er ikke udelukket, at der kan være behov for
yderligere prioritering af dette område i SKAT, men det er
ikke et emne, der reelt har været diskuteret eller belyst nær-
AX019613