BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL FINGERPLAN 2017
19.5.2017
Overordnede bemærkninger
–
Byspredning i hovedstadsområdet!?
Hovedstadsområdet adskiller sig markant fra det øvrige land ved sin høje befolknings- og bymæssige
tæthed.
Lige side storbye s ekspa sio fra 9 ’er e og til i dag har der været e stor og
konstant risiko
for tilfældig byspredning (internationalt kendt som urban sprawl) i det omgivende landskab. Den spredning
af byfunktioner i det åbne land, som præger landområderne omkring mange europæiske og andre storbyer,
er blevet modvirket ved København med Fingerplanen. Fingerplanen for hovedstadsområdet har således
siden sin start haft som hovedformål at kanalisere byvækst og bymæssige funktioner ind i en integreret by-
og infrastruktur, hvor der er adgang til højklasset trafikbetjening, service og forsyning, samt at sikre nærhed
til åbne grønne kiler mellem byfingrene og åbne landskaber til rekreation og landbrug, skovbrug og lign.
uden for byområderne. I hovedstadsområdet er der med en ny planlov fremover en særlig risiko for, at
vækst og erhvervsudvikling i høj grad havner tilfældigt og spredt i storbyens omgivende landskab og ikke i
velfungerende byområder, sådan som Fingerplanen tilsigter.
Hovedstadsområdet udgør landets største regionale bolig- og arbejdsmarked og kundeopland. Der
eksisterer derfor et konstant og omfattende pres for byudvikling. Fingerplanen medvirker til at lede
udviklingen hen til de steder, hvor både private og samfundsmæssige investeringer i byanlæg og kollektiv
infrastruktur udnyttes bedst og mest effektivt. Derved opretholdes samtidig en klar afgrænsning af
byområderne, forskel mellem by og land, og en sikring af jordressourcerne til land- og skovbrug - nogle af
de grundlæggende formål med opdelingen i by- og landzoner.
Det foreliggende forslag til Fingerplan 2017 vil i kombination med den kommende planlov på flere områder
virke i retning af at forstærke tendensen til tilfældig byspredning i landdistrikterne, herunder de grønne
kiler i hovedstadsområdet. Dels på grund af nærheden til storbyens mange arbejdspladser og serviceudbud
og dels på grund af et lavere prisniveau for køb og leje af areal og bygninger i landzone. Spredning af
byfunktioner tilfældigt i det åbne land vil medføre øget pendling og individuel biltrafik.
Byspredning vil på grund af de særlige markedsforhold i hovedstadsområdet blive forstærket med den nye
planlovs øgede muligheder for placering af byfunktioner i landzone, for omdannelse af sommerhusområder
til byzone samt for pensionisters helårsanvendelse af sommerhusområder og fritidsboliger i landzone. Disse
muligheder kan måske være relevante i svage landdistrikter, mens hovedstadsområdets landzoneområder
ikke kan karakteriseres som vanskeligt stillede. Faren er her omvendt en forceret og fragmenteret udvikling,
landskabeligt og bebyggelsesmæssigt. En omfattende drypvis spredning af enkeltstående byfunktioner, der
ikke har noget med jordbrug at gøre men betjener Fingerbyen og byområderne udenfor og ikke
landdistrikterne, vil reelt være en skjult urbanisering af landzone. Det vil udviske forskellen mellem by og
land og gribe fysisk ind i hovedstadsområdets åbne landskaber, herunder de grønne kiler.
Den nye planlov giver kommunerne mulighed for at udpege udviklingsområder i kystzonen. Det er ikke
klart, hvad konsekvensen af dette er i hovedstadsområdet. Byfingrene langs Øresundskysten og Køge Bugt
rummer en række værdifulde grønne kiler, som adskiller og giver kvalitet til de lokale bydele. Med den nye
planlov kunne man risikere udpegning af udviklingsområder til bymæssige formål i disse kystkiler, som er
en del af Fingerplanen. Tilsvarende er størstedelen af Nordkysten omfattet af et bånd af
sommerhusområder, hvor der kun enkelte steder er åbne kiler, som har stor rekreativ værdi og derfor ikke
bør udpeges som udviklingsområder til bebyggelse. Det samme gælder de tilbageværende større åbne
1