Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 22
Offentligt
1735049_0001.png
Sendt: 21. marts 2017 14:41
Til: Liza Christensen <[email protected]>
Cc: Signe Draabe Bruunsgaard <[email protected]>
Emne: Spørgsmål til ordførere mv., L 121 tilrettet version
Note (fra ERU-sker)
Henvendelsen er anonymiseret efter Ønske fra afsenderen. Afsenders navn og adresse er sekretariatet
bekendt
Til ordførernelministeren.
Spørgsmål vedr. L 121, forslag til ændringer i planloven
Jeg synes med forslaget om helårsbeboelse efter pensionisters ejerskab i kun et år, der kommer
nogle udfordringer/følgevirkninger, som vist ikke er taget med i overvejelserne i forbindelse med
lovforslaget.
Ministerens svar af 2. januar 2017 giver anledning til nogle spørgsmål. (uddrag heraf er i filen:
“Udd ragfra mi nisterenssvar”)
Jeg er en egentlig sommerhus-ejer og relativ ny at slagsen. Der er gjort nogle erfaringer
vedrørende helårsbeboelse, som forklares/dokumenteres i det efterfølgende.
Samtidigt vil jeg anmode om, at det med sommerhuse/helårsbeboelse ikke drukner i
mængden. Forslag vedrørende ændringer i planloven er meget omfattende i øvrigt. Noget vigtigt i
dansk kultur/natur bør ikke sættes over styr for “vækst og udvikling-mantraet”. Bevar
sommerhusområder som sommerhusområder.
Dl.
Hvorledes sikres det, at demokratiet bevares i sommerhusområder? (altså at egentlige
sommerhusejere er i flertal).
Det ender jo med, at helårsbeboere “kupper” egentlige sommerhusejere ved helårsbeboeres
majoritet. Så bliver det jo umuligt for egentlige sommerhusejere at få vedtaget “sommerhusforslag”
kontra “parcelhustorslag fra helårsbeboere” (flisebelagte fortove / gadebelysning
eksempelvis).
a. Maksimalt 49% helårsbeboere (kun officielle* eller både uofficielle* og officielle)? Hvad så, når
den grænse er nået? Ingen ny ejere må bo helårs i sommerhuset, før nogle andre er
flyttet/har solgt. Eller?
b. Bestyrelser i grundejerforeninger må maksimalt bestå at 49 ¾ helårsbeboere (officielle?) Eller?
c. Det må anses for ikke sandsynligt/muligt, at der kan vedtages tiltag på en generalforsamling, der
tilsidesætter/”overruler” allerede eksisterende bestemmelser/lovgivning. Eller?
*
uofficielle: helårsbeboelse uden lovhjemmel
officielle: helårsbeboelse med lovhjemmel eller folkeregisteradresse** i sommerhuset
segment har stemmeret til byrådet modsat øvrige sommerhusejere)
(**
det
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0002.png
D2.
Se nedenfor “I den forbindelse.”
Hvorledes kan det gå med trivselsmiljøet i et sommerhusområde, når/hvis helårsbeboerne sætter
dagsordenen?
Med afsæt i hvad forventes det, at foreninger/borgere i fællesskab finder de bedste løsninger
jf.
ministerens svar?
Jeg tror næppe helårsbeboerne tænker på andre end sig selv (sådan tænker mange)
-
og
så pyt med egentlige sommerhusbeboere/områdets karakter og miljø i bred forstand. Det vil skabe
utilfredshed.
-
Og de officielle helårsbeboere kan jo blive hjulpet på vej af lokalpolitikere netop
valgt af bl.a. helårs-sommerhus-beboere.
Ministeren svarede 2. jan. 2017 vedrørende noget med byzone og demokrati. Det er ikke det
emne, min henvendelse drejer sig om. Jeg har rettet henvendelse vedrørende
eksisterende sommerhusområder primært.
D3.
Hvad menes med ret til at benytte et sommerhus til helårsbeboelse efter 8 års (pt.
gældende) ejerskab? (fra lovteksten
§
41)
a. at ejer/ejere må benytte sommerhuset ubegrænset udover “sommerhus-sæsonen” (for tiden 1.
april
-->
1. oktober) uden at skulle melde flytning?
b. at ejer/ejere må benytte sommerhuset ubegrænset udover “sommerhus-sæsonen” (for tiden 1.
april
-->
1. oktober) og samtidigt er det et krav, at man har folkeregister-adresse
i
sommerhuset?
Ministeren har meddelt i svar af 2.1.2017:
“I den forbindelse vil jeg fremhæve, at regeringen har stor tillid til at lokale
politikere, virksomheder, foreninger og borgere i fællesskab finder de
bedste løsninger og kan balancere hensynet til vækst og udvikling med
andre vigtige hensyn såsom hensynet til naturen og miljøet.”
NM1.
Hvorledes sikres det, at sommerhusområder ikke kommer til at ligne parcelhuskvarterer?
NM2.
Hvorledes hindres det, at når et sommerhus først er blevet til et parcelhus (f.eks. velfriseret have,
store flisebelagte indgangspartier) fortsætter med en ny helårsbeboer ved ejerskifte?. Når et
sommerhus/et sommerområde først er blevet for parcelhuspræget, kan det formentlig lettere
tiltrække nye helårsbeboere fremfor egentlige sommerhusbrugere.
Eksempler:
Billeder må ikke vedhæftes.
En ejendom med mange have-/prydplanter minimum ud til vejen og et meget stort flisebelagt areal
ud til vejen også dækkende rabatten.
Ejendommen synes at være helårsbeboet.
En anden ejendom
Billeder må ikke ved hæftes.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0003.png
Der er et meget stort flisebelagt areal også dækkende rabatten; huset er villapræget.
Ejendommen er helårsbeboet.
Der er andre ejendomme, som også er parcelhus-prægede. Det er f.eks. med prydhaver (som ikke
ses helt tydeligt på denne årstid).
NM3.
Hvilke tiltag vil lovgiverne på Christiansborg sætte i værk for at undgå kommunens/kommuners
vældig frie tolkning af lovgivningen (incl, at sommerhuse ikke blot anvises som helårsboliger,
fordi det ikke er andre boliger til boligløse)?
a. Her tænkes på f.eks. kommunes/de lokale politikere tiltag fra foråret 2016 / hidtidige praksis.
Se filerne:
byraadsmoede2ol6o53o
*
Opgørelse over sommerhusdispensationer
**
notat_sommerhuse
**
I Frederiksborg Amts Avis, 1. juni 2016, sektion 2, side 18 er der mere at læse om emnet /
byrådets behandling af punktet pr. 30. maj 2016.
fra http://www.gribskov.dk/politik/moeder-og-referater/dagsordener-og
referater/?MeetingToShowUnid=B6725636BDBC8BE3C1257FC5001636A5&c=0
**
se under
*
punkt 75, hvor der er 2 bilag
*
pünkt 75
‘Bilag
Bilag i PMU 09-05-2016 Opgørelse over sommerhusdispensationer Dok nr: 2016/02996 013
Bilag 2 PMU 09-05-2016 juridisk notat Dok nr: 2016/02996 014”
b. Et andet eksempel er
Billeder må ikke vedhæftes.
Der er på grunden brændetårne tom/delvis fyldt (ud til vejen) og i kanten af rabat/på asfalt; et at
brændetårnene her er forsynet med pressening øverst.
Der er et skur med graffiti i haven
Der ligger en bunke jernbanesveller eller lign, mellem væksterne i kanten af haven ud mod vejen
Ved enden af huset og ud mod vejen er affald (emballage, vaskemaskine m.v.)
Her er givet dispensation til helårsbeboelse og til en lejer. Kommunen har fundet, noget ikke er
retfærdigt og har givet dispensation til helårsbeboelse. Ansøgeren har også fået et fif.
Se filen “dispensation”.
Ejendommen er en rodeg rund. På ejendommen er der også dyrehold, som ikke er i
overensstemmelse med deklarationen.
NM4.
Hvilke tiltag vil lovgiverne på Christiansborg foranstalte for at bringe allerede givne dispensationer
til ophør?
Der erjo på det nærmeste givet frit spil til, at nogle beboere kan te sig, som det passer dem og
uden der kan gøres noget ved det. Det er et skråplan. Det er også et mareridt for omgivelser at se
og høre på. Det er ej heller sjovt at skulle sælge et sommerhus i et område, hvor der f.eks. er
rodegrunde eller larm fra dyr.
NM5.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0004.png
Hvilke tiltag vil lovgiverne på Christiansborg sætte i værk for at hindre, at bestyrelserne
i grundejerforeningerne påføres yderligere opgaver med feks. beboere i/brugere af sommerhuse,
som ikke overholder f.eks. deklaration/vedtægter/ordensregler? (som f.eks. ovenfor i NM3b og
NM2 eller nedenfor i NM5)
I bestyrelsen er helt almindelige folk/ikke specialister og de er frivillige, altså ikke de pågældendes
hovederhverv. Bestyrelsesmedlemmer bør og skal ikke bruge tid på den slags.
Eksempler
Billeder må ikke ved hæftes
Mellem vejen og huset er en stabel med paller, andre paller står rundtomkring, paller ligger og
flyder, en væltet trillebør, en blandemaskine, rockwool-måtte eller lign. Op ad huset står/ligger
noget udefinerbart skrammel.
Ejendommen synes at være helårsbeboet. Der er også observeret støjende dyrehold på
ejendommen.
En anden ejendom
Fliser i rabatten og fliser over et større område
Ejendommen synes dog ikke at være helårsbeboet.
En tredje ejendom
Fliser i rabatten og fliser over et større område
Ejendommen synes at være helårsbeboet.
NM5A
Hvorledes sikres, at kommunen følger deklarationen?
I en sag har kommunen givet til tilladelse til bebyggelse pä en ejendom, som er højere end
deklarationens maksimale bebyggelsesg rad. Der er også bygget for tæt pä skel. Bestyrelsen blev
af kommunen spurgt forinden (jf. deklarationen). Bestyrelsen modsatte sig at give grønt lys til en
højere bebyggelsesgrad mv. Kommunen tilsidesatte bestyrelsens tilkendegivelse om at undlade
byggeprojektet. Nu er der en ejendom med meget villapræg, et for stort hus og for tæt på skel.
Billeder må ikke vedhæftes.
Ejendommen synes at være helårsbeboet.
NM6
Hvorledes sikres det, at kommunerne tilføres ressourcer til at håndhæve, at deklarationer etc.
overholdes? Kommunerne sparer og sparer. Det er for let at sige “Orv.Den er svær” og sende
aberne videre til f.eks. bestyrelse eller politi (som heller ikke følger op, men f.eks. meddeler, at
borgerne må kontakte en advokat!
)
a. Jeg har kendskab til en sag, hvor en grund/ejendom er en byggeplads og har været det i årevis.
“Huset” kan ikke bebos. Det er der ikke vækst og udvikling i. Det er ikke just noget, som pynter i
området. Kommunen prioriterer ikke/prioriterer i alt for ringe grad, at sommerhusområder tager sig
pænt ud/virker indbydende. Det synes overladt til bestyrelsen i grundejerforeningen at følge
op. Grundejerforeningen har ikke noget administrationskontor med jurister etc. Det har
kommunen.
Billeder må ikke vedhæftes.
Tagsten ligger i flere bunker. Der står en stor container. Der er nogle bygninger eller dele heraf.
Der er noget træ fra nedrivning eller måske det var beregnet til bygning af huset? ÷ masser af
andet, jeg ikke ved, hvad er.
eller et andet eksempel
Billeder må ikke vedhæftes.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0005.png
Min, en stor rude ud til vejen er knust. Grunden er tilgroet. Malingen på facaden er skallet meget
af. Bygningsdele er grøn af alger. Noget stakit ligger og flyder. Der er står en kæmpestor sæk med
sand eller lign.
Ejendommen ligger på en strandvej. Hvis det blev til et brugbart sommerhus, ville det med garanti
blive et plus på mere end økonomien.
NM7
For år tilbage blev nogle deklarationer sat i verden og af offentlig instans.
Se filen “deklaration” for et eksempel.
NM7a
Hvorledes kan det være, at det kun er byggesagsdelen af en deklaration, kommunen mener
at skulle tage sig af, når deklarationen er sat i verden at en offentlig instans?
Jeg kender til et eksempel, hvor kommunen blot “eksporterer” manglende overholdelse vedr.
dyrehold videre til grundejerforeningen. Kommunen har givet dispensation til helårsbeboelse på
den pågældende ejendom. Det er da vældig asymmetrisk. Kommunen bl.a. giver folk lov til at bo
helårs i sommerhuset (dispensation
jf.
planlovens
§
40 stk. 2) og eksporterer eventuelle problemer
med beboere videre til bestyrelsen i grundejerforeningen.
Her tænkes eksempelvis på passagerne:
“På parcellerne må der ikke drives nogen form for næringsvej.”
“På parçellerne må der ikke holdes husdyr med undtagelse af hunde, katte og fugle, såfremt de
ikke er til gene for de omboende.”
“Parcellerne må ikke benyttes til oplagsplads eller lignende, ej heller til henstillen at kassable eller
havarerede effekter, eller i det hele taget frembyde et ubehageligt skue.”
“Den ubebyggede del af parcellen skal henligge i pæn og ordentlig stand
og
bestemmelserne i punkt 16 om sognerådets (det må så være kommunen i vore dage) og
grundejerforeningens bestyrelses påtaleret.
NM7b
Er det i øvrigt tilladt for kommunen at undlade at følge op vedr, visse dele at deklarationen (incl.
den forudsætning at kommunen ikke kan undslippe, selvom der står sogneråd i en deklaration)
?
NM7c
Hvem skal sikre, at der udarbejdes allonge, således kommunen kan få sin påtaleret tilbage
(forudsat nedenstående er gyldig)?
“Det afgørende i den forbindelse er
§
16 vedr. “Påtaleret” altså ikke “pligt”. Berettiget til at påtale er bla.
Vejby-Tibirke Sogneråd. Da der ikke er en allonge om at denne ret er overgået til efterfølgende
sammenlagte kommuner i flere omgange, er Gribskov Kommune således ikke påtaleberettiget.
Grundejerforeningen er den primære påtaleberettigede i forhold til deklarationen.” (<--uddrag af e-mail af
10.2.2017 fra borgerrådgiveren, som svar på en henvendelse om en helårs-sommerhus-beboer)
-
Mon ikke der i alle deklarationer at den slags stadig er anført sogneråd uden senere allonger?
Ovenstående kan jo netop være (nok) et undvige-forsøg på at undgå at skulle påtage sig at følge
op vedr, noget i en deklaration. Det må være på sin plads, at hvis kommunen vil have flere
helårsbeboere i sommerhusene, så tager man også de evt. trælse konsekvenser, der kan følge i
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0006.png
kølvandet. Her at gøre noget, når deklarationen ikke overholdes. Der er jo et eller flere formål med,
at bestemmelserne er sat
i
verden.
NM7d
Hvorledes er det, hvis såvel kommune som bestyrelsen
i
en grundejerforening
-
altså de
påtaleberettigede iflg. deklarationen
-
ikke mener at skulle følge op vedr, manglende overholdelse
af deklarationen?
Så bliver de enkelte beboere/medlemmer jo ladt i stikken / havner mellem to stole.
Et andet eksempel på forsømmelse/manglende håndhævelse:
I Tibirke Bakker vokser nogle træer lidt for meget
-->
de bliver ikke beskåret. Det betyder, at
udsigten mod vandet/Kullen er borte. (eksemplet har jeg erfaret fra en byrådspolitiker). Endnu et
eksempel på, at der ikke lokalt værnes om naturen/miljøet. Det er noget, som ikke
fungerer.
NM8.
Hvilke tiltag vil lovgiverne på Christiansborg foranstalte, således beboere/beboeres dyr i
sommerhuse kan blive afkrævet at flytte, hvis f.eks. vedtægter ikke overholdes? (her skeler jeg til
ejerlejlighedslovens
§
8)
Når det kommer til stykket er der jo emnet, som er de samme, hvad enten det er en
grundejerforening eller en ejerlejlighedsforening.
Det er ikke usandsynligt, der vil opstå flere konflikter og lign, ved flere helårsbeboere.
NM9
Hvorledes sikres omboendes retssikkerhed til f.eks. at få bragt larmende hunde bort fra
hundeejerne, således ophold i sommerhusområder kan blive en fornøjelse
i
stedet for en plage?
Her tænkes især på, hvis der kun er i eller f.eks. 2 husstande i nabolaget, som føler sig generet
af hundegalpen?
(hundeloven “kræver” flere end i eller 2 generede husstande);
-nogle naboer er flintrende ligeglade med larm (selv om de egentlig må anerkende og respektere
indhold i ordensregler/vedtægter/deklaration og øvrige beboeres ret til at bede om håndhævelse af
bestemmelserne);
-nogle naboer har selv hund;
-nogle naboer er “dyrevenner”;
-nogle beboere er så sammenspiste, at de ikke vil klage officielt, fordi de er “såkaldte venner” med
en hundeejer, som har støjende dyr
Hi.
Hvorledes sikres, at den æstetik/kultur/natur/de bløde værdier” i sommerhusområder bevares?
Sommerhusejere er jo netop faldet for den kultur/natur, der er i et sommerhusområde.
Her eksempelvis, at sommerhusområder bevarer karakter af netop sommerhusområder. Der er så
meget kystområde i Danmark (og her er typisk sommerhusområderne). Danmark bør jo ikke blive
kulturelt fattigere.
Ministeren har i svar af 2. jan, 2017 meddelt, at det er hensynet til vækst og udvikling, der ligger
bag foreslåede ændringer i planloven. Det er jeg ikke tryg ved. Jeg har spurgt/begrundet ovenfor
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0007.png
med eksempler fra allerede helårsbeboede sommerhuse, at det hidtil ikke er gået helt som
ministeren mener: lokale politikere, foreninger etc. finder ud af at løse tingene og samtidigt tage
hensyn til natur og miljø.
Når vækst og udviklings-terminologien er på spil der er noget buildozer-agtigt over det, bliver
f.eks. kulturarv tilsidesat. Her ligegyldighed overfor noget dansk: sommerhuse (kommer til at ligne
parcelkvarterer, jo flere helårsbeboere der er). Hertil kommer det, som ikke sådan lige kan ses
(f.eks. støjgener) og sammenspisthed hos helårsbeboere (“dem” og “os”).
-
H2.
Er det undersøgt, hvad der skaber mest såkaldt vækst og udvikling?
a. Er det helårsbeboere i sommerhuse
eller
b. udlejning af sommerhuse
Folk, som lejer sommerhuse, er nok ikke just fattige, tværtimod. Nogle af lejerne kommer endda fra
udlandet. Der skal bruges penge på attraktioner, restauranter i omegnen og det intenst i den
uge, man har lejet sommerhuset. Sommerhusbureauerne har folk ansat til at tjekke og rengøre
sommerhusene.
Kommunen arrangerede i efteråret 2016 et møde for sommerhusejere vedr, udlejning af
sommerhuse (der var også et par andre emner, men udlejningsdelen fyldte mest). Der var 3
udlejningsbureauer. Flere hundrede deltog i mødet, som i øvrigt var ganske glimrende.
Hellere udlejning end helårsbeboelse. Ved udlejning af sommerhuse synes husene ikke at få
karakter af parcelhus-kvarter. Her tænkes selvfølgelig på udlejning til turister. Perioderne her er
ofte korte/med hyppig udskiftning. Udlejning har også den fordel, at evt. ballademagere/gener fra
dyr er borte inden for en overskuelig tidshorisont (modsat samme slags af helårsbeboere, hvor
nogle få kan gøre ophold i sommerhusområder rigtig træls for mange i omgivelserne)
H3.
Kunne der være noget gangbart i stedet for at åbne for sluserne til helårsbeboelse i sommerhuse
til at få skatteindtægtskroner ind ad anden vej?
-
-
At kommunen/erne gerne vil have helårsbeboere i sommerhuse kan jo have den baggrund, at
kommunen ønsket nogle flere skatteindtægtskroner.
Min erfaring har lært mig, at der kan være lidt langt mellem håndværkere “med regning”. Jeg er
ikke glad for sort arbejde. Dels er der dårlig ankemulighed, hvis der udføres noget juks. Derudover
kan vi ikke have politi, sygehuse, skoler, plejehjem og det andet, hvis der ikke kommer nogle
penge i den fælles kasse.
Hvis der nu var langt mindre sort arbejde, ville der komme flere skattekroner og moms i
kasserne. Så behøver kommunerne ej heller alle de helårsbeboere i sommerhusene. (og
sommerhusene skal vedligeholdes af håndværkere uanset om der er helårsbeboelse).
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0008.png
HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUSE
Juridisk notat
Der er fra politisk side blevet spurgt til kommunens administrationspraksis i
sager om helrsbeboelse i sommerhuse og mulighederne for at udvide
denne praksis.
1. Planlovens bestemmelser
Det nævnte spørgsmål retter sig først og fremmest mod planlovens
med dispensationsadgangen i stk. 2. Bestemmelsen er slydende:
5
40
‘5 40, stk. 1
En bolig i et sommerhusomrde m bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke
anvendes til overnatning
i
perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre
boligen blev anvendt til helrsbeboelse, da området blev udlagt til
sommerhusomrde, og retten til heIrsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jt., §
56, stk. 2.
§ 40, stk. 2
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1.
En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og nr boligen ikke længere anvendes
til helrsbeboelse.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med planlovens
5
41, der
omhandler pensionisters umiddelbare ret til helrsbeboelse, hvis de
opfylder betingelserne om, at de skal oppebære folkepension,
førtidspension, efterløn mv. og har ejet sommerhuset i mindst 8 r.
Det bærende hensyn bag forbuddet mod helrsbeboelse og kernen i
planlovens sommerhusbestemmelser er, at sommerhusomrderne skal
fastholdes til rekreative og fritidsmæssige formål.
Ifølge bemærkningerne til dispensationsbestemmelsen i
5
40, stk. 2, der
stammer tilbage fra 1983, var det hensigten, at den hidtidige restriktive
praksis skulle opretholdes, Som eksempler p særlige tilfælde var i
lovbemærkningerne nævnt, at beboelsesbygninger i tilknytning til hotel- og
kursusvirksomheder og til dagligvarebutikker kunne anvendes til
helrsbeboelse, hvis det var nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift.
Desuden fremgik det af bemærkningerne, at der ogs kunne dispenseres til
pensionister, der havde ejet deres sommerhus i mindst 5 r. I Vejledning af
3. juli 1989 om dispensation fra forbuddet mod helrsbeboelse i
sommerhusomrder henstillede Miljøministeriet, at der ud fra menneskelige
hensyn blev meddelt dispensation til folkepensionister, der havde ejet
sommerhuset i mindst 5 r og som ønskede at nyde deres otium i huset.
Miljøministeriets vejledning nr. 187 fra 1996 om planloven omtalte i
overensstemmelse med hidtidig praksis muligheden for at give
dispensation ved alvorlig sygdom og invaliditet, hvor en rimelig tilværelse
kun kunne opnås i sommerhuset, mens helbredsmæssige årsager i øvrigt
ikke var tilstrækkeligt grundlag for at give dispensation.
Fra Miljøministeriets vejledning fra 1996 er der grund til at fremhæve
følgende afsnit:
‘Dispensationer efter § 40, stk. 2 skal som andre dispensationer træffes efter
en konkret vurdering. I vurderingen af, om der bør meddeles dispensation, bør
indgå, om hensynet til fastholdelse af det pågældende sommerhusomrde som
Side i
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0009.png
et rekreativt område gør det påkrævet, at antallet af helrsbeboelser inden for
området begrænses. Det vil således efter ministeriets opfattelse være lovligt, at
der ud fra en vurdering at det enkelte sommerhusomrdes karakter fastsættes
en overgrænse for antallet at helrsbeboelser i området, således at der, nr
grænsen overskrides, ikke kan meddeles flere dispensationer. Ved vurderingen
kan der lægges vægt p, hvor mange der benytter den nedenfor omtalte ret
efter planlovens § 41.
Før dispensationen meddeles, bør kommunalbestyrelsen vurdere, om huset er
egnet til helrsbeboelse. Men der bør ikke stilles krav om, at huset opfylder alle
de i bygningsreglementet fastsatte krav til en helrsbolig, da dispensationen
alene meddeles til ansøgeren (og evt, ægtefælle eller samlever).”
I et brev at 5. december 2002 til sommerhuskommunerne oplyste
Miljøministeriet, at kommunerne ikke var bundet af eksemplerne de
førnævnte vejledninger om, hvad der kunne anses for at være omfattet at
begrebet “særlige tilfælde” i
§
40, stk. 2. Det phvilede sledes
kommunerne med udgangspunkt i loven at vurdere den enkelte ansøgning
p “sine egne præmisser”. Dispensationspraksis kunne dermed blive
forskellig fra kommune til kommune. I Miljøministeriets brev blev der som
en yderligere vejledning til kommunerne og som udgangspunkt for
vurdringen i den enkelte sag henvist til følgende udtalelse i en afgørelse fra
1996 fra Østre Landsret:
Ved planlovens gennemførelse foretoges en betydelig udvidelse af muligheden
for helrsbeboelse
i
sommerhusområder for visse befolkningsgrupper
(pensionister o.lign.), ligesom det overlodes til kommunerne, der skulle afholde
de eventuelle udgifter herved, at træffe den endelige administrative afgørelse
med hensyn til, om der i øvrigt i “særlige tilfælde” kan gives tilladelse til
helrsbosætning. Lovgiver har dermed ladet visse menneskelige hensyn veje
tungere end ønsket om at holde sommerhusområder fri for helrsbeboelse og
har samtidig accepteret, at dispensationer kan gives ud fra kommunale
forudsætninger. Dispensationspraksis kan derfor blive forskellig i forskellige
kommuner.
Uanset det i lovmotiverne er forudsat, “at kommunerne fortsat vil være
tilbageholdende med at dispensere til helrsbeboelse’, findes loven og dens
forarbejder herefter ikke at være til hinder for, at en kommune kan give
dispensation i andre tilfælde end dem, som er dækket at hidtidig praksis, hvis
kommunen efter en saglig og konkret vurdering skønner, at der foreligger et
“særligt” tilfælde.”
2. Natur- og Miljøklagenævnets praksis
Natur- og Miljøklagenævnet har i perioden 2011-2015 afgjort mere end 25
sager om planlovens
§
40, stk. 2. Det generelle træk for sagerne er, at
nævnet har understreget, at det ifølge lovbemærkningerne var en
forudsætning for dispensationsbestemmelsen, at kommunerne skulle være
tilbageholdende med at meddele dispensation til helrsbeboelse, men at
kommunerne havde adgang hertil i særlige tilfælde. En afgørelse om
dispensation var imidlertid ikke et retligt spørgsmål, der kunne indbringes
for og efterprøves af klagenævnet i medfør af planlovens
§
58, stk. 1, nr. 4.
Derefter har nævnet afvist at realitetsbehandle klagerne. Klagenævnets
begrundelse er typisk slydende (eksemplet er fra NMK-30-00093, 26.
september 2014, Guldborgsund Kommune, hvor en borger henviste til
heibredsmæssige vanskeligheder og tilknytning til området, mens
kommunen ikke fandt lægeerklæringerne tilstrækkelig vægtige):
“Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 kan Natur- og Miljøklagenævnet alene tage
stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter
planloven.
Efter planlovens § 40, stk. 1 m en bolig i et sommerhusomrde bortset fra
Side 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0010.png
kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning i perioden 1. oktober
til 31. marts.
Efter lovens § 40, stk. 2 kan kommunen i særlige tilfælde meddele en personlig
dispensation fra forbuddet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det er
forudsat, at kommunerne fortsat vil være tilbageholdende med at dispensere til
hel rsb ebo else.
En kommunes afgørelse efter planlovens § 40, stk. 2 kan efter ovennævnte
bestemmelse i planlovens 5 58, stk. 1, nr. 4, pklages til Natur- og
Miljøklagenævnet for sg vidt angår retlige spørgsmål. Det er ikke et sådant
retligt spørgsmål, der vil kunne efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet, om
der foreligger et særligt tilfælde efter planlovens 5 40, stk. 2, samt om
kommunen p denne baggrund ønsker at meddele en dispensation.
Klagen indeholder således ikke sådanne retlige spørgsmål, som Natur- og
Miljøklagenævnet kan behandle, hvorefter sagen afvises fra
realitetsbehandling.
Der er dog også adskillige eksempler p sager, hvor Natur- og
Miljøklagenævnet har fundet, at kommunens afgørelse ikke var truffet efter
en konkret og saglig skønsmæssig vurdering og hvor der var tale om et
retligt spørgsml, som nævnet kunne behandle, hvorefter sagen blev
hjemvist til kommunens fornyede vurdering og afgørelse.
3. Kort om “afviklingsloven” fra 1999
Fra slutningen at 1970 ‘erne vat der en stigende opmærksomhed p
omfanget at ulovlige helrsbeboelser i landets sommerhusområder og dette
resulterede i, at der i 1999 blev vedtaget en lov (“afviklingsloven”) med en
særlig bestemmelse om dispensation gældende for 10 r. Der var ikke
fastsat nærmere betingelser for kommunernes mulighed for at meddele
dispensation, men det skulle tydeligt meddeles beboeren, at der alene var
tale om en frist til afvikling af den ulovlige helrsbeboelse. Afviklingsloven
blev suppleret med en overvgningsordning, hvorefter kommunerne skulle
indsende årlige beretninger om administrationen af sommerhusreglerne.
Disse indberetninger blev fulgt op at årlige redegørelser til Folketinget, der
således kunne følge udviklingen. Der har ikke eksisteret en sådan
overvgningsordning i de senere r.
4. Gribskov Kommunes administrationsraksis
Kommunens planudvalg behandlede punktet ‘Politik for anvendelse at
sommerhus” p sit møde den 24. januar 2007. Udvalget besluttede, at den
sammenlagte kommune skulle følge den gældende politik og praksis i den
tidligere Græsted-Gilleleje Kommune. I forhold til dispensation efter
planlovens
§
40, stk. 2 var denne praksis kort beskrevet i sammenhæng
med Miljøministeriets førnævnte brev af 5. december 2002. Det blev
nævnt, at den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune fulgte en linje om
dispensation i “særlige tilfælde” og at det bl.a. omfattede pensionister med
tilsvarende vilkår som de pensionister, der formelt havde ret til
h el rsbe boe Ise.
I Gribskov Kommune behandles ansøgninger om dispensation til
helrsbeboelse p administrativt niveau. Opgaven er forankret i Center for
Borgerservice og Beskæftigelse.
P sit møde den 5. maj 2014 behandlede Plan- og Miljøudvalget som
efterretningspunkt en generel orientering fra administrationen om
sommerhusområder og ulovlig helrsbeboelse. Kommunens muligheder for
at give dispensation efter planlovens
§
40, stk. 2 var beskrevet uden særlig
Side 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0011.png
omtale af den anvendte praksis.
Gribskov Kommune behandler alle ansøgninger om dispensation efter
planlovens
§
40, stk. 2 efter en konkret vurdering. Der gives en betydeligt
antal dispensationer til pensionister med mindre end 5 rs ejertid og til
personer med alvorlig sygdom og invaliditet. Det forekommer ogs, at
personer i akutte situationer, f.eks. som følge af skilsmisse, eller som star
over for et udlandsophold, opnår dispensation, men i disse tilfælde gives
kun midlertidig dispensation og kun for en kortere periode. Det er næppe
forkert at antage, at Grfbskov Kommunes dispensationspraksis er ret
lempelig i forhold til mange andre sommerhuskommuner.
5. Særlige overvejelser ved en iraksisudvidelse
Såfremt der er et politisk ønske om at udvide kommunens
dispensationspraksis efter planlovens
§
40, stk 2, giver dette anledning til
adskillige overvejelser:
Det bør vurderes, om bemyndigelsen til at behandle
dispensationsansøgningerne skal ligge hos administrationen eller om den
skal være hos eksempelvis Plan- og Miljøudvalget. Udfordringen ved at
delegere kompetencen til administrationen er, at hvis der fra politisk side
opstilles kriterier for administrationens udøvelse af dispensationsadgangen,
vil der kunne blive tale om en sådan skøn_under_regel_praksis, at den i
realiteten vil være ulovlig, idet administrationen afskæres fra at foretage
den konkrete skønsmæssige vurdering, som er en forudsætning for
anvendelse al’ dispensationsadgangen. Det vil under alle omstændigheder
stille store krav til udformningen af de retningslinjer, som skal gælde.
Hvis ansøgningerne i stedet skal behandles af Plan- og Miljøudvalget, vil
dette være tidskrævende ikke kun for udvalget men også for
administrationen, idet sager til politisk behandling krævet flere ressourcer
p grund af kravene til oprettelse af dagsorden mv. Sagerne vil typisk
skulle behandles p lukkede dagsordener, hvor der i vurderingen indgr
personlige oplysninger, men uanset dette vil de kunne afstedkomme en
betydelig offentlig interesse. Det vil være overordentligt vigtigt, at
kommunen opretholder et ligebehandlingsprincip i sin dispensationspraksis.
Det vil være en mulighed at overlade det til administrationen fortsat at
behandle dispensationssager, nr hovedvægten i ansøgningen er lagt p
menneskelige og helbredsmæssige hensyn, og at bestemme at
behandlingen skal ske i overensstemmelse med kommunens hidtidige
praksis.
Det vil samtidig være muligt, at Plan- og Miljøudvalget påtager sig opgaven
at behandle andre typer af dispensationssager, herunder sager, hvor der i
ansøgningen lægges vægt p sommerhusets særlige egnethed i forhold til
ansøgers konkrete ønsker og forhold.
Det skal skal understreges, at en dispensation efter planlovens
§
40, stk. 2
kun kan gives til ejendommens ejer og ikke en lejer af ejendommen.
Det skal endvidere tages i betragtning, at en meddelt dispensation er
personlig og bortfalder ved ejerskifte ifølge det udtrykkelige indhold al’
planlovens
§
40, stk. 2. Dette m forventes at udløse et betydeligt pres fra
ægtefæller og andre medlemmer af husstanden for at opnå en tilsvarende
dispensation ved død, samlivsophør mv.
Det er næppe i overensstemmelse med planlovens grundliggende princip
Side 4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0012.png
om at bevare sommerhusomrderne til rekreative og fritidsmæssige formål,
hvis kommunen giver dispensationer et væsentligt videre omfang, end
hvad der følger af forarbejderne til planloven og Miljøministeriets
vejledninger også selvom Miljøministeriets brev fra 2002 synes at åbne
visse muligheder. Der skal være tale om “særlige tilfælde” og kommunerne
skal være tilbageholdende med at dispensere. Det er administrationens
opfattelse, at der skal indgå beskyttelsesværdige menneskelige hensyn i en
beslutning om dispensation og de vil typisk opstå som følge af udefra
kommende begivenheder, hvor muligheden for at bo i sommerhuset p
helrsbasis er ansøgerens eneste rimelige mulighed for at f tag over
hovedet. I landsretsdommen omtalt i Miljøministeriets brev fra 2002
henvises således til de “kommunale forudsætninger” og i Gribskov
Kommune er det en præmis, at kommunens muligheder for at anvise
boliger er meget begrænsede.
-
Spørgsmålet om rækkevidden af kommunens dispensationsadgang vil som
udgangspunkt ikke kunne efterprøves hos Natur- og Miljøklagenævnet, der
som nævnt kun behandler retlige spørgsmål. Men hvis nævnet vurderer, at
kommunen er gået for vidt i sin skønsudøvelse eller at der indgår usaglige
hensyn heri, vil nævnet kunne tage sagen under behandling. Desuden vil
kommunens afgørelse kunne indbringes for domstolene og eventuelt
statsforvaltningen.
Et yderligere spørgsmål til overvejelse er det forhold, at en liberalisering af
mulighederne for at erhverve sommerhuse til helrsbeboelse til priser, der
typisk vil være lavere end for eksisterende helrsboliger, m formodes at f
en betydning for prissætningen af de eksisterende helrsboliger i
kommunen og eventuelt føre til en prismæssig skævvridning.
I overvejelserne bør endvidere indgå, at der i kommunen er et antal huse
med status af helrsboliger, som reelt ikke bruges eller som kun anvendes
til fritidsboliger. Dette hænger sammen med, at kommunen traditionelt
ikke pser, at bopætspligten i boligreguleringsloven overholdes og det
skyldes muligvis tillige, at ejerne ikke kan opnå tilfredsstillende priser. En
liberalisering af mulighederne for at anvende sommerhuse til helrsboliger
kan også f betydning for prissætningen for sådanne helrsboliger.
Endelig bør det indgå i overvejelserne, i hvilket omfang det kan f
betydning for kommunens udgifter til f.eks. skolebuskørsel, at
sommerhusene anvendes til helrsboliger af børnefamilier, og til andre
ydelser i form af eksempelvis renovation mv.
Helsinge, den 11. april 2016
Jan Holgersen
Side 5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0013.png
‘
iv
Mtr.
nr., ejerlav, sogn:
(I København kvarter)
eller (I
de
sundetJydske
land5-
dele)
bU. og bl. I tlngbogen,
art,
nr., ejerlav, sogn.
Stempel:
4
kr.
øre
Akt: Skabr’.)
nr.
Kebers
‘i
bopæl:
Kredltorsj
Anmelder;
,.n
-‘
-.2
• K
•
Udstykning nr. 21
Aage Nielsen.
Karl
Nielsen.
(udfyfd..
ii
dommerkooto.t
-v’
j
•0
I!
dele af matr. nr. 4ap Tisvilde by,TibirkeEyND
KROMAITN THOMSEN
sogn,
14a Tisvilde by,Tibirke
sogn
og
15a
Landsretssagfører
Holløse by,Vejby sogn, nu udstykket
Ved Stranden 2o,
hezIio1dsvis
2
København K.
4 fk, 4 £1
—
4
fø, 4 ga
—
4 ge Tisvilde
Telefon: Minerva 19o4.
by, Tibirke
sog,
14a, 14o
—
141, 14k
—
14q Tisvilde by,
Tibirke sogn,
ce’-
15 br, 15 bu—15 bø,
15 oa—
15
ci, 15 ok—
15 cø, 15 da
—
15 di, 15 dk
—
15 dø,
15 ea
—
15 eb Hofløse by, Vejby sogn.
jA.
D E K I A R A T I 0 N.
.
.
I forbindelse med udstykning al’ ca. 5- td.
land
jord al’ matr
qt.
4 ap Tisvilde by, Tibirke
sogn
i oa. 21 parceller, og al’ oa. 2o
td.
land jord af matr. nr. 14 a sammesteds samt 15 a Holløse by, Vejby
sogn i oa.
79
parceller, piægges der herved nævnte arealer og par—
celler udstykket
herfra følgende bestemmelser, som
vil
være at ting—
lyse som servitutstiftende:
1.
EKSI STERENDE
SERVI TUTTER.
Parcelejerne er pligtige at respektere de bovedparcellerne
på—
hvilende servitutter, hvorom henvises til ejendommenes blade i ti:g—
bogen, i det omfang de ifølge la.ndinspekterens servitutattester ved
rører parcellerne, hvorved bemærkes, at der den 11. august 1949 vedr
matr. nr. 4 ap Tisvilde og 15 a Holløse er lyst deklaration angående
byggelinie mod bivej i
(
b m fra dens midte
).
2.
EEBYGE1$E.
Ingen parcel må udstykkes yderligere.
På parcellerne, som er bestemt for bebyggelse med sommerhuse, må
udnyttelsesgraden ikke overstige o,lo, inklusive
udhus
og garage.
Det til sommerbeboelse bebyggede areal skal mindst andrage
35
n,
eksklusive udhus og garage.
På hver parcel må der kim opføres e’t beboelseshus i e1t plan,
foruden udhus og garage.
.
3.
5etilUngi.
fotmulac
BE’BYGGEISEN$ UDFORMNING m.m.
Jensen&Kj&dskayNS,K.b.nhavn
D
Vejby
Tibirke kommune skal godkende tegninger og
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0014.png
Akc:
Skab
e
nr.
(udf7Id.s .1 domm.rkontoç,t)
•
beskrivelser, selvom påtaleretten efter nærværende
servitutter
i
øv—
rigt måtte tilkomme grundsælgerne eller grunde jerforenin
gen.
Sognerådet kan dog pålægge grundeerforeningen at
føre kontrol med
overholdelse al’ servitutterne, således at kun særlige
sager forelægges
sognerådet til
afgørelse.
Alle tegninger til bebyggelse, derunder ucilius og
/
eller garage,
samt ændringer eller tilbygninger til allerede opførte
bygninger, skal,
inden byggetilladelse søges, forelægges kommunen i 2
eksemplarer til
godkendelse, idet kommunen påser, at bygningerne bliver opført
således,
at de ikke virker skæmmende
på omgivelserne, bl. a. ved
grelle farver.
De indsendte materiale skal anføre det bebyggede areal og vise
bygningernes facader, d.v.s. udvendige sider, og give oplysninger om
bygningernes beliggenhed på parcellen, og om hvilke materialer og far
ver, der tænkes anvendt til ydervægge, døre, vinduer, skodder m.v. og
tag.
Til udvendige bygningseider må ikke anvendes brugte materialer.
Tage må ikke have en hældning på over 45
O•
Tage må kun dækkes
med tegl, strå, sort eller gråt pap, evenuelt pålagt perlesten, eller
med skifer, flade, grå eller sorte eternitskifer eller græstørv, med
mindre kommunen
tillader anden tagdækning eller taghældning.
Àf den til bygningsmyndighederne indsendte tegning skal det fremgå,
at eventuel sivebrønd til afløb for køkkenvask, håndvask o. lign, er
placeret
indenfor det al’ myndighederne
krævede område på parcellen.
I øvrigt nå intet byggeri eller ændringer al’ bestående bygninger
påbegyndes, før det ved attest fra kommunen, eller hvem denne måtte
bemyndige hertil, er godtgjort, at byggeriet eller ændringer ikke stri
der mod nærværende servitutbestemmelser.
Byggelinier, som myndighederne måtte fastsætte, samt gældende bygge
.
lovgivning og kommunens sundhedsvedtægt skal i øvrigt ved ethvert
byg—
gen overholdes, og ethvert byggeri skal være afsluttet senest 2 år
efter datoen for byggetilladelsen. Tørkloset eller kemisk kloset må
ikke anbringes i en fritstående bygning eller skur, men skal være ind
rettet i tilslutning til beboelseehus, lukket gårdeplads, udhus iøv
rigt eller garage.
der ikke er i overensstemmelse med godkendte
tegninger
m.v. kan kræves nedrevet ellerbragt i overensstemmelse med de godkendtc
tegninger m.v. inden i måned efter anbefalet påkrav herom.
4.
Bygninger,
BENYTTElSE.
På parcellerne må der ikke drives nogen
form
for næringsvej. trund•
sælgerne forbeholder sig dog eventuel uispensation efter sognerådets
X
Jensen & Km,tdkov A/S,
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0015.png
•
Akt:
Skab
nr.
(udfyId if domm.rkonr,
•
bestemmelse til enkelte næringsbrug, for så vidt
angår enkelte par—
celler.
Parcellerne må ikke benyttes tl oplageplads
eller lignende, ej
heller til henstillen af kassable eller havarerede
effekter, eller i
det hele taget frembyde et ubehageligt
skue.
Radiohøjttalere, grammofoner og lignende må ikke benyttes
således,
at det volder de omboende ulempe.
På parcellerne må der ikke holdes husdyr, med undtagels
e af
hunnd
katte og fugle, såfremt de ikke er til gene for de omboend
e.
5.
HEGN 0G
BEPIIANT1ING m.m.
Parcelejeren overtager den fulde hegnepligt, hvor parcellen
græn
ser til grundsælgerens ejendom, veje, stier, rabatter, fortove
og an
dre parceller eller arealer.
Parcelejeren har dog krav på, når en anden senere køber en nabo—
parcel af
grundsælgerne,
da af denne køber at få godtgjort halvdelen
af udgifterne til hegnet mellem de to parceller, hvie dette er sat i
skellet, og udgifterne i øvrigt er af normal størrelse. I øvrigt er
der hegnepligt efter lovgivningens almindelige regler.
Efter at modningsarbejderne er afsluttede
(
]‘loaker, veje og vand
z’løbet af 1 år pligtig at begne
parcellen og beplante dem.Cantningen må ikke ved skygge blive
til væsentlig ulempe for naboerne. Hvis hegn og beplantning foretages,
inden grundmodningsarbejderne er afsluttede, er
grundsælgerne
uden an
etablret
),
er parcelejeende
.
svar for, om hegning og beplantning måtte blive ødelagt i forbindelse
med grundmodningsarbejderne.
Hegn mod veje og andre parceller eller arealer ske.l være levende
hegn ikke over l,8o
m
højt.
Ved terrasser eller læpladser på parcellerne
må
der anbringes i
alt indtil 10 løbende meter raftehegn eller lignende i en højde af
ikke over 2 meter.
Den ubebyggede del af parcellen skal henligge i pæn og ordentlig
stand og som sådan vedligeholdes af den til e2ihver tid værende ejer
hvortil hører, at eventuel græsvækst skal slås mindst 2 gange årlig.
Såfremt en parcelejer undlader at tndhegne og beplante eller at
holde parcellen i ordentlig stand, kan grundeælgerne eller grundejer—
foreningen lade dette foretage for parcelejerens regning, såfremt
denne efter modtagelse af anbefalet brev ikke inden 4 uger foretager
det påbudte.
Eventuelle flagstænger skal stå som naturtræ og må
ikke
være
over 8 meter høje.
form,I.
X
Jensen & Kleldekev AIS,
K.b.nhavn.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0016.png
Akt: Skab
.“:
•
(udfydu .f domn.rknt,t)
nt.
GRUNDEJERFORENING.
Køberen og efterfølgende ejere af parcellen
er pligtig at indtræ—
de som medlem i en af grundsælgerne stiftet
grundejerforening, eller
efter grundsælgernes ønske i
“
GOdhavn
Grundejerforening
t,
omfattende
de fra matrikelnumrene 12 cn Tisvilde by,
Tibirke sogn, samt 15 g og
15 ii Holløse by, Vejby
sogn,
og matr. nr. 12 s
og 22
(
Strandgaaraen
),
og matr. nr. 11 b Tisvilde By, Tibirke sogn
(
Skovridergaard.en
)
ud—
stykkede eller senere optagne parceller.
Indtræden skal ske, når et
efter grundsælgernes skøn passende antal parceller
er solgt.
Foreningens formål er at løse de for parcelejerne
fælles opgaver,
derunder vedligeholdelse af veje, stier, rabatter,
fortove m.v.
Foreningen ledes af en bestyrelse på mindst
5
mdlemmer, dog altid
et ulige antal, valgt blandt parcelejerne. Alle
beslutninger træffes
ved simpel stemmeflerhed på generalforsamlingen. Hver
parcel har e’n
stemme. Medlemmerne kan kim tilpligtes at betale bidrag til
fælles
goder. Medlemmerne er pligtige at respektere de fælles forpligtel
ser,
der efter generalforsamlingens beslutning pålægges ejendommene.
Grund—
sælgerne skal være berettigede til på de enkelte parceller at udstede
og lade tinglyse tillægedeklaration vedrørende foreningens og medlem—
mernes forpligtelser som pantstiftende for det af grundsælgerne fast
satte beløb. Efter grundejerforeningens stiftelse skal grunde jerfcre—
ningens bestyrelse, efter vedtagelse på en lovligt indkaldt generalfor
samling, være berettiget til på de enkelte paroeller at udstede og lade
tinglyse tilsvarende tillægsdeklaration med pant for det af generalfor
samlingen vedtagne vedrørende foreningens og medlemmernes £orpligtelse2
Ejerne af usoigte parceller
f
grimdsælgerne
)
er berettigede til at
give møde på de af grundejerforeningen afholdte generalforsamlinger og
møder men er ikke pligtige at være medlem for så vidt angår endnu ikke
solgte eller tilbagetagne parceller. Grundsælgerne er, såfremt de gi—
ver møde, berettigede til at afgive stemme som ejere af ikke solgte
parceller.
f
•
7.
PRKERI NG.
Al parkering af last—, omnibus—, rute— eller fragtbiler samt va
rebiler, der i det ydre adskiller sig væsentligt fra personbiler, er
forbudt på eller ud for parcellerne, med undtagelse af almindelig af—
og pålæsning og lignende.
Parkering i det frie af campingvogne på eller uden for parcellen
kan kun ske, såfremt dette for hver enkelt parcelejer skriftligt til-
lades af grundsælgerfle eller grunde jerforeningen, som kan tilbagekalde
BI1IUn9.-
lormular
X
tilladelsen, hvis den skønnes generende. På hver parcel skal indrettes
2 bjlparlceriflgspladser. En garageplads
+
forplads af tilstrækkelig
&
Kj..kov AIS, K.b.nhayii.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0017.png
Akt: SbI,
E
0
(udJyd* if damm.rkontof,)
nr.
størrelse kan forventes godkendt. Der må ikke
bygges garage til
større biler, som C. eks.. større lastbiler, størr
e varebiler,
omnibus—, flytte— rute— eller større fragtbiler.
0.
8.
VEJE=.
Vejene i udstyingsområdet anlægges ved grundsælgernes
foran—
staitning efter projekt af sognerådet. Farcelejerne er
pligtige at tål
at eventuelle til vejanlæggene hørende skrårdnger
anlægges på parcel
lerne uden erstatning, selv om der findes hegn eller andet
på det
omhndlede areal.
Af trafikhensyn pålægges følgende oversigteservitut: På alle
hjørnegrunde pålægges herved til tinglysning en oversigtseervitut
på
15 x 15
m,
målt
langs
kørebanekanterne, dog 15 x 50
I»
langs offentlig
bivej, hvorefter ejeren af det pågældende areal på egne og frem
tidig
ejeres vegne forpligter sig til ikke at anbringe bygninger, bepla e
ninger og hegn eller lignnde af større højde end 1 meter over de nt
stødende vejes kørebaner. Seritut— og påtaleberettiget er Vejby
—
til
Tibirke sogneråd.
Den fremtidige vedligeholdelse af veje, rabatter, stier, for—
tove m.v., der er private, påhviler parcelejerne og andre, som even
tuelt måtte have fået tillagt færdseisret, og administreres af grund—
ejerforeningen. CrLmdsælgerne og
kommunen,
der har ret til enhver
færdsel på vejene uden deltagelse i vedligeholdelsesudgifterne, bar
ret til at tii1ægge andre færdseisret mod deltagelse
i
vedligeboldel—
De på den resterende del af matr. nr. 15 a flolløse by, Vejb
sogn eventuelt senere udstykkede parceller skal have færdseleret ad
de al’ grundsælgerne på de nu udetykkede arealer projekterede veje på
dele al’ matr. nr. 4 ap, 14 a Tisvilde
samt
15 a Holløse, mod sædvan
lig deltagelse i vedligeholdelsesudgifterne, men ikke i anlægsudgif—
terne. Modsat skal de af
grundsælgerne
nu udstykkede oa. bo parcel—
ler have færdseisret ad de veje, der eventuelt senere måtte blive
anlagt på den resterende del af matr. nr. 15 a Holløee by, Vejby sogn,
mod sædvanlig deltagelse i vedligeholdeleesudgifterne, men ikke i
anlægsudgifterne.
Iøvrigt træffes alle afgørelser om retten til færdsel ad de
på udstykningsarealerne anlagte, og de til og fra
samme
førende veje,
samt om delagtigbeden i vedligeholdelsesudgifterne m.v. al’ Vejby—
Tibirke sogneråd, som
i
øvrigt bar påtaleret med
hensyn
til vejenes
og lignendes vedligeholdelse og afvanding m.v.
Grundejerforeningen er pligtig på anfordring at tage skøde på
de private veje, rabatter, stier og fortove m.v., og må ikke videre—
sælge disse. Overtagelsen sker vederlagsfrit men således, at enhver
omkostning og udgift ved overdragelsen,
derunder udfærdigelse af
skøde, der ordnes ved
grundsælgernes
advokat, afholdes af
grundejer—
foreningen.
ANDFOR3 TNI N G.
.
.
.
9.
Der må ikke graves brønd på parcellerne.
Grundsælgerne foranlediger og bekoster projektering al’ tand—
ledningsuettet samt nedlægning i vejene med stik 1 meter ind på hver
formubr
X
.n..n
& KjeIUkov AIS,
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0018.png
Akt: Skab
fudlyld..
aj dum.,rhunt)
nr.
i
parcel, afsluttet med stophane i jord, og parce
lejerne er ligtige
at refundere
grundsælgerne
disses udlæ
g, såfremt det ønskes kontant
og på anfordring, jfr. slutsedlen.
Selv om parcellen er ubebygget eller endnu
ikke særskilt matriku—
leret, er parcellerne pligtige at være
medlemmer af og tilslutte sig
interessentskabet
“
Vandværket Vænget
‘,
Holløselund pr. Vejby eller
interessemiskabet
“
Tisvilde vandværk
II,
Tisvi
lde efter vilkårene i
de til enhver tid gældende love for vandværk
erne.
Vandvæeket skal have ret til opgravning på parce
llerne i forbin—
delse med nedlægning eller reparation af vanilednin
ger, og parcele jer—
ne skal være indforstået med, at alt ledningsarbejd
e m.v. kun må ud—
fwres af de vandinstallatører, som kommunen måtte autor
isere dertj.
le.
.
EIEKTRI CI TETSFCRSYNING.
langs vejene i udst&ningsområdet vil N.E.S.A., Strandvej
1o2,
flellerup på master fremføre ledninger for elforsyning, så vidt
muligt
kun
på vejenes grund, men parcelejerne må være indforstået med, at
master og lignende anbringes i vejskellet eller eventuelt
på parcel
lerne, og at eventuelle skråmaster og barduner anbringes på parce
ller
ne. Stikledning fra mast og til bebyggelse bekostes af parcelejerne
og skal ra master føres i jordkabler til målerskab, med mind
re andet
tillades af grundsælgerne.
Den hver enkelt parcel påhvilende andel i etablering af master
og ledninger vil sammen med afgift til N.E.S.A. for tilslutning af
stikledning til mast blive opkrævet af N.E.S.A. hos hver enkelt par—
.ele jer efter .E.S.A. ‘s til enhver tid. gældende bestemmelser.
•
KLOAKER.
11.
Udstylmingsområdet vil blive kloakeret på foranledning af grund—
sælgerne og kommunen og vil senere blive tilsluttet det projekterede
kloaksystem for Tisvilde
Holløse området. Parcelejerne er pligtige
at deltage i udgifterne ved projektering og anlæg m.v. af kloaker og
—
rensningsanlæg efter landvæsenskommissionens kendelse.
Farcelejerne er derhos pligtige at refundere grimdsælgerne de af
disse udlagte a’cntoheløb til den interne kloakering på udstykungs—
området, hvorom henvises til bestemmelserne i slutseddel.
På sognerådets forlangende er paroelejerne pligtige at tilslutte
sig offentligt kloakanlsg fra det tidspunkt, hvor mulighed herfor
måtte foreligge.
Så længe fornævnte mulighed for tilslutning til et sådant kloak—
fotmu(a,
X
J.n,.n
& Kj.Id.kov A1S,
anlæg ikke er til stede, vil der kun kunne indrettes tør— eller ke—
misk kloset på parcellerne, samt sivebrønd til afløb for køklcenvask,
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0019.png
Akt: Skab
(ud(ytdc
ii
nr.
håndvask og lignende.
Kloakarbejdet vil så vidt muligt blive henla
gt til udstykning—
ens veje, men skulle det
blive nødvendigt at føre ledninger over
en—
kelte parceller, er parcelejerne pligtige at
tåle dette. Alt lednings—
arbejde m.v. må kun udføres at’ de at’ kommunen
aittoriderede kicakæestre,
12.
F11E$3ESTET!NELSER.
De i forbindelse med udstykningen fremførte fæflesledn
inger skal
i det omfang ledningerne ikke vedligeholdes at’ vandværk, elvæ
rk, tele
£cnselskab eller offentlige myndigheder, vedligeholdes af
grundejerfor
eningen, medens de enkelte parcelejere selv må vedligeholde de stik,
der fører fra fællesledninger og ind på parcellen, respektiv til
be
byggelsen pâ samme.
Den enkelte parcelejer er, eventuelt med solidarisk ansvar,
pli
tig at tåle eller underskrive deklaration med eller uden pant til
tinglysning på de udstykkede parceller, som måtte blive udstedt eller
forlangt af grundsælgerne, kommunen, låneinstitution, N.E.S.A., vand—
værk, telefonselskab eller grundejerforening i forbindelse med anlæg
og vedligeholdelse at’ kloak— og rensningsanlæg, veje m.v., el—, vand—
og telefonledninger. Hvis det skønnes nødvendigt, at vand—, el— eller
andre ledninger at’ enhver art føres over parcellerne, er de parcel—
ejere, som berøres heraf, plitige at tåle dette og give adgang til
ledningernes fremtidige vedligeholdelse. Der vil ikke
kunne
kræves
erstatning for ledningsføring at’ nogen art, der måtte blive foretaget
i
forbindelse med udsty]aiingen, og parcelejerne er i øvrigt pligtige
uden økonomisk godtgørelse at affinde sig med samtlige ulemper m.m.
i forbide1se med gennemførelse at’ den totale byggemodning, omfatten
de vej—, kloak
og vandledningsarbejder, elforsyning m.v.
—
•
15.
VE
•
Udstylmingsvejene skal navngives at’ grundsælgerne og
kommunen,
og parcellerne skal forsynes med vej—eller gadenuinre efter en at’ sog—
nerådet godkendt plan. Udgifterne herved skal afholdes at’ parcelkø—
berne, respektive grundejerforeningen.
14.
RENOVATION.
1vef bebygget parcel skal være forsynet
med stativ til papir—
sække, og parcelejerne er pligtige at deltage i en at’ sognerådet god
kendt renovati ons ordning.
fermuf.,
X
3.ni.e &
Xj.Idskev A,S.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0020.png
Akt: Skab
•
t
15.
IEILPEIJSER.
(udlyld.. . donmeikonto..1)
nr.
lempelser i nærværende deklaration kan indrømmes af
gnmdsæl—
gerne og Vejby—Tibirke
sogneråd
i forening, eller af sogn
erådet alene,
såfremt grundsælgerne måtte have overdraget deres beføj
elser ifølge
nærværende deklaration til kommunen. Sognerådet skal dog være
beret—
tiget til at tillade grundejerforeningen at meddele mindre
lempelser,
således at kun særlige sager fore’ægges sognerådet til afgørelse.
16.
Pfi.TA1ERET.
Påtaleberettiget ifølge nærværende deklaration er Vejby
Ti—
birke sogneråd og endvidere grundsælgerne, så længe der er usolgte
parceller på grundsælgernes arealer, samt ejeren af den resterende
del af matr. nr. 15 a Holløse og herfra udstykkede parceller forså
vidt angår bestemmelserne i
§
8 stk. 4.
For så vidt angår spørgsmål om forsyning med el, vand og tele
fon tilkommer påtaleretten tillige henholdsvis N.E.SIA., Strandvejen
—
.
•
1o2, Hellerup, interessentskabet
“
Vandværket Vænget
Il,
Holløselund
eller interessentskabet
“
Tisvilde vandværk
“,
Tisvilde og K.T.,Å.S.
Nørregade 21, København.
Efter at den i nærværende deklaration nævnte eventuelle nye
gruhdejerforenihng er stiftet, tilkommer påtaleretten tillige dem.e,
eventuelt
‘
God.havn G-rmdejerforening
“.
I de tilfælde, hvor grind—
ejerforeningen har påtaleret, træffer bestyrelsen afgørelse i alle
spørgsmål vedrørende servitutterne. I særlige tilfælde skal spørgs
målet dog forelægges generalforsamlingen.
17.
TING-LYSNING.
.
8 stk.
4
om veje anførte
vil
være at tinglyse
Det foran i
som servitutstiftende
også på den resterende del
af matr. nr. 15
a Hal—
løse by, Vejby
sogn,
med ejeren af denne ejendom og parceller udstykket
Tib,irke sogneråd som påtaleberettigede.
herfra, samt Vejby
je dominene matT. nr. 4 ap Tisvilde by, Tibirke
Me
ep-yn.
ti
4(i
,4&f41dL,
‘t’
(Ji4//4
a o øs
ejby
sogn,
phvi1ende servitutter og byrde
sogn, sam
y,
—
henvise8 til ejendommenes blade i tingbogen.
Nærværende deklaration skal godkendes af Vejby—Tibirke
sogne
råd, og ændringer i deklarationen forbeboldes.
København,
den 4. november 1966.
II. lønborg.
For Wirea A/S
W. Ree
—
Andersen.
Tiltrædes.
Vejby
—
Tibirke sogneråd b.
NOV. 1966.
Niels P. Nielsen.
/
KAA.
x
& KJeId.kov
AIS, K.beiihavn.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0021.png
Akt: Skab
i’
nr.
(udfyld..
al domni.rkontoc.t)
-Q
•
.2
Som ejer af matr. nr. 15 a Holløse by, Vejby sogn, idet jeg
samtykker i, at nærværende deklaration tinglyses paa min ejendom
f•
6. V.
angaar
§
8 stk.
4.
Holløse, den 8. december 1966
CI
-
Karl Nielsen.
Foranførte
§
8 stk.
4
begæres herved lyst som servitutstiftende
på ejendommen matr. nr. 15 a Holløse by, Vejby sogn.
København, den
27/4
For vedkommende:
E. KROMANN THOMSEN.
Cand5retssagører
1967.
E. Kromann Thomsen
Ved Stranden 20, K.
Minerva 1904
•
Kr.
§11!
ftif
ørel
J7”1’fri1 I
f,r
fliçtne Rskrds (Kronborg vestre
Bi:
Dbg.Nr.
/-Y
IQ.
kfre
Ly’Ls4b,
Ialt
t%
‘.
JoL
53
a Ä%sJa/’t
,“‘.
.
,
,
.
/
•
BesITIIiga—
lormul.r
X
janion & Kj.ldikav
kis.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0022.png
“01. 09 08
Helårsbeboelse af sommerhus
Vi har modtaget din ansøgning om varig dispensation til
helrsbeboeIse af sommerhuset beliggende p overstende adresse.
Du har i forvejen en midlertidig 10-års dispensation, som er
gældende indtil 31. marts 2009.
I følge Planloven er der ikke givet kommunen nogen mulighed for at
yde en lejer varig dispensation.
Gribskov kommune har dog længe erkendt, at dette rummer en
ikke retfærdig behandling af lejere sammenlignet med ejere, og
dilemmaet er mest udtalt for beboere der hidtil er omfattet af den
10 r dispensation som snart udløber.
Gribskov Kommune udtrykker derfor til det ansøgte, at kommunen
kan anerkende at du forsat kan bebo sommerhuset
-
efter 10 rs
dïspensationens udløb. Dvs, at kommunen ikke vil anvende nogen
midler eller sanktioner med henblik p at bringe den forsatte bopæl
til ophør.
Dette er s langt kommunen kan yde en dispensation, alene
betinget af at kommunen ikke kan garantere for at andre
myndigheder p et tidspunkt måtte tage eller udløse andre
initiativer.
I givet fald vil der i sådan en situation være en fornyet frist for
sagen, og kommunen har den opfattelse at du har opnået en
moralsk hævd p at bebo sommerhuset.
Med venlig hilsen”
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0023.png
Fra http://www.g%bskov.dk/politik/moeder-og-referater/dagsordener-og
referater/?MeeUngToShowUnd=B6725636BDBC8BE3C1 257FC5001 636A5&c0 11. marts 2017
75.
Dispensation til helårsbeboelse i
sommerhus i sommerhusområde
03.OIGOO
-
20 16/02996
SagsfrernstilIing
Scigen blev begceret i Byrådet i forbindelse med behcmdiing i Plctn- og
Muljøttdvalget den 9.
mctj
2016. Sagen blev forlctgt for Plctn- og
Miljø udvct iget m edfø igen de o rdiyd.
‘Plan- og Miljøudvalget behandler sagen på
baggrund af henvendelse fra
politisk side, med ønske om at få belyst kommunens kriterier for at opnå
dispensation til helårsbeboelse i eget sommerhus i sommerhusområde,
med
henblik på eventuelt at udvide praksis til dispensation til beboelse i eget
sommerhus.
Praksis i dag
Grib skov Kommune behandler alle ansøgninger
om
dispensation efter
planiovens
§
40, stk. 2 efter en konkret vurdering. Der gives en betydeligt
antal dispensationer til pensionister med mindre end
5
års ejertid og til
personer med alvorlig sygdom og invaliditet.
Midlertidige dispensationer gives til personer, der står i akutte situationer,
f.eks. som følge af skilsmisse, i forbindelse med salg afhelårsbolig og
venter på at få ny/anden helårsbolig, eller som kommer hjem fra eller står
over for et udlandsophold. Disse dispensationer gives dog kun for kortere
pen o der.
Som bilag et notat over meddelte dispensationer (bilag 1).
Det retlige grundlag for dispensation
Forarbejderne til planloven, Miljørninisteriets vejledningen og Natur- og
Miljøklagenævnets praksis sætter snævre grænser for de hensyn,
kommunerne kan tage ved afgørelse af dispensationssager efter planlovens
§
40, stk.
2. Planlovens grundliggende princip er således at bevare
sommerhusområderne til rekreative og fritidsmæssige forhold. Der henvises
herved til det juridiske notat, der er vedlagt som bilag til denne dagsorden
(bilag 2). Men som det også fremgår af notatet, har Miljørninisteriet i et brev
af 5. december 2002 til sommerhuskommunerne udtalt, at kommunerne ikke
er bundet af eksemplerne i vej ledningerne (primært menneskelige og
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0024.png
heibredsmæssige hensyn) og at de kan vurdere den enkelte ansøgning “på
egne præmisser”. Det er dog fortsat nødvendigt, at der foreligger et “særligt
tilfælde”,
som er kravet i planlovens
§
40, stk. 2, og at afgørelsen træffes
efter en saglig og konkret vurdering.
Anbefaling
Administrationen anbefaler, at den fastholder kompetencen til at afgøre
dispensationssager i de tilfælde og efter den hidtidige praksis, som er
beskrevet ovenfor.
Det anbefales endvidere at administrationen får kompetence til at udvide
kommunens dispensationspraksis til også at omfatte følgende tilfælde:
Tidligere helårsboliger, hvor ejerne
har
særlig tilknytning til
ejendommene.
• Pensionister
ikke kun folkepensionister der har ejet deres
sommerhuse
i mindre end 5
år.
• Ejere,
der allerede har opnået dispensation til helårsbeboelse af
sommerhuse i kommunen, og ønsker at erhverve andet sommerhus, som
følge af ændrede personlig omstændigheder.
-
-
•
Ved sagsbehandlingen lægges der bl.a. vægt på husets egnethed i forhold til
ansogers konkrete ønsker og forhold, vej adgang, status på de
omkringliggende boliger, samt husets beliggenhed i forhold til sårbar natur.
Administrationen gør opmærksom på, at et øget antal dispensation til
helårsbeboelse i sommerhuse kan føre til flere klager fra naboer og
grundejerforeninger og at de forventes indbragt for Natur- og
miljøklagenævnet,
som
dermed får mulighed for at vurdere, om kommunens
dispensations praksis er blevet for vidt gående i forhold til planlovens
bestemmelser.
Lovgrundlag
Planlovens
§
40, stk. 2.
Økonomi
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0025.png
Bilag
Bilag i PMU 09-05-201 6 Opgørelse over sommerhusdispensationer Dok nr:
2016/02996 013
Bilag 2 PMU 09-05-2016 juridisk notat Doknr: 2016/02996 014
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller
til
Plan- og Miljøudvalget at beslutte at:
1. Administrationen får kompetence til at udvide kommunens
dispensations praksis til de tilfælde, der er beskrevet i
sagsfrernstillingen under punktet Anbefaling”
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 09-05-20 16:
1. ForstemteGogV(4)
Imod stente A og 0 (3)
Indstillingen tiltrådt
A og 0 begærede sagen i Byrådet
Økonomiudvalgets beslutning den 23-05-2016:
Sagen videresendes til behandling i Byrådet.
Beslutning
Dansk Folkeparti ønsker selvstændigt afstemning om følgende tre elementer
(tre dots) fra sagsfremstillingen:
a) Tidligere helårsboliger, hvor ejerne
har
særlig tilknytning til
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0026.png
ejendommene.
For: V, A, G, 0, C, Ø (23)
Imod: Ingen (0)
Undlader at stemme: Ingen (0)
Tiltrådt
b) “Folkepensionister og efterlønnere, der har ejet deres sommerhuse i
mindre end fem år”
For: V,G,C(14)
Imod: A, 0, Ø (9)
Undlader at stemme: Ingen (0)
Tiltrådt
c) Ejere, der allerede har opnået dispensation til helårsbeboelse af
sommerhuse i kommunen, og ønsker at erhverve andet sommerhus, som
følge af ændrede personlig omstændigheder.
For: V, G, 0, C (16)
Imod: A, Ø (7)
Undlader at stemme: Ingen (0)
Tiltrådt
Punktet er tiltrådt med ændret ordlyd under b)
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0027.png
Opgørelse over sommerhusdispensationer
)ispensationsmuligheder
Dispensationer som er
)evilget efter Planlovens
§
W stk. 2 særlige tilfælde
\ntal
rsager
)e rso n er
J46
3evilget p baggrund af
lvorlig sygdom eller
nvaliditet.
)ispensation gives p
)aggrund af lægeudtalelse
lang dispensation til de
ersoner som var omfattet af
fvi kling s loven
stoploven)som udløb den
3 1/3-2009.
ensionister som ikke
)pfylder betingelserne efter
lanlovens
§
41, f.eks.
;ygdom, for kort ejerskabstid
3f sommerhuset
3evilges ved akutte opstået
;ituationer f.eks.
•
skilsmisse
•
hjemkomst fra udlandet
• milde sygdomsforløb
• afventer p at komme ind
i ny bolig
lidlertidig dispensation
162
3evilges for en vintersæson
f gangen efter Planlovens
§
W stk. 2 særlige tilfælde
Derudover er der Ca. 700 personer der ikke har en personlig
dispensation, men som har en relation til en dispensationsindehaver,
f.eks ægtefælle, samlever, børn.
Efter Planlovens
§
41, har en pensionist som har ejet sit sommerhus
i mindst 8 r opnået en personlig ret til at benytte deres sommerhus
til helrsbeboelse. Der skal ikke søges om dispensation og der er Ca.
1900 pensionister bosiddende i deres sommerhus.
Side i
 L 121 - 2016-17 - Bilag 22: Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
1735049_0028.png
Uddrag fra ministerens svar af 2. jan. 2017
(som jeg modtog 23. feb. 2017):
“I din henvendelse udtrykker du bekymring for demokratiet i ejerforeninger
samt karakterændringer i sommerhusområder. Det følger af den politiske
aftale, at når sommerhusområder overføres til byzone, kan det fx ske
i mindre områder i tilknytning til byzone, og hvor den rekreative værdi er
underordnet. Samtidig kræver overførslen at en række kriterier er opfyldt,
herunder at mindst
3/4
af de berørte grundejere ønsker dette.
I den forbindelse vil jeg fremhæve, at regeringen har stor tillid til at lokale
politikere, virksomheder, foreninger og borgere i fællesskab finder de
bedste løsninger og kan balancere hensynet til vækst og udvikling med
andre vigtige hensyn såsom hensynet til naturen og miljøet.
Med planlovsforslaget ønsker afialeparteme samtidig at udvide benyttelsesperioden
for sommerhuse og give pensionister ret til, efter i års forudgående
ejerskab, at helårsbebo deres sonmierhuse. Når der er liv i sommerhusområdeme,
bliver der købt mere ind lokalt, og antallet afrestaurantbesøg
samt anvendelsen af lokale turisttilbud stiger. Dermed øges
aktiviteten i det lokale erhvervsliv og udviklingen i hele Danmark styrkes.”