L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 117 Bilag 1
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om videnskabelig

uredelighed m.v.

Et udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v. har i perioden 25.

oktober 2016 til 23. november 2016 været i ekstern høring.

Langt størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at det er positivt, at regerin-

gen har taget initiativ til en opdatering af uredelighedssystemet. Der er bred op-

bakning til forslaget om, at forskningsinstitutionerne bliver inddraget mere aktivt i

håndteringen af sager om videnskabelig uredelighed end i dag, ligesom der er bred

opbakning til forslaget om, at den tvivlsomme forskningspraksis håndteres lokalt

på forskningsinstitutionerne uden på forhånd fastlagte strukturer.

Hovedelementerne i lovudkastet er bevaret, men høringssvarene har givet anled-

ning til at foretage flere justeringer af det lovudkast, der var udsendt i ekstern hø-

ring. Der er således foretaget ændringer både i lovteksten og i lovbemærkningerne.

I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget og de

ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf. Der er indkommet 39

høringssvar, hvoraf 12 ikke indeholder materielle bemærkninger. Notatet er inddelt

i et afsnit med generelle bemærkninger og et afsnit med bemærkninger til lov-

forslagets enkelte bestemmelser.

4. december 2016

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Juridisk kontor

Bredgade 40

1260 København K

Tel.

3544 6200

Fax

3544 6201

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1991 8440

16/052232-13

Generelle bemærkninger

Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Grundforskningsfond, Dansk In-

dustri (DI), Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske

Regioner, Danske Universiteter, Det Nationale Institut for Kommuners og Regio-

ners Analyse (KORA), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet (KU),

Lundbeckfonden, Lægeforeningen, Sektorforskningens Direktørkollegium (SE-

DIRK), Statens Serum Institut (SSI), Syddansk Universitet (SDU) og Udvalgene

vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU)

er positive over for lovforslaget og

eftersynet af det danske uredelighedssystem. Det fremhæves i den forbindelse, at

lovforslaget i store træk følger anbefalingerne fra ekspertudvalget (det såkaldte

Oddershede-udvalg, der afgav rapport til uddannelses- og forskningsministeren i

december 2015), og at det støtter op om arbejdet med at styrke forskningsintegrite-

ten i Danmark.

SDU og Lægeforeningen

påpeger desuden det hensigtsmæssige i, at

lovforslaget lægger sig op ad internationale retningslinjer for håndtering af viden-

skabelig uredelighed.

Side

1/14

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

CBS, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danske Professionshøjskoler, Det

Frie Forskningsråd (DFF), KORA og UVVU

støtter eksplicit, at lovforslaget lægger

op til en ensretning af håndteringen af videnskabelig uredelighed og tvivlsom

forskningspraksis med en større rolle for forskningsinstitutionerne.

Akademikerne og UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) samt

Aarhus Universitet (AU)

finder det afgørende, at forskere har en høj grad af rets-

sikkerhed i det danske uredelighedssystem henset til de store konsekvenser, sager

om videnskabelig uredelighed kan få for de involverede. Derfor skal systemet være

gennemskueligt for forskerne.

Ingeniørforeningen (IDA)

støtter op om synspunk-

tet.

Ministeren

er glad for, at der overordnet er støtte til de påtænkte ændringer i det

danske uredelighedssystem.

Ministeren har med tilfredshed noteret sig, at en række af høringsparterne støtter

lovforslagets oplæg til håndtering af både videnskabelig uredelighed og tvivlsom

forskningspraksis og til en større inddragelse af forskningsinstitutionerne i disse

forhold. Som bemærket af flere høringsparter tager lovforslaget udgangspunkt i

ekspertudvalgets anbefalinger og international praksis, hvilket er med til at øge

forslagets legitimitet og forankring i forskningsmiljøerne.

Ministeren er enig i, at det er meget væsentligt, at forskere har en høj grad af rets-

sikkerhed i uredelighedssystemet. Lovforslaget og ekspertudvalgets anbefalinger er

udformet med respekt for dette hensyn og med et formål om at skabe klarere ram-

mer for forståelsen af centrale begreber og håndteringen af konkrete sager.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Specifikke bemærkninger

Anvendelsesområde

KU og Aalborg Universitet (AAU)

finder helt overordnet, at loven i bredest mulig

forstand bør understøtte, at der kan fæstes lid til forskningsresultater, uanset hvor i

forskningslandskabet de er produceret, og at lovens anvendelsesområde bør udvi-

des i hvert fald svarende til gældende regulering.

Akademikerne og UBVA CBS, DTU, D, Danske Professionshøjskoler, Danske Uni-

versiteter, IDA, KU, Roskilde Universitet (RUC) og SDU

finder, at loven bør finde

anvendelse på al forskning, der udføres ved en offentlig dansk forskningsinstituti-

on, uanset om forskningen er privatfinansieret.

Akademikerne og UBVA, IDA, DTU, Danske Universiteter, KU, RUC og SDU

fin-

der, at loven tillige bør finde anvendelse på forskning finansieret af f.eks. uden-

landske forskningsfonde, EU el.lign.

DI og Lægemiddelindustriforeningen (LIF)

bemærker eksplicit, at Nævnet for

Videnskabelig Uredelighed fortsat skal have mulighed for at behandle sager om

uredelighed i relation til forskning udført i privat regi, såfremt de involverede par-

ter giver deres samtykke.

foreslår, at muligheden gøres betinget af, at de invol-

verede parter selv står for finansieringen af sagens omkostninger.

Side

2/14

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

har noteret sig, at mange høringsparter finder, at lovens anvendelses-

område bør præciseres sådan, at det kommer til at fremgå tydeligt, at loven finder

anvendelse på al forskning, der udføres ved en offentlig dansk forskningsinstituti-

on, uanset om den er offentligt eller privat finansieret. Lovforslaget er revideret i

overensstemmelse med disse bemærkninger.

Nogle få høringsparter har givet udtryk for, at loven tillige bør finde anvendelse på

forskning, der er udført i rent privat regi. Ministeren finder ikke, at der er tilstræk-

kelige argumenter for, at et offentligt nævn skal vurdere integriteten af privat

forskning. Det bemærkes i den forbindelse, at f.eks. forskning i medicinalindustrien

allerede er reguleret meget detaljeret ved anden lovgivning med sigte bl.a. på pati-

entsikkerhed.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Definitioner

Videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis

UVVU

støtter, at der skabes en mere tydelig definition af videnskabelig uredelig-

hed, og at også en række andre relevante begreber fastlægges i loven.

UVVU

finder,

at de almindelige bemærkninger til lovforslaget i høringsudkastet efterlader en vis

usikkerhed med hensyn til, hvorvidt der fremadrettet skal anvendes et bredere

tilregnelseskrav end fastslået af Østre Landsret i dom af 18. februar 2015.

UVVU

finder, at det i lovbemærkningerne må overvejes at præcisere tilregnelseskravet

nærmere for at undgå, at der fremadrettet hersker usikkerhed omkring ansvars-

normen.

Akademikerne og UBVA samt IDA

tilslutter sig generelt definitionerne af viden-

skabelig uredelighed, jf. dog nedenfor om selvplagiering.

SDU

finder, at definitio-

nerne bør udvides med mere detaljerede beskrivelser.

CBS, Lundbeckfonden, Lægeforeningen, SEDIRK og AU

støtter generelt definitio-

nerne både af videnskabelig uredelighed og af tvivlsom forskningspraksis.

CBS

tilføjer, at grænsedragningen mellem begreberne må findes gennem praktisk erfa-

ring frem for yderligere teoretisering.

KORA

finder den foreslåede præcisering og afgrænsning af videnskabelig uredelig-

hed nyttig, men savner i bemærkningerne ligesom

AAU

en nærmere præcisering af

betydningen af fabrikering af data, idet der i dag er anerkendte metoder til data-

imputation, som ikke bør opfattes som fabrikering af data.

AAU

bemærker, at fa-

brikering af data i lovforslaget defineres som konstruktion af data, hvilket ikke er

ganske dækkende, da ”konstruktion af data” også anvendes som metodologisk term

inden for humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner.

AAU

foreslår, at det tilføjes, at der skal være tale om ”uoplyst” konstruktion af data.

DTU

bemærker, at der med den foreslåede definition af videnskabelig uredelighed

og de tilhørende kompetencebestemmelser m.v. vil være tale om, at kun de mest

alvorlige tilfælde af plagiering, fabrikering og forfalskning vil være omfattet af ure-

delighedsbegrebet.

DTU

er derfor bekymret for, at der med loven sker en erodering

videnskabelig uredelighed, hvor flere og flere elementer bliver hensat til tvivlsom

forskningspraksis og dermed ad åre ikke vil blive opfattet som alvorlige, hvorved

der vil ske et skred i den videnskabelige kodeks.

Side

3/14

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Akademikerne og UBVA, IDA, KU, SDU, AAU og AU

finder, at lovforslaget gene-

relt bør tydeliggøre, hvordan begrebet ”selvplagiering” skal behandles.

Akademikerne og UBVA, IDA, SDU, AAU

finder særligt, at definitionen af plagie-

ring i lovforslaget bør præciseres sådan, at den ikke omfatter ”selvplagiering”, f.eks.

ved, at definitionen affattes således: ”Plagiering: Tilegnelse af

andres

ideer, pro-

cesser, resultater, tekster eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.”

KU og SDU

finder særligt, at selvplagiering alene i særlige (grove) tilfælde kan have

karakter af videnskabelig uredelighed og således i de fleste tilfælde vil være et

spørgsmål om tvivlsom forskningspraksis. Dette bør efter

KU’s

opfattelse udfoldes i

lovbemærkningerne.

KU og Lægeforeningen

støtter lovbemærkningerne om, at forfatterskabstvister

som udgangspunkt vil blive håndteret som tilfælde af tvivlsom forskningspraksis og

ikke videnskabelig uredelighed.

foreslår, at det overvejes at tydeliggøre dette i

selve lovteksten.

Ministeren

hæfter sig ved, at mange høringsparter generelt støtter de foreslåede

definitioner af de helt centrale begreber som videnskabelig uredelighed og tvivlsom

forskningspraksis. Som bemærket af flere er det hverken muligt eller ønskeligt i

lovforslaget at fastlægge helt klare, entydige og endeligt udfoldede definitioner. Det

vil være op til de involverede parter, i første række Nævnet for Videnskabelig Ure-

delighed og forskningsinstitutionerne, i praksis at fastlægge det nærmere indhold i

begreberne, som i øvrigt erfaringsmæssigt udvikler sig over tid.

Flere af de mere konkrete observationer er medtaget i det reviderede lovforslag,

herunder forslaget om at præcisere tilregnelseskravet for uredelighedsvurderingen,

dvs. vurderingen af om en handling er foretaget forsætligt eller groft uagtsomt. Det

samme gælder forslaget om at præcisere definitionen af fabrikering af data. Tilsva-

rende er lovforslagets definition af plagiering blevet præciseret, sådan at det flugter

mere med international terminologi, hvorefter selvplagiering ikke behandles som

videnskabelig uredelighed, men derimod som tvivlsom forskningspraksis.

Videnskabeligt produkt

CBS

finder det afgørende, at begrebet videnskabeligt produkt ikke operationalise-

res stramt, idet forskningsprocessen dermed kan hindres navnlig i de tidligere fa-

ser. På linje hermed savner

en nærmere beskrivelse af, hvornår et produkt er

omfattet af definitionen, navnlig i forhold til f.eks. digitale medier (herunder power

points o.lign.)

UVVU

er af den opfattelse, at videnskabelige produkter, der indgives til fagfællebe-

dømmelse, bør være omfattet af Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds kompe-

tence.

Danske Professionshøjskoler

finder definitionen af videnskabeligt produkt uklar og

foreslår, at begrænsningen til produkter frembragt ”ved anvendelse af videnskabe-

lige metoder” udgår.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

4/14

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

har noteret sig de særlige forslag til præcisering af definitionen af et

videnskabeligt produkt. Lovbemærkningerne er udbygget i overensstemmelse med

flere af de modtagne forslag.

Forsker og forskningsinstitution

CBS, DTU, KU, National Videnskabsetisk Komité (NVK), RUC, SSI, UVVU og AU

finder, at definitionen af forsker bør udvides til tillige at omfatte ph.d.-studerende,

herunder erhvervs-ph.d.

CBS, DTU og AAU

finder desuden, at videnskabelige assistenter samt potentielt

også adjungerede professorer og adjungerede lektorer, der til tider forfatter artikler

med henvisning til deres affiliation til en forskningsinstitution, skal være omfattet

af forskerbegrebet, bl.a. for at sikre skoling i god videnskabelig praksis af alle med-

arbejdere.

Danske Universiteter

støtter forslagene om en udvidelse af forskerbegrebet, jf.

ovenfor, alternativt, som også

KU, RUC, SSI og AAU

foreslår, at en forsker define-

res ud fra funktion, da det ikke kun er de, der har en ph.d.-grad, som udfører forsk-

ning på de danske universiteter.

UVVU

tilføjer, at der f.eks. også kan lægges vægt

på, om vedkommende har indleveret et videnskabeligt produkt til fagfællebedøm-

melse.

Det Frie Forskningsråd

støtter forslag om at udvide forskerbegrebet, således at det

dækker den fulde akademiske deltagerkreds, der er med til at producere det viden-

skabelige produkt.

DTU

finder definitionen af forskningsinstitution for snæver og spørger, om private

forskningsinstitutioner og GTS-institutter skal være omfattet, f.eks. hvis de har

tilsluttet sig den danske kodeks for integritet i forskning.

Ministeren

har noteret, at mange høringsparter finder behov for at udvide og

præcisere forskerbegrebet. Særligt forslaget om at udvide forskerbegrebet til at

omfatte ph.d.-studerende anses for nyttigt, da det bidrager til klarhed. Det er derfor

medtaget i lovforslaget. I øvrigt er det i lovbemærkningerne præciseret, at forsker-

begrebet generelt må vurderes ud fra den pågældendes funktion, jf. også flere af

høringsparterne.

Forslagene om at udvide forskerbegrebet til eksplicit at omfatte andre funktioner,

herunder kandidater og teknisk/administrativt personale (TAP), er ikke fulgt. Det

vurderes ikke rimeligt, at andre funktioner end den rent videnskabelige skulle kun-

ne føre til en afgørelse om videnskabelig uredelighed.

Forslaget om at udvide definitionen af en forskningsinstitution til rent private insti-

tutioner og virksomheder er heller ikke fulgt, jf. tilsvarende betragtningerne oven-

for om forskning i privat regi.

Bagatelgrænse mv.

CBS og UVVU

støtter forslaget om en bagatelgrænse.

UVVU

foreslår, at det i lov-

teksten tydeliggøres, at tilfælde, der er omfattet af bagatelgrænsen i nr. 1 – modsat

de spørgsmål, der er omfattet af nr. 2 og 3 – behandles som tvivlsom forsknings-

praksis.

Side

5/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

SEDIRK

ønsker det nærmere udfoldet, hvad der menes med, at det alene er kvalifi-

cerede og grovere tilfælde, der kan betragtes som videnskabelig uredelighed. Til-

svarende finder

AAU og AU,

at sondringen mellem de tilfælde, der vil blive betrag-

tet som videnskabeligt uredelige, og de tilfælde, der vil falde under bagatelgrænsen,

vil være vanskelig at foretage.

DTU

er afvisende over for bagatelgrænsen og finder, at man ikke kan gradbøje al-

vorligheden af fabrikering, forfalskning og plagiering.

SEDIRK

efterlyser en tydeliggørelse af begrebet forskningskvalitet for at undgå

overlap med forfalskning eller fabrikering.

Ministeren

finder ikke, at der på baggrund af de modtagne høringssvar er grund-

lag for at ændre i den foreslåede bestemmelse om en bagatelgrænse. Ministeren

lægger her særlig vægt på UVVU’s støtte til bagatelgrænsen, idet ministeren anta-

ger, at UVVU i praksis har erfaring for vigtigheden af en sådan bestemmelse. Mini-

steren noterer sig, at der også her kan være tale om vanskelige grænsedragninger i

praksis, men forventer, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som i praksis

forventes at være nærmest til at udfylde bestemmelsen, vil kunne løfte opgaven.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Sammensætningen af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

CBS og DI

finder, at den foreslåede indstillingsproces er for lukket.

CBS

foreslår, at

alle offentlige forskningsinstitutioner tilbydes at indstille medlemmer af Nævnet

for Videnskabelig Uredelighed, hvorefter Danmarks Frie Forskningsfond kan fore-

tage en indstilling til ministeren.

foreslår, at de forskningsfaglige medlemmer af nævnet udpeges efter åbent op-

slag.

Det Frie Forskningsråd

finder, at der skal være vandtætte skotter mellem de of-

fentlige forskningsfinansierende organer og nævnet. Det bør således ikke være mu-

ligt samtidigt at have sæde i et offentligt forskningsfinansierende organ og i næv-

net.

UVVU

finder det afgørende, at det fremadrettet sikres, at nævnet besidder en bred

repræsentation af de forskellige faglige forskningsområder, og at der så vidt muligt

også tages højde for at sikre en vis bredde i relation til institutioner og geografi.

Nogle af UVVU’s medlemmer er betænkelige ved reduktionen fra tre udvalg til ét

centralt udvalg, mens andre finder, at det vil kunne bidrage til, at nævnet til stadig-

hed har erfaring med behandling af uredelighedssager, og at adgangen til at ind-

drage ekstern ekspertbistand vil kunne bidrage til at sikre den nødvendige faglige

viden.

Danske Universiteter

finder, at nævnet bør have en bred faglig sammensætning, så

det ikke er afhængigt af at indkalde eksperter.

SDU

finder det tvivlsomt, om sammensætningen af nævnet kan dække alle fagom-

råder, hvorfor muligheden om tilkaldelse af ad hoc eksperter nok bør være mere

reglen end undtagelsen.

Side

6/14

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DTU

mener, at det kan overvejes, hvorvidt det er relevant med en landsdommer

som formand, og at man kunne styrke nævnets ekspertise ved at sammensætte det

alene af fagfolk.

DTU

peger videre på udfordringerne ved evt. inhabilitet, når det

tages i betragtning, at nævnet udgøres af relativt få medlemmer uden suppleanter.

Danske Universiteter, CBS, KU og RUC

finder i lyset af det forholdsvis begrænsede

antal medlemmer af nævnet, at quorum-reglerne bør strammes op, f.eks. sådan, at

indkaldte eksperter i sagen skal kunne deltage ved behandlingen eller i hvert fald

være til stede under behandlingen for derved at styrke nævnets faglighed under

beslutningsprocessen.

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU)

støtter forslaget om

adgangen for nævnet til at indhente ekstern ekspertbistand, og at indkaldte eksper-

ter kun kan være rådgivende og ikke indgå i bedømmelsen. DFFU finder det dog

problematisk, at kriterierne for at være ekspert ikke defineres.

UVVU

bemærker, at lovforslaget ikke lægger op til udpegning af suppleanter.

UVVU

finder, det indebærer en øget risiko for, at nævnet kommer til at mangle

faglighed f.eks. ved inhabilitet el.lign., og at den manglende faglighed ikke kan

dækkes ind ved inddragelse af ekstern ekspertbistand.

Ministeren

har bemærket, at mange høringsparter lægger vægt på, at Nævnet for

Videnskabelig Uredelighed sammensættes på en måde, der styrker den bredest

mulige faglighed og fører til færrest mulige uforudsete udfordringer.

Forslaget om alene at nedsætte ét centralt nævn fastholdes af de grunde, som alle-

rede Oddershede-udvalget pegede på, og som bl.a.

UVVU

har støttet. For at sikre

nævnets funktionsdygtighed også i tilfælde af eventuel inhabilitet revideres lov-

forslaget sådan, at der nu lægges op til at udpege et antal suppleanter, der modsva-

rer antallet af faste medlemmer.

Adgangen for nævnet til at indkalde særlig ekspertbistand ad hoc ændres ikke. Det

er en afgørende forudsætning for Oddershede-udvalgets anbefalinger, at det netop

skal være muligt at indkalde niche-kompetencer afhængigt af den konkrete sag.

Muligheden for de tilkaldte eksperter til at blive inddraget i nævnets behandling er

til stede, mens det ikke er muligt for eksperterne at deltage i selve beslutningspro-

cessen. Det ville i givet fald fordre, at eksperterne blev ministerudpeget.

Ministeren har bemærket sig forslagene om en mere åben proces for indstilling af

medlemmer til nævnet, herunder forslaget om åbent opslag. Lovforslaget er revide-

ret i overensstemmelse hermed.

Derimod følges forslaget om at etablere vandtætte skotter mellem de forskningsfi-

nansierende organer og nævnet ikke, idet det anses for at begrænse rekrutteringen

af medlemmer til nævnet unødigt. En sådan bestemmelse findes ikke i dag og har

heller ikke været savnet.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

7/14

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Behandling af sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivl-

som forskningspraksis

Kompetencefordelingen mellem det centrale nævn og forskningsinstitutionerne

CBS, DI, Danske Professionshøjskoler, Danske regioner, KORA, Lundbeckfonden,

Lægeforeningen og UVVU

støtter den foreslåede model, hvorefter sager om viden-

skabelig uredelighed behandles i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og tilfælde

af tvivlsom forskningspraksis på den involverede forskningsinstitution.

DTU, KU

og AU

er betænkelige ved denne konstruktion, idet det efter

DTU og KU's

opfattel-

se skaber uklarhed og uhensigtsmæssige procedurer.

DTU og AU

finder, at en sag

bør behandles samlet af samme organ og foreslår som alternativ til lovforslagets

model et system, hvor forskningsinstitutionen træffer afgørelse i første instans i

alle sager med klageadgang til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Akademikerne og UBVA, CBS, DTU, Danske Universiteter

finder beskrivel-

sen af forskningsinstitutionens og de involverede forskeres opgaver i uredeligheds-

sager utilstrækkelig. Det påpeges i den forbindelse, at forslaget om, at institutio-

nerne i dialog med Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vurderer, om en sag

vedrører videnskabelig uredelighed eller tvivlsom forskningspraksis, medfører

uklarhed.

DTU og KU

foreslår, at institutionens vurdering i den forbindelse gøres

endelig og bindende, hvorved bestemmelsen om dialog udgår af lovforslaget.

finder på den anden side, at institutionerne bør få pligt til at konsultere nævnet

forud for beslutningen om, hvor en sag skal behandles.

Akademikerne og UBVA,

CBS, IDA og KU

anbefaler, at der udstedes nationale retningslinjer eller etableres

en rådgivningsfunktion i ministeriet eller nævnet for forskningsinstitutionernes

rolle i anmeldelsesproceduren, herunder vurderingen af, om en sag vedrører viden-

skabelig uredelighed eller tvivlsom forskningspraksis.

finder, at det bør præci-

seres i lovforslaget, hvem der på institutionsniveau skal foretage vurderingen af,

om en sag skal behandles på institutionen eller i Nævnet for Videnskabelig urede-

lighed, herunder om der påhviler en pligt til altid at konsultere nævnet forud for

beslutningen.

finder desuden, at lovforslaget bør forholde sig eksplicit til re-

kursmuligheden i tilfælde, hvor institutionen har vurderet, at sagen skal behandles

som tvivlsom forskningspraksis og dermed ikke sendes ind til nævnet, og anmelde-

ren anfægter dette.

CBS

påpeger, at afvisningen af ufuldstændige anmeldelser efter lovforslaget vil

være forvaltningsretlige afgørelser og medføre, at anmelderen ikke kan vende tilba-

ge med en uddybet klage i sagen. Denne praksis er efter

CBS'

opfattelse tvivlsom og

kan føre til store krav om assistance til klagerne, inden anmeldelse indgives.

AAU

påpeger, at det eksplicit bør medtages i lovbestemmelsen om anmeldelse, at forsk-

ningsinstitutionen kan afvise anmeldelser, der ikke indeholder de oplysninger, der

er nævnt i bestemmelsen.

CBS, DTU, KU og AU

påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, hvis en sag, der vedrører

både videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis, skal deles i to sager

med risiko for parallelbehandling af sagen.

CBS

foreslår, at sådanne sager bør fær-

digbehandles i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, før institutionen ser på

eventuel tvivlsom forskningspraksis, alternativt, hvilket støttes af KU, skal nævnet

behandle hele sagskomplekset eventuelt i sparring med institutionen.

Side

8/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

finder det positivt, at mange høringsparter bakker op om den foreslå-

ede model, hvorefter alle sager om videnskabelig uredelighed behandles af Nævnet

for Videnskabelig Uredelighed, mens tilfælde af tvivlsom forskningspraksis be-

handles på forskningsinstitutionerne. Ministeren bemærker, at det har været et

væsentligt hensyn bag ekspertudvalgets anbefalinger og lovforslaget, at sager om

videnskabelig uredelighed håndteres af en central, institutionsuafhængig myndig-

hed. Herved minimeres interessekonflikter og habilitetsproblemer i disse alvorlige

sager, og der skabes ensartethed i behandlingen af de alvorligste sager, som hånd-

teres af anerkendte forskere under formandskab af en landsdommer med indsigt i

uredelighedsområdet. Derfor er forslaget om en model, hvor alle sager behandles

samlet på forskningsinstitutionerne med klageadgang til nævnet, ikke fulgt.

Flere høringsparter har udtrykt bekymring for den omfattende sagsbehandling i

relation til uredelighedssagerne, som den nye arbejdsdeling synes at pålægge insti-

tutionerne. Ministeren finder anledning til at påpege, at forskningsinstitutionerne

vil få en vigtig rolle med at bidrage til sagernes oplysning, men at forskningsinstitu-

tionerne ikke skal forestå den egentlige sagsbehandling, som vil ligge hos Nævnet

for Videnskabelig Uredelighed. Forskningsinstitutionerne skal alene assistere med

at belyse fakta i sagen.

Nogle høringsparter finder det uklart, hvem der vurderer, om en sag skal sendes til

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed eller ikke. Ministeren bemærker, at der

lægges op til, at det er forskningsinstitutionen, der vurderer, om en sag ser ud til at

vedrøre videnskabelig uredelighed og derfor skal sendes til Nævnet for Videnskabe-

lig Uredelighed. Vurderingen kan imidlertid træffes efter dialog med nævnet, hvor-

ved der bl.a. skabes mulighed for at sikre ensartet praksis på tværs af institutioner-

ne. Herved opnås også den efterspurgte adgang til at få rådgivning fra nævnet. Det-

te er søgt uddybet i det reviderede lovforslag, hvor også anvendelsen af begrebet

dialog forklares yderligere.

Der er ikke etableret en egentlig rekursmulighed i forhold til forskningsinstitutio-

nens vurdering af, hvor en sag skal behandles. Det følger af den foreslåede egen

drift-bestemmelse, at nævnet eventuelt vil kunne tage en sag op, som er behandlet

som tvivlsom forskningspraksis på forskningsinstitutionen, hvis nævnet finder, at

der er en berettiget mistanke om videnskabelig uredelighed i den pågældende sag.

Afvisning af ufuldstændige anmeldelser er at betragte som forvaltningsretlige afgø-

relser. Det betyder ikke, at en anmelder ikke kan vende tilbage med en uddybet

anmeldelse, hvis denne i første omgang er blevet afvist. Forskningsinstitutionen vil

i givet fald skulle revurdere den uddybede anmeldelse efter almindelige forvalt-

ningsretlige regler.

Ministeren har forståelse for synspunktet om, at det kan være uhensigtsmæssigt, at

sager behandles i parallelle forløb. I det reviderede lovforslag er det søgt tydelig-

gjort, at sager, der vedrører både videnskabelig uredelighed og tvivlsom forsk-

ningspraksis, som udgangspunkt først behandles af Nævnet for Videnskabelig Ure-

delighed med henblik på at afklare uredelighedsdelen. Herefter kan eventuel tvivl-

som forskningspraksis behandles på institutionen. I den forbindelse er det vigtigt

at fastholde, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed alene behandler sager om

Side

9/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

videnskabelig uredelighed. Derfor lægges der ikke op til, at nævnet skal kunne be-

handle både videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis.

Ressourcebetragtninger i forhold til forskningsinstitutionernes større rolle og tids-

frister for sagsbehandlingen

CBS, Danske Fag-, Forsknings-, og Uddannelsesbiblioteker, Danske Professions-

højskoler og Danske Universiteter

påpeger, at forskningsinstitutionernes rolle og

opgaver efter lovforslaget kan have ressourcemæssige konsekvenser.

DTU og KU

finder, at opgavefordelingen og arbejdsbyrden efter lovforslaget bør afspejle sig i

tidsfristerne for behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed. Der er efter

DTU og KU's

opfattelse en diskrepans mellem de tre måneder, der er afsat til

forskningsinstitutionernes redegørelse i sagerne, og de 12 måneder, der er afsat til

nævnets færdigbehandling af sagen.

UVVU

påpeger i den forbindelse, at 12-

månedersfristen for behandling af sager i nævnet kan være en udfordring, da ek-

sempelvis inddragelse af ekstern bistand kan trække ud.

Ministeren

har noteret sig, at flere høringsparter gør opmærksom på, at lov-

forslagets opgaver for forskningsinstitutionerne kan føre til et øget ressourcetræk.

Det er i den forbindelse positivt, at ingen høringsparter har givet udtryk for, at det-

te forhold bør føre til afgørende ændringer i lovforslaget.

Den foreslåede tre måneders frist for institutionerne er fastsat med det udgangs-

punkt, at forskningsinstitutionernes rolle ved de indledende vurderinger (screenin-

ger) af de modtagne anmeldelser er forholdsvis begrænset, mens selve sagsbehand-

lingen af uredelighedssagerne i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed er af mere

omfattende karakter.

Ministeren anerkender synspunktet fra UVVU om, at behandlingen af sager om

videnskabelig uredelighed kan trække længere ud end de 12 måneder, der som

udgangspunkt er lagt op til. Der er imidlertid behov for at beholde fristen for at

fastholde fokus på sagsbehandlingstiden i uredelighedssager.

Nævnets behandling af sager om videnskabelig uredelighed

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Den Nationale Videnskabs-

etiske Komité og SDU

finder det formålstjenstligt, at lovforslaget indeholder mu-

lighed for, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan tage sager op af egen drift.

DTU

finder det i den sammenhæng problematisk, at færdigbehandlede sager om

tvivlsom forskningspraksis ved forskningsinstitutionerne kan genoptages af næv-

net, hvis der er mistanke om videnskabelig uredelighed.

UVVU

finder, at der kan være anledning til at overveje, at sager, hvor det efter en

indledende sagsbehandling står klart, at fortsat sagsbehandling ikke kan forventes

at føre til en konklusion om uredelighed, kan afvises fra realitetsbehandling i næv-

net.

SDU

finder, at det bør overvejes at medtage en karenstid i forhold til at søge offent-

lige midler i sanktionsmulighederne for nævnet.

Datatilsynet

bemærker, at der i relation til lovforslagets sanktionsbestemmelse i

forhold til afgørelser fra nævnet bør redegøres nærmere for overvejelser vedrøren-

de behandling af personoplysninger.

Side

10/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det Frie Forskningsråd og Lægeforeningen

finder det uhensigtsmæssigt, at der

ikke er mulighed for administrativ rekurs i forhold til afgørelser truffet af nævnet.

påpeger tilsvarende, at den foreslåede model bryder med princippet om be-

handling i mindst to instanser, og at det kan være meget ressourcekrævende for en

forsker, hvis vedkommende ønsker at få prøvet nævnets afgørelser ved domstolene.

savner en mere udtrykkelig stillingtagen til retssikkerhedsmæssige garantier

under behandlingen af sager i nævnet, herunder forskerens mulighed for at komme

med bemærkninger og anvende bisidder.

Ministeren

finder det positivt, at flere høringsparter bakker op om nævnets mu-

lighed for at tage sager op af egen drift. Der er efter ministerens opfattelse ikke

anledning til at ændre herpå i lovforslaget.

Det er vigtigt af hensyn til de implicerede forskere, at der ikke bruges unødig tid i

nævnet på at behandle sager, hvor det står klart, at fortsat sagsbehandling ikke kan

forventes at føre til, at der vil kunne statueres videnskabelig uredelighed. Afvis-

ningsbestemmelsen i lovforslaget er derfor tilrettet for at imødekomme UVVU's

synspunkt herom.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at medtage bestemmelser om eventuel karenstid i

nævnets sanktionsmuligheder efter lovforslaget. Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslagets sanktionsbestemmelse bør sådanne eventuelle foranstaltnin-

ger overlades til den eller de involverede forskningsfinansierende fonde, ligesom

ansættelsesretlige konsekvenser overlades til ansættelsesstedet.

Ministeren har noteret sig Datatilsynets bemærkninger i forhold til overvejelser

vedrørende behandling af personoplysninger, hvilket er søgt tydeliggjort i lov-

forslaget.

Ekspertudvalget har i sin rapport forholdt sig til spørgsmålet om administrativ

rekurs for så vidt angår nævnets afgørelser. Ministeren er på linje med ekspertud-

valget af den opfattelse, at det ikke synes muligt at etablere et klageorgan, der er

fagligt bedre egnet end nævnet til at vurdere sager om videnskabelig uredelighed.

Derfor fastholdes afskæringen af administrativ rekurs i forhold til nævnets afgørel-

ser. Det bemærkes, at forskere, der anmeldes for videnskabelig uredelighed, er

beskyttet af de almindelige retssikkerhedsmæssige garantier, der følger af forvalt-

ningsloven, herunder muligheden for at afgive partsindlæg og anvende bisidder.

Forskningsinstitutionernes behandling af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis

DTU og KU

finder det positivt, at forskningsinstitutionerne selv kan tilrettelægge

deres behandling af tvivlsom forskningspraksis.

Kræftens bekæmpelse

finder det

særligt positivt, at der introduceres en fleksibilitet, så en sag kan gå fra lokalt ni-

veau til centralt niveau og visa versa afhængig af sagens alvor.

finder, at behandlingen af sager om tvivlsom forskningspraksis bør følge natio-

nale retningslinjer for at ensarte praksis på tværs af institutionerne.

DI og Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

fremhæver, at det bør

præciseres i loven, at alle institutioner skal have et udvalg for god videnskabelig

Side

11/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

praksis, herunder med inddragelse af eksterne eksperter i behandlingen af sager.

DI finder desuden, at ministeriet bør følge udviklingen i praksis som en del af tilsy-

net med institutionerne.

AC og UBVA, KU og AAU

finder ikke beskrivelsen af, hvorvidt behandlingen af

tilfælde af tvivlsom forskningspraksis udgør forvaltningsretlige afgørelser, dæk-

kende og udtrykker ønske om en mere retvisende beskrivelse af de retlige krav til

forskningsinstitutionernes håndtering af tvivlsom forskningspraksis.

KORA og Lundbeckfonden

finder det positivt, at retningslinjer for institutionernes

håndtering af tvivlsom forskningspraksis skal offentliggøres.

CBS

anfører, at det

bør præciseres, at institutionernes retningslinjer for behandling af tvivlsom forsk-

ningspraksis alene kan forventes at være overordnede. Samtidig finder CBS, at der

er behov for, at ministeriet løbende formidler dialog om normer og begrebsforstå-

elser på tværs af institutioner.

Den Nationale Videnskabsetiske Komité

finder, at det må antages, at forskningsin-

stitutionerne i deres håndtering af tvivlsom forskningspraksis som udgangspunkt

vil lægge komitéens vurderinger omkring design, styrkeberegninger, kontrolgrup-

per, placebo osv. til grund, og tilsvarende for så vidt angår

Datatilsynet

i forhold til

behandling af personhenførbare data.

Ministeren

kan med tilfredshed konstatere, at flere høringsparter giver udtryk

for, at det er positivt, at de nærmere procedurer for håndtering af tvivlsom forsk-

ningspraksis overlades til forskningsinstitutionerne. Det har været et væsentligt

formål med lovforslagets bestemmelser herom, at institutionerne i vidt omfang

gives brede rammer for at tilrettelægge håndteringen af tvivlsom forskningspraksis.

Lovforslaget indeholder derfor heller ikke en pligt til at etablere særligt fastlagte

udvalg eller ordninger, ligesom der ikke er planlagt udstedt yderligere nationale

retningslinjer for tvivlsom forskningspraksis. Der henvises i stedet til den danske

kodeks for integritet i forskning, som indeholder overordnede anvisninger på hånd-

tering af brud på ansvarlig forskningspraksis, og som i øvrigt forudsættes løbende

opdateret i takt med udviklingen.

Flere høringsparter gør opmærksom på, at de ikke finder den forvaltningsretlige

beskrivelse af behandlingen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis dækkende.

Ministeren bemærker, at forskningsinstitutionernes håndtering af tvivlsom forsk-

ningspraksis selvsagt skal behandles i overensstemmelse med gældende ret, herun-

der almindelige forvaltningsretlige bestemmelser. Det findes ikke hensigtsmæssigt

at redegøre udtømmende herfor i lovforslaget.

Det nærmere indhold af institutionernes retningslinjer for tvivlsom forsknings-

praksis må fastlægges på institutionsniveau, hvilket harmonerer med det forhold,

at rammerne for håndtering af tvivlsom forskningspraksis i vidt omfang overlades

til den enkelte institution.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Beretninger

Lundbeckfonden

finder det vigtigt med en årlig rapportering om videnskabelig

uredelighed og tvivlsom forskningspraksis for at sikre transparens omkring arbej-

Side

12/14

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

det med forskningsintegritet.

KORA

er enige i, at Nævnet for Videnskabelig Urede-

lighed årligt bør afgive beretninger.

Akademikerne og UBVA samt KU

anbefaler, at det tydeliggøres i lovforslagets be-

mærkninger, at nævnet tillige forventes at offentliggøre sine afgørelser på nævnets

hjemmeside.

påpeger i den forbindelse, at afrapporteringspligten bør kunne

håndteres ved, at nævnet orienterer sig i Praksisudvalgets årsberetninger for der-

ved at medvirke til at forenkle afrapportering og tilsyn.

DTU

finder, at det er uklart, hvilke sager, der årligt skal indrapporteres til nævnet

fra institutionerne, og at det er uhensigtsmæssigt med en årlig rapportering. Årsbe-

retningerne bør efter

DTU's

opfattelse kun indeholde de sager, hvor der sanktione-

res mod de involverede forskere. På linje hermed finder

KORA

det unødigt admini-

strativt krævende, at alle institutioner skal lave en årlig beretning om alle tilfælde af

tvivlsom forskningspraksis, hvilket potentielt kan hæmme, at mindre sager tages

op på institutionerne. Alternativt kunne beretningen alene indeholde sager, hvor

det konkluderes, at tvivlsom forskningspraksis har fundet sted.

Danske Professionshøjskoler

foreslår, at der udelukkende skal udarbejdes beret-

ning til nævnet fra professionshøjskolerne, såfremt der har været verserende sager

ved institutionen i det indeværende år.

finder det uheldigt, at det gældende krav om anonymisering i UVVU-

årsberetningen ikke videreføres for nævnet med henvisning til, at sagerne ikke kan

undtages fra aktindsigt efter offentlighedsloven.

AAU

påpeger, at det ikke bør være nævnet, men ministeriet, der udsteder en vej-

ledning for forskningsinstitutionernes afrapportering af tvivlsom forskningsprak-

sis, idet nævnet ellers de facto tillægges en instruktionsbeføjelse i forhold til institu-

tionerne.

Ministeren

finder det positivt, at der generelt er opbakning til årlige afrapporte-

ringer for sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forsknings-

praksis. Derved øges gennemsigtigheden og videndelingen på tværs af alle institu-

tioner i landet. Der er ikke noget ønske om at lave unødigt bureaukrati i denne

sammenhæng, og det forventes derfor, at der vil være en indbygget, passende flek-

sibilitet i afrapporteringen. Eksempelvis bør det være muligt at genbruge allerede

iværksatte rapporteringsværktøjer (årsberetninger fra Praksisudvalg o.l.). Det er

imidlertid vigtigt, at der skabes et centralt overblik over den samlede håndtering af

tvivlsom forskningspraksis i Danmark, hvorfor afrapporteringen ikke bør begræn-

ses til tilfælde, hvor der konkluderes tvivlsom forskningspraksis eller sanktioneres

mod de involverede forskere. Bemærkningerne om det uhensigtsmæssige i at lade

nævnet udstede vejledninger er taget ad notam og udgår af lovbemærkningerne.

Lovforslagets bemærkninger er i øvrigt tydeliggjort for at reflektere de modtagne

bemærkninger.

Ministeren er enig i forslaget om, at nævnet offentliggør sine afgørelser på hjem-

mesiden, ligesom UVVU gør i dag. Dette er medtaget i lovforslagets bemærkninger.

Der lægges ikke op til, at de offentliggjorte afgørelser eller de årlige beretninger fra

nævnet skal angive navne på de involverede forskere. På den anden side kan der

forekomme sager, som er så bredt kendt i offentligheden, at det forekommer unø-

Side

13/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

digt kunstigt at søge at opretholde en anonymitet, som under alle omstændigheder

vil kunne omgås gennem en aktindsigtsanmodning. Dette er tydeliggjort i lovbe-

mærkningerne.

Andet

UVVU

påpeger, at anvendelsesområdet for lovforslagets § 26, herunder det foreslå-

ede stk. 2, fremstår uklart.

Ministeren

bemærker, at bestemmelsen er en helt sædvanlig standardbestem-

melse om delegation fra minister til statslige myndigheder.

DTU

finder, at loven bør bygges op, så den først behandler tvivlsom forsknings-

praksis og derefter videnskabelig uredelighed, da sidstnævnte er en delmængde af

førstnævnte i henhold til lovforslagets bemærkninger.

Ministeren

har noteret sig DTU's ønske om en anderledes opbygning af loven,

men fastholder rækkefølgen i lovforslagets bestemmelser, hvor reguleringen vedrø-

rende videnskabelig uredelighed kommer før reguleringen vedrørende tvivlsom

forskningspraksis. Dette skyldes bl.a., at videnskabelig uredelighed dækker de mere

alvorlige sager og situationer, og at lovforslaget indeholder en tættere regulering af

videnskabelig uredelighed.

foreslår, at der medtages en bestemmelse i loven, som muliggør afslag på an-

modning om aktindsigt under behandlingen af sager efter loven.

mener desu-

den, at lovens implementering og erfaringerne hermed bør evalueres efter en 5-årig

periode.

Ministeren

er enig med KU i, at lovens implementering og erfaringerne hermed

bør følges tæt og evalueres i nødvendigt omfang. Der er dog ikke behov for at ind-

sætte en fast tidshorisont herfor, bl.a. fordi antallet af uredelighedssager varierer

meget. Ministeren ser det ikke som en mulighed at lægge op til at begrænse adgan-

gen til aktindsigt i sager efter loven.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

14/14