Tak for det.
Med lovforslaget får vi en ny hovedlov, som fastlægger rammerne for håndtering af sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis.
Netop skelnen mellem sager om videnskabelige uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis har stor vægt i lovforslaget, idet sager om videnskabelig uredelighed ifølge lovforslaget skal behandles centralt af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og de enkelte forskningsinstitutioner decentralt behandler tilfælde af tvivlsom forskningspraksis.
Lovforslaget tager afsæt i 12 anbefalinger om international praksis afgivet af det såkaldte Oddershedeudvalg og fokuserer på processen for håndtering af brud på ansvarlig forskningspraksis ved som sagt at fastlægge rammerne for behandling af sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde er tvivlsom forskningspraksis.
Med respekt for bl.a.
den danske kodeks for integritet i forskning lægger lovforslaget derimod ikke i sig selv op til en regulering af, hvad der er ansvarlig forskningspraksis.
Det forventes således som hidtil, at begrebet ansvarlig forskningspraksis udvikles over tid i forskningsmiljøerne, og at forskningsinstitutionerne tager ansvar for løbende at informere deres forskningspersonale om de politikker og procedurer, som er gældende for institutionen.
Jeg er enig i de mange høringssvar, som slår fast, at det hverken er muligt eller ønskeligt i lovforslaget at fastlægge helt klare, entydige og endeligt udfoldede definitioner.
Ved nærmere eftertanke gælder dette ofte, uanset hvilken faglighed vi taler om – en tømrer, en sygeplejerske, en skolelærer osv.
Alle har de svært at beskrive, hvad høj faglighed er, over for os, som ikke deler deres fag, men selv er de ikke i tvivl, når de ser handlinger, som falder under eller ved siden af deres etiske normer, ligesom de heller ikke er i tvivl, når deres fag udvikler sig og når nye højder.
I dag kan de tre udvalg i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed behandle videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi, hvis den private virksomhed eller lignende har ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetencer eller ønsker at medvirke til sagens oplysning.
Men med lovforslaget begrænses lovens anvendelsesområder til sager, der vedrører forskning udført med en hel eller delvis offentlig støtte.
Forskning, der alene er udført for private midler, er således ikke omfattet af lovforslaget.
Det vil med andre ord sige, at hvis der sættes spørgsmåltegn ved redeligheden i forskning udført i privat regi for private midler, vil det være op til den pågældende virksomhed selv at tage skridt til at få sagen undersøgt.
I bemærkningerne kan man læse, at ændringen bl.a.
skal ses, i forhold til at sager om videnskabelig uredelighed kan være ganske omfattende og komplicerede at udrede, og det vurderes ikke rimeligt at anvende offentlige ressourcer på at udrede forhold af privat karakter.
Det er set med mine øjne bestemt et tungtvejende argument, ligesom det argument, at forskning i medicinindustrien allerede er reguleret meget detaljeret ved anden lovgivning, må siges at være rimeligt.
Men vi er nu stadig optaget af spørgsmålet:
Hvordan sikres så vurdering af uredelighed i den privatfinansierede forskning i privat regi?
Derfor vil vi i udvalgsbehandlingen af lovforslaget forsøge at få det spørgsmål yderligere belyst.
Når vi i øvrigt ser på høringssvarene og -notatet, finder man på dette punkt, som handler om lovens anvendelsesområde, og på en række andre punkter formuleringer, som at »lovforslaget er revideret i overensstemmelse med bemærkningerne«, og »flere af de mere konkrete observationer er medtaget i det reviderede lovforslag«, ligesom mange af høringssvarene har ført til præciseringer i bemærkningerne.
Det ser jeg som udtryk for en god høringsproces, og med de bemærkninger kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.
Jeg skal endvidere hilse fra SF's ordfører, hr.
Jacob Mark, og fortælle Folketinget, at SF ligeledes støtter lovforslaget.