Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 29
Offentligt
1743353_0001.png
1
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0002.png
Indhold
Indledning ..................................................................................................................................... 3
Udvalgets hovedkonklusioner ....................................................................................................... 5
Forureningskilder .......................................................................................................................... 8
Byudvikling og virksomhedernes miljøvilkår ............................................................................... 9
Miljøkonflikternes geografi......................................................................................................... 10
Metoder til håndtering af miljøkonflikter i planlægningen ......................................................... 12
Udvalgets drøftelser med interessenter ....................................................................................... 13
Udvalgets forslag til nye tiltag .................................................................................................... 15
1. Forslag til definition af produktionserhverv og husdyrbrug samt afgrænsning af ”nationale
interesser”
............................................................................................................................... 15
2. Forslag til udpegning af konsekvenszoner omkring erhvervsområder ............................... 17
3. Forslag til afgrænsning af afskærmningsforanstaltninger i forhold til støv, lugt og anden
luftforurening .......................................................................................................................... 19
4) Forslag til beskyttelse af husdyrbrugenes vækst- og udviklingsmuligheder ...................... 20
5) Forslag til beskyttelse af særlige anlæg, herunder flyvepladser og lufthavne i landzone... 22
6) Forslag til dansk model med inspiration fra Hamborg ift. planlægning for nye boliger på
støjbelastede arealer ................................................................................................................ 24
Bilag 1: Kommissorium .............................................................................................................. 29
Bilag 2: Gældende ret.................................................................................................................. 32
Bilag 3: Kortbilag over husdyrbrug ............................................................................................ 55
2
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0003.png
Indledning
Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i juni 2016 aftalen
Danmark i bedre
balance
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet,
der vedrører en
modernisering af planloven.
Det fremgår af aftalen, at ”produktionsvirksomhederne er afgøren-
de for vækst, udvikling og beskæftigelse i Danmark. Der har de seneste år været en række ek-
sempler på, at f.eks. nye boliger i havneområder, har begrænset udviklingsmulighederne for de
produktionsvirksomheder, der var der i forvejen. Der indføres derfor i planlovgivningen regler,
som sikrer, at kommunerne i deres planlægning tager hensyn til produktionsvirksomhederne.”
Det er således bl.a. sigtet med aftalen at skabe større investeringssikkerhed og udviklingsmulig-
heder for produktionsvirksomhederne.
Kommunerne skal i henhold til aftalen bl.a. udpege erhvervsområder, som fremover helt eller
delvist skal være forbeholdt produktionsvirksomheder. I aftalen indgår også, at kommunerne i
deres planlægning for byudvikling og byomdannelse i eller omkring erhvervsområder for pro-
duktionsvirksomheder skal tage højde for alle relevante potentielle miljøkonflikter og ikke kun
støj, som tilfældet er i dag.
Samtidig bliver vækst og erhvervsudvikling en national interesse, hvor erhvervsministeren skal
komme med indsigelse mod kommunernes planlægning, hvis planen er i modstrid med væsent-
lige nationale interesser. Deraf følger et øget fokus på, om kommunernes planlægning i til-
strækkeligt omfang vægter produktionserhvervenes vækst- og udviklingsmuligheder i forhold til
andre hensyn, f.eks. hurtig omdannelse af erhvervsarealer til boligområder. I landzonen foreta-
ges en udvidelse af de umiddelbare rettigheder og kommunerne får mulighed for hvert fjerde år
at udpege 2 omdannelseslandsbyer i kommuneplanen, hvilket kan være en udfordring for hus-
dyrproduktionen, da der er knyttet en række miljøproblemer til denne form for produktion f.eks.
lugt, hvilket som regel kun kan løses med afstand til anden beboelse.
Aftalen er udmøntet i Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, der er fremsat i Folke-
tinget d. 25. januar 2017.
I forlængelse af aftalen er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på at revidere regler ved-
rørende virksomheders miljøpåvirkning, herunder undersøge muligheden for at indføre den
såkaldte Hamborg-model. Udvalget har bestået af repræsentanter fra Erhvervsministeriet (for-
mand), Miljø- og Fødevareministeriet, Transport- Bygnings- og Boligministeriet og Finansmini-
steriet.
Det fremgår af udvalgets kommissorium, at der skal:
foretages en analyse af, hvordan love, regler og vejledninger for forureningsfølsom an-
vendelse og anvendelser med miljøpåvirkninger spiller sammen og kan moderniseres.
udvikles en definition af, og en afgrænsning af, hvornår en virksomhed eller et erhverv
kan siges at være af national interesse.
udarbejdes forslag til, hvordan miljøpåvirkninger fremadrettet vil kunne reguleres i lov-
givningen mv. på miljø- og planlægningsområdet, så potentielle miljøkonflikter mellem
eksisterende virksomheder og nye boliger, kontorer m.v. undgås, og hensynet til eksi-
sterende produktionsvirksomheder og husdyrbrugs drifts- og udviklingsmuligheder sik-
res samtidig med, at kommunerne får mulighed for en hensigtsmæssig byudvikling, og
at borgernes beskyttelsesniveau fastholdes på mindst samme niveau som i dag. Det
gælder også, i forbindelse med anvendelse af overflødiggjorte bygninger til ferieboliger
3
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
el. lign i landzone. Det skal sikres, at produktionsvirksomhedernes og husdyrbrugenes
udviklingsmuligheder ikke bliver påvirket negativt i sådanne situationer.
foretages en undersøgelse af muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model
bl.a. med fastlæggelse af et præcist støjbeskyttelseskoncept
med henblik på at f.eks.
placering af nye boliger i nærheden af eksisterende virksomheder ikke medfører en ind-
skrænkning af virksomhedernes aktiviteter.
Kommissoriet kan læses i sin helhed i bilag 1 til rapporten.
I bilag 2 beskrives gældende ret på området og samspillet mellem lovgivningen på plan- og
miljøområdet.
4
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0005.png
Udvalgets hovedkonklusioner
Det fremsatte lovforslag om modernisering af planloven indeholder forslag til at beskytte pro-
duktionsvirksomheder. Samtidig er udvalget blevet bedt om at se på, om der er behov for at
foreslå yderligere tiltag i planloven for at undgå miljøkonflikter samt at undersøge om den så-
kaldte Hamborg-model kan anvendes i en dansk sammenhæng for at give mulighed for byud-
vikling i støjbelastede områder, hvor der er særlig interesse for byudvikling.
Udvalget har udarbejdet forslag til seks tiltag, som omfatter følgende:
1.
2.
3.
4.
5.
Forslag til definition af produktionserhverv og husdyrbrug samt
afgrænsning af ”natio-
nale interesser”
Forslag til udpegning af konsekvenszoner omkring erhvervsområder
Forslag til afgrænsning af afskærmningsforanstaltninger i forhold til støv, lugt og anden
luftforurening
Forslag til beskyttelse af husdyrbrugenes vækst- og udviklingsmuligheder
Forslag til beskyttelse af særlige anlæg, herunder flyvepladser og lufthavne, i landzone
Forslag til dansk model med inspiration fra Hamborg ift. planlægning for nye boliger på
støjbelastede arealer
6.
1) Forslag til definition af produktionserhverv
og afgrænsning af ”nationale interesser”
Udvalget har udarbejdet et forslag til uddybende definition af, hvilke virksomheder og husdyr-
brug, der skal være omfattet af en beskyttelse af produktionserhverv i kommuneplanlægningen,
som forslaget til planlov lægger op til. Definitionen har betydning for kommunernes udpegning
af erhvervsområder, hvor der skal tages særlige hensyn til produktionsvirksomhederne og hvilke
nationale interesser, staten har pligt til at gøre indsigelse overfor.
For produktionserhverv, der udgør en mere sammensat gruppe af virksomheder, er det udvalgets
anbefaling, at de nationale interesser fastsættes ud fra en konkret vurdering og ikke ud fra en
udtømmende liste over virksomheder. For husdyrbrug foreslår udvalget ligeledes, at det som
udgangspunkt er en konkret vurdering, om et husdyrbrug er af national interesse, men at det dog
i den kommende ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen 2017” bør frem-
gå, hvad der forstås ved husdyrbrug af national interesse, og at det herudover må vurderes kon-
kret, om kommuneplanen strider mod sådanne husdyrbrugs udviklingsmuligheder.
Udvalget foreslår, at produktionsvirksomheder i forbindelse med den kommunale planlægning
defineres som virksomheder, der er omfattet af kravet om miljøgodkendelse eller om regelmæs-
sige tilsyn. Definitionen omfatter virksomheder, som er omfattet af godkendelsesbekendtgørel-
sen, maskinværkstedsbekendtgørelsen og virksomheder anført på brugerbetalingsbekendtgørel-
sens bilag 1. Dermed indgår produktionsvirksomheder, men ikke mindre virksomheder som
pizzarier, cafeer, restauranter m.v. Husdyrbrug foreslås defineret i overensstemmelse med hus-
dyrgodkendelseslovens og husdyrbrugslovens definitioner af ”husdyrbrug”.
2) Forslag til udpegning af konsekvenszoner omkring erhvervsområder
Udvalget foreslår, at kommunerne afgrænser en konsekvenszone omkring de erhvervsområder,
hvor der skal tages hensyn til produktionserhvervene drifts- og udviklingsmuligheder, og at
ændringer i planlægningen inden for konsekvenszonen forudsætter, at kommunerne skal lave en
redegørelse i forbindelse med lokalplanlægning, der fastlægger, at virksomhedernes drifts- og
udviklingsmuligheder ikke påvirkes negativt.
5
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
3) Forslag til afgrænsning af afskærmningsforanstaltninger i forhold til støv, lugt og anden
luftforurening
Med planlovsforslaget stilles krav om, at kommunerne skal inddrage alle relevante miljøkonflik-
ter i deres planlægning og ikke kun støj, som tilfældet er i dag. En lokalplan må således frem-
over kun udlægge arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening til forureningsfølsom
anvendelse, hvis etablering af afværgeforanstaltninger m.v., kan sikre mod forureningsbelast-
ning. Mens støj kan afskærmes af støjskærme og bygninger, kræver afskærmningsforanstaltnin-
ger for støv, lugt og anden luftforurening hermetisk lukkede bygninger. Med henblik på at sikre,
at beboerne kan åbne vinduerne i deres boliger, uden at de udsættes for lugt, støv eller anden
luftforurening over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, foreslår udvalget derfor, at bru-
gen af hermetisk lukkede bygninger som afværgeforanstaltninger ikke kan finde anvendelse for
boliger, institutioner og anden forureningsfølsom anvendelse, men alene begrænses til at kunne
anvendes for kontorbyggeri i konsekvenszoner omkring produktionsvirksomheder i eksisterende
erhvervsområder, hvor der er særligt pres på arealerne og kommunalt ønske om byudvikling i
form af kontorbyggeri.
4) Forslag til beskyttelse af husdyrbrugenes vækst- og udviklingsmuligheder
Med planlovsforslaget udvides de umiddelbare rettigheder fra kun at omfatte overflødiggjorte
landbrugsbygninger til også at omfatte andre overflødiggjorte bygninger. For at undgå, at de nye
muligheder for indretning af overflødiggjorte bygninger i landzonen til boliger og ferieboliger
medfører flere miljøkonflikter, hvor nærtliggende husdyrsbrugs aktivitets- og udviklingsmulig-
heder begrænses af naboer, der klager over lugtgener, foreslår udvalget, at de nye umiddelbare
rettigheder til at ændre anvendelsen af overflødiggjorte bygninger til boligformål, herunder fe-
rieboliger, ikke skal gælde inden for en nærmere fastsat afstand af husdyrbrug af en vis størrel-
se. Det vil betyde, at borgerne fortsat skal søge om landzonetilladelse om ændret anvendelse til
beboelse af nedlagte landbrug og andre bygninger indenfor de fastsatte afstandskrav. Kommu-
nerne skal i forbindelse med behandling af ansøgningen vurdere potentielle miljøkonflikter mel-
lem husdyrbrug og en ny bolig, og tage højde for husdyrbruget og dets eventuelle planer om
udvidelse. Det foreslås, at dette præciseres i planloven, samt at erhvervsministeren sikres hjem-
mel til at fastsætte afstandskrav i en bekendtgørelse.
5) Forslag til beskyttelse af særlige anlæg, herunder flyvepladser og lufthavne, i landzone
Med henblik på at beskytte særlige anlæg mod at blive pålagt støj- og miljørestriktioner og krav
om afværgeforanstaltninger foreslår udvalget, at de umiddelbare rettigheder til at ændre anven-
delsen af overflødiggjorte bygninger ikke skal gælde i støjkonsekvensområder omkring særlige
anlæg, herunder nationale anlæg som flyvepladser (jf. luftfartslovens § 55), akutlægehelikopter-
flyvepladser, forsvarets øvelsesområder samt indenfor statsligt eller kommunalt udpegede kon-
sekvensområder omkring vindmøller. Udvalget foreslår derudover, at der gives mulighed for, at
kommunerne kan afgrænse konsekvenszoner omkring tekniske anlæg (f.eks. øvrige vindmøller
mv.) og støjende fritidsanlæg (f.eks. motocrossbaner), hvor de umiddelbare rettigheder ikke
gælder.
Dette vil betyde, at borgerne inden for disse områder fortsat skal søge landzonetilladelse. I vur-
deringen af, om der kan meddeles landzonetilladelse, skal kommunen vurdere eventuelle lands-
plandirektiver og øvrige bestemmelser for de enkelte anlæg. Samtidig skal kommunerne vurdere
potentielle miljøkonflikter, bl.a. i forhold til forurening fra de pågældende anlæg og anlæggenes
drifts- og udviklingsmuligheder.
6
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Desuden foreslås det, at der i områder, hvor der er særligt gode muligheder for at fremme ople-
velsesøkonomiske turismeerhverv, som også er beliggende nær forsvarets øvelsesterræner, i helt
særlige tilfælde gives mulighed for at erhvervsministeren kan meddele tilladelse til, at forbuddet
mod planlægning af støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer fraviges for at give mulighed
for opførsel af visse ferie- og fritidsanlæg.
6) Forslag til dansk model med inspiration fra Hamborg ift. planlægning for nye boliger på
støjbelastede arealer
Udvalget har analyseret Hamborg-modellen. På baggrund af analysen foreslår udvalget en ny
støjmodel med inspiration fra Hamborg-modellen. Modellen giver mulighed for på arealer, hvor
der er særlige interesser for at udnytte arealerne til byformål, at bygge nye boliger på støjbela-
stede arealer, idet der er krav om:
at støjoverskridelsen ift. de vejledende grænseværdier maksimalt er på 5 dB,
at der er tale om bygninger i ”første række” mod virksomhederne i særlige transforma-
tionsområder som f.eks. ældre erhvervsområder i de centrale dele af byerne herunder
havneområder,
at bygningerne støjisoleres, således at støjgrænserne overholdes indendørs med åbne
vinduer, og
at der er adgang til udearealer (fx på bagsiden af huset) hvor støjgrænserne er overholdt.
Modellen ligner på en række punkter den model man har i Hamborg, og er baseret på et kendt
dansk regelgrundlag, der er i planloven i dag (reglerne om huludfyldelse).
De seks forslag beskrives nærmere nedenfor.
7
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0008.png
Forureningskilder
Der er forskel på, hvordan støj fra produktionsvirksomheder påvirker omgivelserne, og hvordan
lugt, støv og anden luftforurening fra virksomhederne påvirker omgivelserne.
I den nugældende planlov er støj reguleret i § 15 a, stk. 1, hvor det fremgår, at en lokalplan kun
må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om
etablering af afskærmningsforanstaltninger mv. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støj-
gener. Bestemmelserne om støjbeskyttelse har til formål at sikre, at der som udgangspunkt ikke
udlægges ny støjfølsom anvendelse som f.eks. boligbebyggelse, hvor boligerne bliver belastet
med et støjniveau over de anbefalede grænseværdier. Formålet med bestemmelsen er endvidere
at undgå støjkonflikter i forhold til eksisterende produktionsvirksomheder.
Med aftalen om moderniseringen af planloven stilles krav om, at kommunerne skal inddrage
lugt, støv og anden luftforurening i deres planlægning og ikke kun støj, som tilfældet er i dag.
Bestemmelsen medfører, at der i en lokalplan ikke må udlægges et forureningsbelastet areal til
miljøfølsom anvendelse, medmindre der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af
de nødvendige afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier
kan overholdes.
Støj
Der findes flere forskellige typer støj; trafikstøj, jernbanestøj, støj fra produktionsvirksomheder,
vindmøller, hurtigfærger, skydebaner, motorsportsbaner m.v. De forskellige støjtyper kan ikke
sammenlignes, da de kommer til udtryk på forskellig vis og på forskellige tidspunkter af døgnet.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en række bekendtgørelser og vejledninger, der fastsætter rammer-
ne for støj og angiver de vejledende støjgrænser for den enkelte støjtype. De vejledende græn-
seværdier for støj, som også bruges ved planlægning af boliger, er fastsat ud fra en faglig vurde-
ring af, hvilken støjbelastning, der er miljø- og sundhedsmæssigt acceptabel og svarer typisk til
et støjniveau, hvor omkring 10-15 pct. af beboerne i et støjbelastet område angiver at være
stærkt generet af støjen.
Lugt, støv og anden luftforurening
Lugt, støv og anden luftforurening reguleres ligesom støj ved hjælp af vejledninger og bekendt-
gørelser fra Miljøstyrelsen. Både lugt, støv og anden luftforurening reguleres i dag via vilkår i
en miljøgodkendelse eller et påbud efter miljøbeskyttelsesloven samt krav til indretning og drift.
De vejledende grænseværdier for lugt er fastsat ud fra både at sikre acceptable vilkår for virk-
somhederne og
en vurdering om ”tålegrænserne” for
de omkringboende naboer. De vejledende
grænseværdier for støv og anden luftforurening er fastsat ud fra et ønske om at begrænse luft-
forureningen fra virksomhederne samt at opnå et vist beskyttelsesniveau for borgerne.
8
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0009.png
Byudvikling og virksomhedernes miljøvilkår
Med aftalen om modernisering af planloven er der sat fokus på at undgå, at kommunerne plan-
lægger sig ind i en miljøkonflikt.
Grænseværdierne for, hvad en virksomhed kan
udlede af støj, er forskellig alt efter, om naboarealet
er et boligområde eller et erhvervsområde. Såfremt
der placeres boliger og andre støjfølsomme formål
tæt ved erhverv, f.eks. i forbindelse med omdannel-
se af tidligere erhvervsområder til boliger, vil mil-
jømyndighederne således tage udgangspunkt i de
lavere grænseværdier, der gælder for boliger mv.,
ved afgørelser om klager og ved en evt. revurde-
ring af virksomhedernes miljøgodkendelse.
Det kan således udfordre virksomheders drifts- og
udviklingsmuligheder, hvis der planlægges for
boliger mv. tæt på erhvervsområder, og i værste
fald kan de eksisterende virksomheder blive tvun-
get til at flytte, hvis de begrænses i deres udvik-
lingsmuligheder. Det gælder både for produktions-
virksomheder i byerne og på landet, herunder f.eks.
husdyrbrug. Det er derfor nødvendigt, at planlæg-
ningen tager højde for, hvordan nye anvendelser på
naboarealer kan få indvirkning på eksisterende
produktionsvirksomheders miljøvilkår og udvik-
lingsmuligheder.
Billedet viser - i grove træk - problematikken for produktions-
virksomheden, når et boligområde med lavere grænseværdier
etableres i nærheden og kan udløse skærpede miljøkrav og hvor
udviklingsmulighederne begrænses umiddelbart.
9
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0010.png
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0011.png
Transformationsområder:
Transformationsområder er et begreb, som her anvendes til at beskri-
ve et område, som typisk består af ældre erhvervsområder i de cen-
trale dele af byerne, mange opført omkring 1880-1940. Det kan
f.eks. være havneområder eller nedlagte slagterier og kraftværker.
De er typisk beliggende i centrale områder af byen, hvor der er stor
efterspørgsel efter attraktivt beliggende arealer og dermed stærke
økonomiske incitamenter for grundejere, herunder kommuner og
bygherrer, til at skabe blandede byudviklingsområder med høj tæt-
hed. Områderne
ikke mindst havnene
er kendetegnet ved mange
velfungerende virksomheder, hvor placeringen i havnen er central i
forhold til transport af varer til og fra Danmark samt for fiskerier-
hvervet.
11
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0012.png
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0013.png
Udvalgets drøftelser med interessenter
Udvalget har i forbindelse med arbejdet modtaget indspil fra og været i dialog med en bred
kreds af interessenter: KL, Dansk Industri (DI), Landbrug & Fødevarer (L & F), Danske
Havne, Danske Havnevirksomheder og Danske Maritime. Interessenternes hovedsynspunkter
er gengivet nedenfor.
KL
mener, at planloven bør afspejle den øgede urbanisering og ønske om byudvikling i disse
år. Derfor skal der findes gode løsninger, der sikrer en bedre sameksistens mellem virksom-
heder, serviceerhverv og boliger. Der er ikke behov for generelle lempelser af grænseværdi-
erne, men KL ser gerne udvidelse af planlovens huludfyldningsparagraf til også at gælde for
havnearealer og omdannelsesområder, herunder med lempeligere grænseværdier for uden-
dørs opholdsarealer og regler om støj målt i sove/hvilerum, hvor der måles med både åbne
og lukkede vinduer. Kl foreslår, at der gives muligheder for at bebygge arealer i de centrale
dele af byen, hvor støjgrænserne er overskredet med op til 5 dB over de vejledende støjgræn-
ser. Konkret foreslår KL, at der udlægges zoner, hvor der gælder nogle særlige vilkår. KL
mener, at der skal være en relevant argumentation bag udpegningen af zonerne. Dermed bør
det også for den enkelte situation vurderes, om afværgeforanstaltninger er en bedre løsning.
KL peger endvidere på behovet for, at støjvejledningerne moderniseres.
Efter Kl’s opfattelse
er vejledningerne ikke klare i forhold til det kommunale råderum, og har vist sig svære at
administrere efter. KL efterspørger bl.a. en eksempelsamling, der tydeligt eksemplifice-
rer, hvornår, hvor meget og med hvilke argumenter de vejledende grænser kan fraviges. KL
er som udgangspunkt enige i, at produktionsvirksomhederne ikke skal pålægges nye udgifter
på grund af byudvikling i nærheden, eller presses ud af byen, men peger på behovet for, at
der er klare regler for, hvornår afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige, og hvem der kan
gøres ansvarlig, hvis disse senere viser sig utilstrækkelige. KL peger ligeledes på, at der ikke
må ske en svækkelse af virksomhedernes miljøansvar i øvrigt, som følge af disse regler. KL
udtrykker ligeledes bekymring for omkostningerne ved de mange ekstra analyse- og doku-
menteringskrav, som det større fokus på produktionserhverv i planlægningen kan medføre,
og efterlyser et gennemsigtigt og rimeligt niveau for disse.
Danske Havne,
som i overvejende grad består af kommunale ejere af danske havne, peger på
behovet for flere forskellige redskaber til at håndtere miljøkonflikterne. Kommunerne skal
således have adgang til pragmatiske løsninger, og det skal være muligt at vurdere fra sag til
sag. I den udstrækning sådanne løsninger indebærer etablering af foranstaltninger hos virk-
somheden, bør evt. omkostninger forbundet hermed dækkes af bygherre. Som udgangspunkt
skal nye boliger acceptere den støj, lugt, støv m.m., som er i området. Danske Havne fore-
slår, at der etableres overordnede referenceværdier for støj, støv, lugt m.v. for de udpegede
erhvervsområder på grundlag af deres aktuelle miljøbelastning og inkl. evt. vejstøj i området,
og at erhverv tillades at operere under de for erhvervsområdet fastsatte referenceværdier.
Danske Havne er positive overfor, at produktionsvirksomheder fremover bliver en del af de
nationale interesser og peger på, at disse bør defineres på baggrund af konkrete havneaktivi-
teter og ikke blot havnen.
Dansk Industri (DI), Danske Havnevirksomheder og Danske Maritime
påpeger, at miljøkon-
flikterne ofte opstår, når boliger placeres for tæt på virksomhederne. Derimod giver kontor-
bygninger sjældnere anledning til problemer. Etablering af boliger på naboarealer kan betyde
skærpede miljøkrav i forbindelse med en revurdering af virksomhedernes miljøvilkår. End-
videre fremhæver de, at produktionsvirksomheder i byerne oplever, at deres udviklingsmu-
13
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
ligheder begrænses, når arealer i nærheden omdannes til mere forureningsfølsom anvendelse
som f.eks. boliger
særligt rundt omkring i de danske havne. Som hovedprioritet og princip
bør der derfor fastholdes afstand og adskillelse mellem produktionsvirksomheder og boliger,
så miljøkonflikter imødegås. Som anden prioritet, hvis der ikke kan sikres tilstrækkelig af-
stand, kan zonering i form af etablering af mindre forureningsfølsom anvendelse så som
kontorbyggeri som ”buffer” til produktionsvirksomheden benyttes. DI, Danske Havnevirk-
somheder og Danske Maritime mener, at der kan tillades lempeligere grænseværdier i ud-
valgte områder med en særlig begrundelse, men anbefaler det ikke som en generel løsning,
da det næppe vil sikre virksomhedernes drift- og udviklingsmuligheder i længden. Den sær-
lige begrundelse skal ifølge DI, Danske Havnevirksomheder og Danske Maritime forstås
sådan, at den skal sikre at disse vilkår fastholdes over tid, så der er investeringssikkerhed på
begge side af hegnet. Grænseværdierne ligger erfaringsmæssigt på et niveau, der afspejler,
hvornår folk føler sig generet og begynder at klage. Lempeligere grænseværdier i udvalgte
områder risikerer derfor at forøge antallet af miljøkonflikter, da folk formentligt fortsat vil
klage, og selvom virksomhederne i så fald får ret på kort sigt, så viser erfaringer, at de typisk
risikerer at tabe på længere sigt. DI er således kritisk overfor den såkaldte Hamborg-model i
en dansk kontekst.
DI
mener, at der bør være et bedre samspil mellem planloven, miljøbeskyttelsesloven og
miljøvurderingsloven. DI foreslår derfor, at der indføres krav om, at kommunerne i deres
miljøvurdering også skal vurdere planens indvirkning på produktionsvirksomheders miljø-
vilkår. Dette vil f.eks. kunne sætte rammerne (afstande, højder m.v.) for de projekter på en
forureningsbelastet grund, som kan realiseres inden for rammerne af de eksisterende produk-
tionsvirksomheders gældende miljøvilkår. DI foreslår, at definitionen af produktionsvirk-
somheder skal omfatte de virksomheder, herunder havnevirksomheder, som kan få proble-
mer ift. byudvikling. DI finder det svært at fastsætte præcist, hvornår produktionsvirksomhe-
der er omfattet af de nationale interesser og foreslår, at det sker som en konkret vurdering.
Landbrug & Fødevarer (L&F)
mener, at udvidelsen af de umiddelbare rettigheder i landzone
til at anvende overflødiggjorte bygninger uden landzonetilladelse, kan medføre flere miljø-
konflikter, hvis der opføres boliger for tæt på landbrug, og finder det allerede i dag svært at
finde steder, hvor store husdyrbrug kan placeres og sikres udviklingsmuligheder pga. gæl-
dende afstandskrav. L&F foreslår, at en mulig løsning kunne være at udpege opmærksom-
hedszoner omkring husdyrbrug, hvor de umiddelbare rettigheder ikke er gældende. I disse
områder skal der søges om landzonetilladelse, inden der kan etableres en bolig. I lyset af
ønsket om mere liv på landet foreslår L&F, som alternativ at det undersøges, hvorvidt der
indenfor de foreslåede opmærksomhedszoner i en landzonetilladelse kan stilles vilkår til en
kommende bolig om accept af højere lugtgrænser, for at sikre husdyrbrugenes fortsatte
drifts- og udviklingsmuligheder. L&F påpeger vigtigheden af dialog mellem kommuner og
husdyrbrug i de berørte områder, så de tages med på råd, når der planlægges for omdannel-
seslandsbyer eller boliger.
14
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0015.png
Udvalgets forslag til nye tiltag
Udvalget foreslår 6 nye tiltag:
1. Forslag til definition af produktionserhverv og husdyrbrug samt
afgrænsning af ”nationale
interesser”
2. Forslag til udpegning af konsekvenszoner omkring erhvervsområder
3. Forslag til afgrænsning af afskærmningsforanstaltninger i forhold til støv, lugt og anden
luftforurening
4. Forslag til beskyttelse af husdyrbrugenes vækst- og udviklingsmuligheder
5. Forslag til beskyttelse af særlige anlæg, herunder flyvepladser og lufthavne, i landzone
6. Forslag til dansk model med inspiration fra Hamborg ift. planlægning for nye boliger på
støjbelastede arealer
1. Forslag til definition af produktionserhverv og husdyrbrug samt
afgrænsning af ”nat
i-
onale interesser”
Definitionerne skal anvendes, når kommunerne skal udpege erhvervsområder forbeholdt for
produktionsvirksomheder i kommuneplanen, Desuden har definitionen af produktionsvirk-
somheder og husdyrbrug af national interesse betydning for, hvornår erhvervsministeren
skal gøre indsigelse overfor kommunernes planlægning, hvis denne ikke tager tilstrækkelig
hensyn til virksomhederne.
I planloven foreslås indarbej-
des en definition af produkti-
onsvirksomheder og husdyr-
brug. Definitionen af produkti-
onsvirksomheder anvendes af
kommunerne til at udpege
erhvervsområder
forbeholdt
produktionsvirksomheder
i
kommuneplanen.
I den kommunale planlægning
Udvalget foreslår, at produktionsvirksomheder i relation til planloven defineres som virk-
somheder, der er omfattet af kravet om miljøgodkendelse eller om regelmæssige tilsyn. De-
finitionen omfatter virksomheder, som er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen, maskin-
værkstedsbekendtgørelsen og virksomheder anført på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag
1. Dermed indgår produktionsvirksomheder, men ikke mindre virksomheder som pizzarier,
cafeer, restauranter m.v. Husdyrbrug foreslås defineret i overensstemmelse med husdyrgod-
kendelseslovens og husdyrbrugslovens
definitioner af ”husdyrbrug”.
National interesse
Med det fremsatte forslag til ændring af planloven bliver vækst og erhvervsudvikling, herun-
der jordbrugsproduktion, en national interesse. Erhvervsministeren vil derfor kunne fremsæt-
te indsigelse mod en kommune- eller lokalplan, hvor der ikke er taget tilstrækkelig hensyn til
vækst og erhvervsudvikling. Hvis forholdet er af underordnet betydning, gælder pligten til at
fremsætte indsigelse ikke.
15
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Udvalget har fået til opgave at komme med forslag til kriterier for, hvornår en virksomhed
kan siges at være af national interesse. Virksomheder af national interesse vil f.eks. kunne
omfatte større virksomheder med investeringer knyttet til deres
beliggenhed,
og som derfor
ikke kan flyttes uden væsentlige omkostninger, f.eks. et større husdyrbrug. Men de nationale
interesser kan også være knyttet til den
funktion,
som en virksomhed varetager, f.eks. luft-
havne, containerterminaler m.v.
På baggrund af drøftelser med interessenterne og høringssvar til planlovsforslaget vurderer
udvalget, at det som udgangspunkt ikke vil være hensigtsmæssigt at lave en udtømmende
liste over virksomhedstyper og funktioner, hvis fastholdelse kan siges at være af national
interesse. Det er derfor udvalgets forslag, at vurderingen af om en virksomhed er omfattet af
nationale interesser, bør ske ud fra en konkret vurdering af virksomhedens funktion og den
planlægning, der er tale om. For husdyrbrug foreslår udvalget ligeledes, at det som udgangs-
punkt er en konkret vurdering, om et husdyrbrug er af national interesse, men at det dog i
den kommende ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen 2017” bør
fremgå nærmere, hvad der forstås ved husdyrbrug af national interesse.
Løsningsforslag
Udvalget foreslår:
at produktionsvirksomheder defineres som: ”virksomheder omfattet af godkendel-
sesbekendtgørelsen, maskinværkstedsbekendtgørelsen og virksomheder anført på
brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1”
at husdyrbrug defineres i overensstemmelse med husdyrgodkendelseslovens og hus-
dyrbrugslovens definitioner af husdyrbrug.
at vurderingen af om en virksomhed er omfattet af nationale interesser sker ud fra en
konkret vurdering af virksomhedens funktion og den planlægning, der er tale om.
at principperne for vurdering af nationale interesser i forbindelse med produktions-
erhverv og husdyrbrug skrives ind i oversigten over nationale interesser, som udsen-
des til brug for den kommunale planlægning.
Gennemførelse af ændringerne kan ske i forbindelse med et ændringsforslag til planlovsforslagets §
11a. Kriterierne vedr. nationale interesser indskrives efterfølgende i oversigten over nationale inte-
resser i kommuneplanlægningen, som er under udarbejdelse.
16
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0017.png
2. Forslag til udpegning af konsekvenszoner omkring erhvervsområder
I henhold til aftalen om modernisering af planloven skal kommunerne fremover udpege er-
hvervsområder, som skal forbeholdes produktionsvirksomheder. Selvom et område er udpe-
get til erhvervsområde, kan naboområderne fortsat skifte arealanvendelse til forureningsføl-
som anvendelse, hvilket kan have væsentlig indvirkning på produktionsvirksomhedernes
drifts- og udviklingsmuligheder.
Udvalget foreslår, at kommunerne afgrænser en konsekvenszone omkring de erhvervsområ-
der, hvor der skal tages hensyn til produktionserhvervene og at ændringer i planlægningen
inden for konsekvenszonen forudsætter, at kommunerne skal lave en redegørelse i forbindel-
se med lokalplanlægning, der fastlægger en anvendelse inden for zonen, som sikrer, at virk-
somhedernes drifts- og udviklingsmuligheder ikke påvirkes negativt.
Udvalget foreslår, at kommunen skal afgrænse en konsekvenszone omkring erhvervsområ-
det, de steder hvor virksomhedens miljøbelastning vurderes at kunne medføre miljøkonflik-
ter ved ændret anvendelse, markeret med rødt på illustrationen.
Konsekvenszonen afgrænser et område, hvor det i forbindelse med planlægning for boliger
og anden forureningsfølsom anvendelse skal sikres, at planlægningen for ændret anvendelse
på naboarealer ikke betyder skærpede miljøkrav for de udpegede virksomheder, og ikke be-
tyder negativ påvirkning af virksomhedernes udviklingsmuligheder.
Et erhvervsområde med tilhørende konse-
kvenszone.
Konsekvenszonerne kan som udgangspunkt afgrænses som en fast grænse på mindst 500
meter omkring de udpegede erhvervsområder for produktionserhverv. Denne grænse svarer
til den afstand, der normalt anvendes i planlægningen for særligt forurenende virksomheder
(miljøklasse 7) og for planlægningen omkring risikovirksomheder.
Konsekvenszonerne kan også afgrænses ud fra en konkret vurdering af, hvilken forurenings-
belastning de pågældende virksomheder har og virksomhedernes udviklingsbehov. For virk-
somheder med stor miljøbelastning kan der være behov for en større konsekvenszoner for at
sikre deres drift- og udviklingsmuligheder.
Udpegning af konsekvenszoner forudsætter en god dialog mellem kommune og virksomhed
omkring virksomhedens planer for udvidelse og kommunens evt. ønsker til byudvikling i
området, så miljøkonflikter dermed kan undgås, før de opstår. Konsekvenszoner udpeges i
kommuneplanen, hvor der fastsættes særlige retningslinjer og rammer, som kommunen skal
forholde sig til i den videre planlægning.
17
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0018.png
Den gældende planlov indeholder bestemmelser om, at man ikke må planlægge sig ind i en
støjkonflikt. Det nye i udvalgets forslag om konsekvenszoner er således primært, at konse-
kvenszonerne omfatter alle relevante miljøforhold og ikke kun støj, og at konsekvenszonerne
synliggøres i kommuneplanerne.
Hvis kommunen ønsker en mere konkret fastlæggelse af konsekvenszonerne kan disse i
praksis fastlægges igennem en screening af produktionsvirksomhedernes forurening og mil-
jøvilkår, herunder udviklingsmuligheder, og dermed indvirkning på deres omgivelser og
konsekvenserne for naboarealerne. En sådan analyse vil give kommunen mulighed for at
fastslå, hvilke funktioner de omkringliggende arealer kan benyttes til, uden at det får ind-
virkning på virksomheden. Er støjen for høj
vil der således ikke kunne planlægges for bo-
liger, men der kan muligvis planlægges for kontorbyggeri eller anden mindre støjfølsom
anvendelse.
Udvalget foreslår endvidere, at der i planloven tilføjes et krav om, at lokalplaner for ændret
anvendelse inden for en konsekvenszone skal indeholde en redegørelse for de rammer, som
produktionsvirksomhedens miljøforhold sætter for anvendelser i lokalplanens område og
omvendt, hvordan det i lokalplanen sikres, at den enkelte produktionsvirksomheds miljøvil-
kår ikke skærpes som følge af planen. Den foreslåede lokalplanredegørelse skal ligeledes
indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen sikrer virksomhedernes udviklingsmulighe-
der. Virksomhedernes miljøgodkendelser gives med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejle-
dende grænseværdier for støj. I forbindelse med udvidelser vil virksomhederne normalt ikke
få mulighed for at overskride disse grænser. De vejledende grænseværdier sætter således den
miljømæssige øvre grænse for virksomhedernes udvikling på det pågældende sted.
Udvalget foreslår, at hvis kommunen efterfølgende ønsker at byudvikle inden for konse-
kvenszonen, skal den gennem lokalplanen vist med grønt på illustrationen redegøre for,
hvordan produktionsvirksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder sikres mod skærpede
miljøkrav. I det viste eksempel med en støjvold vist med en gul linje, der muliggør planlæg-
ning for støjfølsom anvendelse i det grønne område.
Udpeget erhvervsområde med tilhørende konse-
kvenszone med krav om redegørelse i lokalplan-
området vist med grønt
De vejledende grænseværdier for støj afhænger af områdets karakter (industri, lettere er-
hverv) og er påvirkelige overfor, om der placeres boliger mv. tæt på virksomhederne. Æn-
dres anvendelsen på naboområder fra erhverv til boliger, vil de vejledende grænseværdierne
for støj og lugt være lavere. Derfor er det centralt, at planlægningen inden for konsekvenszo-
nerne tager udgangspunkt i virksomhedens gældende miljøvilkår og at det gennem afstand,
zonering og afværgeforanstaltninger sikre, at virksomhedens miljøvilkår ikke ændres som
følge af planlægningen.
18
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0019.png
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
onsvirksomheder. Den ene mulighed er at sikre tilstrækkelig afstand eller begrænse byggeri-
ets højde, så de vejledende grænseværdier ikke overskrides Den anden mulighed er en ind-
kapsling af den nye bygning, så den bliver hermetisk lukket for at undgå forurenet luft in-
dendørs. Det er i dag teknologisk muligt at etablere hermetisk lukkede bygninger, hvor der
installeres ventilationssystemer, der sikrer, at luften suges ind i en højde, hvor de vejledende
grænseværdier er overholdt. Da bygninger skal være hermetisk lukkede, vil det ikke være
muligt at åbne vinduerne i den højde, hvor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ikke
kan overholdes.
Ligesom for støj er det udvalgets vurdering, at det bør sikres, at beboerne kan åbne vinduer-
ne i deres boliger, uden at de udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøsty-
relsens vejledende grænseværdier. Brugen af afværgeforanstaltninger i form af etablering af
hermetisk lukkede bygninger foreslås derfor ikke at finde anvendelse for boliger, institutio-
ner og anden forureningsfølsom anvendelse, da beboere i disse bygninger bør have mulighed
for at åbne vinduet. Udvalget foreslår derfor, at afværgeforanstaltningen begrænses til alene
at kunne finde anvendelse for kontorbyggeri.
Afskærmningsforanstaltning i form af hermetisk lukkede bygninger indebærer reelt en sæn-
kelse af borgernes beskyttelsesniveau, idet de udendørs grænseværdier ikke overholdes. Ud-
valget foreslår derfor, at afværgeforanstaltninger af denne type alene kan anvendes i konse-
kvenszoner omkring produktionsvirksomheder i eksisterende erhvervsområder, hvor der er
særligt pres på arealerne og kommunalt ønske om byudvikling i form af kontorbyggeri.
Løsningsforslag
Udvalget foreslår:
at det i planloven præciseres, at en lokalplan ikke må udlægge arealer, der er belastet
af lugt, støv eller anden luftforurening over miljøstyrelsens vejledende støjgrænser,
til forureningsfølsom anvendelse.
at det i planloven præciseres, at brugen af hermetisk lukkede bygninger som afvær-
geforanstaltninger ikke kan finde anvendelse for boliger, institutioner og anden foru-
reningsfølsom anvendelse, men alene begrænses til at kunne anvendes for kontor-
byggeri i konsekvenszoner omkring produktionsvirksomheder i eksisterende er-
hvervsområder, hvor der er særligt pres på arealerne og kommunalt ønske om byud-
vikling i form af kontorbyggeri mv, samt at afværgeforanstaltninger ikke kan anven-
des uden en grundig dokumentation af effekten.
Gennemførelse af ændringerne kan ske i forbindelse med et ændringsforslag til planlovsfor-
slagets § 15b.
4) Forslag til beskyttelse af husdyrbrugenes vækst- og udviklingsmuligheder
Som et centralt element i aftalen om modernisering af planloven indgår, at landzonereglerne
skal være mere fleksible, så der bliver bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo
i landdistrikterne. Samtidig fremgår det af aftalen, at de umiddelbare rettigheder udvides.
Med planlovsforslaget er de umiddelbare rettigheder til at ændre i anvendelsen af overflø-
diggjorte bygninger i landzone blevet udvidet til at gælde for anvendelsen af alle overflødig-
gjorte bygninger til håndværks- og industrivirksomheder, mindre butikker, liberale erhverv,
forenings- og fritidsformål og en bolig uden landzonetilladelse.
20
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Udvidelsen af de umiddelbare rettigheder, som følge af det fremsatte forslag til lov om æn-
dring af planloven, til anvendelse af overflødiggjorte bygninger uden forudgående landzone-
tilladelse, kan potentielt give anledning til miljøkonflikter, herunder manglende udviklings-
muligheder for husdyrbrugene. Der eksisterer allerede en umiddelbar ret i landzone til at
bruge overflødiggjorte landbrugsbygninger. Omfanget af miljøkonflikter ved de nuværende
umiddelbare rettigheder opgøres ikke, og hverken Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevare-
ministeriet, KL eller L&F har kendskab til konkrete konflikter.
L&F vurderer, at man vil se miljøkonflikter, hvis der, som følge af de umiddelbare rettighe-
der, indrettes boliger for tæt på landbrug. På den baggrund foreslår L&F, at der indføres krav
om etablering af ”opmærksomhedszoner”
omkring husdyrbrug, hvor de umiddelbare ret-
tigheder ikke finder anvendelse, og hvor der som hidtil skal søges om landzonetilladelse.
For at undgå, at de nye umiddelbare rettigheder påvirker husdyrbrugenes vækst- og udvik-
lingsmuligheder negativt forslår udvalget en løsning, hvor planlovens bestemmelser ændres,
så de nye umiddelbare rettigheder til at ændre anvendelsen af overflødiggjorte bygninger til
boligformål, herunder ferieboliger, ikke skal gælde inden for en nærmere bestemt afstand af
husdyrbrug af en vis størrelse. Det vil betyde, at borgere fortsat skal søge om landzonetilla-
delse, før de kan tage overflødiggjorte bygninger i brug til ny bolig, indenfor de fastsatte
afstandskrav. Kommunerne skal i forbindelse med behandling af ansøgningen vurdere poten-
tielle miljøkonflikter mellem husdyrbrug og en ny bolig, og herved tage højde for husdyr-
bruget og dets eventuelle planer om udvidelse
Udvalget vurderer, at det er mindre omkostningsfuldt for kommunerne at sikre husdyrbruge-
nes vækst- og udviklingsmuligheder ved, at der indføres en generel begrænsning af de umid-
delbare rettigheder i planloven, end ved f.eks. at pålægge kommunerne at udpege konse-
kvenszoner el. lign. omkring husdyrbrug.
Ændringen har ikke betydning for de øvrige nye muligheder for f.eks. at udbygge allerede
eksisterende boliger til op til 500 m2 og muligheden for etablering og udvidelse af erhverv i
overflødiggjorte bygning og i landzonen, der således fortsat vil gælde inden for den fastsatte
afstand. Retten til at ibrugtage overflødiggjorte landbrugsbygninger til beboelse fastholdes.
Det foreslås, at der fastsættes afstandskrav, som sikrer udvidelsesmuligheder for såvel større
husdyrbrug (over 250 DE) som mellemstore husdyrbrug (75 DE og opefter, dog 25 DE og op
efter ved minkfarme), jf. godkendelsesgrænserne i husdyrgodkendelsesloven. Det afgørende
er, at husdyrbruget har en tilladelse eller en godkendelse til en produktion svarerende til mi-
nimum 75 DE (dog for mink 25 DE). Afstandskravene gælder således uanset hvilket rets-
grundlag, tilladelsen/godkendelsen hviler på, dvs. uanset om husdyrbruget har en tilladelse
fra før husdyrgodkendelsesloven (f.eks. en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33),
en godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven eller en tilladelse/godkendelse efter husdyr-
bruglovens nye regler, som træder i kraft 1. august 2017.
Med denne afgrænsning omfattes også husdyrbrug mellem 75 - 250 DE, selvom de ikke har
en godkendelse efter den nugældende husdyrgodkendelseslov. Landbrug & Fødevarer har
oplyst til Miljøstyrelsen, at der er mange bedrifter med potentiale i denne kategori, dog uden
at kunne præcisere antallet.
21
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0022.png
I skemaet nedenfor beskrives de afstandskrav, der er relevante for at beskytte husdyrbruge-
nes udviklingsmuligheder, dvs. for at udvide til ca. dobbelt størrelse (produktionsudvidelse).
Afstandskravene er fastlagt ud fra den øvre grænse i størrelseskategorierne. Der tages ikke
højde for dyretype. Det betyder, at afstandskravet vil blive større end reelt påkrævet for ek-
sempelvis kvægbrug, hvor lugtemissionen er mindre end fra andre dyretyper. Kommunen vil
dog have mulighed for at tage højde for denne forskel i de konkrete anmodninger om at
ibrugtage en overflødig bygning, ved en ansøgning om landzonetilladelse. Der er i beregnin-
gen af afstandskrav taget højde for ændringer som med den nye husdyrbruglovtræder i kraft
efter august 2017, men i skemaet anvendes DE, som værdi ift. husdyrgodkendelsesloven fra
2007. Det bemærkes, at beregningerne rummer en vis usikkerhed, og tallene er derfor afrun-
det.
Vurderet
antal brug pr.
kategori
Husdyrgodkendelsesloven fra 2007
Afstands-krav, udvide til ca.
dobbelt størrelse, i meter
< 3 DE er ikke erhvervsmæssigt dyrehold
3
15 DE kræver ikke tilladelse eller godken-
delse
9.750
15
75 DE
Tilladelsespligtige
3.300
75
250 DE og
minkfarme > 25 DE
Godkendelsespligtige
7.050
500
750
250 DE
500 DE
Godkendelsespligtige
>500 DE
2.550
1000
Løsningsforslag
Udvalget foreslår:
at det med et ændringsforslag fastsættes, at de foreslåede nye umiddelbare rettighe-
der til ændret anvendelsen af overflødiggjorte bygninger til boligformål ikke finder
anvendelse indenfor en nærmere bestemt afstand til husdyrbrug af en vis størrelse.
at der i planlovens sikres hjemmel til, at erhvervsministeren udarbejder en bekendt-
gørelse, som fastlægger konkrete afstande til husdyrbrugene afhængig af deres stør-
relse.
Gennemførelse af ændringerne kan ske i forbindelse med et ændringsforslag til planlovsfor-
slagets § 37.
5) Forslag til beskyttelse af særlige anlæg, herunder flyvepladser og lufthavne i landzone
Udover husdyrbrugene er der er i landzone en lang række andre anlæg såsom lufthavne og
militære øvelsesterræner, som kan komme i konflikt med nærmeste naboer.
22
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Der er i dag udpeget støjkonsekvensområder omkring anlæg af national interesse, hvor der er
fastsat særlige regler, der skal sikre, at opførelsen af boliger mv. ikke betyder indskrænkning
i disse anlægs anvendelsesmuligheder. Det gælder f.eks. støjkonsekvenszoner omkring større
lufthavne f.eks. Københavns Lufthavn og Forsvarets øvelsesområder. Hvis de umiddelbare
rettigheder betyder, at der f.eks. kan etableres boliger tæt på Forsvarets øvelsesområder, kan
det medføre indskrænkninger i de støjende aktiviteter, der kan foregå i området.
For at sikre at de umiddelbare rettigheder ikke tilsidesætter hensyn til nationale anlæg som
flyvepladser godkendt efter luftfartslovens § 55, samt lægehelikopterflyvepladser, Forsvarets
øvelsesområder, og andre anlæg af national interesse samt indenfor statslig eller kommunalt
udpegede konsekvensområder omkring vindmøller foreslår udvalget, at de umiddelbare ret-
tigheder ikke finder anvendelse inden for disse støjkonsekvensområder. Ændringen vil bety-
de, at de særlige regler der gælder i konsekvenszonerne, fortsat varetages i forbindelse med
kommunale landzonetilladelser og planlægning.
Danmarks Vindmølleforening påpeger i deres høringssvar til lovforslaget, at udvidelse af de
umiddelbare rettigheder vil øge et problem, som allerede eksisterer i dag, nemlig at kommu-
nen ikke kan forhindre, at sådanne boliger opstår på steder, hvor reglerne for vindmøllestøj
hos naboerne ikke kan overholdes. Foreningen anbefaler derfor at de umiddelbare rettigheder
til at omdanne overflødiggjorte bygninger ikke skal gælde i nærheden til vindmøller i lighed
med de regler for testvindmøllecentre, der i dag findes i ”Bekendtgørelse om støj fra vind-
møller”.
I forlængelse heraf foreslår udvalget, at kommunerne kan udpege konsekvenszoner - hvori
de umiddelbare rettigheder ikke gælder - omkring tekniske anlæg og vindmøller, der efter
kommunens vurdering bør sikres særlig beskyttelse. Kommunen kan i disse konsekvenszo-
ner fortsat give en landzonetilladelse, hvis anvendelsen af overflødiggjorte bygninger ikke
betyder miljøkonflikter ift. de nævnte anlæg. Kommunerne kan derudover udpege konse-
kvenszoner omkring støjende fritidsanlæg (motocrossbaner, skydebaner m.v.),
Der er en væsentlig national interesse knyttet til at sikre arealer, hvor Forsvaret kan træne og
uddanne sit personel såvel i dag som fremover med nye våbentyper. Militære øvelsespladser
og skyde- og øvelsesområder giver i sagens natur støjbelastninger af de områder, de støder
op til. Derfor er der en væsentlig interesse i at sikre, at byudvikling omkring arealerne ikke
medfører begrænsning for Forsvarets aktiviteter på kort eller lang sigt. Samtidigt er områ-
derne ofte beliggende med nærliggende bysamfund, hvor der er behov for en vis byudvik-
ling. For at sikre Forsvarets øvelsesaktiviteter uden at sætte al byudvikling i nærliggende
bysamfund i stå, er der i den nuværende planlov åbnet op for, at der kan ske byudvikling i
områderne omkring Forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, dog ikke hvor
støjen væsentligt overstiger LC,DEN = 55 dB (planlovens § 15 a, stk. 3).
Der er imidlertid områder omkring Forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder,
hvor der er særligt gode muligheder for at fremme oplevelsesøkonomiske turismeerhverv,
men hvor de eksisterende bestemmelser i planloven umuliggør udnyttelse af dette potentiale
til støjfølsom brug. Dette gælder ikke mindst, hvor Forsvarets øvelsesområder ligger i kyst-
nære områder med særlige herlighedsværdier. I disse områder kan muligheden for at etablere
turismefaciliteter være af væsentlig betydning for den lokale beskæftigelse i turismeindustri-
en. I disse områder foreslås derfor, at der åbnes op for, at der i helt særlige tilfælde kan tilla-
des etablering af fx et hotel eller lignende overnatningsmuligheder. Derimod bør der ikke
23
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0024.png
åbnes op for andre typer støjfølsom anvendelse, herunder sommerhuse, institutioner, boliger
mv. og ej heller tilladelse til helårsanvendelse af sådanne. Det foreslås, at erhvervsministeren
i helt særlige tilfælde kan meddele tilladelse til planlægning for denne type turismeanlæg i
områder med støjbelastning, dog ikke hvor støjbelastningen overstiger LC,DEN = 65 dB.
Løsningsforslag
Udvalget foreslår:
at de umiddelbare rettigheder ikke gælder indenfor udpegede støjkonsekvensområder
omkring særlige nationale anlæg som flyvepladser godkendt efter luftfartslovens §
55, samt lægehelikopterflyvepladser, Forsvarets øvelsesområder samt vindmøller.
at kommunen kan udpege konsekvenszone omkring tekniske anlæg, vindmøller og
støjende fritidsanlæg m.v. der efter kommunens vurdering bør sikres særlig beskyt-
telse, hvor de umiddelbare rettigheder ikke gælder.
at det i planloven præciseres, at kommunerne i forbindelse med deres vurdering af,
om der kan meddeles landzonetilladelse i de udpegede områder, skal tage hensyn til
potentielle miljøkonflikter, mellem anlæggene og den forureningsfølsomme anven-
delse, og herved tage højde for forurening fra de pågældende anlæg og anlæggenes
udviklingsmuligheder.
at erhvervsministeren efter indhentet tilsagn fra Forsvarsministeriet i helt særlige til-
fælde kan dispensere fra § 15 a, stk. 1 og tillade planlægningen for ferie- og fritids-
anlæg med et særligt oplevelsesøkonomisk potentiale inden for støjkonsekvenszonen
omkring Forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, dog ikke hvor støj-
belastningen overstiger LC,DEN = 65 dB.
Gennemførelse af ændringerne kan ske i forbindelse med et ændringsforslag til planlovsfor-
slagets §§ 37, 11a, stk. 1, 11b, stk. 1 samt § 15a.
6) Forslag til dansk model med inspiration fra Hamborg ift. planlægning for nye boliger
på støjbelastede arealer
I forlængelse af aftalen om modernisering af planloven har udvalget fået til opgave at un-
dersøge den såkaldte Hamborg-model for at vurdere, om den kan anvendes i en dansk sa m-
menhæng.
Sammenligning mellem Hamborg-modellen og nuværende danske regler
For at muliggøre boligbyggeri i et attraktivt område ved Hamborg havn, hvor støjniveauet
overstiger støjgrænserne for boliger om natten, udviklede de tyske delstatsmyndigheder i
2010 en planlægningsmodel for håndtering af støj i planlægningen for Hamborg Havn (Ha-
fen City).
I det følgende sammenlignes Hamborg-modellen med de nuværende danske regler.
Hovedprincipperne i Hamborg-modellen er:
Boligerne skal udformes, så der sikres et lydniveau, der, målt indendørs i soveværel-
se med vinduer på klem, ikke overskrider 30 dB om natten.
Byggeriet skal udformes, så støjniveauet er max 65 dB om dagen på de udendørs
opholdsarealer, som hører til lejligheden. F.eks. ved at anvende bygningsmæssige
forskrifter såsom at orientere opholdsarealer væk fra støjen eller foretage glasind-
dækning af altaner.
24
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0025.png
Bygningsmæssige forskrifter om indretning af boligen (soveværelser længst væk fra
støjen, støjreducerende vinduer m.v.)
Der er fastsat et samlet øvre loft for den samlede støj for virksomheder på havnen.
Virksomhederne kan derfor ikke udvide deres aktiviteter, hvis det betyder forøgelse
af den samlede støjbelastning.
Retningslinjerne fremgår af lokalplanen, og indflytterne i de nye boliger oplyses i
forbindelse med købet om lokalplanen og dermed om de lempeligere støjgrænser.
Hamborg-modellen indeholder nogle af de samme elementer, som blev indført som undta-
gelser i
planloven i 2007 (”huludfyldning”), og som giver mulighed for at planlægge for
nybyggeri i eksisterende støjbelastede boligområder og områder til blandede byfunktioner,
hvor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ikke er overholdt udendørs. Den danske und-
tagelse i planloven tillader brug af indendørs grænseværdier, som, ligesom i Hamborg-
modellen, skal kunne overholdes med åbne vinduer. Desuden stiller de danske regler krav
om, at de vejledende grænseværdier for støj skal kunne overholdes på alle udendørs op-
holdsarealer i tilknytning til boligen. Miljøstyrelsens opfølgende vejledning anbefaler, at
boligerne indrettes således, at sove- og opholdsrum placeres mod den stille facade og øvrige
rum mod den støjbelastede facade.
De gældende danske regler adskiller sig fra Hamborg-modellen på følgende punkter:
De danske regler omfatter kun
eksisterende
støjramte boligområder og har til hensigt
at skabe byudvikling her, bl.a. så nye boliger kan agere støjskærm for eksisterende
støjramte boliger, og give bedre støjvilkår for disse. Hamborg modellen er rettet mod
nye
boliger i områder, der ikke tidligere har været anvendt til beboelse.
De danske regler omfatter
ikke,
at nye boliger kan udsættes for større støjbelastning
end de eksisterende støjbelastede boliger.
I Hamborg reguleres virksomhederne ud fra en øvre støjgrænse baseret på summen
af støjbidrag fra den enkelte virksomhed. Derved sikres beboerne en samlet øvre
grænse for den støj, de kan blive udsat for. Den danske miljøregulering bygger på, at
virksomheder reguleres individuelt.
DI og Danske Havnevirksomheder har i dialogen med udvalget betonet, at de danske havne
er væsentlig mindre end Hamborg og rummer mindre, men flere virksomheder. En samlet
regulering af støjen vil derfor kunne betyde, at udvidelsen af én virksomheds aktiviteter kan
være begrænsende for de øvrige virksomheders udviklingsmuligheder, hvorfor de ikke anbe-
faler denne løsning. På baggrund af de forskelle der er i Hamborg-modellen og de danske
regler er det udvalgets vurdering, at Hamborg-modellen ikke kan overføres direkte til de
danske forhold.
Udvalget har på baggrund af analysen af Hamborg-modellen udarbejdet tre modeller for
planlægning af nye boliger på støjbelastede arealer. Udvalget foreslår, at der arbejdes videre
med model 2. Denne model giver kommunerne mulighed for at opføre nye boliger med alta-
ner i visse støjbelastede områder under visse betingelser og giver eksisterende virksomheder
en beskyttelse mod skærpede støjvilkår i forhold til den nuværende drift, samt mulighed for
at kommunerne kan indtænke visse rammer for virksomhedens fortsatte udviklingsmulighe-
der.
Model 1: Videreførelse af de nugældende regler
25
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0026.png
Model 1 indebærer, at planlovens gældende regler bibeholdes. Den nuværende hovedregel i
planloven er, at der ikke skal bygges boliger på støjbelastede arealer, medmindre boligerne
kan sikres mod støjgener ved afskærmningsforanstaltninger.
Med denne model vil nye boliger i fx havne med eksisterende industri fortsat skulle ske in-
den for de nuværende muligheder, herunder de regler fra 2003 om byomdannelse, der giver
mulighed for at bygge nye boliger i støjbelastede områder, såfremt den støjbelastende aktivi-
tet i langt den overvejende del af området er ophørt eller under afvikling inden for en 8-årig
periode. Denne regel er en overgangsregel, og støjen skal således være reduceret til det nor-
malt accepterede niveau inden for en 8-årig periode.
Fordele: Modellen fastholder planlovens eksisterende udgangspunkt med at sikre afstand
mellem boliger og erhverv og afskærmende foranstaltninger, hvilket er den sikreste måde at
forhindre konflikter og beskytte både nye og eksisterende virksomheders vækst- og udvik-
lingsmuligheder. Modellen fastholder, at der kun bygges boliger tæt på virksomheder, hvis
virksomhederne af egen vilje ønsker at nedbringe støjen eller flytte inden for en 8 årig perio-
de. Modellen indebærer ikke en sænkelse af det nuværende beskyttelsesniveau for borgerne.
Ulemper: Modellen giver ikke mulighed for, at kommunerne kan bygge boliger i transforma-
tionsområder med varig støjbelastning, f.eks. i havneområde, hvis de vejledende grænsevær-
dier for støj ikke er overholdt ved boligens facade og altaner, uden at der er risiko for at virk-
somheder pålægges krav om at nedbringe støjen. Byomdannelsesbestemmelserne har siden
indførelsen i planloven i 2003 vist sig ikke at blive brugt, idet der i de konkrete tilfælde, ikke
har været enighed mellem kommunerne og virksomheder om, at virksomhederne skulle ned-
bringe støjen eller fraflytte. Bestemmelserne udgør således ikke en løsning i forhold til
kommunernes ønske om at bygge boliger på fx havneområder.
Model 2: En dansk model med inspiration fra Hamborg
Model 2 omfatter en dansk model med inspiration fra Hamborg. Modellen indebærer, at der
gives mulighed for at bygge nye boliger
i ”første række mod støjen” på varigt støjbelastede
områder under forudsætning af støjisolering af boligen, der sikrer, at nærmere fastsatte in-
dendørs støjkrav er overholdt med åbne vinduer. Samtidig gives mulighed for at de vejle-
dende grænseværdier kan overskrides på udvalgte udendørs opholdsarealer (fx altaner vendt
mod virksomhederne) på op til 5 dB over de vejledende grænseværdier, under forudsætning
af, at der fortsat er adgang til andre udendørs opholdsarealer (f.eks. gårdrum), hvor de vejle-
dende grænseværdier
er overholdt. Reglerne gælder alene bygninger i ”første række” og
bagvedliggende bygninger skal leve op til de almindelige regler.
Modellen er inspireret af de nuværende regler fra 2007 om byudvikling (huludfyldning),
hvor man kan opføre ny beboelse i eksisterende støjbelastede beboelsesområder. Den eksi-
sterende bestemmelse giver dog ikke mulighed for overskridelse af de vejledende grænseare-
aler på udendørs opholdsarealer, og giver ikke mulighed for byggeri på arealer, hvor støjen
overstiger det som eksisterende boliger i området allerede oplever.
Modellen foreslås anvendt i transformationsområder, hvor der er særlige interesser for at
udnytte arealerne til byformål og hvor det ikke er lovligt at opføre boliger i dag. Transforma-
tionsområder er områder, der typisk består af ældre erhvervsområder fra før 1940 i de centra-
le dele af byerne, f.eks. havneområder eller nedlagte slagterier og kraftværker. Transformati-
onsområderne
ikke mindst havnene
er dog også kendetegnet ved mange velfungerende
26
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
virksomheder, hvor placeringen i havnen er central i forhold til transport af varer til og fra
Danmark samt for fiskerierhvervet.
Modellen vil betyde, at virksomheder, som på det areal, der ønskes byudviklet, giver en støj-
belastning, der overstiger den vejledende grænseværdi med 2 dB, er sikret mulighed for at
kunne udvide produktionen inden for et råderum af op til 5 dB over de vejledende grænse-
værdier (dvs. 3 dB yderligere), såfremt virksomhedens støjniveau ikke yderligere begrænses
af allerede eksisterende beboelse. Kommunerne vil ved planlægningen af boligerne kunne
tage højde for virksomhedernes udviklingsmuligheder, ved at sikre en afstand således at
”rammen” på de 5 dB ikke udnyttes fuldt ud ved det eksisterende støjniveau. Vælger kom-
munerne at opføre boligerne, så der med det eksisterende støjniveau er præcis en 5 dB over-
skridelse, vil virksomhederne ikke kunne øge deres støjniveau fremadrettet.
Modellen medfører ikke, at de vejledende grænseværdier fsva støv, lugt og luft kan overskri-
des.
Fordele: Modellen beskytter eksisterende virksomheder mod skærpede støjvilkår i forhold til
den nuværende drift, dersom den nuværende drift maksimalt overskrider de vejledende
grænseværdier med 5 dB. Modellen giver kommunerne mulighed for at bygge nye boliger
med altaner i transformationsområder, som er varigt støjbelastede over de vejledende græn-
seværdier
og dermed mulighed for at udnytte nogle attraktive områder på fx havne til be-
boelse, selvom støjniveauet er op til 5 dB over grænseværdierne. Det bliver muligt for bor-
gerne at få en altan på første række mod de støjende aktiviteter, selvom støjniveauet på alta-
nen overskrider de vejledende grænseværdier med 5 dB, uden at det medfører krav til de
eksisterende virksomheder om at nedbringe støjen fra den nuværende drift. Derudover giver
modellen kommunerne muligheder for ifm. planlægningen at tage højde for de eksisterende
virksomheders umiddelbare udviklingsmuligheder, såfremt udvidelsen ikke overskrider de
vejledende grænseværdier med makismalt 5 dB.
Ulemper: Modellen beskytter kun de eksisterende virksomheders vækst- og udviklingsmu-
ligheder inden for et råderum, der indebærer en overskridelse af de vejledende grænseværdi-
er på op til 5 dB. Modellen medfører en sænket støjbeskyttelse for borgerne i forhold til de
generelle støjgrænser og i forhold til de nuværende undtagelser i planloven, idet der gives
mulighed for en permanent overskridelse af de vejledende grænseværdier med 5 dB på faca-
de og nogle udendørs arealer (fx altaner), mod at der i stedet fastsættes indendørs grænse-
værdier.
Model 3: ”Først
-i-tid-bedst-i-
ret”
Model 3 omfatter en mere vidtgående model, hvor der kan etableres nye boliger i støjbela-
stede områder, idet det nuværende støjniveau, uanset størrelsen, skal accepteres. Modellen er
således en ”først-i-tid-bedst-i-ret model”, da den tager udgangspunkt i de eksisterende virk-
somheders vilkår om støj. Dette betyder, at beboerne i nye boliger må acceptere den eksiste-
rende støjbelastning og de støjvilkår, som de eksisterende virksomheder er underlagt på plan-
lægningstidspunktet, selvom de overskrider de vejledende grænseværdier for støj i boligom-
råder.
Modellen indebærer, at der ikke stilles krav til det indendørs støjniveau, og der ikke nødven-
digvis indgår krav om støjisolering af boligen i forhold til virksomhedsstøj. Erfaringer fra
27
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
klager på støjområdet viser dog, at dette ikke afholder folk fra at klage, og der vil dermed
fortsat være risiko for konflikter og væsentlige støjulemper.
Modellen indebærer en sænkelse af støjbeskyttelsen for borgerne i forhold til de nuværende
undtagelser i planloven, og vil
medmindre den afgrænses i forhold til, hvilke områder der
kan være tale om
sætte hovedreglen i planloven om, at der ikke må bygges boliger på area-
ler, som er støjbelastede, medmindre man kan nedbringe støjen med afskærmningsforan-
staltninger, ud af kraft. Modellens anvendelsesområde kan derfor evt. begrænses til særlige
områder, f.eks. transformationsområder tilsvarende model 2.
Kammeradvokatens vurdering er, at overensstemmelse med den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions (EMRK) artikel 8 kræver, at der i lovbemærkningerne gives anvisninger
om, hvilke fravigelser af de vejledende støjgrænser (det almindelige beskyttelsesniveau), der
skal kunne ske med de nye regler, dvs. hvad der anses for sundheds- og miljømæssigt accep-
tabelt. Det kan fx være 5 dB tilsvarende model 2, men evt. også højere, i det der dog pt. ikke
umiddelbart er noget fagligt grundlag for at vurdere, hvad den maksimale grænse kan hæves
til inden for rammerne af EMRK.
Fordele: Samme fordele som model nr. 2, dog med muligheder for at bygge boliger i flere
områder end transformationsområder og med færre omkostninger til bygherrer til støjisole-
ring mv.
Ulemper: I forhold til model nr. 2 giver modellen væsentlig dårligere beskyttelse af borger-
ne, da der ikke stilles krav om overholdelse af bestemte støjniveauer indendørs i beboelsen
og på nogle udeområder. Modellen vil således medføre, at beboerne også indendørs vil kun-
ne udsættes for et væsentlig højere støjniveau, ligesom beboerne ikke er sikret adgang til
udendørs opholdsarealer, hvor de vejledende støjgrænser er overholdt. Jo højere støjniveau
desto større sandsynlighed for, at beboerne klager, som, selvom beboerne ikke får medhold,
lægger et pres virksomhederne.
Løsningsforslag
Udvalget foreslår, at der arbejdes videre med model 2 således
At der i planloven indføres en ny undtagelsesbestemmelse i forhold til planlægning på
støjbelastede arealer i første række i transformationsområder, hvor der er særlige interes-
ser for at udnytte arealerne til byformål på betingelse af:
At støjoverskridelsen ift. de vejledende grænseværdier maksimalt er på 5 dB,
At der er tale om bygninger i første række mod virksomhederne i særlige transfor-
mationsområder som f.eks. ældre erhvervsområder i de centrale dele af byerne her-
under havneområder,
At bygningerne støjisoleres, således at bestemte støjgrænser kan overholdes inden-
dørs med åbne vinduer, og
At der er adgang til udearealer (fx på bagsiden af huset) hvor støjgrænserne er over-
holdt.
at Miljø- og Fødevareministeriet som opfølgning på en planlovsændring udarbejder en
ny støjvejledning for disse særlige transformationsområder.
Gennemførelse af ændringerne kan ske i forbindelse med et ændringsforslag til planlovsfor-
slagets §§ 11a, 11b, 15 samt 15a.
28
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0029.png
Bilag 1: Kommissorium
Kommissorium for revision af regler vedr. virksomheders miljøpåvirkning, bl.a. støj og lugt
Formål
Byudvikling kan udfordre de eksisterende virksomheder. Eksempelvis kan nye boliger i
nærheden af produktionsvirksomheder medføre, at virksomhederne ved en revision af deres
miljøgodkendelse pålægges skærpede miljøkrav med evt. yderligere omkostninger til følge
og i værste fald må flytte. Regeringen har derfor nedsat et udvalg vedr. revision af virksom-
heders miljøpåvirkning.
Med de ændringer af planloven, som fremgår af aftalen indgået i juni 2016 mellem Regerin-
gen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, om "Dan-
mark i bedre balance
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele lan-
det", vil kommunerne få friere rammer for byudvikling samtidig med at de i højere grad skal
tage hensyn til produktionsvirksomhederne.
Det nedsatte udvalg skal således analysere reglerne vedr. støj og lugt og samspillet mellem
miljø- og planlovgivningen med henblik på en revision, så eksisterende virksomheder ikke
pålægges ny krav, som følge af byudvikling i deres omgivelser.
Baggrund
Kommunerne oplever i deres planlægning udfordringer med de gældende regler om miljøpå-
virkninger, herunder støj og lugt. Kommunerne oplever f.eks., at støjhensyn giver problemer
i forhold til planlægning for byudvikling, både i de større byer, i landsbyer i det åbne land og
ved omdannelse af havnearealer. Det gælder også sammenspillet med planloven og miljøbe-
skyttelseslovens regler og vejledninger for støj, hvor det er kommunernes oplevelse, at mu-
ligheden for at foretage lokale skøn og afveje støjforhold i en helhedsvurdering i planlæg-
ningen ikke er til stede, bl.a. fordi Natur- og Miljøklagenævnet afgørelser ses som udtryk for
meget ufleksible regler.
Flere kommuner ønsker derfor flere muligheder for at kunne udvikle i områder, som er udsat
for støj, lugt og andre miljøpåvirkninger, både i byerne og på landet. Samtidig er det en cen-
tral rolle for kommunernes planlægning at sikre investeringssikkerhed, så omdannelse og
tilpasning af byerne sker uden væsentlige miljøkonflikter mellem eksisterende erhverv og
beboere i nye boliger.
Ved en revision af reglerne er det afgørende, at hensynet til eksisterende produktionsvirk-
somheder sikres således, at disse virksomheder ikke risikerer at blive mødt med skærpede
miljøkrav
ikke mindst, når kommunerne ønsker udvikling af boligområder mv. tæt ved
sådanne virksomheder.
I aftalen fra juni 2016 om modernisering af planloven indgår, at planlovgivningens regler
skal sikre, at kommunerne i deres planlægning for byomdannelse i eller omkring erhvervs-
arealer for produktionsvirksomheder tager højde for alle relevante potentielle miljøkonflikter
og ikke kun støj, som tilfældet er i dag. Derved skabes der større investeringssikkerhed og
udviklingsmuligheder for disse virksomheder. Det indgår endvidere i aftalen, at der skal
gives nye muligheder for virksomheder og borgere i landzone fx til anvendelse af overflø-
diggjorte bygninger til boliger, kontor industri mv. Desuden får kommunerne bl.a. nye mu-
29
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
ligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive landsbyer. Disse aftalepunkter er
udmøntet i det udkast til ændring af planloven, som er sendt i høring..
Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at det udvalgsarbejde, der blev igangsat i efter-
året 2015 med henblik på at revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning, skal
undersøge mulighederne for at indføre den såkaldte Hamborg-model
bl.a. med fastlæggelse
af et præcist støjbeskyttelseskoncept
med henblik på, at eksempelvis nye boliger, der pla-
ceres i nærheden af eksisterende virksomheder, ikke medfører en indskrænkning af virksom-
hedernes aktiviteter.
Løsning
På denne baggrund igangsættes en analyse af, hvordan love, regler og vejledninger for foru-
reningsfølsomme anvendelser og anvendelser med miljøpåvirkninger kan moderniseres.
Analysen skal omfatte gældende ret på området, herunder regler i planloven, miljøbeskyttel-
sesloven, og husdyrbrugsloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger m.v. Analy-
sen skal både omfatte reglerne i byzone og landzone, herunder de nye regler, som udmønter
aftalen om modernisering af planloven.
Analysen skal indeholde en analyse af sammenspillet med regelsættene og en vurdering af
hensigtsmæssigheden heraf. Analysen bør også omfatte udmøntningen af reglerne, hvis det
viser sig relevant for håndteringen af problemstillingen.
I analysearbejdet skal særligt hensynet til produktionsvirksomheder og landbrugets fortsatte
udviklingsmuligheder i forbindelse med byudvikling/boliger i by- og landzonen inddrages.
Analysearbejdet skal indeholde en vurdering af, hvordan hensynet til eksisterende produkti-
onsvirksomheders investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder sikres i reguleringen på
miljø- og planområdet samtidig med, at kommunerne får mulighed for en hensigtsmæssig
byudvikling. I den sammenhæng skal det vurderes, hvornår virksomheder eller erhverv kan
siges at have en betydning, der retfærdiggør, at de er omfattet af en national interesse.
Eksempler på regulering med henblik på beskyttelse af virksomheder fra udlandet skal ind-
drages og vurderes, herunder navnlig den nævnte Hamborgmodel.
De nuværende vejledende støj- og lugtgrænser er fastsat ud fra empiriske undersøgelser af,
hvilket støj- og lugtniveau borgere i almindelighed opfatter som acceptable. Analysearbejdet
skal indeholde en vurdering af, om reglerne kan ændres så borgerne gennem afværgeforan-
staltninger mv. kan sikres på samme niveau som hidtil, fx ved fortætning af byer. Analysear-
bejdet skal også inddrage potentielle miljøkonflikter mellem de nye naboer og de eksisteren-
de virksomheder.
Analysearbejdet skal munde ud i forslag til, hvordan miljøpåvirkninger fremadrettet vil kun-
ne reguleres i lovgivningen mv. på miljø- og planområdet, så potentielle miljøkonflikter mel-
lem eksisterende virksomheder og nye boliger, kontorer mv. undgås, og hensynet til eksiste-
rende produktionsvirksomheders investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder sikres sam-
tidig med, at borgernes beskyttelsesniveau fastholdes på mindst samme niveau som i dag.
Det gælder også, i forbindelse med anvendelse af overflødiggjorte bygninger til ferieboliger
30
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
el. lign i landzone. Det skal sikres, at produktionsvirksomhedernes og husdyrbrugenes udvik-
lingsmuligheder ikke bliver påvirket negativt i sådanne situationer.
Løsningsforslagene kan også omfatte udmøntningen af reglerne.
Proces og organisering
Udvalget består af Erhvervs- og Vækstministeriet (formand), Miljø- og Fødevareministeriet,
Transport- og Bygningsministeriet, Udlændinge, Integrations og boligministeriet og Finans-
ministeriet. Relevante interessenter, herunder KL, DI, Landbrug & Fødevarer inddrages i
arbejdet
Når udvalgsarbejdet er færdigt senest i januar 2017, vil aftaleparterne behandle konsekven-
serne for plan- og miljølovgivningen.
31
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0032.png
Bilag 2: Gældende ret
Dette kapitel beskriver gældende ret inden for de for emnet relevante dele af:
Planloven
Miljøbeskyttelsesloven m.v.
Husdyrbrugsloven
Byggeloven.
Havneloven
2.1. Samspil mellem planlov, miljøbeskyttelseslov m.m., byggelov og bygningsreglementet i
forhold til regler vedr. støj og lugt m.v.
Planloven angiver de overordnede retningslinjer for planlægningen i Danmark, som udmøntes i
kommunernes kommuneplaner og lokalplaner i byerne og i det åbne land på tværs af matrikel-
grænserne. Lokalplaner kan f.eks. regulere anvendelse, bebyggelsers omfang og udformning og
støjisolering af eksisterende og ny bebyggelse.
Opførelse af byggeri, ombygningsarbejder og anvendelsesændringer i eksisterende byggeri re-
guleres foruden af planloven og kommunernes lokalplaner også af byggeloven. Byggeloven er
den rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet, og
som via bygningsreglementet giver mulighed for at stille konkrete krav til byggeri f.eks. lydiso-
lering og krav til ventilationsindtag. Byggeloven gælder i modsætning til planloven kun inden
for den enkelte matrikel.
Miljøbeskyttelsesloven regulerer støj og anden forurening fra virksomheder og andre forure-
ningskilder. I miljøbeskyttelsesloven er det forureningskilden som reguleres.
Bygningsreglementet er således bl.a. udarbejdet ud fra den forudsætning, at planlovens og mil-
jøbeskyttelseslovens bestemmelser om f.eks. støjbeskyttelse er overholdt, og at bygninger med
støjfølsom anvendelse således ikke placeres i støjbelastede områder, herunder at der ikke opstår
støjgener og andre forureningskilder fra virksomheder m.v., som kan påvirke indeklimaet. Mil-
jøbeskyttelsesloven regulerer ikke støj fra veje i forhold til eksisterende boliger. Bygningsreg-
lementets regler til byggeri indeholder bl.a. regler om støjisolering af boliger i forhold til støj fra
veje og jernbane samt bygningens egne tekniske installationer.
Der er således en tæt sammenhæng mellem de enkelte lovgivninger, og det er vigtigt at holde
denne sammenhæng for øje, da en ændring i én lovgivning kan nødvendiggøre ændringer i en
anden.
2.2. Planloven
Planloven har til formål at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæs-
sige interesser i arealanvendelsen.
Kommuneplanlægningen er et vigtigt redskab til at sikre borgerne mod fremtidige støjgener og
andre miljøgener. I kommuneplanen fastlægges hovedstrukturen for kommunen, retningslinjer
for arealanvendelsen og nærmere rammer for lokalplanlægningen. Ved kommuneplanlægningen
foretages en afvejning af de forskellige interesser og mulige konflikter, herunder vedrørende
miljøforhold, eksisterende anvendelse over for ny anvendelse m.m.
32
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Planloven indeholder forbud mod at planlægge for støjfølsom anvendelse på støjbelastede area-
ler, medmindre anvendelsen kan sikres mod støjgener. Planlægningsforbuddet blev i 2003 ind-
sat i loven efter ønske fra et flertal i Folketinget i forbindelse med et forslag om en ændring af
planloven, der skulle lette byomdannelse.
Bestemmelserne om støjbeskyttelse har til formål at sikre, at der som udgangspunkt ikke ud-
lægges ny støjfølsom anvendelse som f.eks. boligbebyggelse, hvor boligerne bliver belastet med
uacceptabel støj. Samtidig er det målet at hindre, at eksisterende virksomheder begrænses som
følge af byudvikling.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 7, indeholde retningslinjer til sikring af,
at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige
anvendelse kan sikres mod støjgener.
En lokalplan må efter § 15 a kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis
planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den
fremtidige anvendelse mod støjgener.
I 2003 blev der indført regler for en gradvis omdannelse af udlagte byomdannelsesområde. Reg-
lerne giver bl.a. mulighed for, at ny støjfølsom bebyggelse i en tidsbegrænset periode, der ikke
væsentligt overstiger 8 år efter en endeligt vedtaget lokalplan, må tåle en mindre overskridelse
af de tilladte støjniveauer i området. Af hensyn til produktionsvirksomhederne blev det ved
behandlingen af lovforslaget i Folketinget sikret, at byomdannelsesområder skal afgrænses såle-
des, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havne-
formål eller lignende aktiviteter i langt overvejende del af området er ophørt eller under afvik-
ling. Hensigten med byomdannelsesreglerne er således ikke, at velfungerende virksomheder
skal fordrives af byomdannelsen.
Det viste sig, at forbuddet mod at planlægge for støjfølsom anvendelse i områder, der er støjbe-
lastede, i visse tilfælde forhindrede en hensigtsmæssig planlægning for fornyelse af eksisterende
støjramte byområder med boliger. I 2007, blev der som noget nyt indført i planloven, at der i
lokalplaner kan fastsættes bestemmelser om, at ikke kun eksisterende, men også ny boligbebyg-
gelse, der opføres, skal isoleres mod støj. Efter planlovens § 15, stk.2, nr. 22, kan der således i
en lokalplan optages bestemmelser om isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende
støjramte boligområder eller områder for blandede byfunktioner uden samtidig at slække på
støjbeskyttelsesniveauet, da de nye boliger kan agere støjskærm for andre bagvedliggende boli-
ger.
Bemærkningerne til ændringerne af planloven i 2007 bygger på, at man ikke i forbindelse med
lovændringen ønskede at sænke beskyttelsesniveauet. Det fremgår bl.a., at ”ændringerne skal
åbne mulighed for, at der i eksisterende byområder med vedblivende støj kan opføres boliger,
der sikres et tilfredsstillende lydniveau indendørs med åbne vinduer og på udendørs opholdsare-
aler”. og ”I sådanne situationer vil forslaget om støjisolering af ny boligbebyggelse gøre det
muligt også at indrette og udforme ny boligbebyggelse på en sådan måde, at den i sig selv kan
udgøre en tilstrækkelig støjafskærmning af det øvrige område. Det vil være en forudsætning, at
bebyggelsen kan udformes, placeres og støjisoleres på en sådan måde, at boligerne fortsat kan
luftes ud, at fri- og opholdsarealerne er afskærmet mod støj, og at støjen især i nattetimerne kan
begrænses. De nærmere regler herfor vil derfor blive fastsat i tillæg til Miljøstyrelsens vejled-
33
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0034.png
ninger om ekstern støj fra virksomheder, og om støj fra jernbaner og i en ny vejledning om støj
fra veje.”
Undtagelser fra planlægningsforbuddet
For Forsvarets øvelsesområder m.v. gælder efter § 15 a, stk. 3, at ministeren efter indhentet
udtalelse fra forsvarsministeren kan tillade mindre fravigelser, hvor støjbelastningen ikke væ-
sentligt overskrider LC, DEN 55 dB, når der er tale om planlægning, der er af væsentlig betyd-
ning for kommunen.
Det er endvidere tilladt at lokalplanlægge for et areal, der er støjbelastet af en helikopterlan-
dingsplads, til hospital eller relateret anvendelse.
Planlovens § 5u giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tillade midlertidige opholdssteder
til flygtninge i støjbelastede områder. Tilladelsen gælder i max 5 år og gælder kun for midlerti-
dige opholdssteder.
Statslige interesser og indsigelse mod kommunernes planlægning
Efter § 29, stk. 1, skal erhvervsministeren fremsætte indsigelse over for et forslag til kommune-
plan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede inte-
resser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning. Af oversigten over
statslige interesser i kommuneplanlægningen, der skal offentliggøres af erhvervsministeren
hvert fjerde år, fremgår det bl.a., at placering af støjfølsomt byggeri vil indgå i vurderingen af,
om indholdet i forslag til kommuneplan tilgodeser de beskrevne statslige interesser.
En statslig myndighed kan endvidere efter § 29, stk. 3, fremsætte indsigelse mod et lokalplan-
forslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager.
Særligt om støjforhold
I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 fremgår det, at det er en
statslig interesse at forebygge konflikter mellem støjende virksomheder, forsvarsanlæg, veje,
jernbaner m.v. og støjfølsom anvendelse som f.eks. boliger. Det er ligeledes en statslig interes-
se, at borgere beskyttes mod støjgener, og at virksomheder har investeringssikkerhed og mulig-
hed for at udvide uden at blive mødt af krav om støjdæmpning. Oversigten indeholder mål og
krav til kommunernes planlægning for støjbelastede arealer og mulige begrænsning af støj.
Kommunerne skal bl.a. derfor i deres kommuneplan sikre;
at udlæg af arealer til byudvikling tager hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende akti-
viteter,
at planen indeholder retningslinjer som sikrer, at støjbelastede arealer ikke udlægges til
støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse sikres mod støjgener,
at udlæg af støjbelastede områder til boliger, rekreative formål eller andre støjfølsomme
arealanvendelser, forudsætter, at der samtidigt planlægges for afskærmningsforanstaltninger
m.v., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener, og
at når der planlægges for byomdannelse, hvor støjbelastede områder udlægges til støjfølsom
anvendelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for
en periode på ca. 8 år.
Særligt om planlægning for aktive erhvervshavne
34
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0035.png
I aftalen
Havne og havneanlæg: Principper for god planlægning
er det beskrevet, at det er et
statsligt mål:
at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af de centrale havne som
effektive transportknudepunkter og som erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige
virksomheder,
at havnenes udvikling sker i samspil med udviklingen af de omkringliggende byer, og
at der nationalt er tilstrækkelig havnekapacitet og tilstrækkelige placeringsmuligheder for
virksomheder med særlige behov for søtransport.
De statslige interesser knytter sig til et relativt begrænset antal havne, som i kraft af deres place-
ring i infrastrukturen, regionale betydning, godsomsætning, større virksomheder m.v. er af cen-
tral betydning. Vurderingen af hvilke havnefunktioner, der er af statslig interesse, baseres på
den enkelte havnefunktions betydning for samfundet som helhed
dvs. på regionalt og nationalt
plan.
Det daværende Miljøministerium har den 5. februar 2015 i samarbejde med KL og det davæ-
rende Transportministerium fastlagt principper for planlægning i byer med aktive erhvervshav-
ne. Principperne indgår i varetagelsen af de statslige interesser ved ændringer af kommune- og
lokalplaner i og omkring havne af national interesse.
Kommunerne skal i kommuneplanerne afgrænse de havnearealer, der fremover skal anvendes til
erhvervsformål og sikre, at anvendelsen er forenelig med opretholdelse af havnen som aktiv
erhvervshavn, så der ikke sker en gradvis omdannelse af havnearealer til formål, som ikke kan
forenes med havnedriften. Planlægningen skal baseres på miljømæssige helhedsbetragtninger og
sikre, at byudviklingen på naboarealerne ikke er i modstrid med havnens udviklingsmuligheder
på lang sigt.
Særligt om risikovirksomheder
Der er i medfør af planlovens § 3, stk. 1, fastsat bestemmelser om planlægning af arealanven-
delsen inden for en afstand af 500 meter fra en risikovirksomhed. Bestemmelserne skal sikre, at
kommunalbestyrelsen inddrager risikovurderinger i forbindelse med kommune- og lokalplan-
lægningen omkring risikoanlæg.
Af Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 fremgår i forlængelse heraf
følgende krav til den kommunale planlægning:
Risikoen for større uheld fra risikovirksomheder skal inddrages i planlægningen forud for
fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplanen, hvis arealet ligger in-
den for 500 m eller i en længere nærmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed.
Planlægning af anvendelsen af omkringliggende områder skal ske under hensyntagen til
virksomheder med særlige beliggenhedskrav og risikovirksomheders særlige behov. Kom-
muneplanen skal derudover indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til virk-
somheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige belig-
genhedskrav.
Retlige spørgsmål kan påklages
Det er et retligt spørgsmål, som kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, om lokalplanen
indeholder tilstrækkelige bestemmelser til sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til
støjfølsom anvendelse i strid med planlovens § 15 a, stk. 1.
35
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0036.png
Efter Natur- og Miljøklagenævnets faste praksis er det Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi-
er for den pågældende støjkilde i det pågældende område, som fastsat i Miljøstyrelsens støjvej-
ledninger, der lægges til grund for, hvornår et område efter § 15 a er støjbelastet. Natur- og Mil-
jøklagenævnet stiller ikke krav om, at en lokalplan skal indeholde bestemmelser om konkrete
afskærmningsforanstaltninger,
men i stedet at ”lokalplanen indeholder en udtrykkelig bestem-
melse om, at det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at den fremtidige anvendel-
se ved etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. er sikret mod støjgener (f.eks. formule-
ret som en bestemmelse om, at det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at Miljø-
styrelsens vejledende grænseværdier er overholdt)”
1
.
Landzoneadministrationen
Efter planlovens § 35, stk. 1, må der ikke i landzone foretages udstykning, opføres ny bebyggel-
se eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse eller ubebyggede arealer uden tilla-
delse fra kommunalbestyrelsen, medmindre det ansøgte er omfattet af en af undtagelserne i lo-
vens §§ 36-38. Udgangspunktet er således et krav om forudgående landzonetilladelse til alle
ændringer i det bestående. Hovedformålet med bestemmelsen er at hindre spredt og tilfældig
bebyggelse i det åbne land. Afgørelse om landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, 1. pkt. skal træf-
fes efter en konkret vurdering og afvejning af en lang række overordnede hensyn inden for plan-
lovens rammer. Kredsen af saglige hensyn er bred og omfatter bl.a. planlægningsmæssige hen-
syn, herunder hensynet til jordbrugserhvervet, natur- og landskabshensyn, miljøhensyn og at
undgå en uønsket præcedens.
Efter de gældende regler i § 37 kan overflødiggjorte landbrugsbygninger tages i brug til hånd-
værks- og industrivirksomhed, mindre butikker og én bolig samt lager og kontorformål m.v. Det
er en betingelse, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om-
eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.
Bestemmelsen gælder kun bygninger, der tidligere har været nødvendige for driften af en land-
brugsejendom. En landbrugsbygning, som har forudsat landzonetilladelse som ikke-
erhvervsmæssigt nødvendig, er derfor ikke omfattet af undtagelsen i § 37, ligesom bygninger,
der har tjent andre formål, f.eks. en ridehal, heller ikke er omfattet. Det er ifølge praksis en for-
udsætning, at ejendommen er eller har været noteret i matriklen som landbrugsejendom. Da der
er tale om en undtagelsesbestemmelse fortolkes begrebet ”m.v.” snævert. Undtagelsen er såle-
des begrænset til de virksomheder, som udtrykkeligt er nævnt i loven eller i forarbejderne, eller
som i alt væsentligt må sidestilles hermed. Ifølge praksis omfatter undtagelsen liberale erhverv
og forenings- og fritidsformål i bred forstand, men ikke hotel- og restaurationsvirksomhed eller
etablering af hestepensioner eller hundekenneler m.v.
2.3. Status efter ny planlov
Planlægning for produktionserhverv
Med forslag til lov om ændring af lov om planlægning foreslås det, at kommunalbestyrelsen i
deres planlægning for boligbyggeri, og anden forureningsfølsom anvendelse i eller omkring
havne og andre erhvervsarealer for produktionsvirksomheder, i højere grad skal sikre at potenti-
elle miljøkonflikter undgås. Det skal sikres, at borgernes beskyttelsesniveau fastholdes på
mindst samme niveau som i dag samtidig med, at virksomhedernes drifts- og udviklingsmulig-
heder sikres bedst muligt. Det foreslås, at der udover den nuværende støjbestemmelse tilføjes en
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. juni 2014 - Sagerne NMK-33-02030, NMK-34-00351 og NMK-41-00254. Afgørelse i
sag om Københavns Kommunes vedtagelse af lokalplan 494 og kommuneplantillæg 15 med tilhørende miljørapport for [adresse1]
og afgørelse om VVM-pligt for etablering af kanaler og opfyldning.
http://www.nmknafgoerelser.dk/afgoerelse/nmk20140606-000b?highlight=st%C3%B8j
1
36
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0037.png
bestemmelse, der sikrer at lugt, støv og anden luftforurening inddrages i kommunernes planlæg-
ning for ændret anvendelse på arealer omkring produktionsvirksomheder. Bestemmelsen medfø-
rer, at der i en lokalplan ikke må udlægges et forureningsbelastet areal til miljøfølsom anvendel-
se, medmindre der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af de nødvendige af-
værgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. I
lokalplanen kan der f.eks. stilles krav om at bygningshøjden ikke overstiger den højde, hvor
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt.
Der vil være situationer, hvor der ikke kan findes afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljø-
styrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. I disse tilfælde vil arealerne ikke kunne
anvendes til forureningsfølsom anvendelse.
Kommunerne skal endvidere afgrænse de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal
være forbeholdt produktionsvirksomheder og dermed friholdes for kontorbyggeri og anden mil-
jøfølsom anvendelse. Hensigten er dels at give bedre mulighed for, at eksisterende produktions-
erhverv kan forblive i erhvervsområder samt at fastholde arealer for nye produktionserhverv.
Nationale interesser og indsigelse mod kommunernes planlægning
Med planlovsforslaget fokuseres statens mulighed for at fremsætte indsigelser, således at staten
alene kan komme med indsigelse mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid
med de nationale interesser. Områderne, hvor erhvervsministeren har pligt til at komme med
indsigelse indsnævres, således at begrebet ”overordnede interesser” erstattes af fire fokuserede
nationale interesseområder: Vækst- og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kultur-
arvs- og landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale anlæg. At vækst- og erhvervs-
udvikling bliver en national interesse betyder, at produktions- og landbrugserhvervenes drifts-
og udviklingsmuligheder skal sikres i den kommunale planlægning. Erhvervsministeren vil
kunne gøre indsigelse mod kommunens planlægning, hvis denne har væsentlig betydning for
beskæftigelse og den økonomiske udvikling i landet som helhed. Det kan f.eks. være i tilfælde,
hvor udviklingsmulighederne for eksisterende produktionsvirksomheder begrænses.
Landzoneadministration
Med forslag til lov om ændring af lov om planlægning gennemføres en række generelle lempel-
ser af landzonereglerne. Kommunerne får mulighed for hvert fjerde år i kommuneplanens ret-
ningslinjer at udpege og afgrænse to landsbyer, hvor landzoneadministrationen skal have en
særlig og mindre restriktiv karakter (omdannelseslandsbyer). Ændringen giver ikke kommuner-
ne mulighed for at foretage egentlig byudvikling i landsbyer i landzone, men giver mulighed for
at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyen. En landsby
kan f.eks. omdannes ved, at landsbyens afgrænsning ændres med henblik på, at bebyggelse på
trafikbelastede arealer nedrives, og nye boliger ol. som erstatning for det nedrevne indplaceres.
For at tilgodese hensynet til at skabe vækst og udvikling uden for byerne foreslås det at indføre
en umiddelbar ret til at tage andre overflødiggjorte bygninger i landzone end overflødiggjorte
landbrugsbygninger i brug efter forudgående anmeldelse.. Det gælder eksempelvis nedlagte
mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstationer. Det gælder også overflødiggjorte
boliger i landzonen, dog ikke stuehuset på en landbrugsejendom, jf. landbrugslovens regler.
Bygningerne kan tages i brug til de samme formål som overflødiggjorte landbrugsbygninger,
der åbnes ligeledes mulighed for at indrette liberale erhverv og forenings- og fritidsformål. Det
er også for så vidt angår andre bygninger en betingelse, at virksomheden eller boligen etableres i
bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke
er opført inden for de seneste 5 år. Det er således, ligesom for den gældende bestemmelse i § 37
37
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0038.png
en betingelse, at der er tale om egentlige bygninger, der er egnede til formålet. Bestemmelsen
finder således ikke anvendelse på f.eks. drivhuse, staklader eller presenningshaller, uanset den
tidligere anvendelse af disse. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på udhuse, carporte
og skure. Hvis bygningen har været forladt i længere tid og/eller er så forfalden eller primitiv, at
den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, gælder som hidtil de almindelige regler for
kommunernes landzoneadministration.
2.4. Miljøbeskyttelsesloven m.v. - Regulering af støj, støv, lugt og luftforurening
Beskrivelse af miljøbeskyttelsesloven m.v. er afgrænset til reguleringen af støj, lugt, støv og
anden luftforurening fra virksomheder, hvilket er fokus for udvalgets arbejde.
Miljøbeskyttelsesloven har til formål bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening, dvs. regulering
af kilden til forurening. De største og mest forurenende virksomheder i Danmark skal have en
miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, før de kan anlægges eller påbegyn-
des, og før de kan foretage ændringer eller udvidelser af virksomheden, som medfører forøget
forurening. De godkendelsespligtige virksomhedskategorier fremgår af godkendelsesbekendtgø-
relsen. Virksomheder, der er godkendelsespligtige, er typisk større produktionsvirksomheder,
forsyningsanlæg, forbrændingsanlæg, forlystelsesparker, lufthavne, skydebaner m.m. Enkelte
godkendelsespligtige virksomhedskategorier, f.eks. såkaldte risikovirksomheder, er underlagt
særlige krav til beliggenhed m.v. Det er henholdsvis kommunerne og staten, der er godkendel-
ses- og tilsynsmyndighed for godkendelsespligtige virksomheder, og de er forpligtigede til at
forholde sig til evt. forurening fra virksomheden, før der gives en godkendelse.
For ikke-godkendelsespligtige virksomheder og virksomheder, der ikke er omfattet af en bran-
chebekendtgørelse følger af miljøbeskyttelseslovens § 42, at hvis erhvervsvirksomheder, herun-
der private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion,
medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder støjfrembringelse, kan til-
synsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennem-
førelse af bestemte foranstaltninger. Virksomheder, der kan reguleres efter § 42, er typisk min-
dre virksomheder, restauranter, cafeer, koncertsteder, butikker, fritidsanlæg mm., men også
bygge- og anlægsarbejder, herunder større anlægsarbejder i forbindelse med infrastrukturanlæg.
Der kan endvidere nedlægges forbud efter § 42, hvis miljøpåvirkningerne ikke kan afhjælpes.
Miljøbeskyttelsesloven fastsætter ikke grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforure-
ning, men med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 14 kan miljø- og fødevareministeren til
vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjni-
veau. Miljøbeskyttelsesloven giver ikke mulighed for at fastsætte regler om arealanvendelse
det er derimod i medfør af planloven.
Bedst tilgængelig teknik (BAT)
Det er et grundlæggende krav i miljøbeskyttelsesloven, at forurenende virksomheder skal be-
grænse forureningen, så det svarer til, hvad der kan opnås ved anvendelse af den bedste tilgæn-
gelige teknik, BAT (Best Available Techniques). BAT definerer de teknikker, som giver den
bedste miljøperformance ud fra, hvilke der er økonomisk og teknisk tilgængelige for virksom-
hederne, og er beskrevet i "Bat REFerence documents" (BREF-dokumenter), som vedtages af
EU-kommissionen.
38
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0039.png
BAT-konklusionerne kan omfatte:
Emissionsniveauer, der er forbundet med anvendelse af BAT
Krav til miljøstyringssystemer
Ressourceeffektivitet og -forbrug
Affaldsminimering og genanvendelse
Indretning,håndtering, drift m.m.
BAT-konklusionerne skal anvendes som grundlag for myndighedens vilkårsfastsættelse ved
godkendelse og ved revurdering af virksomhedstyper, der er omfattet af IE-direktivet. I Dan-
mark er disse virksomhedstyper samlet i Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1. Virksomheder-
ne kan selv vælge, hvordan de vil leve op til BAT-kravene, men de skal beskrive, hvordan de
forventer at gøre det.
Mindre forurenende virksomhedstyper er optaget på Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2. For
de mest gængse virksomhedstyper er der fastsat standardiserede vilkår , som tager udgangs-
punkt i BAT. Dette gælder også for enkelte bilag 1-virksomheder. Standardvilkårene sikrer ens-
artethed og forudsigelighed for de berørte virksomheder. Hvis det vurderes, at konkrete stan-
dardvilkår ikke er relevante, kan der afviges fra dem. Dette skal dog altid begrundes. Tilsvaren-
de kan godkendelsen suppleres med andre krav, hvis det vurderes at være nødvendigt.
For godkendelsespligtige virksomheder, der hverken er omfattet af et BREF-dokument eller af
standardvilkår, skal myndigheden anvende kriterierne i Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5
til at fastlægge vilkår som afspejler BAT. Disse kriterier omfatter bl.a.:
Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald.
Anvendelse af mindre farlige stoffer.
Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer,
Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffekti-
viteten.
De pågældende emissioners art, virkninger og omfang.
Oplysninger om miljøgodkendelser
Miljøstyrelsen offentliggør de afgørelser (miljøgodkendelser og VVM-afgørelser), som styrel-
sen træffer, på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. For de virksomheder m.m., hvor
kommunerne er myndighed, vil borgerne i de fleste tilfælde have tilsvarende muligheder for at
se de konkrete miljøgodkendelser på kommunernes hjemmesider.
Fra 1. maj 2016 skal alle nye miljøgodkendelser (statslige og kommunale) offentliggøres på en
fælles portal, Danmarks Miljøadministration (DMA), hvor borgere såvel som andre myndighe-
der har adgang til miljøgodkendelserne. Herudover skal alle tidligere afgørelser for bilag 1 virk-
somheder også offentliggøres på DMA. For bilag 2 virksomheder er det kun nye afgørelser.
DMA rummer data om virksomheder med et stort forureningspotentiale, dvs. udledninger til
luft, vand og jord samt informationer om affald, som har en betydelig miljøpåvirkning. Oplys-
ninger om mindre virksomheder, der ikke kræver en miljøgodkendelse eller tilladelse, findes
også i DMA, primært fordi der er udført et miljøtilsyn på denne type virksomheder. Disse virk-
somheder kan f.eks. være omfattet af en branchebekendtgørelse eller er en såkaldt "§42-
virksomheder" i Miljøbeskyttelsesloven. Portalen giver ikke et samlet overblik over samtlige
virksomheder, der findes i området. Eksempelvis vil pizzeriaer, benzinstationer, renserier m.v.
39
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0040.png
ikke nødvendigvis vises, med mindre myndigheden har været på miljøtilsyn og udarbejdet en
tilsynsrapport.
VVM
Ud over at være omfattet af Miljøbeskyttelseslovens regler, er en lang række af virksomheder
også omfattet af EU's regler om Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Større eller særligt
miljøbelastende virksomheder er på VVM-bekendtgørelsens bilag 1, og for disse er det obliga-
torisk at udarbejde en VVM-redegørelse i forbindelse med etablering og større ændringer. For
virksomheder på bekendtgørelsens bilag 2, skal VVM-myndigheden i hver enkelt sag foretage
en screening af, om projektet er VVM-pligtigt ud fra en række fastlagte kriterier.
I forbindelse med VVM (både screening og selve redegørelsen) sker vurderingen af de kumula-
tive miljøpåvirkninger fra virksomheden på baggrund af de vejledende grænseværdier, og ud fra
en vurdering af, hvorvidt anlægget vil give anledning til lugt, støv og anden luftforurening.
Et vigtigt formål med VVM proceduren er at give offentligheden og myndighederne mulighed
for at komme med forslag eller indsigelser i forbindelse med et projekt eller de vilkår, projektet
kan realiseres under.
Det er som udgangspunkt kommunerne, som laver VVM-redegørelser. Miljøstyrelsen varetager
VVM-screening og VVM-vurdering i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse af en
virksomhed, der er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om forurenende virksomhed og
Miljøstyrelsen ifølge godkendelsesbekendtgørelsen har godkendelseskompetencen.
Miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder
Miljøstyrelsens vejledning ”Ekstern støj fra virksomheder” (støjvejledningen) blev udsendt i
1984 og er fulgt op af efterfølgende tillæg og orienteringer. Støjvejledningen fastlægger vejle-
dende grænseværdier for støj og definerer, hvordan støjbelastningen skal udtrykkes, men be-
skriver også samspillet til arealanvendelsen og giver vejledning om tilsyn, herunder om måle-
metoder m.v.
De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder blev meldt ud i Miljøstyrelsens første
støjvejledning fra 1974, og de blev videreført uden ændringer i den nugældende vejledning fra
1984.
Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening og bruges
først og fremmest i forbindelse med miljøgodkendelser og påbud, men benyttes også ved plan-
lægning og ved behandling af ansøgning om byggetilladelse efter Byggeloven (Byggeloven
beskrives i afsnit 2.5). Der er forskellige vejledende grænseværdier for dag-, aften- og natperio-
den, og støjgrænserne afhænger også af den eller de konkrete områdetyper, der ligger i nærhe-
den af virksomheden, idet forskellige områdetyper
eksempelvis sommerhusområder og blan-
det bolig og erhverv - tillægges forskellig grad af støjfølsomhed. Ved afgørelser om støjforure-
ning indgår både de faktiske og planlagte anvendelser af arealer i nærheden.
De vejledende grænseværdier er ikke bindende støjgrænser og tillader et vist råderum til god-
kendelses- og tilsynsmyndigheder. Det er et almindeligt princip jf. miljøbeskyttelsesloven, at
tilsynsmyndigheden ved anvendelse af påbud og godkendelser skal være opmærksom på, at de
påbudte foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til den aktuelle forureningsrisiko. Der må
således ikke kræves mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt til sikring af miljømæs-
40
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0041.png
sigt forsvarlige forhold. De vejledende grænseværdier for støj skal således som udgangspunkt
følges, medmindre der foreligger en konkret grund til at fravige disse. Der er tale om kriterier
for støj, som efter Miljøstyrelsens faglige vurdering er miljømæssigt acceptabel.
For en række større virksomheder er Miljøstyrelsen miljøgodkendelsesmyndighed, men derud-
over er det den enkelte kommune, der som hovedregel er miljømyndighed i forhold til støj fra
virksomheder, og som ved konkret afgørelse fastsætter den eller de støjgrænser, der skal gælde
for en bestemt virksomhed.
Er der tale om en bestående virksomhed skal kommunen lægge vægt både på støjforureningen,
som vurderes i forhold til de vejledende grænseværdier, og på de tekniske og økonomiske mu-
ligheder, som en bestående virksomhed har for at afhjælpe støjproblemerne (støjafskærmning,
ændrede arbejdsrutiner, vilkår for varetransport m.v.). En kommune kan derfor fastsætte støj-
grænser for en bestående virksomhed, der afviger fra de vejledende grænseværdier, jf. afsnittet
om miljøbeskyttelseslovens grundforudsætning om proportionalitet.
I nogle situationer vælger kommunen at fastsætte driftsvilkår for virksomheden i stedet for støj-
grænser; det kan være enklere både for virksomheden og kommunen at forholde sig til, at f.eks.
døre og vinduer skal være lukkede i perioden kl. 18
07, end til at støjen skal være lavere end
35 dB.
Ved etablering af ny, godkendelsespligtig virksomhed vil kommunerne normalt kræve, at de
vejledende grænseværdier overholdes. Er dette ikke muligt, skal virksomheden normalt henvises
til en anden lokalitet
f.eks. et sted i erhvervsområdet, der ligger længere væk fra støjfølsomme
områder, herunder boligbyggeri.
Udvidelse af virksomheder
Hvis en eksisterende, godkendelsespligtig virksomhed ønsker at udvide, vil godkendelsesmyn-
digheden normalt ikke acceptere, at udvidelsen øger støjbelastningen ud over de vejledende
grænseværdier. Selvom en udvidelse af virksomheden ikke er i strid med bestemmelserne i
kommuneplan eller lokalplan for det område, hvor virksomheden ligger, vil virksomheden nor-
malt ikke kunne forvente at få tilladelse til en øget støjbelastning ud over de vejledende støj-
grænser som følge af udvidelsen. Før en udvidelse af virksomheden kan godkendes, skal plan-
forholdene og den faktiske anvendelse i området undersøges i forhold til evt. ændringer siden
sidste miljøgodkendelse.
Dette har især betydning, hvis kommunerne har planlagt for nye boligområder tættere på virk-
somheden. Uanset at der
efter miljøgodkendelsen er meddelt
planlægges for f.eks. boliger
tættere på virksomheden, gælder de støjgrænser, der er fastsat i miljøgodkendelsen. Men en
sådan planlægning giver et mindre rum til at forøge støjen, fordi afstanden til de nærmeste boli-
ger er blevet formindsket, og fordi området omkring virksomheden har ændret karakter til bo-
ligområde, hvor det måske tidligere var et erhvervsområde. Dermed kan den ønskede udvidelse
af virksomheden vanskeliggøres. Det kan være nødvendigt for virksomheden at etablere støj-
dæmpende foranstaltninger, og har virksomheden ikke mulighed for at gennemføre den nødven-
dige støjdæmpning, kan det i sidste ende betyde, at virksomheden ikke kan gennemføre udvidel-
sen.
Ift. planlagte udvidelser eller ændringer kan miljømyndigheden gøre brug af såkaldte ”rummeli-
ge miljøgodkendelser”. Det kræver dog, at virksomheden kan tilvejebringe tilstrækkelige oplys-
41
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0042.png
ninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til, at godkendelsesmyndigheden kan vurdere
forureningsforholdene og fastsætte de nødvendige vilkår, og at udvidelserne påtænkes gennem-
ført inden for en kortere tidshorisont, typisk 5 år. Der gives ikke rummelighed til aktiviteter, der
overskrider de vejledende grænseværdier. Rummelighed kan ligge i, at en virksomhed har en
støjudsendelse, der ligger under de vejledede grænseværdier, men at miljøgodkendelsen angiver
de vejledende grænseværdier. Virksomheden har således ”rum” til at
udvide eller forøge pro-
duktionen op til de vejledende grænseværdier. Miljømyndigheden har hjemmel til at fastsætte
skrappere grænseværdier end de vejledende, men det er imidlertid Miljøstyrelsens oplevelse, at
miljømyndigheden typisk anvender de vejledende grænseværdier for støj, uanset om virksom-
heden evt. kan præstere bedre.
Etablering af nye boliger i nærheden af virksomheder og proportionalitetsprincippet i forhold
til støj
Etableres eller planlægges der for boliger på støjbelastede arealer, betyder det ikke automatisk,
at virksomheden må nedbringe støjen, så de vejledende grænseværdier for boliger overholdes.
Inden for en miljøgodkendelses retsbeskyttelsesperiode på 8 år, kan virksomhedens vilkår kun
ændres under særlige forudsætninger, og herunder falder ikke ændrede planforhold i virksom-
hedens omgivelser. Efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden har tilsynsmyndigheden mulighed
for, henholdsvis pligt til at revurdere miljøgodkendelsen og træffe afgørelse om, hvorvidt virk-
somheden skal foretage støjdæmpende foranstaltninger. I sin afgørelse skal kommunen foretage
en afvejning mellem på den ene side de beskyttelsesmæssige hensyn over for naboerne og på
den anden side den samfundsmæssige nytte af virksomheden og dens tekniske og økonomiske
muligheder for at dæmpe støjen jf. proportionalitetsprincippet.
For virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige eller omfattet af en branchebekendtgørelse
skal tilsynsmyndigheden ud fra samme afvejninger vurdere (f.eks. efter klage fra omkringboen-
de), om der skal udstedes et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 til den pågældende eksi-
sterende virksomhed, hvis virksomheden medfører væsentlig forurening.
Hvis kommunen vurderer, at det ikke er muligt at dæmpe støjen så meget, at de vejledende støj-
grænser kan overholdes, kan kommunen træffe afgørelse om, at virksomheden skal dæmpe stø-
jen til et niveau over de vejledende støjgrænser. Virksomheden kan således få lempede vilkår i
forhold til de vejledende støjgrænser, selvom det i praksis betyder vanskeligere ”livsbetingelser”
for virksomheden, som skal dæmpe støjen til det fastlagte niveau.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser
KL har tidligere oplyst, at de finder, at Natur- og Miljøklagenævnets praksis udelukker kommu-
nernes muligheder for at yde lokale skøn. Miljøstyrelsen har tidligere gennemgået de af KL
indsendte eksempler på dette. Af afgørelserne fremgik det, at nævnet enten stadfæstede kom-
munens afgørelse, eller at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse skyldtes, at kommunerne ikke
havde givet den fornødne begrundelse for, hvorfor der har været grundlag for at afvige fra de
vejledende grænseværdier. Begrundelsen skal omfatte en konkret miljømæssig vurdering, der
tager hensyn til såvel virksomhedens tekniske og økonomiske muligheder for at dæmpe støjen
og den samfundsmæssige nytte af virksomhedens aktiviteter som de omboendes behov for ac-
ceptable støjforhold i omgivelserne.
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at Natur- og Miljøklagenævnet kan acceptere lempede vilkår i
forhold til de vejledende støjgrænser, men at den økonomiske og tekniske vurdering er afgøren-
de for vurderingen af den konkrete sag.
42
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0043.png
Planloven og sammenhængen til Miljøstyrelsens støjvejledninger
Planloven indeholder forbud mod at planlægge for støjfølsom anvendelse på støjbelastede area-
ler. Bestemmelserne om støjbeskyttelse har til formål at sikre, at der som udgangspunkt ikke
udlægges ny bebyggelse, hvor boligerne og borgerne bliver belastet med uacceptabel støj,
medmindre boligerne m.m. kan sikres mod støjgener - f.eks. gennem afskærmningsforanstalt-
ninger såsom støjskærm etc. Samtidig medvirker reglerne i planloven til, at eksisterende virk-
somheders virke ikke begrænses, som følge af byudviklingen, og at konflikter mellem borgere
og virksomheder undgås.
Ændringen af planloven i 2007, som muliggjorde en fornyelse af eksisterende støjbelastede
boligområder i form af planlægning for nye boliger og blandede byfunktioner blev fulgt op af
tillæg til Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj fra virksomheder og om støj fra jernbaner,
og desuden i den ny vejledning om støj fra veje. I vejledningerne blev der fastsat vejledende
grænseværdier for støj indendørs i boligerne med åbne vinduer, dvs. til brug for de situationer,
hvor der var blevet åbnet mulighed for etablering af boliger på støjbelastede arealer. Forudsæt-
ningen om åbne vinduer skyldes hensynet til beboernes mulighed for en naturlig ventilation
uden uacceptabel støjbelastning til følge. For udendørs opholdsarealer benyttes de vejledende
grænseværdier for virksomheder fra 1984. Ændringerne i planloven medførte ingen ændringer i
miljøbeskyttelsesloven.
For en række specifikke brancher og aktiviteter er støjen reguleret ved bekendtgørelse udstedt i
medfør af miljøbeskyttelsesloven. Der er således udstedt bekendtgørelser for henholdsvis vind-
møller, hurtigfærger, forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner, og maskinværk-
steder. I disse er der fastsat henholdsvis vejledende og bindende grænseværdier for støj (binden-
de grænseværdier findes i vindmøllebekendtgørelsen), som myndigheden skal anvende eller
tage udgangspunkt i. For autoværksteder er der fastsat bindende afstandskrav og ikke grænse-
værdier for støj.
Regulering af lugt fra virksomheder
Lugtgener fra virksomheder reguleres via vilkår i miljøgodkendelser, dog ved eventuelt § 42-
påbud, hvis der er tale om en ikke-godkendelsespligtig virksomhed. Regulering af lugt fra
punktkilder sker ved hjælp af lugtgrænseværdier, mens diffuse lugtkilder reguleres via krav til
indretning og drift.
Miljøstyrelsens vejledning om lugtgener fra virksomheder indeholder vejledende lugtgrænse-
værdier for boligområder i form af et interval på 5-10 lugtenheder (LE)/m3. I industriområder
og decideret åbne landområder kan lugtgrænseværdien i visse tilfælde lempes med en faktor 2-
3. Overholdelse af lugtgrænseværdier skal normalt ske i 1�½ meters højde, men hvis mennesker
opholder sig i højere bygninger, gælder grænseværdien også i den højde, hvor mennesker kan
bliver udsat for lugtgener. Dokumentation for overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende lugt-
grænseværdier sker ved spredningsberegninger ved hjælp af OML-modellen (Operationel Me-
teorologisk Luftkvalitetsmodel).
Etablering af nye boliger i nærheden af virksomheder og proportionalitetsprincippet i forhold
til lugt
Lugtgrænseværdier er immissionsgrænseværdier, som virksomheden skal overholde i boligom-
råder m.v.
43
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0044.png
Etablering af nye boliger i nærheden af en virksomhed kan, afhængig af beliggenheden i forhold
til virksomheden, betyde, enten at virksomheden skal investere i nye eller supplerende renseløs-
ninger og/eller afkast for at overholde lugtgrænseværdien ved de nye boliger, eller at den kan
miste sit råderum til at udvide virksomheden.
Ligesom for støj gælder, at en miljøgodkendelse har en retsbeskyttelsesperiode på 8 år, jf. af-
snittet Etablering af nye boliger i nærheden af virksomheder og proportionalitetsprincippet i
forhold til støj ovenover.
Regulering af støv og anden luftforurening fra virksomheder
Regulering af støv- og anden luftforurening fra punktkilder (immissioner) sker ved hjælp af
krav til overholdelse af vejledende grænseværdier (B-værdier), mens diffuse lugtkilder f.eks. fra
åbne porte m.v. reguleres via krav til indretning og drift. Støv og anden luftforurening fra virk-
somheder reguleres via vilkår i miljøgodkendelser, dog ved eventuelt § 42-påbud, hvis der er
tale om en ikke-godkendelsespligtig virksomhed, med undtagelse af virksomheder omfattet af
maskinværkstedsbekendtgørelsen, som indeholder krav om overholdelse af relevante B-værdier.
Miljøstyrelsens vejledende B-værdier (B-værdi vejledningen) regulerer immissioner af støv og
anden luftforurening fra skorstene og afkast. B-værdier (bidragsværdier) er den enkelte virk-
somheds samlede maksimal tilladelige bidrag til tilstedeværelse af forurenende stof i omgivel-
serne. B-værdier for støv og anden luftforurening er udendørs grænseværdier, som skal overhol-
des udenfor virksomhedens skel uanset virksomhedens beliggenhed.
Etablering af nye højere bebyggelser (etageejendomme, kontorer, fabrikslokaler m.v.) i nærhe-
den af en virksomhed kan betyde, enten at virksomheden skal investere i nye eller supplerende
renseløsninger og/eller i afkast for at overholde B-værdier i højden for den nye bebyggelse, eller
at den mister sit råderum til at udvide virksomheden.
Grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforurening fra virksomheder
I det følgende redegøres for det faglige grundlag for Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier
for støj og lugt, støv og anden luftforurening fra virksomheder, som de fremgår af henholdsvis
støjvejledningen, lugtvejledningen og B-værdi-vejledningen.
Fagligt grundlag for nuværende lugtgrænseværdier
Lugtgrænseværdierne i den nuværende lugtvejledning fra 1985 blev i sin tid fastsat ud fra Mil-
jøstyrelsens hidtidige praksis i konkrete afgørelser, hvor tilsvarende grænseværdier havde været
anvendt og givet acceptable vilkår for virksomhederne og sikret de omkringboende mod væsent-
lige gener. Desuden viste erfaringer fra ind- og udland, at lugtgrænser på 5-10 LE/m3 i alminde-
lighed giver tilfredsstillende forhold.
Fagligt grundlag for nuværende B-værdier
Miljøstyrelsens vejledende B-værdier for støv og anden luftforurening fremgår af B-værdi-
vejledningen. B-værdier har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og gener
fra luftforureningen. Derfor fastsættes B-værdier ud fra et generelt ønske om at begrænse luft-
forurening fra virksomheder og at opnå et højt beskyttelsesniveau - det vil sige, at beskyttelsen
både skal omfatte særligt følsomme grupper og tage hensyn til, at der er tale om vedvarende
udsættelse. B-værdier skal derfor betragtes som en sikkerhedsgrænse og ikke en faregrænse.
Fagligt grundlag for nuværende støjgrænseværdier
44
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0045.png
De vejledende grænseværdier for støj, som de fremgår af Miljøstyrelsens vejledning ”Ekstern
støj fra virksomheder” fra
1984, er et udtryk for en støjbelastning, som efter Miljøstyrelsens
faglige vurdering er miljømæssigt acceptabel. Grænseværdierne er fastsat ud fra en afvejning
mellem de virkninger, som støjen har på mennesker, og samfundsøkonomiske hensyn. Typisk
vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau, hvor omkring 10 - 15 % (de mest støj-
følsomme) angiver at være stærkt generet af støjen.
Det skal bemærkes, at de vejledende grænseværdier alene er møntet på den enkelte virksomheds
bidrag til støjen i omgivelserne, således at den totale støj generelt kan være højere. Der kommer
både støj fra andre virksomheder og støj fra andre støjkilder
især fra trafikken.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj ligger på linje med de tilsvaren-
de grænseværdier i de lande, vi normalt sammenligner os med, bl.a. Tyskland og Sverige. De
ligger også på linje med de seneste anbefalinger fra WHO (Night Noise Guidelines for Europe,
2009), som er baseret på en analyse af forskning inden for støjens påvirkning af søvn og sund-
hed.
Natur- og Miljøklagenævnet har siden 1984 afgjort adskillige klagesager med udgangspunkt i
vejledningen, dvs. at klagenævnet har taget udgangspunkt i, at de vejledende grænseværdier for
støj er udtryk for et generelt acceptabelt støjniveau. Vejledningen kan derfor siges at have dan-
net administrativ praksis. Højesteret har endvidere i en dom (U.2005.34911) stadfæstet, at myn-
digheden i sin afgørelse om støj fra en virksomhed skal benytte vejledningens områdekategori-
er, hvor der er fastsat forskellige vejledende støjgrænser afhængigt af områdetypen. De vejle-
dende grænseværdier for virksomhedsstøj er følgende:
Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder: 40 dB dag, 35 dB af-
ten/weekend, 35 dB nat
Boligområder for åben og lav boligbebyggelse: 45 dB dag, 40 dB aften/weekend, 35 dB
nat
Etageboligområder: 50 dB dag, 45 dB aften/weekend, 40 dB nat
Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne): 55 dB dag,
45 dB aften/weekend, 40 dB nat
Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder: 60 dB dag, 60 dB
aften/weekend, 60 dB nat
Erhvervs- og industriområder: 70 dB dag, 70 dB aften/weekend, 70 dB nat
Dag er: mandag-fredag kl. 7-18, lørdag kl. 7-14
Aften/weekend er: mandag-fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14-22 og søn- og helligdage kl. 7-22
Nat: alle dage kl. 22-07
Vejledning om støj fra veje og jernbaner
Miljøstyrelsen har også udgivet en vejledning for vejstøj og støj fra jernbaner. Formålet med
disse to vejledninger er at inddrage hensynet til beskyttelse mod støj på alle relevante niveauer i
planlægningen for på den måde at sikre, at der sker en planlægning, der forebygger og reducerer
generne fra vejstøj og togstøj.
De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er primært til planlægningsbrug og anvendes ved
planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men lægges også til grund, når man
skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje.
45
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0046.png
Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke hjemmel til, at miljømyndigheder ved påbud eller lig-
nende kan gribe ind over for støj fra vejtrafik eller køreplanlagte jernbaneaktiviteter. Støjulem-
per fra veje søges i stedet imødegået ved planlægning. Pga. stor efterspørgsel efter nye boliger
ved de større byer, udlægger kommunerne imidlertid nye boligområder tæt på større veje, til
trods for at boligerne risikerer at blive støjbelastede over de vejledende grænseværdier efter kun
få års trafikstigninger.
Ved den vejledende grænseværdi for boligområder på 58 dB er 9 % stærkt generet af støj fra
vejtrafik. Hvis støjen er lavere end de vejledende grænseværdier, vil kun en mindre del af be-
folkningen opleve støjen som generende, og den forventes at have begrænsede helbredseffekter.
De vejledende grænseværdier er fastsat i forhold til udendørs støjniveau og skelner ikke mellem
de forskellige typer af veje, hvilket følger den internationale praksis på området.
Støjgrænserne er angivet som Lden, der er støjens døgnvægtede årsmiddelværdi. Støjen fra af-
tenperioden (kl. 19
22) tillægges et genetillæg på 5 dB, og støjen i natperioden (kl. 22
07)
får et genetillæg på 10 dB, inden middelværdien beregnes.
Støjgrænserne for vejstøj er:
Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingplad-
ser): 53 dB
Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcamping-
pladser): 58 dB
Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 58 dB
Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 dB
Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB.
Op mod 723.000 boliger i Danmark er udsat for vejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænse-
værdi på 58 dB. Heraf er ca. 141.000 boliger stærkt støjbelastet med et støjniveau på 10 dB
højere end grænseværdien eller endnu højere (2012-tal). I 2017 gennemføres en ny kortlægning
af antallet af støjbelastede boliger. Resultatet forventes offentliggjort i efteråret 2017.
Miljøstyrelsens andre vejledninger om regulering af støj
Miljøstyrelsens har med ophæng i miljøbeskyttelsesloven udarbejdet en række andre bekendtgø-
relser og vejledninger, der fastsætter rammerne for regulering af støj fra andre aktiviteter, f.eks.
støj fra forlystelsesparker, motorsportsbaner, skydebaner, vindmøller, hurtigfærger m.v. Støjvej-
ledningerne og bekendtgørelserne indeholder grænseværdier for støj og definerer, hvordan støj-
belastningen skal udtrykkes, men vejledningerne beskriver også samspillet til arealanvendelsen
og giver vejledning til myndighedernes godkendelse og tilsyn, herunder målemetoder m.v.
Grænseværdierne er - med undtagelse af støjgrænserne for vindmøller og Forsvarets øvelsesom-
råder - vejledende og kan af myndighederne efter en konkret vurdering fraviges i en godkendel-
se eller i et påbud efter miljøbeskyttelsesloven.
Beskyttelsesniveau for borgerne for forskellige typer af støjbelastning fra virksomheder, veje,
jernbaner, lufthavne m.fl.
De vejledende og bindende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen
vurderer, er miljømæssigt acceptabel. Idet grænseværdierne tilstræbes at afspejle genevirknin-
gen af støjen, kan grænseværdierne for forskellige støjtyper være meget forskellige, men gene-
relt set svarer grænseværdierne til, at 10-15 % af en normalbefolkning vil opleve en støjbelast-
ning, der svarer til grænseværdien, som stærkt generende, uanset om der er tale om virksom-
hedsstøj, støj fra veje, lufthavne, jernbaner, m.fl.
46
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
For nogle typer af støj
f.eks. fra veje, jernbane og flytrafik - er der lavet større geneundersø-
gelser af befolkningen, mens der for andre typer af støj - f.eks. støj fra virksomheder - er fastsat
vejledende grænseværdier ud fra myndighedernes faglige vurdering og tidligere praksis. Hvad
angår støj fra virksomheder er der både administrativ praksis og erfaringer, der viser, at grænse-
værdierne ligger på et fornuftigt niveau i forhold til genepåvirkningen af befolkningen.
De vejledende og bindende grænseværdier, der er fastsat af Miljøstyrelsen, gælder generelt for
det udendørs støjniveau. Det hænger sammen med, at mennesker skal kunne opholde sig inden-
dørs med åbne vinduer og udendørs på deres ejendom uden at blive generet af en uacceptabel
støjbelastning. Derudover er det væsentligt lettere at håndhæve udendørs støjgrænser, idet det
indendørs støjniveau i høj grad vil afhænge af bygningens konstruktion og tilstand og dermed
variere fra bolig til bolig for samme udendørs støjniveau. Desuden vedrører Miljøbeskyttelses-
lovens indgrebsmuligheder den fra virksomheder udsendte støj, der har en veldefineret sam-
menhæng med det udendørs støjniveau hos naboer, mens det indendørs støjniveau som nævnt
afhænger af boligens konstruktion og tilstand, der ikke bør være afgørende for indgrebsmulig-
heden over for en konkret virksomhed eller aktivitet.
Når der er fastsat forskellige støjgrænser og støjværdier i de forskellige vejledninger og be-
kendtgørelser hænger det sammen med, at der anvendes forskellige indikatorer for forskellige
støjtyper, der bl.a. afhænger af støjens karakter, der kan være vidt forskellig fra støjkilde til
støjkilde. Eksempelvis har støj fra vindmøller en karakteristisk susende lyd, der varierer med
vingernes rotation gennem luften og kan forekomme hele døgnet rundt, mens støj fra veje varie-
rer meget i styrke hen over døgnet afhængig af trafikintensiteten.
Nogle virksomheder og skydebaner har meget høje enkeltstående impulser af støj, som vejstøj
og vindmøller ikke har. Støj fra nogle containerhavne vil ofte have et højt jævnt niveau af lav-
frekvent støj fra de skibe, som ligger til kaj. Dette kan være særligt generende i nattetimerne.
Også for hurtigfærger er det især lavfrekvent støj, der har betydning for den oplevede gene,
hvorfor der anvendes en særlig indikator for lavfrekvent støj.
Generelt anvendes den indikator, der erfaringsmæssigt giver det bedste billede af den pågæl-
dende støjtypes genevirkning. Støjgrænserne for trafikstøj er eksempelvis angivet som støjens
døgnvægtede årsmiddelværdi, hvor støj i aften- og natperioder vægtes højere end støjen om
dagen. Støj fra virksomheder vurderes derimod som støjens middelværdi over et afgrænset tids-
rum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten �½ time). Hvis støjen indeholder tydeligt
hørbare toner eller impulser skal man lægge 5 dB til det ækvivalente støjniveau for at bestemme
støjbelastningen. For skydebaner er det alene støjens maksimale impuls niveau, der vurderes,
som er en middelværdi over 35 millisekunder.
Den forskelligartede karakter af forskellige typer af støj afspejler sig i, at genevirkningen af
forskellige støjtyper ved samme støjniveau kan være meget forskellig. Genevirkningen afhæn-
ger derudover også af de omstændigheder under hvilke støjen opleves (herunder baggrundsstø-
jens styrke) og af en række psykoakustiske faktorer som f.eks. opfattelse af støjens nødvendig-
hed, indflydelse på støjens opståen, forventning om støjfrihed, formodning om sundhedsskade-
lige effekter m.m.
47
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0048.png
Beskyttelsesniveauet defineres af størrelsen af en grænseværdi samt den kontekst, som grænse-
værdien og reguleringen af støjen indgår i, dvs. den eller de situationer som grænseværdierne er
gældende for.
Støj og helbredsmæssige konsekvenser
Sammenhængen mellem støj og helbredsmæssige konsekvenser er i særlig grad undersøgt i
forhold til trafikstøj, hvorimod støj fra virksomheder
efter Miljøstyrelsens viden - ikke er un-
dersøgt nærmere i Danmark.
Flere danske og udenlandske undersøgelser bekræfter, at trafikstøj påvirker helbredet negativt
og medfører omkostninger for samfundet, blandt andet på grund af for tidlig død, tabt livskvali-
tet og øgede udgifter i sundhedsvæsenet. Hvad angår helbredsmæssige konsekvenser ved trafik-
støj har studier påvist at:
Trafikstøj øger risikoen for blodprop i hjertet. Øges trafikstøjen med 10 dB, øges risikoen
for blodprop med 6-8 %
Trafikstøj øger risikoen for forhøjet blodtryk. Studier viser at øges trafikstøjen md 5 dB,
øges risikoen for forhøjet blodtryk med 3 %. Dertil kommer forøget risiko for slagtilfælde
Trafikstøj ved skoler kan føre til dårligere læseforståelse og hukommelse blandt børn.
Støjen påvirker muligvis risikoen for andre folkesygdomme som diabetes og visse kræft-
former
Det vurderes, at der årligt kan konstateres 330 nye tilfælde af blodprop i hjertet og 600 nye slag-
tilfælde, som kan tilskrives vejtrafikken. Til sammenligning blev 167 mennesker dræbt i trafik-
ken i 2015.
Det må formodes, at støj fra virksomheder og andre støjkilder som f.eks. lufthavn og togstøj
også vil kunne have negative helbredsmæssige konsekvenser, men det er et område, der kræver
yderligere forskning.
Verdenssundhedsorganisationen WHO arbejder på en større rapport om helbredskonsekvenser
af støj og forventes i april 2017 at komme med retningslinjer/anbefalinger til grænser for støj,
formentlig særligt trafikstøj, men ikke industristøj.
2.5. Husdyrgodkendelsesloven
Reguleringen af støj- og lugtgener fra husdyrbrug sker hovedsagelig i forbindelse med, at der
søges om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget. Reguleringen omfatter bl.a. en
række faste afstandskrav. Ved behandlingen af ansøgningen om etablering, udvidelse eller æn-
dring vurderer kommunen omfanget af støj- og lugtgener som følge af det ansøgte, og stiller
vilkår i husdyrbrugets miljøgodkendelse med henblik på at begrænse generne.
Kommunerne har desuden mulighed for at give påbud om at nedbringe støj- eller lugtgener fra
eksisterende husdyrbrug. I praksis er det dog meget begrænset, hvilke krav det er muligt at stille
til eksisterende husdyrbrug, særligt når det drejer sig om lugtgener, fordi der er begrænsede
tekniske muligheder for at begrænse lugtemissionen.
Gældende regler og praksis for regulering af støjgener fra husdyrbrug
Begrænsning af støjgener hos naboer er et af de hensyn, som skal varetages ved miljøgodken-
delse af husdyrbrug. Efter § 13 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (som er udstedt i medfør
af husdyrgodkendelsesloven), skal kommunen ved miljøgodkendelse af husdyrbrug således
48
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0049.png
fastsætte vilkår for husdyrbrugets etablering og drift til bl.a. begrænsning af støjgener for nabo-
erne fra husdyrbrugets anlæg. Ved ”anlæg” forstås driftsbygningerne.
Natur- og Miljøklagenævnet følger en fast praksis, hvorefter kommunen ved behandlingen af
ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug skal anvende ”Miljøstyrelsens vejledning nr.
5/1984 om ekstern støj fra virksomheder” ved fastsættelse af vilkår i forhold
til at begrænse
støjgener fra et husdyrbrug.
Det gælder i øvrigt generelt ved kommunernes fastsættelse af vilkår til at begrænse støjgener fra
husdyrbrug, at vilkårene for landbrugsdrift omfatter al støj fra et husdyrbrug, dvs. også støj fra
andet end faste, tekniske installationer. Vilkår om støj skal derfor gælde al støj fra landbrugs-
drift, men kun støjen fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel. Dvs. ikke støj fra
f.eks. markdriften.
Fagligt grundlag for reguleringen af støjgener fra husdyrbrug
For redegørelse for det faglige grundlag henvises til afsnittet om miljøbeskyttelsesloven, idet
praksis for fastsættelse af støjgrænser for både husdyrbrug og industrivirksomheder stammer fra
”Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder”.
Gældende regler og praksis for regulering af lugtgener fra husdyrbrug
På området for miljøregulering af husdyrhold reguleres lugtgener dels via faste afstandskrav,
dels via beregnede lugtgeneafstande. Sidstnævnte beregnes på baggrund af fastsatte lugtkriteri-
er, standardtal for lugtemission og en fastlagt spredningsmodel for lugt.
Spørgsmålet om regulering af lugtgener fra husdyrbrug var en del af den politiske aftale i 2006,
der var grundlag for husdyrgodkendelsesloven, og lugtkriterierne fremgår direkte af lovbe-
mærkningerne (L55), jf. nedenfor under ”Beregnede geneafstande”. L55 blev vedtaget af V, DF,
KF og RV.
Faste afstandskrav
For dyrehold over en vis størrelse gælder der faste afstandskrav for alle etableringer, udvidelser
og ændringer, der må forventes at påvirke miljøet. De faste afstandskrav gælder når dyreholdet
er over grænsen for såkaldt ”erhvervsmæssigt dyrehold”, hvor der kun skal et ganske lille antal
dyr til, som f.eks. 2 køer med kalve eller 30 høns. Som minimum skal der være 50 meter til
nabobeboelse m.v. For nogle typer af dyrehold (kødædende pelsdyr, typisk mink, samt hunde)
er der fastsat længere afstandskrav (op til 400 meter), fordi disse dyretyper erfaringsmæssigt
giver større gener, hovedsageligt i form af enten lugt eller støj. Kommunernes praksis for di-
spensation fra de faste afstandskrav er forholdsvis restriktiv, ligesom Natur- og Miljøklagenæv-
nets afgørelse er forholdsvis restriktiv.
De faste afstandskrav fremgår af husdyrgodkendelseslovens §§ 6 og 8, §§ 4-7 i bekendtgørelse
om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen)
og § 3 i bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. Fra 1. januar 2017 indgår afstandskrav for pels-
dyrfarme dog i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Beregnede geneafstande
Det er fagligt anerkendt, at lugtemission og -immission kan måles i enheden europæiske lugten-
heder, forkortet ”OU” for ”odour units”. I den sammenhæng anviser lovbemærkningerne til L
55, at der ved vurdering af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse af et husdyrbrug skal
49
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0050.png
anvendes følgende grænseværdier for lugtgener: 5 OU pr. m
3
i forhold til byzone eller sommer-
husområde m.v., 7 OU pr. m
3
i forhold til samlet bebyggelse i landzone, der i lokalplan er udlagt
til boligformål m.v., og 15 OU pr. m
3
i forhold til enkeltboliger. Ud fra oplysningerne i ansøg-
ningen om bl.a. dyr og staldtyper foretages en modelberegning af lugtemission og lugtspred-
ning, og på baggrund af denne ses hvor lang den såkaldte ”geneafstand” er for forskellige typer
nabobeboelser m.m.
Lovbemærkningerne til L55 udgør også bindende anvisninger for, at det er fastsat i husdyrgod-
kendelsesbekendtgørelsens bilag 3, at lugtgenerne skal beregnes efter både Miljøstyrelsens lugt-
vejledning og den såkaldte FMK-model fra 2002
2
. Der skal anvendes den beregning, der resul-
terer i den længste geneafstand i forhold til naboer m.v.
Der skal uanset den anvendte model til at udmåle afstande i forhold til lugtgener beregnes en
vægtet gennemsnitsafstand mellem naboer m.v. i forhold til staldanlæggene, som et husdyrbrug
oftest vil have flere af. Hvis den herved beregnede geneafstand er større end den faktuelle af-
stand, skal kommunen give afslag til den ansøgte husdyrproduktion.
Dog gælder det som undtagelse, at kommunen alligevel vil kunne meddele tilladelse eller god-
kendelse af et husdyrbrug, hvis det kan påvises, at den ansøgte husdyrproduktion vil medføre
uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion, samtidig med at afstanden til
naboer m.v. skal være længere end 50 pct. af den beregnede geneafstand.
Fagligt grundlag for reguleringen af lugtgener fra husdyrbrug
Reguleringen af lugt fra husdyrbrug sker ud fra en afvejning mellem de virkninger, som lugt har
på mennesker, og samfundsøkonomiske hensyn. Det indgår herunder i afvejningen, at landbru-
gets arbejdsplads er ”ude på landet”, og at beboere i landzone derfor må acceptere flere gener
fra landbrug end f.eks. beboere i byzone.
Måling og beregning af lugt
Lugtemission og -immission
kan måles i ”odour units” (OU). Emissionen
måles som antal OU
pr. sekund og immissionen, dvs. lugtkoncentration ved f.eks. en nabobeboelse, måles som antal
OU pr. m
3
.
Når der er tale om lugt fra et eksisterende husdyrbrug, vil det kunne lade sig gøre at måle lugt-
koncentrationen, men det er langt fra simpelt. Der er dog fortrinsvis brug for at kunne vurdere
eventuelle lugtgener allerede inden et husdyrbrug etableres, udvides eller ændres, f.eks. som en
del af sagsbehandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelse. Til brug for disse vurderinger
bruges standardværdier for lugtemission fra de forskellige dyretyper og staldsystemer og en
spredningsmodel, som estimerer hvor stor lugtkoncentrationen bliver ved nabobeboelser og
byzonegrænser m.m..
Værdierne for emissionen af OU er baseret på særlige lugtforsøg på bedrifter inden for de for-
skellige driftsgrene (svin, kvæg, mink m.v.), idet standardtallene for lugtemission kommer fra
forsøg i Danmark, Nederlandene og Tyskland. Som spredningsmodel anvendes den såkaldte
”OML-model” fra Aarhus Universitet.
2
Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj 2002
50
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0051.png
FMK-modellen indgår også i sagsbehandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelse, bygger på
data, der sammenlignet med Miljøstyrelsens model er forældede. Det var en politisk beslutning i
forbindelse med indførelsen af husdyrgodkendelsesloven i 2006, at FMK-modellen fortsat skul-
le anvendes, hvis geneafstanden beregnet efter denne model var længere end beregnet efter Mil-
jøstyrelsens model, så ingen naboer ville blive stillet ringere ved husdyrgodkendelseslovens
ikrafttrædelse.
2.6. Byggeloven
Byggeloven har bl.a. til formål at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frem-
byder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Det fremgår
af Byggeloven, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af
bebyggelse med hensyn til varetagelse af disse hensyn.
Bygningsreglementet
Bygningsreglementet regulerer generelt kun inden for den ejendom, hvorpå et byggearbejde
gennemføres. En ansøgning om byggetilladelse til et byggeri, en benyttelsesændring eller en
ombygning vil således ikke kunne medføre krav til bygninger, som ligger uden for den ejendom,
som ansøgningen vedrører.
Der vil ikke med hjemmel i byggeloven kunne stilles skærpede krav til en eksisterende, lovlig
opført bygnings støjisolering eller krav om støjreducerende tiltag, hvis der i den eksisterende
bygnings nærhed opføres mere støjfølsomme bygninger som f.eks. boliger. Der kan således
alene stilles krav til det byggeri, der skal opføres eller ombygges.
Bygningsreglementets bestemmelser vedr. det akustiske indeklima
Bygningsreglementet stiller krav til det akustiske indeklima i bygninger, herunder boliger og
lignende bygninger benyttet til overnatning samt andre bygninger end boliger mv.
I kapitel 6.4.1, stk. 1 stiller bygningsreglementet krav til, at bygninger skal planlægges, projek-
teres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold.
For så vidt angår eksterne støjkilder, så regulerer bygningsreglementet i udgangspunktet alene
udformningen af bygninger i forhold til støj fra trafik og jernbane samt støj fra bygningens egne
udvendige installationer. Bygningsreglementets bestemmelser er således udarbejdet ud fra den
forudsætning, at placeringen af bygninger i forhold til deres anvendelse samt støj fra virksom-
heder reguleres i anden lovgivning, herunder planloven og miljølovgivningen.
Ved kommunernes byggesagsbehandling af ansøgninger om byggetilladelse skal de jf. byg-
ningsreglementets kapitel 1.10 undersøge, om byggeriet er i strid med anden lovgivning, herun-
der planloven, inden der kan gives byggetilladelse. I praksis betyder det, at kommunen blandt
andet skal undersøge, om det ansøgte byggeri er i strid med kommuneplanen eller en lokalplan,
hvor der f.eks. kan være krav til byggeriets omfang og udseende, mulige anvendelse og støjni-
veauer.
For boliger og lignende bygninger stilles der i bygningsreglementets kapitel 6.4.2, stk. 1, krav
til, at boliger og lignende bygninger samt deres installationer udformes, så de der opholder sig i
bygningerne, ikke generes af lyd fra rum i tilgrænsende bolig- og erhvervsenheder, fra bygnin-
gens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner.
51
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0052.png
Denne bestemmelse skal sikre, at de som opholder sig i bygningen ikke generes af lyd fra byg-
ningens egne installationer, andre bolig- og erhvervsenheder i samme bygning samt fra nærlig-
gende veje og jernbaner. I praksis er dette et samspil af krav til installationers lydniveau, krav til
lydisolering mellem bygningens enheder (bolig til bolig og bolig til erhverv) og endeligt krav til
lydisolering af klimaskærmen i forhold til trafikstøj og bygningens udvendige installationer.
Denne bestemmelse regulerer ikke lydisolering i forhold til støj fra virksomheder på andre ejen-
domme.
I bygningsreglementet angives der i vejledningsteksten, at funktionskravet anses for opfyldt, når
bygningen projekteres efter de grænseværdier, som er angivet i DS 490, Lydklassifikation af
boliger. Grænseværdierne i DS 490 er relateret til rum med lukkede vinduer og døre. For så vidt
angår støj fra tekniske installationer henvises også til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier,
for opfyldelse af kravet.
Endeligt stilles der bygningsreglementets kapitel 6.4.2., stk. 3, krav til, at tekniske installationer
ikke giver et generende støjniveau umiddelbart uden for bygningernes vinduer og på rekreative
arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende.
Hensynene bag bestemmelsen er komfort og sundhed for de personer, der har åbne vinduer eller
som opholder sig på en altan eller andre rekreative arealer på eller i forbindelse med bygningen.
For nybyggeri regulerer bestemmelsen primært støjniveauet fra bygningens egne installationer.
Hvis der er tale om en eksisterende bygning, hvor der f.eks. ansøges om byggetilladelse til op-
sætning af altaner, er det den umiddelbare vurdering, at denne bestemmelse vil kunne anvendes
til at stille betingelser til f.eks. altanens udformning i forhold til bygningens støjmæssige god-
kendte forhold. En evt. retspraksis på området er dog ikke undersøgt nærmere.
Ændring af den tekniske byggesagsbehandling
Det fremgår af ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, at der skal ske en ændring af den tekniske
byggesagsbehandling. Af udspillet fremgår følgende:
”Byggesagsbehandlingen af tekniske forhold vedrører blandt andet en bygnings
konstruktion,
brandforhold, indeklima og energiforbrug. Der gælder de samme tekniske krav til byggeri, uan-
set hvor i landet der bygges. Alligevel er der stor forskel på, hvordan kommunerne sags-
behandler, eksempelvis med hensyn til hvilke tekniske løsninger der kan godkendes. Dette er en
barriere for vækst og produktivitet i byggebranchen. For at understøtte en mere ensartet og ef-
fektiv sagsbehandling skal der indføres en certificeringsordning, hvor certificerede virksomhe-
der skal indestå for, at bygningsreglementets regler vedrørende tekniske forhold er overholdt
ved det konkrete byggeri. Den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne erstattes således af
en kvalitetssikring af, om byggeriet lever op til bygningsreglementets regler, der kan udføres
som en integreret del af virksomhedernes projektering. Kommunerne skal stadig forestå bygge-
sagsbehandlingen af de bebyggelsesregulerende forhold, der har betydning for lokale forhold.
Det gælder fx afstand til naboer og højde på byggeriet.”
Det følger af byggeloven, at kommunernes nuværende forpligtelse i forbindelse med bygge-
sagsbehandlingen bl.a. er at påse, at bygningsreglementets bestemmelser er overholdt. Med en
ændring af Byggeloven i april 2016 er der lagt op til, at kommunen på sigt ikke længere skal
påse, at de tekniske bestemmelser er overholdt, dvs. krav til indretning, konstruktioner, brand,
energi, indeklima og installationer. I forhold til bestemmelserne i bygningsreglementet omkring
lydforhold vil det betyde, at kommunen ikke længere skal påse, at projekteringen af bygningens
tekniske forhold f.eks. vedrørende lydisolering mv., overholder reglerne i bygningsreglementet.
52
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0053.png
2.7. Havneloven
Havneloven
3
regulerer ikke havne eller virksomheders miljøpåvirkninger. Havneloven fastsæt-
ter, at havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter. Det fremgår af § 5,
stk. 2:
"Havnearealer
skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter sø-
transport, eller til andre aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed, inden for rammerne
af den valgte organisationsform. Såfremt arealerne ikke kan udlejes til disse aktiviteter, kan
havnen udleje arealerne til andre formål."
Bestemmelsen er indsat med seneste revision af loven i 2012 og bygger på en anbefaling fra
Havnelovudvalget
4
om, at en havns ledelse skal prioritere havnearealer anvendt til erhvervs-
mæssige aktiviteter, der understøtter søtransport af gods, fisk, passagerer m.v. eller andre aktivi-
teter, der forudsætter havnenær beliggenhed.
Det forudsættes således, at havnearealerne prioriteres anvendt til erhvervsmæssige formål med
relation til havnedrift. I prioriteringen bør havnen så vidt muligt finde lejere, der på markedsvil-
kår kan anvende havnearealerne til de beskrevne formål, eller selv anvende arealerne til de
driftsområder, som den enkelte havn er bemyndiget til at varetage.
Bestemmelsen udelukker ikke, at havnen kan udleje arealer til andre formål. Såfremt arealerne
ikke kan udlejes til aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed, kan arealerne udlejes til
andre formål med det formål at give havnen lejeindtægter. Det er således muligt for havnen at
udleje arealer eller bygninger til andet end snævert havnerelaterede formål, så længe arealerne
ikke er efterspurgt til aktiviteter, der forudsætter søtransport af gods, fisk, passagerer m.v. eller
andre aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at havnen kan vælge at frasælge arealer med henblik på at an-
vende midlerne herfra til havnerelaterede investeringer. Det kan således være formålstjenstligt
for havnen og havnens brugere, at havnen kan sælge arealer, der af forskellige årsager ikke læn-
gere kan tjene til havnerelaterede formål og bruge midlerne herfra til at udvikle moderne og
mere effektive havnearealer.
Havnelovens § 5, stk. 2, ændrer ikke på havnelovens forhold til den kommunale planlægning.
Afgrænsningen af havnearealer foregår i den kommunale planlægning, der reguleres efter plan-
loven. Anvendelse af havnearealer skal være i overensstemmelse med anvendelsesbestemmel-
serne i den kommunale planlægning. Planloven sætter generelt rammerne for, hvordan arealerne
i og omkring havne kan planlægges og udvikles af de kommunale planlægningsmyndigheder.
Så længe kommunernes planlægning ikke strider mod planloven eller statslige interesser, er det
op til kommunerne at sikre en afbalanceret udvikling på og omkring havnene.
Ændring af kommunens planlægning af et havneareal medfører ikke en handlepligt. Det vil sige,
at der ikke er pligt til at realisere planlægningen, og eksisterende lovlig anvendelse kan efter
3
4
Lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.
Betænkning om havneloven, Havnelovudvalget, maj 2011.
53
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0054.png
planloven fortsætte. Der kan derimod ikke ændres på aktiviteterne på havnen hvis de er i strid
med en gældende lokalplan. Ligesom nye lokalplanpligtige byggerier eller udvidelse skal være i
overensstemmelse med kommunens øvrige planlægning. En udvidelse af eksisterende virksom-
heder og ændringer i deres aktiviteter kan derfor blive forhindret af ny planlægning.
Havne og havneanlæg: Principper for god planlægning
Der er indgået en aftale mellem Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen), Transport- og Byg-
ningsministeriet og KL om principper for god planlægning af havne og havnearealer.
Aftalen skal sikre de bedst mulige betingelser for udviklingen af centrale erhvervshavne som
effektive transportknudepunkter og som erhvervsområder for virksomheder.
De statslige interesser i havne knytter sig til et relativt begrænset antal havne, som i kraft af
deres placering i infrastrukturen, regionale betydning, godsomsætning, større virksomheder mv.
er af central betydning.
Vurderingen af de statslige interesser baserer sig på en række principper, der fremgår af aftalen.
I aftalen fremgår også krav til den kommunale planlægning, der er indarbejdet i Oversigt over
statslige interesser i kommuneplan 2017. Håndhævelse af de statslige interesser i havnene vare-
tages efter planlovens § 29, som er beskrevet under afsnittet om planloven.
Problemstillingerne og reguleringsmekanismerne for miljøpåvirkninger fra henholdsvis støj og
lugt, støv og anden luftforurening fra virksomheder er meget forskellige. Hensynet til støjpå-
virkning indgår i dag i planloven. Der er derfor større sammenhæng mellem den gældende mil-
jøregulering af støj og planloven end mellem miljøreguleringen for lugt, støv og anden luftforu-
rening og planloven. Støj, lugt, støv og anden luftforurening opgøres og reguleres efter forskel-
lige vejledninger med forskellige vejledende grænseværdier, som er udstedt med hjemmel i
miljøbeskyttelsesloven.
54
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0055.png
Bilag 3: Kortbilag over husdyrbrug
55
L 121 - 2016-17 - Bilag 29: Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
1743353_0056.png
56