Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 118:

Forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 25.01.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I efteråret blev der indgået en bred politisk aftale om rammerne for det, der fremover bliver kaldt Danmarks Frie Forskningsfond. Aftalen blev indgået på baggrund af en international evaluering, der viste, at Det Frie Forskningsråd grundlæggende er meget velfungerende, og det er der grund til at glæde sig over. Evalueringen pegede samtidig på enkelte anbefalinger til forbedringer, som aftalen har imødekommet. Med L 118 udmønter vi aftalen og sætter dermed to streger under vigtigheden af den indsats, der foretages af det, der nu kommer til at hedde Danmarks Frie Forskningsfond.

Den frie forskning er helt afgørende og et uundværligt led i forskningskæden fra idé til anvendelse. Med den frie forskning identificerer vi problemer, vi ikke kendte, og der bliver skabt løsninger på udfordringer, vi ikke havde forestillet os. Fri forskning er baseret på de bedste forskningsideer, og den forskning er nødvendig for udviklingen af vores samfund, for det kommer både virksomheder og det offentlige og alle os andre til gavn.

Novo Nordisk A/S er et godt eksempel: en dansk virksomhed, der har skabt arbejdspladser og stor værdi for vores samfund. Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, udtalte for et års tid siden, at Novo Nordisks succes netop baserer sig på grundlæggende forskningsmæssige opdagelser, der var blevet gjort af universitetet. Det er her, det starter.

Dette understreger blot, at det er rigtig positivt, at vi nu understøtter rammerne for den frie forskning med L 118. Der gives nu bl.a. mulighed for at fastsætte en karensperiode i forbindelse med ansøgninger med tydeligt utilstrækkelig kvalitet, ligesom der fremover kan afsættes særbevillinger til specifikke forskningstematikker uden for den sædvanlige økonomiske ramme.

Det er positivt, at der med aftalen, vi nu udmønter, er en bred politisk opbakning til rammerne for den frie forskning. Som samfund er vi afhængige af de gode ideer, og derfor skal vi give vores bedste forskere muligheden for at blive klogere på de områder, der endnu ikke er udforsket. Det sker med L 118, og Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Som ved det forrige lovforslag skal jeg hilse fra SF's ordfører, hr. Jacob Mark, og fortælle, at SF ligeledes støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som det netop blev nævnt, ligger det her lovforslag i forlængelse af den internationale evaluering af Det Frie Forskningsråd fra 2014, hvor der var nogle ønsker om mindre justeringer i konstruktionen omkring rådet. Det er der så kommet det her lovforslag ud af.

De enkelte elementer har vi drøftet. Det har bl.a. været drøftet med det nuværende råd, og det er blevet justeret til det her ganske fornuftige resultat. Bl.a. har vi drøftet nogle så væsentlige ting som det, at man skifter navn fra råd til nævn og fond. Kan man give råd, hvis man er en fond, eller er man nødt til at hedde råd? Eftersom opgaverne er præcis de samme, kan man selvfølgelig udmærket give råd, også som fond, men det har været vigtigt at få på plads, fordi det helt centrale i det her er, at de kvaliteter, der har ligget i Det Frie Forskningsråd, og som skal ligge i Den Frie Forskningsfond, helt afgørende er de samme, nemlig at der gives penge til fri forskning.

Noget andet, der så er lagt til, er, at vi har givet mulighed for, at fonden kan tillægges opgaver på områder, hvor vi har et politisk ønske om prioriteret tematisk forskning. Det, der har været centralt i den sammenhæng, har været, at de midler, der skal bruges til det, så at sige skal defineres separat og gives til fonden. Når vi har ønsket det, handler det jo om, at på nogle områder er Den Frie Forskningsfond bedre til at udmønte forskningsmidlerne, end Innovationsfonden ville være. Der er qua Innovationsfondens opbygning og struktur krav om, at den skal være meget erhvervsrettet, og der har været eksempler på forskning, der mere handlede om, hvordan velfærdssamfundet fungerede. Der har været nogle eksempler, hvor man kunne sige, at det nok var bedre, hvis det lå i Det Frie Forskningsråd eller en fri forskningsfond.

Det bliver der mulighed for her, hvis vi kan holde styr på pengene, og det kan vi selvfølgelig sagtens. Altså, i sidste ende er det jo altid politikerne, der bestemmer, hvordan pengene fordeles. Men her forudsætter vi så en vis disciplin i vore egne rækker, og det kan vi selvfølgelig også godt forudsætte, når vi laver det her.

Med de ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Forskning og innovation er afgørende for udviklingen af vores samfund. Jo ældre man bliver, jo mere opmærksom bliver man på, at uden relevant forskning og uden innovation i virksomhederne bliver det sværere at sikre velfærden og skabe nye arbejdspladser. Derfor er jeg også utrolig tilfreds med den lovgivning, vi behandler i dag. Jeg synes, den indeholder nogle relevante forandringer, der sikrer, at de to organer, vi er med til at regulere – Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Den Frie Forskningsfond – får optimale betingelser for at arbejde. Lovforslaget sikrer, at vi får etableret en ny og samlet struktur for reguleringen af de to organer, og forslaget er jo en udmøntning af den aftale, vi indgik tilbage i oktober 2016 med stort set hele forligskredsen.

Med L 118 foreslås det, at vi viderefører store dele af den gældende lovgivning, som har fungeret fornuftigt for begge organer. Man justerede sidste gang rammerne for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd tilbage i 2014, og i de rammer er der nu behov for små justeringer. I forhold til Det Frie Forskningsråd videreføres de eksisterende rammer også i høj grad. Det Frie Forskningsråd skal også fremadrettet have til formål at give tilskud til forskning baseret på forskernes egne initiativer, og rådets grundlæggende formål fastholdes altså, men der stilles til gengæld forslag om, at vi ændrer en række andre forhold, som mine kollegaer allerede har redegjort for. Jeg synes – ikke overraskende som ordfører for regeringspartiet Venstre – at det her er nogle ganske fornuftige forslag. Det synes de fleste af mine kolleger her i salen også.

Jeg føler dog behov for at bemærke et par andre småting i forbindelse med debatten om innovation. Danmark er et land med 5,5 millioner mennesker. Jeg tror, at hvis vi lavede en quiz her i Folketingssalen – men nu er det jo kun ordførerne og ministeren, der er til stede, så jeg vil ikke udsætte nogen for det og har i øvrigt heller ikke muligheden for at gøre det – eller hvis man spurgte oppe på tilhørerrækkerne, hvor mange organer, institutioner og andet der findes i Danmark til at hjælpe med innovation og iværksætteri, så ville hovedparten faktisk blive stærkt overraskede over, at vi i et land med 5,5 millioner mennesker har mere end 250 offentlige, herunder kommunale og regionale, institutioner til formålet.

Nu har vi lavet lovgivning, der regulerer to af dem, og det er god lovgivning, og jeg ved, at vores kollegaer på de andre ordførerområder sidder og tænker på det samme. Men det er simpelt hen en bundet opgave at sikre, at offentlig jobterapi ikke er formålet med mange af vores innovationspolitiske strategier og vækstkroner. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at vi i et land, der ikke har flere indbyggere, bruger så massivt mange offentlige midler på at rådgive virksomheder uden nødvendigvis at få en dokumenteret effekt. Det helt interessante er, at når man så ser på en generation af virksomheder – og i Danmark bliver der stiftet omkring 25.000 nye virksomheder med cvr-nummer hvert år – og så går 5 år frem, er cirka halvdelen af de her virksomheder enten tvangsopløst eller gået konkurs. Måske har 1.500-2.000 af dem fået flere end fem medarbejdere, mens under 150 er blevet til egentlige vækstvirksomheder. Det er det, det hele handler om: Det hele handler om at sikre, at vores innovationsmidler og vores vækstmidler bliver brugt til at skabe arbejdspladser og vækst og bæredygtighed.

Nu har vi lavet en fornuftig lovgivning for to af de institutioner, der er med til at føde viden ind i systemet og med til at sikre innovation. Det næste er altså også – selv om det går lidt ud over vores ordførerområde og lovbehandlingen – at det bliver bragt videre over på erhvervsområdet. Det tror jeg vi har behov for at tale med vores kollegaer om, og det kan jeg så forsikre om at regeringen heldigvis er i gang med. Således opløftet vil jeg sige: Tak for ordet.

Tak. ( Jakob Engel-Schmidt (V): Har det givet anledning til spørgsmål?) Nej, det har ikke givet anledning til spørgsmål, ellers skulle jeg nok sige det. Hr. Bruno Jerup, Enhedslisten. Værsgo.

Vi er i Enhedslisten overvejende positive over for det her lovforslag. Jeg har et par bemærkninger, som måske kan føre til, at vi prøver at lave nogle ændringsforslag til lovforslaget. Hvis man kigger i § 8, stk. 2, nr. 4, kan man se, at der indsættes et krav om, at der i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd skal være erfaring med anvendelse af kommercialisering af forskningsresultater. Vi finder ikke, at et sådant krav er en nødvendig betingelse i forhold til den instans.

I § 14 står der, at Danmarks Frie Forskningsfond giver tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på den årlige bevillingslov. Denne paragraf kunne godt være en glidebane i forhold til hele ideen med frie forskningsmidler, men den sidste del af paragraffen, hvor det understreges, at det kun er penge, som står på den årlige bevillingslov, kan forhåbentlig være en stopklods for dette.

Bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond kan udpege op til 75 medlemmer af de stående udvalg. De udpeger både udvalgsmedlemmerne og formændene for de stående udvalg. Det ville måske være mere inddragende, hvis de stående udvalg selv valgte deres formænd, eller hvis bestyrelsen valgte formanden efter indstilling fra det stående udvalg. I den gældende lovgivning bliver disse udvalg betegnet som faglige udvalg. Vi håber, at det er underforstået, at de stående udvalg i deres essens stadig er faglige udvalg. Jeg vil også nævne, at det i et høringssvar fra Aalborg Universitet anføres, at 75 personer er for få. De mener, at det tal bør øges til 90 ud fra en vurdering af den samlede arbejdsbyrde. Det kan være svært for mig at vurdere, om det er korrekt, men det er dog et forhold, vi skal prøve at snakke om.

I § 28, stk. 3, anføres det, at en bevilling fra forskningsfonden kan tildeles en fysisk eller juridisk person. Tildeling til en juridisk enhed frem for til en konkret forsker kan være en glidebane, der kan føre i retning af at bruge forskningsfondens midler til den almindelige drift på institutionerne. Når der i lovforslaget ikke står »juridisk enhed«, men står »juridisk person«, kan man tolke det positivt derhen, at det heller ikke er hensigten. Det vil vi gøre.

§ 31 handler om at indføre en karensperiode. Vi er af den opfattelse, at den paragraf skal udgå. Der skal ikke være en karensperiode, fordi en forsker har lavet et ansøgningsmateriale, der er for dårligt. Det bør ikke være særlig tidkrævende at afvise den slags ansøgninger, og det bør ikke betyde, at den pågældende ikke kan ansøge igen og får en karensperiode på 2 år. Derfor bør § 31 udgå. Man kan eventuelt beholde § 31, stk. 1, nr. 2, der giver karens i forbindelse med, at en forsker er kendt videnskabeligt uredelig. Det er så en tillægsstraf til de ting, der ofte følger med, når en forsker bliver kendt videnskabeligt uredelig. Man kan diskutere, om det er rimeligt. Men det er i hvert fald en mulighed.

Vi vil også gerne nævne, at vi synes, det er en forbedring i § 33, at der står, at man i forbindelse med en klage får en klageadgang, sådan at man inden for 4 uger kan anke afgørelsen til ministeren. Det synes vi også er en positiv ændring i forhold til det oprindelige udkast.

Så vi er samlet set positive over for det her lovforslag. Det er sådan set på mange punkter et rigtig godt lovforslag, og det har også været en god proces omkring tilblivelsen af det. Men som anført har vi et par forslag til mulige ændringer, som vi mener vil gøre det endnu bedre.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Det er dejligt, at vi i så stor grad kan være enige om det positive i lovgivningen. Jeg føler bare trang til at bemærke noget i forhold til det, ordføreren sagde, om karensperioden.

Udvalget har jo af flere omgange haft mulighed for at møde repræsentanter fra de to institutioner, og når det er, man har nikket til at eksperimentere med den her karensperiode, så skyldes det, at ansøgningerne var af så omfattende karakter, at man var nede på at give tilsagn til under 10 pct. Samtidig var ansøgningerne efter repræsentanternes udsagn af meget svingende karakter; nogle excellente, andre måske på et niveau, hvor man ikke mente der var behov for at overveje dem gennem længere tid.

Når det så er, at man har sendt en ansøgning, som er blevet vurderet ikkeegnet, og man har gjort det nogle gange, så synes både vi og jo også institutionerne, at det ville give mening. Kan ordføreren ikke til en vis grad se det fornuftige i at have sådan en karensperiode på den baggrund, jeg netop har fremstillet?

Værsgo.

Altså, jeg kan godt forstå argumenterne. Jeg kan forstå, at det er sådan, at hensigten i en eller anden forstand er at begrænse mængden af sager, man skal behandle, og at det ligesom er det, der er sigtet med det. Men vi mener ikke, at det er med til at give en rimelig retsstilling i forhold til den enkelte forsker med hensyn til at kunne ansøge igen, at fordi man ved en lejlighed har afleveret et materiale, som nogle bedømmer som værende af dårlig kvalitet, så har man i 2 år ikke lov til at søge igen. Det mener vi sådan set ikke er rimeligt.

Jakob Engel-Schmidt.

Det er godt og vel 10 pct. af dem, der søger, der får midler. Det betyder, at det kun er de allerbedste. Har man skrevet en ansøgning, der ikke er god nok, så er det min opfattelse, at man så må – ja, undskyld, jeg siger det – tage sig sammen og så søge igen, når man har noget, der er endnu bedre. For at sikre, at vores midler og de peer reviews, der bliver lavet af de her ansøgninger, kommer enormt bredt ud – og heldigvis gør de det, så man sikrer alle en fair retsstilling og behandling – så synes vi, det er fornuftigt at arbejde med karensperioden.

Når det er sagt, synes jeg også at det er værd at nævne, at hvis vi får den opfattelse, at det ikke virker – altså, at der er folk, der bliver forhindret i at få realiseret gode ideer – jamen så må vi jo lave det om. Og det tilsagn vil jeg sådan set gerne give – og det har udvalget og i øvrigt også forslagsstillerne jo taget med i betragtning.

Ordføreren.

Men hvis det lige præcis er sådan, at en, der kommer med et forslag, bliver afvist – og at begrundelsen for afvisningen ikke er, at forslaget er for dårligt, men at ansøgeren bare bliver afvist – så er der jo en forhåbning eller formodning om, at han forbedrer sig eller gør mere ud af sin ansøgning, hvis han søger igen snart efter. Det må man gå ud fra. Men vi behøver ikke have en karensperiode for ligesom at få ansøgeren til at forstå, at man selvfølgelig skal gøre sig umage med de forslag, man søger støtte til.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

L 118 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond er jo i vidt omfang, som flere allerede har været inde på, et lovforslag, som har en mere administrativ karakter. De her administrative forbedringer vil jeg ikke kommentere. Men der er nogle indholdsmæssige ændringer, to styks, som jeg godt lige vil fremhæve.

Den ene er, at der indføres en karensperiode for ansøgere, som mere konsekvent har den uvane at indsende svage forslag. Det opfatter jeg i modsætning til Enhedslisten ikke som et stort problem. Det er ikke en idé, der er født her i Danmark; det er noget, man også gør andre steder, og der virker det ganske udmærket. Desuden er det en forenkling og en afbureaukratisering, og derfor er det noget, jeg hilser velkommen.

Den anden ændring er, at Danmarks frie forskningsfond i fremtiden kan uddele midler til tematisk forskning. Det synes jeg lige er værd at opholde sig ved. Tematisk forskning er jo knap så fri som fri forskning. Det skal selvfølgelig ikke forstås på den måde, at forskere, der udfører tematisk forskning, ikke har deres fulde forskningsfrihed – det har de, naturligvis – men dagsordenen for den tematiske forskning er jo sat af andre end forskerne selv; den er typisk sat af politikere, som synes, at dette eller hint emne er spændende. Det bryder jo lidt med selve grundprincippet for den frie forskningsfond, og det var også et af de kritikpunkter, som formandskabet for forskningsrådet havde, og som man lyttede til.

Men jeg tillader mig altså lige at bemærke her fra talerstolen, at det er den frie forskning, der er grundprincippet. Og jeg har den opfattelse, at Danmarks frie forskningsfond simpelt hen velvilligt stiller sin meget store kompetence til rådighed for at vurdere ansøgninger, men at grundprincippet altså fastholdes, nemlig at det er den frie forskning, hvor spørgsmålene er stillet af forskerne selv, som er det grundlæggende. Det synes jeg er blevet meget fint indrammet i lovforslaget, sådan som det er blevet stillet op. Så det er altså et vældig udmærket og fornuftigt lovforslag, som vi naturligvis bakker op fra Liberal Alliances side.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg vil hæfte mig ved de samme to elementer, som Liberal Alliances ordfører gjorde, og jeg skal starte med at sige, at Alternativet selvfølgelig støtter det her lovforslag; det er primært af administrativ karakter, det er nogle justeringer. Eller først kunne jeg have lyst til at sige, at lad os da bare få meget mere af den frie forskning. Jeg ved godt, at det ikke ligger her, men i et lys, som bliver kastet over, hvad det egentlig er, vi skal støtte fra vores Folketing i Danmark. Når vi kigger på forskningsmiljøerne og forskning i det hele taget, skal vi have massivt mange flere investeringer og mange flere ressourcer til den frie forskning frem for den strategiske. Så det skal være et overordnet ønske. Nu er det noget andet, vi diskuterer her.

I forhold til de to elementer vil jeg sige om den udvidede mulighed for at udføre de her allokeringsopgaver i forbindelse med tematisk forskning, at vi i Alternativet sådan set ikke har noget problem med, at det ligger i den her nye forskningsfond. Det, der vil være vigtigt, er det, som Dansk Folkepartis ordfører også var inde på, nemlig at de midler, der så skal fordeles, er midler, der ligger ud over rammen til den frie forskning. Det er helt afgørende, for ellers vil det fuldstændig kompromittere den grundlæggende idé med den frie forskningsfond. Men det er jo ikke kun midlerne, det er også de ressourcer, der skal bruges til at allokere midlerne med. Og det er vigtigt, for at man ikke lige pludselig får en skævvridning i forhold til det arbejde, der egentlig bliver lavet af forskningsfonden, at det stadig væk er den frie forskning, som man kan sige er grundkernen i det arbejde. Så hvis der skal allokeres midler til tematisk forskning, må man jo også finde pengene til selve det arbejde, der ligger i at fordele midlerne. Det var den ene ting. Større problemer har vi ikke med den del af det.

Med hensyn til karensperioden er det jo interessant, for vi har sådan set ikke noget problem med, at der er en karensperiode. Et eller andet sted er det fint nok, at man til den, der indsender en virkelig dårlig ansøgning, siger: Prøv at høre, makker, nu må du lige tage dig sammen næste gang og måske lige bruge lidt mere tid på det og sætte dig lidt mere ind i det og være lidt mere grundig! Det er okay, at man sender det signal. Men så vil jeg også ønske, når man gør det – og jeg vil sige, at det ikke er, fordi vi er imod det – at man samtidig sagde, at der oven i hatten til de excellente forskningsansøgninger tilsvarende følger en lille turban med ordene: Nu får du faktisk 3 års, 5 års frie forskningsmidler, som du kan bruge fuldstændig, som du vil – det siger man til forskeren – fordi du har vist, at du faktisk kan finde ud af at indsende en excellent forskningsansøgning, fordi du faktisk er en af de excellente forskere, som vi gerne vil beholde i Danmark. For det, der sker i dag, er jo, at de dygtige forskere smutter til udlandet, fordi de skal kæmpe så ualmindelig hårdt om midlerne, på trods af at de er super anerkendte i hele verden.

Jeg ved godt, at det ikke ligger lige for, at vi kommer til at se et ændringsforslag om det, så bare rolig. Men det er mere i det perspektiv. Og så synes jeg, at når vi snakker karensperiode, er det fint nok, men lad os lige huske at snakke om, hvordan vi også kan anerkende dem, der udfører den excellente forskning.

Det var et par perspektiver herfra, men vi støtter forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre støtter vi også lovforslaget. Det er jo en aftale, der er indgået af min forgænger på ordførerposten, og det er en ganske glimrende aftale. Nogle gange kunne jeg godt ønske mig, at vi delte tingene op. Jeg tror, folk godt kan blive lidt forvirrede over det her med, at det er et samlet lovforslag, der både handler om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som vi egentlig ikke ændrer på rammerne for, og så det, som er den egentlige forandring her, nemlig de ændrede rammer for Danmarks Frie Forskningsfond. Det er ikke, fordi jeg tror, at folk drøner rundt derude og er optaget af det, men det er jo faktisk to forskellige ting.

I forhold til det nye navn – Danmarks Frie Forskningsfond – så synes jeg, det er et glimrende navn, der refererer mere til de øvrige forskningsfonde og derfor giver lidt mere mening. Det er vi rigtig glade for. Hvad angår det, som Alternativets ordfører også nævnte, nemlig den tematiske forskning, som fonden nu får mulighed for at udføre, såfremt Folketinget ønsker det, så er det rigtig vigtigt, at der i så fald følger midler med til det; den frie forskning i Danmark er i forvejen hårdt presset, og det skal ikke gå ud over de begrænsede midler, der er til det. Men det er også mit indtryk, at det ligger i aftalen.

Personligt er jeg rigtig glad for, at det nu er forskningsfondens bestyrelse, der udpeger medlemmer og formænd til de underliggende udvalg, og ikke som hidtil ministeren. Det var en mærkelig formalitet og en skæv form for indblanding, så det er vi glade for i Radikale Venstre.

Fra Radikale Venstres side er der generel opbakning til lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Fra konservativ side har vi ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget, så vi kan støtte den videre behandling af lovforslaget.

Tak for det. Så er det uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for den fine debat. Lovforslaget har til formål at etablere en ny samlet og struktureret regulering af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Lovforslaget bygger på en politisk aftale af 13. oktober om rammerne for Danmarks Frie Forskningsfond mellem forligspartierne bag forskningsrådssystemet.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om videnskabelig uredelighed, som vi behandlede før. Sammen skal de to forslag erstatte lov om forskningsrådgivning, som regulerer forholdene i dag.

Forslaget viderefører i sit indhold rammerne for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd skal fortsat have til formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet. Rådet skal give uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation, og rammerne for rådet videreføres i vidt omfang også under nyt navn.

Det Frie Forskningsråd, som kommer til at hedde Danmarks Frie Forskningsfond, skal altså fortsat have til formål at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer. Som hidtil har fonden også til opgave at rådgive om forskning. Ud over det nye navn foreslås en udvidet mulighed for at udmønte midler til tematisk forskning ved særlige bevillinger, og derudover vil der være mulighed for at fastsætte en karensperiode for ansøgere samt kompetence for bestyrelsen for fonden til at udpege medlemmer og formænd til underliggende udvalg.

På den baggrund siger jeg tak for bemærkningerne, og jeg ser frem til den videre behandling af forslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.