L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 118 Bilag 1
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie

Forskningsfond

Et udkast til forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

og Danmarks Frie Forskningsfond har i perioden den 25. oktober til 23. november

2016 været i ekstern høring. Der er indkommet 36 høringssvar, hvoraf 12 ikke har

haft materielle bemærkninger.

I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget og de

ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.

Langt størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at de støtter eller har forstå-

else for initiativet til en ny og samlet regulering af de to organer på baggrund af den

politiske aftale af 13. oktober 2016 om rammerne for Danmarks Frie Forsknings-

fond.

En række høringsparter har mere specifikke kommentarer til lovforslagets be-

stemmelser og de tilhørende lovbemærkninger, fortrinsvis for så vidt angår regule-

ringen af Danmarks Frie Forskningsfond. Flere høringsparter har bemærkninger til

fondens udvidede mulighed for allokering af midler til tematisk forskning. Ligele-

des har flere høringsparter synspunkter vedrørende de såkaldt stående udvalg un-

der fondens bestyrelse, særligt til navngivningen af udvalgene. Endelig finder flere,

at bestyrelsen ikke bør udpege formænd for udvalgene uden tæt inddragelse af

medlemmerne i de enkelte udvalg.

Høringssvarene har ikke givet anledning til at foretage større ændringer i det lov-

udkast, der var udsendt i ekstern høring. Der er alene foretaget en enkelt lidt større

substansændring i lovteksten (adgang til klage over afgørelser om karens) samt

visse mindre justeringer. Dertil kommer en række justeringer af mere præciserende

karakter i lovbemærkningerne.

Notatet er inddelt i et afsnit med generelle bemærkninger og et afsnit med specifik-

ke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

18. januar 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

16/049263-08

Generelle bemærkninger

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)

sympatiserer med

baggrunden for lovændringen og har generelt forståelse for de foreslåede ændrin-

Side

1/15

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ger.

DFiR

sætter pris på, at lovforslaget viderefører de gældende rammer for DFiR

uden materielle ændringer.

Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd (DFF-bestyrelse)

Det Frie Forsknings-

råd | Sundhed og Sygdom (DFF-FSS), DI

Ingeniørforeningen IDA (IDA)

finder,

at der er en række positive elementer i lovforslaget.

DI og IDA

finder, at lovforsla-

get sammen med den nye hovedlov om videnskabelig uredelighed m.v. vil bidrage

til at skabe større klarhed og et mere enkelt lovkompleks.

Godkendt Teknologisk Service (GTS)

Roskilde Universitet

bakker ligeledes op

om lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer

hilser overordnet de foreslåede lovændringer velkommen.

Landbrug & Fødevarer

finder, at loven vil styrke rammerne for at løse konkrete

udfordringer omkring prioritering og gennemførsel af den strategiske forskning

samt styrke rammerne for prioritering af dansk deltagelse i internationalt forsk-

ningssamarbejde, herunder de fællesfinansierede instrumenter i EU.

Aalborg Universitet (AAU)

lægger stor vægt på en hensigtsmæssig organisering af

forskningsrådssystemet i Danmark, da det er af afgørende betydning for, at danske

forskere også fremover får gode mulighed for at udføre banebrydende forskning af

høj kvalitet.

Ministeren

har med tilfredshed noteret sig, at der er bred støtte til lovforslaget,

og at ingen høringsparter er modstandere af lovforslaget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Specifikke bemærkninger

Lovens formål og definitioner (§§ 1 og 2)

DFiR

DFF-bestyrelsen

finder, at lovens ændrede titel samt indledende formåls-

bestemmelse signalerer en nedtoning og nedprioritering af DFiR og DFF's opgaver

i forbindelse med forskningsrådgivning.

Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv (DFF-FSE)

finder, at det er pro-

blematisk, at formålet for DFF som beskrevet i § 1 er indsnævret i forhold til formu-

leringen i den gældende lov.

Danske Professionshøjskoler

anbefaler, at definitionen af anerkendte forskere og

forskningskyndige præciseres, så det fremhæves, at forskere ansat ved professions-

højskoler kan ansøge om midler.

DFF-bestyrelsen

bemærker, at der ikke er medtaget en definition af rådgivning om

forskning.

DFF-bestyrelsen

finder i øvrigt, at det bør præciseres i indledningen i lovbemærk-

ningerne, at ikke alle de foreslåede ændringer for DFF hidrører fra evalueringen af

DFF fra 2014.

Ministeren

har noteret sig synspunkterne om, at lovens titel, formålsbestemmel-

ser og definitioner skulle kunne signalere en nedprioritering af forskningsrådgiv-

ningen. Ministeren bemærker, at der ikke er tale om en nedprioritering af DFiR og

Side

2/15

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DFF's opgaver med rådgivning om forskning. Det bemærkes om lovens titel, at den

angiver, hvad loven regulerer, nemlig aktiviteter i Danmarks Forsknings- og Inno-

vationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Det svarer til navngivnin-

gen af lov om Danmarks Innovationsfond og lov om Danmarks Grundforsknings-

fond. Det præciseres i bemærkningerne, at navnet ikke skal opfattes som en ned-

prioritering af rådgivningsopgaverne, der videreføres uændret.

Ministeren finder ikke anledning til at ændre lovens formål i § 1, hvorefter formålet

med loven er at fremme dansk forskning, teknologiudvikling og innovation gennem

rådgivning og tilskud til forskning af høj kvalitet. Det præciseres i bemærkningerne

til formålsbestemmelsen, at både Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske

Råd og Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil varetager rådgivningsopgaver, og

at der ikke er tilsigtet ændringer i omfanget heraf. Formålsbestemmelsen udfoldes

nærmere i de detaljerede formålsbestemmelser for DFiR og DFF, også for så vidt

angår de to organers rådgivningsopgaver.

Baggrunden for, at den særskilte definition af rådgivning om forskning ikke er

medtaget i lovforslaget, er, at det vurderes, at den gældende definition ikke længere

bidrager til lovfortolkningen. Definitionen blev indsat ved lovændringen i 2010

efter anbefaling fra det daværende evalueringspanel om at opgive den dagældende

sondring mellem forskningsfaglig og forskningspolitisk rådgivning, men er som

anført ikke længere aktuel. Heri ligger ikke en nedprioritering af rådgivningsopga-

verne for hverken DFiR eller DFF, idet disse rådgivningsopgaver som nævnt videre-

føres uændret. Rådgivningsopgaverne fremgår således som hidtil af de øvrige lov-

bestemmelser for DFiR og DFF.

I forhold til bemærkningen om definitionen af anerkendte forskere og forsknings-

kyndige bemærker ministeren, at forskere ansat ved professionshøjskoler ikke er

afskåret fra at ansøge om midler fra DFF. Ministeren finder ikke anledning til at

ændre lovforslagets definitioner af anerkendte forskere og forskningskyndige, som

ikke retter sig mod ansøgere, men alene medlemmerne af DFiR og DFF.

Bemærkningen fra DFF om, at ikke alle de foreslåede ændringer for DFF hidrører

fra den internationale evaluering af DFF fra 2014, er medtaget i lovbemærkninger-

ne til det reviderede lovforslag.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) (§§ 3-11)

Formål og opgaver (§ 3-6)

Danmarks Grundforskningsfond (DG)

støtter, at DFiR's status som uafhængigt

organ lovfæstes.

DFiR

finder, at de lovbemærkninger, der beskriver gældende ret for DFiR (nu af-

snit 3.2.1 i lovbemærkningerne) sprogligt bør affattes, så det fremgår, at rådet har

til opgave at "styrke formidling af dansk forsknings- teknologiudviklings- og inno-

vationspolitik".

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger. Ministeren bemærker, at

omtalte afsnit alene gengiver den nuværende § 3, stk. 5, i lov om forskningsrådgiv-

ning m.v. Ministeren finder derfor ikke anledning til at ændre ordlyden.

Side

3/15

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udpegning og sammensætning af DFiR (§§ 7 og 8)

finder, at uddannelses- og forskningsministerens mulighed for at udpege råds-

medlemmer til DFiR, som ikke er blevet foreslået ved forudgående åbent opslag, vil

føre til en uigennemsigtig proces, som DI ikke kan tilslutte sig.

Danske Professionshøjskoler

anbefaler, at DFiR sammensættes, så også professi-

onsområdet er repræsenteret.

finder ikke, at det nuværende lovgrundlag i tilstrækkelig grad understøtter

DFiR’s formål om at fremme udviklingen af teknologiudvikling og innovation til

gavn for samfundet og mener, at der bør være mulighed for, at der er flere med-

lemmer i DFiR, som har indgående forretningsforståelse og kendskab til at arbejde

med forskning og innovation i det private.

foreslår på den baggrund, at kravet

om, at et flertal af medlemmerne af DFiR, herunder formanden, skal være aner-

kendte forskere eller forskningskyndige, udgår.

Ministeren

ønsker at fastholde, at ministerens udpegning af rådsmedlemmer til

DFiR ikke er bundet af de indkomne forslag. Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne, anses det således for hensigtsmæssigt, at ministeren har mulighed for at

supplere det åbne opslag. Lovbemærkningerne er dog justeret i det reviderede lov-

forslag.

Ministeren har noteret sig de indkomne bemærkninger omkring sammensætningen

af DFiR. Det fremgår af lovforslaget, at et flertal af medlemmerne, herunder for-

manden, skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige, og der listes videre

de særlige kompetencer, som rådet samlet skal have erfaring med. Det svarer med

enkelte sproglige præciseringer til gældende lov.

For at bevare den videnstunge og forskningsmæssige tyngde i det samlede råd øn-

sker ministeren at fastholde, at et flertal af rådets medlemmer fortsat skal være

anerkendte forskere eller forskningskyndige.

Sekretariat for DFiR (§ 11)

støtter præciseringen om, at DFiR's sekretariat betragtes som en del af rådet.

mener dog, at det bør præciseres yderligere i lovbemærkningerne, at medarbejdere

i sekretariatet dedikeres til arbejdet i sekretariatet, og at de derfor ikke kan pålæg-

ges andre opgaver.

Ministeren

har noteret bemærkningen vedrørende sekretariatet for DFiR, men

finder ikke anledning til at foretage yderligere præciseringer. Det er allerede præci-

seret direkte i loven, at rådet sekretariatsbetjenes af en særlig enhed i ministeriet,

ligesom det fremgår af lovbemærkningerne, at medarbejderne i sekretariatet dedi-

keres til sekretariatsbetjeningen af rådet og som udgangspunkt ikke samtidig kan

pålægges at løse andre opgaver for ministeriet.

Danmarks Frie Forskningsfond (§§ 12-33)

Nyt navn og status

CBS, Dansk Erhverv

Nationalmuseet

støtter forslaget om det ændrede navn, da

fondsbetegnelsen vil flugte bedre med formålet og med navngivningen af Dan-

marks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond.

Side

4/15

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Akademikerne og Dansk Magisterforening

har ikke bemærkninger til det ændrede

navn.

DFiR

finder, at det ændrede navn for DFF forstærker signalet om nedprioritering af

forskningsrådgivning.

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (DFF-FSS)

finder, at betegnelsen

"fond" er mindre hensigtsmæssig, da det ikke er sigende for rådets opgaveportefølje

med både udmøntnings- og rådgivningsopgaver.

DFF-FSS

foreslår, at den nuvæ-

rende betegnelse "råd" fastholdes med enten "Danmarks Forskningsråd" eller Det

"Frie Forskningsråd" som nu.

Det Frie Forskningsråd |Teknologi og Produktion (DFF-FTP)

udtrykker forståelse

for, at der er et politisk ønske om at skabe parallelitet i navngivningen af de forskel-

lige organer i det forsknings- og innovationspolitiske system.

DFF-FTP

ville have

foretrukket det nuværende navn, men er tilfreds med, at ordet "frie" også kommer

til at indgå i det fremtidige navn, da det er en understregning af, at rådet støtter

forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer.

støtter, at DFF's status som uafhængigt organ lovfæstes.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger om det nye navn, som er

en del af den politiske aftale af 13. oktober 2016, der danner baggrund for lov-

forslaget. Som det fremgår af aftalen samt lovforslagets bemærkninger er det nye

navn motiveret af, at hovedformålet for fonden er at give tilskud til konkrete forsk-

ningsaktiviteter. Navnet flugter endvidere bedre med formålet og med navnene for

de øvrige forskningsbevilgende organer i regi af Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet, dvs. Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond. Det

nye navn skal ikke opfattes som en nedprioritering af rådgivningsopgaverne, der

videreføres uændret.

DFF's hovedformål og opgaver (§ 13)

DFF-bestyrelsen

DFF-FSE

finder, at formuleringen i lovforslaget om, at fondens

tilskud skal gives til ”enkelte” videnskabelige forskningsområder, til tværvidenska-

belig forskning og til dansk forsknings internationale aktiviteter, ikke er retvisende,

da det kan forstås som om, at alene udvalgte videnskabelige områder kan begunsti-

ges, og at ikke alle områder kan få bevillinger. De foreslår derfor, at "enkelte" ud-

går.

DFF-bestyrelsen

DFF-FSE

mener, at formuleringen i lovforslaget om, at fonden

skal ”prioritere” mulighederne for nybrud i forskningen er en skærpelse ift. den

gældende formulering, hvorefter fonden skal ”sikre” mulighederne for nybrud i

forskningen.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

støtter DFF's hovedformål, der må være at

styrke kvaliteten af dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer gennem

en bottom-up proces.

Ministeren

bemærker, at fonden (som hidtil DFF) skal give tilskud til henholdsvis

enkelte videnskabelige forskningsområder, til tværvidenskabelig forskning og til

Side

5/15

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

dansk forsknings internationale aktiviteter. Det er således ikke tanken, at alene

nogle få udvalgte områder kan begunstiges. Dette er præciseret i lovforslaget.

Med hensyn til kommentaren til, at fonden skal ”prioritere” nybrud, bemærker

ministeren, at justeringen af formuleringen kan betragtes som en vis skærpelse.

Det er med bestemmelsen hensigten, at fonden i sin udmøntning af bevillinger

netop skal belønne nybrud i forskningen. Lovbemærkningerne herom er præcise-

ret.

Udvidet mulighed for allokering af midler til tematisk forskning (§ 14)

CO-industri, Dansk Magisterforening, DI, DTU, Nationalmuseet, Sektorforsknin-

gens Direktørkollegium (SEDIRK)

Aarhus Universitet (AU)

støtter den udvide-

de mulighed for at udmønte midler til tematiske forskningsområder.

Copenhagen

Business School – Handelshøjskolen (CBS)

er ligeledes enig i, at DFF vil have gode

forudsætninger for at udmønte tematiske midler til forskning, der ligger uden for

Danmarks Innovationsfonds område.

Akademikerne, CO-industri, Dansk Erhverv, Danske Universiteter, DFF-FSE, DI,

DTU, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), AAU

finder det vigtigt, at hovedformålet for DFF fortsat er at yde tilskud til forsk-

ning baseret på forskernes egne initiativer og ideer. Flere af disse høringsparter er

bekymrede for, om forslaget kan føre til en reduktion af de frie midler.

Akademikerne, Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter og GTS

forbeholdne over for forslaget om, at DFF får en udvidet mulighed for at give til-

skud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på politisk fastsatte temaer eller

virkemidler.

GTS

bemærker, at der er noget grundlæggende modstridigt i, at en fri

forskningsfond skal beskæftige sig med udmøntning af midler til tematisk forsk-

ning, der er politisk fastsat.

Københavns Universitet (KU)

kan ikke tilslutte sig forslaget om at give DFF udvi-

det mulighed for at udføre allokeringsopgaver vedrørende midler til tematisk

forskning. KU finder det afgørende, at der ikke sker sammenblanding af DFF's

hovedformål, som er at støtte konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes

egne initiativer, og udførelse af allokeringsopgave inden for tematisk forskning.

Akademikerne, CBS, Dansk Magisterforening, Danske Universiteter, DFF-

bestyrelsen, DFF-FKK, Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers (DFF-FNU),

DFF-FTP

RKU

finder det afgørende, at der bevilges særskilte midler uden for

grundbevillingen til tematisk forskning.

AAU

finder, at det i loven bør præciseres,

at grundbevillingen til den frie forskning ikke kan reduceres, og at eventuelle tema-

tiske bevillinger ikke kan tages fra midlerne til den frie forskning, men kun kan

stamme fra tillægsbevillinger og foreslår en tilføjelse til lovteksten herom.

CO-industri

finder derimod, at der ikke bør skelnes mellem grundbevilling og

temabevillinger, og at temabevillinger bør øremærkes som en del af DFF's grund-

bevilling.

IDA

finder, at den udvidede mulighed for at udføre allokeringsopgaver vedrørende

midler til tematisk forskning i DFF både kan være en positiv mulighed og en udfor-

dring.

IDA

finder det positivt, hvis muligheden bruges til at kanalisere flere midler

Side

6/15

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

over til det tekniske og naturvidenskabelige område, og hvor forskere kan søge om

støtte til forskningsprojekter, men fortsat med udgangspunkt i forskernes egne

ideer.

Landbrug & Fødevarer

bemærker tilsvarende, at bestyrelsen bør flytte rela-

tivt flere midler fra basisbevillingen over til den naturvidenskabelige og tekniske

forskning og til tværgående initiativer til gavn for løsningen af nogle af de store

samfundsudfordringer og for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Dansk Erhverv

finder det vigtigt, at konkrete tematiske midler både til DFF og

Danmarks Innovationsfond har så brede temaer og rammer som muligt, således at

begge fonde kan yde tilskud til de excellente forskningsprojekter inden for evt. poli-

tiske bestemte temaer.

Rigshospitalet

bemærker, at temaerne bør være så bredt

formuleret, at der kan bydes ind fra mange forskellige forskningsområder. Hvis

emnerne bliver for smalle, er det vurderingen, at der er risiko for, at der ingen eller

få topkvalificerede ansøgere vil være i feltet, og at midlerne uddeles til mindre god

forskning.

RKU

forudsætter, at tematisk forskning bliver defineret så bredt, at den

også kan omfatte forskning i arkitektur, design eller konservering.

Akademikerne, CO-industri, Dansk Erhverv, DI og IDA

finder, at forslaget vil kræ-

ve en større koordinering og mere tydelig arbejdsdeling ift. Danmarks Innovations-

fond, hvilket bør præciseres i loven.

CO-industri

bemærker i den forbindelse,

at Danmarks Innovationsfond efter deres opfattelse ikke alene støtter erhvervsret-

tet forskning. Efter

DI's

opfattelse er Danmarks Innovationsfonds fokus bredere

end beskrevet, idet fonden ud over at skabe vækst og beskæftigelse også har til for-

mål at løse samfundsudfordringer.

anfører, at arbejdsdelingen mellem DFF og Danmarks Innovationsfond er, at

DFF støtter aktiviteter, som bidrager til at styrke kvaliteten af dansk forskning,

mens Danmarks Innovationsfond bidrager til videnopbygningen og løsningen af

samfundsudfordringer gennem udvikling af ny viden og indsigt.

IDA

finder det

problematisk, hvis form og indhold af forskningsprojekterne kommer til at lægge

sig for tæt op ad de rammer, Danmarks Innovationsfond har i dag.

Danske Professionshøjskoler

finder, at temaer som omhandler forskning i offentli-

ge udfordringer og innovation, udmøntes mere hensigtsmæssigt ud fra Danmarks

Innovationsfonds formål, da denne fokuserer bredere på forskningskvalitet, inno-

vation og løsninger.

bemærker, at etableringen af Danmarks Innovationsfond

bl.a. havde til hensigt at skabe klarhed og gennemsigtighed i forhold til opgavefor-

delingen i forskningsrådssystemet, hvor den strategiske forskning blev en del af

Danmarks Innovationsfonds opgaveportefølje.

Landbrug & Fødevarer

finder, at det siden nedlæggelsen af Det Strategiske Forsk-

ningsråd har vist sig, at den strategiske forskning og videnopbygning på fødevare-

området er blevet bortprioriteret. Midlerne er primært blevet udmøntet af Dan-

marks Innovationsfond og i et tilfælde GUDP på en måde, hvor den nødvendige

generiske videnopbygning og forskning i væsentlige teknologiplatforme er blevet

bortprioriteret til fordel for enkeltprojekter med et direkte kommercielt sigte.

Landbrug & Fødevarer

mener, at det bør tilføjes i bemærkningerne til loven, at en

udmøntning af politisk fastsatte temaer bør ske i et samarbejde mellem DFF og

Danmarks Innovationsfond (eller andre fonde og programmer). Det bør desuden

gøres klart, at DFF som en konsekvens af lovændringen må indarbejde en relevans-

Side

7/15

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

og effektvurdering af ansøgningerne, uden at der skal gås på kompromis med kvali-

tetsvurderingen.

finder, at der er stor risiko for, at den nye hjemmel til at nedsætte et ubestemt

antal ad hoc-udvalg i forhold til at udmønte midler til tematiske områder vil føre til

ugennemsigtighed og potentielt til tidligere tiders system med mange små cigar-

kasser.

forslår på den baggrund visse ændringer af lovtekst og bemærkninger.

bemærker desuden, at det ikke af lovgrundlaget fremgår, hvem der træffer be-

slutning om placeringen af fremtidige tematiske forskningsindsatser.

DFF-bestyrelsen

DFF-FSE

finder, at der for tematisk afgrænset forskning bør

stilles samme faglige krav til ansøgninger som for de frie forskningsmidler.

DFF-

FSE

er bekymret for, om opgaven med at uddele midler til tematisk forskning vil

betyde en øget arbejdsbyrde for DFF og sekretariatet.

DFiR

anfører, at der er behov

for at afklare, hvem der skal udmønte strategiske forskningsmidler, eksempelvis

YDUN-programmet eller Sapere Aude-programmet.

Ministeren

har noteret sig bemærkningerne i forhold til den udvidede mulighed

for at give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte te-

maer eller virkemidler.

Som det fremgår tydeligt af både lovteksten og lovforslagets bemærkninger er det

som hidtil Danmarks Frie Forskningsfonds hovedformål at give tilskud til forsk-

ning baseret på forskernes egne initiativer. Det er allerede tydeligt præciseret i både

den politiske aftale og lovbemærkningerne, at fondens almindelige bevilling på

finansloven skal anvendes til forskning baseret på forskernes egne initiativer, som

det har været hidtidig praksis for Det Frie Forskningsråd. Fondens almindelige

bevilling kan således ikke udmøntes til forskning i politisk fastsatte emner.

Det er op til Folketinget at beslutte fra år til år, om der skal afsættes midler til te-

matisk forskning, herunder beslutte hvor afgrænset et givent tema skal være.

Ministeren er ikke enig i antagelserne om, at forslaget vil kræve en større koordine-

ring og en mere tydelig arbejdsdeling ift. Danmarks Innovationsfond. Der er alene

tale om, at Danmarks Frie Forskningsfond får hjemmel til at udmønte midler i det

omfang, (og hvis) Folketinget afsætter midler hertil ved en særlig bevilling. Ram-

merne for Danmarks Innovationsfonds virke er derimod ikke berørt af denne be-

stemmelse.

Til bemærkningerne om faglige krav til ansøgninger i tematisk afgrænsede emner

henviser ministeren til lovforslagets § 28, hvor det fremgår, at kravene til vurdering

af ansøgninger er de samme, hvad enten der er tale om frie eller tematiske midler.

Ministeren bemærker endeligt, at lovforslaget ikke ændrer ved bestyrelsens hidti-

dige adgang til at fordele midler til særlige initiativer eller virkemidler, eksempelvis

programmer som YDUN (Younger women Devoted to a UNiversity career) og Sape-

re Aude. Programmer som YDUN og Sapere Aude betragtes ikke som tematisk af-

grænsede programmer, idet der ikke var/er begrænsning på de forskningstemaer,

som midlerne kan udmøntes til.

Internationalt forskningssamarbejde (§ 15)

Landbrug & Fødevarer

finder, at der i bemærkningerne til loven bør gøres op-

mærksom på behovet for en stærk koordinering imellem de forskellige forsknings-

Side

8/15

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bevilligende organer på tværs af ministerier med henblik på at styrke prioriteringen

og dansk deltagelse i relevant internationalt forskningssamarbejde.

Ministeren

er enig i, at det er vigtigt, at de forskningsbevilligende organer koor-

dinerer deres bevillingsfunktion også i forhold til dansk deltagelse i internationalt

forskningssamarbejde. Det fremgår af lovforslagets § 30, at DFF's bevillingsfunkti-

on udøves i koordination med Danmarks Innovationsfond, Danmarks Grundforsk-

ningsfond og andre relevante aktører.

Udpegning af bestyrelse (§ 18)

finder, at lovbemærkningen, hvor det fremgår, at uddannelses- og forsknings-

ministeren har mulighed for at udpege medlemmer til bestyrelsen for DFF, som

ikke er blevet foreslået ved forudgående åbent opslag, vil føre til en uigennemsigtig

proces.

kan ikke tilslutte sig dette og foreslår, at denne del udgår af lovbemærk-

ningerne.

Landbrug & Fødevarer

foreslår, at to medlemmer af bestyrelsen skal have arbejde i

erhvervslivet med henblik på at styrke relevansvurderingen og sikre større bredde i

sammensætningen af bestyrelsen.

bemærker, at det i modsætning til gældende lov ikke er medtaget i § 18, at be-

styrelsen konstitueres med en næstformand.

anbefaler at indføre, at bestyrelsen

konstitueres med en næstformand.

Ministeren

ønsker at fastholde, at ministerens udpegning af medlemmer til be-

styrelsen for DFF ikke er bundet af de indkomne forslag. Som det fremgår af lov-

bemærkningerne, anses det for hensigtsmæssigt, at ministeren har mulighed for at

supplere det åbne opslag.

Ministeren er ikke enig i bemærkningerne om, at der bør stilles krav om, at besty-

relsen sammensættes af et antal medlemmer med erfaring fra erhvervslivet. Fon-

dens hovedformål er at give tilskud til den frie forskning baseret på forskernes egne

initiativer. Det anses derfor for helt afgørende, at eneste krav til bestyrelsen er, at

de består af anerkendte forskere. Endelig bemærker ministeren, at det allerede

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestyrelsen som hidtil har mulighed

for selv at vælge en næstformand.

Udvalgenes betegnelse og opgaver (§§ 21-22)

Danske Universiteter, DFF-FTP, RKU

AU,

foreslår, at den nuværende betegnel-

se "faglige forskningsråd" fastholdes for de udmøntende organer under DFF’s be-

styrelse i stedet for den foreslåede nye betegnelse "stående udvalg". Den gældende

betegnelse synliggør efter disse høringsparters opfattelse de faglige forskningsråds

opgave med ansøgningsvurdering og udmøntning af bevillinger samt opgaver med

rådgivning om forskning.

fremhæver endvidere, at betegnelsen "råd" under-

streger, at der er tale om en samling forskerkolleger, som fagligt vurderer de ind-

komne ansøgninger.

DFF-bestyrelsen

finder ligeledes, at betegnelsen "stående udvalg" og formuleringen

af udvalgenes funktioner ikke indfanger de nuværende faglige forskningsråds op-

gaver med udmøntning af midler og rådgivning.

DFF-bestyrelsen

oplyser, at den

Side

9/15

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

har til hensigt fortsat at benytte den gældende lovs betegnelse "faglige forsknings-

råd".

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (DFF-FKK)

foreslår, at "stå-

ende udvalg" erstattes af "råd" eller "komiteer".

finder, at ændringen af betegnelsen signalerer en uheldig nedprioritering af

rådene. Det gælder i forhold til såvel deres virke som den arbejdsindsats, som de

enkelte medlemmer yder.

AAU

er positivt stemt over for muligheder for nedsættelse af et udvalg for tværdi-

sciplinær forskning og foreslår, at det bliver et krav, at der etableres et tværfagligt

udvalg.

Ministeren

har noteret sig, at en række høringsparter finder, at betegnelsen "stå-

ende udvalg" ikke retfærdiggør udvalgenes opgaver, som svarer til de opgaver, der i

dag varetages af de faglige forskningsråd. Ministeren bemærker, at det centrale må

være de væsentlige opgaver, som udvalgene varetager, men at bestyrelsen efter

bestemmelsen i øvrigt skal navngive udvalgene nærmere.

Ministeren ønsker ikke at følge forslaget om at gøre det obligatorisk at nedsætte et

tværfagligt udvalg. Det vil således som hidtil være op til bestyrelsen at beslutte, om

der skal nedsættes et tværfagligt udvalg.

Udpegning af medlemmer og formænd til underliggende (udmøntende) udvalg (§

23).

Akademikerne, CBS, DFiR, Danske Universiteter, DFF-FNU, DFF-FSS, DI, DTU,

KU, Nationalmuseet, SEDIRK, AAU

støtter forslaget om, at bestyrelsen

fremadrettet skal udpege medlemmer af de underliggende udvalg, idet der bl.a.

peges på, at det vil medføre en større autonomi for fonden og give bestyrelsen en

mere markant rolle.

DFiR

finder (i forlængelse af anbefalingerne fra det panel, som evaluerede DFF i

2014) det vigtigt, at bestyrelsen ved udpegningen af medlemmer af de stående fag-

lige udvalg er opmærksom på, at udpegningen ikke blot skal sikre faglig bredde

(nationalt og internationalt), men også bredde i institutioner og sektorer. Diversitet

og bredde i medlemssammensætningen er ikke blot vigtig i forhold til DFF's eget

virke, men også i forhold til DFF's legitimitet i omverdenen.

finder det centralt, at det sikres, at processen bliver mere transparent, som det

blev anbefalet ved evalueringen af DFF i 2014.

foreslår, at bestyrelsens udpeg-

ning af medlemmer og formænd sker efter åbent opslag og foreslår, at uddannel-

ses- og forskningsministeren skal godkende den samlede sammensætning af de

stående udvalg efter indstilling fra DFF's bestyrelse.

RKU

er bekymret for, om den ændrede udpegningsret kan føre til, at bestemte,

store forskningsområder kommer til at dominere sammensætningen af udvalg og

ønsker, at mindre forskningsområder fortsat har reelle muligheder for at blive re-

præsenteret.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

10/15

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

AAU

foreslår, at det maksimale antal udvalgsmedlemmer hæves fra 75 til 90 base-

ret på erfaringer med arbejdsbyrden og for at sikre den nødvendige faglighed.

DFiR

finder det hensigtsmæssigt, at de særlige ad hoc-udvalg kan bestå både af

medlemmer fra de stående udvalg og af eksterne personer.

AAU

foreslår, at bestyrelsens udpegning af medlemmer af de særlige ad hoc-udvalg

sker efter afholdelse af åbent opslag.

Landbrug & Fødevarer

foreslår, at to medlemmer af hvert udvalg skal have arbejde

i erhvervslivet med henblik på at styrke relevansvurderingen og sikre større bredde

i sammensætningen af udvalgene. Det foreslås ligeledes, at det præciseres, at ud-

valgsmedlemmer skal have bred erfaring inden for dansk og international forsk-

ning i det offentlige og private.

SEDIRK

finder det afgørende, at medlemmerne fortsat udpeges på baggrund af

klare kriterier for og krav til kvalitet og faglighed, samt at intentionen i ligestillings-

lovgivningen følges.

En række høringsparter finder, at der er et væsentligt behov for at sikre formænde-

nes legitimitet i forhold de øvrige medlemmer. Enten ved at de enkelte udvalg fort-

sat selv udpeger en formand af deres midte, eller at udpegning af formændene sker

under væsentlig inddragelse af medlemmer i udvalgene, eksempelvis ved indstilling

fra medlemmerne.

Danske Universiteter

RKU

anfører, at udpegningen af formændene for de enkel-

te udvalg bør ske under væsentlig inddragelse af medlemmerne i det pågældende

udvalg, eventuelt ved en videreførelse af nuværende praksis, hvor rådene selv væl-

ger deres formand.

anerkender ambitionerne i forslaget, men vil gerne under-

strege vigtigheden af, at valget af formand sker i dialog med det pågældende ud-

valg.

DFF-FNU

finder, at nedsættelse af udvalgene bør ske på baggrund af indstillinger

fra de stående udvalg.

DFF-bestyrelsen

DFF-FKK

foreslår, at det indføjes i lo-

ven, at bestyrelsen udpeger formænd på baggrund af en indstilling fra hvert af ud-

valgene.

Dansk Magisterforening, DFF-FSS, DFF-FNU, DFF-FSE DFF-FTP, AAU

finder, at udvalgene fortsat selv bør udpege en formand af deres midte.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger i forhold til udpegning af

medlemmer til udvalgene. Ministeren glæder sig over, at der er bred støtte til for-

slaget om, at bestyrelsen får kompetencen til at udpege medlemmerne i stedet for

den nuværende ministerudpegning.

Ministeren er enig i, at det er vigtigt at fastholde transparens i udpegningsproces-

sen. Lovforslaget lægger derfor op til, at bestyrelsens udpegning af medlemmer til

de stående udvalg finder sted efter åbent opslag på samme måde, som ved udpeg-

ning af medlemmer til bestyrelsen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

11/15

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er hensigten at give bestyrelsen for

DFF en mere markant profil samt større tyngde og autonomi for DFF som en sam-

let fond. Ministeren ønsker på den baggrund ikke at godkende bestyrelsens sam-

mensætning af de stående udvalg.

Ministeren fastholder det maksimale antal medlemmer af de stående udvalg til 75.

Formålet med tidligere at begrænse antallet af medlemmer har bl.a. været at redu-

cere risikoen for inhabilitet. Ministeren finder ikke grundlag for at øge medlemsan-

tallet igen.

Vedrørende valg af formændene for de enkelte udvalg er ministeren enig i, at det er

en god idé at inddrage udvalgene. Som bl.a. foreslået af bestyrelsen for DFF vil

bestyrelsen eksempelvis kunne udpege formanden efter indstilling fra udvalget.

Ministeren er imidlertid sindet at fastholde, at bestyrelsen endeligt udpeger for-

mændene for udvalgene.

Endelig bemærkes vedrørende udpegning af medlemmer, at det af lovtekniske år-

sager er skrevet ind i lovteksten, at bestyrelsen ved udpegning af medlemmer til

udvalgene skal tilstræbe en ligelig kønssammensætning, således at dette ikke kun

fremgår af lovbemærkningerne.

Tildeling af bevilling (§ 28)

DI, DTU, IDA, KU

SEDIRK

finder det positivt, at DFF fremadrettet kan yde

støtte til såvel personer som juridiske enheder, idet det vil give DFF større fleksibi-

litet.

IDA

bemærker, at DFF's fokus som hidtil primært bør være på at støtte

enkelte forskere og deres konkrete projekter og ikke hele forskningsinstitutioner

eller forskningsprogrammer.

Akademikerne, DFF-bestyrelsen

DFF-FNU

finder, at den nuværende formule-

ring bør bibeholdes, så en bevilling tildeles personligt til hovedansøgeren, og ho-

vedansøgeren er ansvarlig for bevillingen.

DFF-bestyrelsen

DFF-FNU

ønsker ikke at gøre brug af muligheden for at tildele

bevilling til en juridisk enhed. DFF-bestyrelsen finder det meget væsentligt at fast-

holde den enkelte bevillingshavers ret til selv at råde over modtagne forsknings-

midler, bl.a. fordi forskningsinstitutionerne i dag sjældent giver en forsker mulig-

hed for at have egne projektmidler af basismidler, hvilket er nødvendigt for den

ubundne forsknings mulighed for udfoldelse.

DFF-bestyrelsen

henstiller, at bevil-

linger til juridiske enheder kun forbeholdes tematiske satsninger, og at det afklares,

hvem der skal holdes ansvarlig for bevillingen.

DFF-FSE

finder ligeledes bestemmelsen problematisk, da muligheden for at give

tilskud til juridiske enheder kan betyde, at de få frie midler, der i dag kan gives til

den enkelte forsker, vil blive endnu mere begrænsede, end det er tilfældet i dag.

DFF-FSS

finder, at det er uklart, hvem der kan holdes til ansvar for en bevilling,

hvis denne tildeles en juridisk enhed.

DFF-FTP

mener, at fondens bevillinger som

hovedregel bør gives til personer.

anbefaler, at bestemmelsen om tildeling af bevilling slettes, eller at det under-

streges tydeligt, at bevillinger alt overvejende gives til enkeltpersoner, med mindre

Side

12/15

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

helt særlige omstændigheder gør det hensigtsmæssigt at tildele en bevilling til en

juridisk enhed.

Ministeren

har noteret sig bemærkningerne, men ønsker at fastholde den nuvæ-

rende fleksible bestemmelse om tildeling af bevilling. Ministeren ønsker at frem-

hæve, at muligheden for at tildele en bevilling til fysiske eller juridiske personer

alene er begrundet i et ønske om større fleksibilitet for DFF. Som det fremgår af

både lovtekst og bemærkninger er det helt op til DFF at bestemme, hvortil en bevil-

ling gives. Bevillinger vil derfor fortsat kunne gives til hovedansøgeren personligt.

Ministeren er dermed også enig i, at fokus for DFF som hidtil er at støtte enkelte

forskere og deres konkrete projekter og ikke hele forskningsinstitutioner eller

forskningsprogrammer.

Af lovtekniske grunde vil en "person eller juridisk enhed" blive ændret til en "fysisk

eller juridisk person". Det vil endvidere blive præciseret i lovbemærkningerne, at

det ved tildeling af bevilling til en juridisk person kan være et vilkår for bevillingen,

at en bestemt forsker (hovedansøger) deltager i forskningsprojektet. Det vil endvi-

dere kunne være et vilkår for bevillingen, at en bestemt enhed, eksempelvis et insti-

tut, skal være vært for projektet.

Mulighed for at fastsætte karensperiode for ansøgere (§ 31)

Dansk Magisterforening, Danske Universiteter, DFF-bestyrelsen, DFF-FKK, DFF-

FTP, DI, IDA, KU, Nationalmuseet

SEDIRK

støtter forslaget om en karensperi-

ode.

CBS, DTU

RKU

forstår og anerkender baggrunden for forslaget.

kan alene støtte, at der gives mulighed for at fastsætte en karensperiode for

forskere, der er kendt videnskabeligt uredelige. AU ser problemer i at indføre en

karensperiode for forskere med begrundelse i kvaliteten af en ansøgning og finder

ikke, at behovet er belyst tilstrækkeligt i lovforslaget, ligesom sanktionen kan have

store konsekvenser for en forskerkarriere.

Akademikerne

finder det uklart, hvad der reelt er formålet med at kunne fastsætte

en karensperiode for ansøgere – afvisning af uegnede ansøgninger og/eller ned-

bringelse af mængden af sager.

Akademikerne

antager, at fastsættelse af karenspe-

rioder kun vil blive benyttet i begrænset omfang, hvorfor tiltaget ikke i væsentligt

omfang vil bidrage til at nedbringe mængden af sager.

DI, IDA

RKU

finder, at muligheden kun bør anvendes i begrænset omfang.

påpeger, at en karantæne på to år kan få meget stor betydning for den enkel-

te forsker, idet man de facto risikerer at begrænse ansøgers mulighed i forhold til

andre bevillingsgivende organer.

Nationalmuseet

påpeger, at en fastsat karenspe-

riode for ansøgere kan have den effekt, at maksimumgrænser for ansøgeres ph.d.-

alder kan blive overskredet.

RKU

efterspørger en afklaring af, om en forsker heller ikke må deltage i an-

dres forskningsprojekter, hvis forskeren er i karantæne, eller om forskeren må søge

andre, herunder tematiske, virkemidler end det, der udløste karantænen.

fore-

slår som alternativ en screeningsmodel, hvorved man hurtigt afklarer, om ansøg-

ninger er konkurrencedygtige med en efterfølgende klar besked til forskeren angå-

ende kvalitetsvurderingen af ansøgningen.

Side

13/15

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

RKU

bemærker, at en karensperiode kun er ét blandt flere virkemidler til at

nedbringe ansøgningsmængden. Det er således vigtigt, at opslagene er så fokusere-

de som muligt, og at tildelingskriterierne er klare.

DI, IDA, AAU

understreger, at kriterierne for karensperiode på forhånd skal

være offentligt tilgængelige, klare og entydige. Der peges bl.a. på, at det bør være

klart for ansøgere, hvornår man sættes i karantæne, og hvordan længden af ka-

rensperioden fastsættes.

CBS, Danske Universiteter

RKU

opfordrer til, at uddannelsesinstitutionerne

bliver inddraget i den videre proces omkring fastsættelse af specifikke kriterier til

grund for beslutninger om karensperiode.

RKU

ønsker herudover at blive inddra-

get ift. konsekvenserne af karens, herunder i de tilfælde, hvor den pågældende an-

søger deltager som partner med en anden forsker i en ansøgning.

mener, at der vil være en risiko for, at risikovilligheden blandt ansøgerne mind-

skes.

IDA

mener, at det bør præciseres, at muligheden for at fastsætte en karens-

periode kun gælder i forhold til den enkelte forsker og ikke juridiske enheder.

DI og KU

er enige i, at der for forskere, som er fundet videnskabeligt uredelige efter

lovgivningen herom, også kan fastsættes en karensperiode.

tilføjer, at det må

reguleres nøje, fra hvilket tidspunkt en karensperiode skal måles.

AAU

foreslår, at der indarbejdes lovhjemmel til, at det er bestyrelsen, som forestår

den konkrete vurdering af, hvorvidt der skal fastsættes en karensperiode, således at

der gælder samme regler for alle råd.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Akademikerne

er bekymrede for forskernes retssikkerhed.

Danske Universite-

ter, DTU

mener, at der bør være mulighed for at få prøvet en klage over afgørelser

om karens.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger og glæder sig over, at

mange støtter forslaget. Ministeren er enig i, at fastsættelse af en karensperiode

kun er en blandt flere veje til at nedbringe ansøgningsmængden. Meningen med at

give mulighed for at fastsætte en karensperiode er at animere til, at kun de aller-

bedste ansøgninger indsendes til Danmarks Frie Forskningsfond. Samtidig er der

mulighed for at udelukke forskere, der er blevet kendt videnskabeligt uredelige, fra

at indsende ansøgninger om midler.

Det fremgår af lovforslaget, at kriterierne for fastsættelse af en karensperiode skal

være offentliggjort på forhånd. Bestyrelsen vil kunne fastlægge nærmere retnings-

linjer for fastsættelse af karens. Ligeledes vil det være op til bestyrelsen at bestem-

me, i hvilket omfang institutioner m.v. skal inddrages ved fastlæggelse af de nær-

mere kriterier.

Ministeren bemærker, at fastsættelse af karensperiode for en given forsker ikke

betyder, at forskeren ikke kan deltage i en anden forskers projekt. Det er ligeledes

kun enkelte forskere og ikke juridiske personer, eksempelvis et universitet, der vil

kunne blive ramt af en karensperiode.

Side

14/15

L 118 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren er enig i, at en afgørelse om karens vil være en forvaltningsretlig afgø-

relse, som bør kunne påklages i samme omfang som afslag på bevillinger. Lov-

forslaget er revideret i overensstemmelse hermed.

På baggrund af de indkomne bemærkninger er rammerne for anvendelse af ka-

rensperioder præciseret yderligere i lovforslaget.

Anonyme bedømmere

DFF-FSE

foreslår, at der indføjes en ny paragraf, som sikrer, at DFF fremadrettet

kan benytte anonyme internationale bedømmere (peers) til ekstern bedømmelse af

ansøgninger, idet den nuværende manglende adgang forringer den individuelle

eksterne bedømmelses kvalitet betydeligt.

Ministeren

ønsker ikke at gå videre med en bestemmelse om anonyme eksterne

bedømme. Stærke hensyn taler imod anonymitet bl.a. hensynet om at kunne vurde-

re spørgsmål om inhabilitet og hensynet om offentlighedens indsigt med DFF's

forvaltning af offentlige midler, jf. offentlighedslovens regler om aktindsigt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

15/15