Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 12
Offentligt
1742765_0001.png
•Vognmænd:
Giv plads til transportvirksomhed i landzoner - Altinget: miljø Side 1 af 6
•Vognmænd:
Giv plads til
•transportvirksomhed
i landzoner
•9.
februar 2017 kl. 1:05 |
0 kommentarer
(Foto: Colourbox)
DEBAT: Vognmænd skal have mulighed for at starte virksomhed i
landzone, hvis kommunen tillader det. Det vil både være gavnligt for
lokalområder og for miljøet, skriver Erik Østergaard, administrerende
direktør i DTL-Danske Vognmænd.
•Af
Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL-Danske Vognmænd
•Bruger
man for eksempel Google Maps til at zoome ind på landejendomme i
Danmark, åbenbarer der sig en besynderlighed. Det ene sted ønsker en ung
landmand måske at drive sit landbrug. Her er en række bygninger, hovedhus,
udhuse, lade
og i vore dage også ofte store maskinhuse
beregnet til det
•http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/danske-vognmaend-giv-plads-til-transportvirkso...
09-02-2017
L 121 - 2016-17 - Bilag 12: Henvendelse af 9/2-17 fra DTL
1742765_0002.png
•Vognmænd:
Giv plads til transportvirksomhed i landzoner - Altinget: miljø Side 2 af 6
•moderne
landbrugs intensive store maskiner, hvor for eksempel mejetærsker,
traktor og gyllespreder kan komme under tag i, hvad der ret beset er en stor
garage.
•Man
kan forestille sig, at ejeren af landejendommen ved siden af er en vognmand
han kunne for eksempel køre med korn, gødning eller med dyr produceret hos
landmanden eller andre landmænd på egnen
og han ønsker at kunne drive sin
vognmandsvirksomhed med måske 1, 2 eller 3 biler hjemmefra, så han søger om
tilladelse til at registrere sin virksomhed på adressen og opføre en garage eller et
maskinhus til sine lastbiler.
•Besynderligheden
er så, at landmanden ikke skal have en tilladelse
og godt for
det. Vognmanden, derimod, får afslag.
•Vognmanden
kører godt nok for landmanden, og landmanden har flere store
maskiner end vognmanden. Landmandens maskinhus accepteres, vognmandens
gør ikke. For selv når vognmanden får tilladelse af kommunen, så omgøres
beslutningen oftest
med henvisning til at vognmandsvirksomhed ikke er et
jordbrugserhverv. Og nej, det er det måske ikke
men jordbrugserhvervene er
pinedød afhængige af vognmændene.
•Nyt
lovforslag gør det svært at være vognmand
•Lovforslag
L121 om modernisering af planloven, der blev 1. behandlet i Folketinget
25. januar 2017, åbner således ikke mulighed for kommunerne til at give
landzonetilladelse til vognmandsforretninger, som DTL-Danske Vognmænd ellers
havde håbet på.
•DTL-Danske
Vognmænd har derfor skrevet til erhvervsminister Brian Mikkelsen om
problemstillingen, og det fremgår af ministerens svar, at de gældende regler
fastholdes, således at vognmandsforretninger i landzone vil kræve
kommunalbestyrelsens tilladelse.
•DTL
er selvsagt ikke tilfredse med svaret og deler ikke ministerens bekymring om, at
der sker en væsentlig ændring i det omgivende miljø ved etablering af
vognmandsvirksomheder i landzone
eksemplet ovenfor viser jo med al tydelighed, at
for mindre vognmandsvirksomheder er vognparken ofte betydeligt mindre end
•http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/danske-vognmaend-giv-plads-til-transportvirkso...
09-02-2017
L 121 - 2016-17 - Bilag 12: Henvendelse af 9/2-17 fra DTL
1742765_0003.png
•Vognmænd:
Giv plads til transportvirksomhed i landzoner - Altinget: miljø Side 3 af 6
•de
fleste landbrugs
og der er ærlig talt ingen fornuft i, at en garage er tilladt for ét
erhverv, men ikke for et andet. Bygningen skæmmer jo ikke mere, fordi den er til lastbiler,
end hvis den var til gyllespredere.
•Landmænd
fylder mest i landskabet
•Vognmandsforretninger
kører, for det første, gods for fremmed regning og gør det typisk
til og fra kunder
og ikke mellem vognmandsforretningen og dens kunder. Den kører
altså fra landbruget til slagteriet for eksempel.
•Lastbilen
tjener kun penge, når den er ude at køre. Hele hensigten er altså, at der skal
være så lidt aktivitet som muligt på vognmandens egen grund
herunder kørsel til og
fra. Desuden er det sædvanligt, at ansatte chauffører slet ikke kører til
vognmandsforretningens adresse, når arbejdsdagen er slut, men at de parkerer lastbilen
ved eller i nærheden af deres egen bopæl.
•Det
er altså ikke, fordi vognmandens lastbiler i praksis vil stå og skæmme Morten
Korch-landskabet og skærme for stokroserne eller bondemanden, der høster sit
korn med le. Nej, sandheden er jo, at det er landmanden, som er den primære
bruger af maskiner i landzonen
inklusive den nødvendige transport af gods til og
fra ejendommen med lastbiler.
•Hvorfor
en vognmand ikke må drive sin virksomhed fra en landejendom, er derfor dybt
besynderligt.
•For
det andet er der i altovervejende grad tale om små vognmandsforretninger med
typisk 1-3 lastbiler. Tre fjerdele har højst 3 lastbiler. Større vognmænd med mange
biler har derimod oftere brug for at være i tilknytning til de store distributionscentre,
industriområder og store vejnet. Det er ikke dem, der etablerer sig i landzoner. Der
er altså ingen grund til at forestille sig et kæmpe areal fyldt med lastbiler og
containere. Den type vognmandsvirksomhed bor andre steder.
•Det
er der i øvrigt taget højde for, fordi for det tredje stilles der i en
landzonetilladelse altid nogle vilkår, som skal følges for eksempel om det maksimale
antal af lastbiler, oplagsplads, antal containere og så videre. Det vil altså være
nemt at sikre sig mod, at en gammel landejendom, der bliver anvendt som
vognmandsvirksomhed, netop kun rummer et beskedent antal biler.
•Erhverv
i byzone hæmmer udkantsområder
•I
den nugældende planlov § 35, stk. 1, skal erhverv, som ikke har forbindelse til
jordbrugserhvervene, som hovedregel henvises til erhvervsområder i byzone, og det
ændrer lovforslaget, som det foreligger, altså ikke på. Men som eksemplet viser, giver den
forskelsbehandling ingen mening. Det er faktisk decideret
•http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/danske-vognmaend-giv-plads-til-transportvirkso...
09-02-2017
L 121 - 2016-17 - Bilag 12: Henvendelse af 9/2-17 fra DTL
1742765_0004.png
•Vognmænd:
Giv plads til transportvirksomhed i landzoner - Altinget: miljø Side 4 af 6
•erhvervsfjendtligt
og hæmmer udkantsområdernes mulighed for at lade små og
mindre virksomheder etablere sig og skabe beskæftigelse, hvor deres kunder og
transportbehovet er.
•Der
er desuden også en klima- og miljøpolitisk slagside, for hvis vores landmand i
eksemplet ovenfor skal hyre transport, så er det en fordel for alle, at der ikke skal
køre en tom lastbil 20-30-50 kilometer for at komme frem til landbruget for derpå at
køre til slagteriet og derefter hjem igen. I stedet kunne vognmandsnaboen have
kørt få kilometer og dermed have løst transportopgaven. CO2-udslippet kan altså
reduceres, hvis der ikke køres unødig langt og uden læs.
•Kommuner
skal have frihed til at administrere landzone
•Man
burde fra lovgivers side ønske at give kommunerne større frihed i deres
administration af landzonereglerne, og det burde efter DTL's opfattelse stå klart, at
hovedreglen bør ændres, så for eksempel mindre vognmandsforretninger kan få
landzonetilladelse fra kommunen.
•Ellers
vil man fortsat kunne opleve, at kommuner giver landszonetilladelse til en
selvkørende vognmand eller mindre vognmandsforretninger, der så efterfølgende bliver
frataget og omgjort i klageinstansen med den begrundelse, at landzonen er forbeholdt
jordbrugserhvervene.
•Mange
af DTLs medlemsvirksomheder ønsker at etablere sig i landzone, og for
disse og andre mindre vognmandsforretninger, herunder den selvkørende
vognmand, er det afgørende for deres virksomheds eksistens, at den kan havde
adresse og drives fra boligen i landzone. Det holder nemlig omkostninger nede,
fordi de er tæt på kunderne
som i stort omfang udgøres af netop
landbrugserhvervet i forbindelse med transport af foder, gødning, dyr samt
afgrøder fra landbrug.
•Der
er således gode grunde til en mere erhvervsvenlig lovgivning.
•DTL
» Erik Østergaard »
[email protected]
større frihed i deres administration af landzonereglerne.
•—
•“
Man burde fra lovgivers side ønske at give kommunerne
•http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/danske-vognmaend-giv-plads-til-transportvirkso...
09-02-2017