Undervisningsministeriet
Marts 2017
Forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om
folkeskolen
(Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø,
oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens
beslutninger m.v.)
(lovforslag nr. L 123)
Ændringsforslag
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af ...
Til § 3
1)
I
§ 3, stk. 2,
ændres »2020« til: »2022«.
[Forlængelse af solnedgangsklausulen for klageinstansen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter forslaget til ændring af § 3, stk. 2, udskydes den såkaldte solnedgangsklausul, så det automatiske
ophør af de foreslåede bestemmelser i undervisningsmiljølovens §§ 7 a-7 c først sker den 31. juli 2022.
De øvrige bestemmelser om antimobbestrategi, handlingsplan m.v. berøres fortsat ikke af
solnedgangsklausulen.
Udskydelsen af solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos DCUM skal ophøre senest
den 31. juli 2022, medmindre Folketinget vurderer, at klageadgangen skal opretholdes, og inden da
vedtager dette ved lov. Udskydelsen foreslås af hensyn til bekymringer for, om der frem til 2020 vil
kunne indsamles tilstrækkelige, solide data til at foretage en vurdering af, om lovens bestemmelser om
klageinstansen har haft den tilsigtede virkning.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5, vil Undervisningsministeriet som
led i lovovervågningen senest to år efter lovens ikrafttræden gennemføre en undersøgelse med det
formål at vurdere, om lovens bestemmelser om antimobning og tilsyn har haft den tilsigtede virkning.
Resultatet vil blive sendt til Folketingets Undervisningsudvalg senest i Folketingsåret 2019-20. Hele
eller dele af evalueringen må eventuelt gentages i forbindelse med beslutning om en eventuel
permanentgørelse af klageinstansen.