Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg kan jo starte med at tage al spænding ud af salen og sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget her.

Det lægger op til at lovfæste gældende betingelser og praksis ved mindre ændringer af lov om dansk indfødsret, nemlig ved at der i forbindelse med børn eller adoptivbørn, der omfattes af forældremyndighedsindehaverens erhvervelse af indfødsret, indsættes et krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis der er fælles forældremyndighed, skal meddele sit samtykke. Der stilles i dag i praksis krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles forældremyndighed, skal meddele sit samtykke til, at barnet erhverver dansk indfødsret. Det krav har baggrund i et grundlæggende princip i forældreansvarsloven, hvorefter væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene.

Med lovforslaget indsættes kravet om samtykke direkte i indfødsretsloven, og der er således, som vi forstår det, ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden. På den måde skaber det klarhed om, hvilke betingelser et barn skal opfylde for at erhverve dansk indfødsret som biperson. En klar lovgivning er som bekendt godt for retssikkerheden, og det kan Socialdemokratiet støtte. Så kan der være nogle enkelte opmærksomhedspunkter i forhold til de situationer, hvor den anden forælder måtte nægte et samtykke, og hvordan varetager vi bedst barnets tarv i de situationer? Det er også blevet rejst i et par af høringssvarene, og det vil vi gerne være med til at kigge nærmere på i det kommende udvalgsarbejde.

Så lovfæster man også en anden gældende praksis, så det præciseres, at et barn, der undtages fra forældres naturalisation i et lovforslag om indfødsrets meddelelse, ikke erhverver dansk indfødsret. Igen kan vi bare bakke op om, at der kommer klarhed i lovgivningen, og jo dermed også bakke op om lovændringen her, der præciserer, at et barn i visse situationer ikke automatisk erhverver indfødsret som biperson i forbindelse med forældres naturalisation.

Som sagt er klarhed i loven godt for retssikkerheden, og det kan vi også se i høringssvarene at der er en bred anerkendelse af. Det eneste, man måske kunne ønske, var endnu mere klarhed her. For man skal jo om i bemærkningerne til lovudkastet for at finde de situationer, det konkret drejer sig om. Det drejer sig, som jeg forstår det, f.eks. om børn, som ikke opfylder vandelskravet, eller om børn, som PET vurderer kunne være til fare for statens sikkerhed. Når vi nu er i gang med at skabe klarhed over og lovfæste gældende praksis, kunne det måske være en god idé at gøre det helt tydeligt enten i indfødsretsloven eller på anden vis, i hvilke situationer et barn kan undtages en forælders naturalisation.

Men med de bemærkninger kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til den næste ordfører, og det er hr. Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.

Der er jo sådan set gjort rede for, hvad der er meningen med det her forslag, nemlig at lovfæste en praksis, som har gjaldt på området, bl.a. efter en beslutning, der blev truffet i Indfødsretsudvalget i 1997, og jeg har egentlig ikke så mange bemærkninger. For nu har den socialdemokratiske ordfører jo redegjort for og ganske glimrende gennemgået forslaget, og jeg har heller ikke nogen spørgsmål, med hensyn til hvordan lovforslaget skal forstås.

Jeg mener, det er ganske klart, at en biperson – det vil sige en person under 18 år, der igennem den ene eller den anden af sine forældre får statsborgerskab – ikke må have begået den form for kriminalitet, der udløser karenstid, eller den form for kriminalitet, der helt udelukker vedkommende fra statsborgerskabet, og det synes jeg er fornuftigt og rimeligt. Vi vil ikke have, at mennesker, der har begået alvorlig kriminalitet, bliver danske statsborgere, og det gælder også i det her forhold.

Men jeg vil egentlig bare sige, at vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Det her er en lynlovbehandling, og det lovforslag, vi har med at gøre, er jo også mest af teknisk karakter. Men ikke desto mindre er det vigtigt, fordi det rent retssikkerhedsmæssigt jo er en fordel, at man kan læse i loven, hvad der er gældende ret, og ikke skal ind i alle mulige aftaler og cirkulærer osv. Så det, vi gør her i dag, er ganske udmærket, nemlig at vi lovfæster den praksis, som vi i forvejen anvender, når et barn erhverver dansk statsborgerskab som det, der hedder en biperson til en af sine forældre.

Hvis en person får dansk statsborgerskab, tilkommer statsborgerskabet nemlig som oftest også den pågældendes barn. I disse sager er det i dag praksis, at hvis et barn er undergivet fælles forældremyndighed, skal der indhentes samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Vi sikrer os altså allerede i dag, at der er enighed mellem forældrene, og det er denne praksis, som vi nu foreslår bliver skrevet direkte ned i loven.

I sager, hvor et barn erhverver dansk statsborgerskab som biperson, stilles der jo desuden krav om, at barnet ikke må have begået de former for kriminalitet, som udløser karenstid, eller hvad der er endnu værre, som helt udelukker en ansøger fra dansk indfødsret. Så hvis et barn ikke opfylder vandelskravet, får barnet altså heller ikke statsborgerskab, og for at tydeliggøre disse betingelser foreslår vi nu, at det direkte skrives i loven, at et barn, der undtages en forælders naturalisation i et lovforslag om indfødsrets meddelelse, ikke erhverver dansk statsborgerskab.

Så ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning glæder det mig, at vi nu får tydeliggjort kravene og får skabt klare retningslinjer på området. Og på den baggrund bakker vi naturligvis også fuldt op om lovforslaget.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Enhedslisten støtter, at praksis i sager om statsborgerskab i så høj grad som overhovedet muligt bliver reguleret ved lov. Det giver større retssikkerhed og mere gennemskuelighed, end hvis sagerne behandles efter skiftende aftaler indgået mellem partier i Folketinget eller efter interne retningslinjer i ministeriets Indfødsretskontor, og det foreliggende lovforslag er jo, som det også fremgår af bemærkningerne, en lovfæstning af en allerede eksisterende praksis, og det synes vi er en god ting. Indholdet har vi imidlertid to spørgsmål til.

For det første synes vi sådan set, det er en god idé at lytte til Børnerådet og til Institut for Menneskerettigheder, som i deres høringssvar påpeger, at det kan være et problem, at barnet ikke får indflydelse, hvis den ene af forældremyndighedsindehaverne nægter at give sit samtykke til, at barnet bliver dansk statsborger. Altså, hvis barnet er så stort – Institut for Menneskerettigheder skriver 12 år eller ældre – at det faktisk har velovervejede holdninger til, om det ønsker at blive dansk statsborger, så synes vi, det er temmelig drastisk, at den ene forælder kan blokere. Institut for Menneskerettigheder peger jo så faktisk på en løsning på problemstillingen, som handler om, at der indføres en særlig søgemulighed for børn, så de i tilfælde af uenighed mellem forældrene selv kan søge om erhvervelse af indfødsret ved naturalisation sammen med den ene forældremyndighedsindehaver.

Det andet spørgsmål, som vi vil rejse i forbindelse med udvalgsbehandlingen, handler om børn, som er sigtet for lovovertrædelser. Institut for Menneskerettigheder og Børnerådet peger på, at et barn forhindres i at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som biperson med en eller begge forældre, hvis barnet er sigtet for en lovovertrædelse, og sådan er det jo altså også i forbindelse med andre sager, så det er ikke så mærkeligt. Men hvis sigtelsen bliver frafaldet eller barnet frifindes, vil barnet jo, som reglerne ser ud i dag, vel ikke – og jeg kigger spørgende ned på embedsmændene bagest i salen – have mulighed for så at blive optaget i en anden omgang? Her peger Institut for Menneskerettigheder også på en løsning, nemlig at barnet får en mulighed for at søge selvstændigt, også selv om barnet er under 18 år, altså hvis sigtelsen som sagt bortfalder eller barnet frifindes.

I Enhedslisten kan vi helt tilslutte os de her indsigelser fra både Institut for Menneskerettigheder og fra Børnerådet, og vi vil derfor tage de to forhold op i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Tak. Det er en god idé at bringe samhørighed mellem indfødsretsloven og forældreansvarsloven, for så vidt angår, at forældre med fælles forældremyndighed over et barn, også når det kommer til erhvervelse af dansk indfødsret, skal være enige i så væsentlig en beslutning om et barns forhold. Med det her lovforslag bringes praksis i overensstemmelse med loven, og indfødsretsloven bringes i overensstemmelse med forældreansvarsloven. Det klargør juraen, og det er fornuftigt.

Det samme gør sig gældende for den anden del af lovforslaget. Den praksis om, at bipersoner ikke må have begået nogen former for kriminalitet, som udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, føres ind i loven. Praksis bunder i en tilkendegivelse fra Folketingets Indfødsretsudvalg afgivet i 1997 og bringes nu ind i indfødsretsloven. Det skaber juridisk klarhed, og det er godt.

Liberal Alliance agter at støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pernille Schnoor fra Alternativet.

Hensigten med lovforslaget, L 12, som vi behandler her, er at ændre indfødsretsloven med det primære formål at lovfæste, i hvilke tilfælde et barn får dansk indfødsret som biperson til en af sine forældre. Overordnet set ser Alternativet positivt på, at der skabes klarhed om reglerne på området.

I relation til det første punkt, der vedrører samtykke, er Alternativet helt på linje med Børnerådet, Institut for Menneskerettigheder og UNHCR, der er bekymrede for, at en forælder imod barnets vilje kan forhindre barnet i at blive dansk statsborger, f.eks. i tilfælde af uenighed mellem de to forældre. Vi mener derfor, at indfødsretsloven bør indeholde krav om forældreinddragelse, men ikke i form af et ubetinget samtykkekrav, der kan lede til afgørelser, der ikke er til barnets bedste. Vi mener, at barnets egne ønsker skal indgå i vurderingen.

I relation til det andet punkt, der vedrører vandelskrav for børn som bipersoner, er Alternativet meget forbeholdne, da vi mener, at det er et stort indgreb at forhindre et barn i at opnå dansk statsborgerskab sammen med dets forældre. Vi mener, at vandelskravet til børn som minimum skal lempes i forhold til det, der ellers gælder for tildeling af indfødsret for voksne. Så vi mener, at der skal stilles mindre strenge krav til børn end til voksne.

Som lovforslaget foreligger på nuværende tidspunkt, kan Alternativet derfor ikke stemme for, men vi ser frem til behandlingen af lovforslaget og til, at der bliver lyttet til flere af interessenternes ønsker, og at de bliver inddraget i lovforslagsprocessen.

Tak til fru Pernille Schnoor. Det affødte heller ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak. Det er godt med præcise regler, og i Radikale Venstre så vi i det hele taget gerne, at vores regler var på en sådan måde, at det er tydeligt, hvornår man får statsborgerskab og dispensation for at få statsborgerskab, så vi kommer af med den vilkårlighed og mangel på retssikkerhed, der jo desværre er i dag. Så ideen med det er god nok.

Der er to ting, som jeg har bidt mærke i i høringssvarene, og som Enhedslisten også var inde på. For det første er der situationen, hvis en forælder ikke vil give samtykke – hvad er situationen for barnet så? Jeg mener, at det rigtige ville være, at vi sætter barnet før forældrene.

For det andet er der det problematiske, der kan være i, at børn kommer i klemme, hvis de er blevet sigtet for noget og man senere frafalder sigtelsen. De to ting vil vi gerne tage op under udvalgsbehandlingen. Jeg vil egentlig også synes, det er interessant måske allerede i dag at spørge ministeren om, hvad hun tænker om den her situation, hvor den ene forælder siger nej til at give samtykke. Hvordan kan vi gå ind og sætte barnet før forældrene?

Idet der ikke er nogen, der har bedt om ordet, siger vi tak til ordføreren og går videre til næste ordfører i ordførerrækken. Det er fru Kirsten Normann Andersen fra SF.

Tak. Jeg skal prøve at gøre det kort. SF er for så vidt positivt stemt over for, at det med lovforslaget nu bliver knæsat som princip og indføres i lovgivningen, at der kræves samtykke fra forældremyndighedsindehavere til et barns erhvervelse af indfødsret som biperson. Men ingen regel uden undtagelse. Det bør som påpeget af bl.a. Børnerådet være muligt for myndighederne at tilsidesætte en eventuel modstand mod dansk indfødsret fra en af forældremyndighedsindehaverne, hvis det strider mod barnets tarv ikke at give det indfødsret. I den forbindelse er det også vigtigt, at man inddrager de større børn i sagsbehandlingen, i hvert fald når barnet er fyldt 12 år, for at høre, hvad de synes, så de kan få indflydelse på deres egen sag. Det er i øvrigt også almindelig praksis i behandlingen af samværssager i medfør af forældreansvarsloven i dansk retspleje.

Herudover indsættes der med lovforslaget en bestemmelse, der præciserer, at børn, der undtages fra en forælders naturalisation som følge af eksempelvis en sigtelse for en kriminel handling, ikke erhverver dansk indfødsret. Jeg mener, man skal være meget forsigtig med at have nøjagtig de samme vandelskrav for børn og unge, som man i dag har for voksne. Der er jo en grund til, at vi har en kriminel lavalder i Danmark. For det første vil det som påpeget af Børnerådet kunne betyde, at barnet som 18-årig vil kunne udvises af landet. For det andet er en sigtelse ikke det samme, som at man er dømt. En borger er efter dansk retspleje uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Derfor mener jeg også, at vandelskravet for børn og unge som udgangspunkt skal hænges op på dels et alderskriterium, dels kriminalitetens alvor. Jeg ser frem til det videre arbejde med disse spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi går videre i talerrækken. Den næste er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det centrale i L 12 er at lovfæste en praksis, der har været gældende hidtil for børn under 18 år, når deres forældre opnår statsborgerskab. Vi synes, det er fornuftigt, og det støtter vi.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Værsgo til ministeren.

Jeg vil først og fremmest sige tak for en god debat om det her lovforslag, som godt nok er et lille, men et vigtigt forslag. Formålet med lovforslaget er at lovfæste betingelser for, hvornår et barn automatisk erhverver dansk indfødsret sammen med en af sine forældre. Det er de tilfælde, hvor vi jo i daglig praksis kalder barnet for en biperson. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det hensigtsmæssigt, at de betingelser, et barn skal opfylde for at erhverve dansk indfødsret som biperson til en forælder, fremgår af indfødsretsloven.

Det foreslås således med lovforslaget, at kravet om samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver til et barns erhvervelse af dansk indfødsret som biperson indsættes i indfødsretsloven. Dette krav stilles i dag efter praksis på baggrund af det grundlæggende princip efter forældreansvarslovens § 3, hvorefter væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene. Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse, hvori det lovfæstes, at børn, der ved lov undtages fra forældres naturalisation, ikke erhverver dansk indfødsret. I praksis sker dette bl.a., når et barn ikke opfylder det gældende vandelskrav for ansøgere om dansk indfødsret. Vandelskravet for bipersoner i naturalisationssager praktiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra Folketingets Indfødsretsudvalg afgivet i 1997, og det er det samme som det krav, som stilles til hovedpersoner. Alt i alt er der som sagt tale om et mindre lovforslag, der skaber større klarhed over, hvilke betingelser et barn skal opfylde for automatisk at erhverve dansk indfødsret som biperson til en forælder.

Med disse ord vil jeg gerne takke de ordførere, der har deltaget i debatten om det, og jeg ser meget frem til den behandling, vi skal have i udvalget efterfølgende.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Hvad tænker ministeren om den situation, hvor en forælder ikke vil give samtykke?

Ministeren.

Jeg tænker, at det er så væsentlig en beslutning, om man skal have et statsborgerskab, at det er vigtigt, at begge forældre siger ja til det.

Fru Lotte Rod har ikke yderligere spørgsmål. Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod det, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.