Til lovforslag nr.
L 13
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 23. november 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven
(Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder)
[af kulturministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Kulturministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
1. behandling den 13. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og kulturministeren sendte den 30. juni 2016
dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del – bilag 191 (fol-
ketingsåret 2015-16). Den 5. oktober 2016 sendte kulturmi-
nisteren de indkomne høringssvar og et notat herom til ud-
valget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 56 spørgsmål til kulturministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bakker med
støtten til lovforslaget op om, at offentlige institutioner skal
understøtte grundlæggende frihedsværdier såsom ytringsfri-
hed, ligestilling og religionsfrihed, hvilket står i modsætning
til en doktrinær, antidemokratisk, religiøs levevis og sam-
fundsindretning. Det fastslås således i bemærkningerne til
lovforslaget, at loven skal forhindre udbetaling af offentlig
støtte eller anvisning af offentlige lokaler til foreninger, hvis
formål og adfærd vurderes til at modarbejde eller undermi-
nere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder. Samtidig lægger Socialdemokratiet vægt på, at
en evaluering af lovgivningen skal finde sted 2 år efter
ikrafttrædelsestidspunktet.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at
flere partier har lavet en række aftaler, som bl.a. er indgået
som opfølgning på TV 2-dokumentaren »Moskeerne bag
sløret«. Dette lovforslag er et af flere lovforslag, som er
kommet ud af de politiske drøftelser.
Det har været et klart ønske fra Dansk Folkeparti, at Fol-
ketinget, regeringen, kommuner og myndigheder generelt
skal blive bedre til at ramme islamisterne økonomisk. Flere,
bl.a. tidligere imam og tidligere islamist Ahmed Akkari har
fortalt om, hvordan islamisterne malker de offentlige kasser
ved bl.a. at søge økonomiske tilskud fra kommunerne. Det
er det, vi forsøger at gøre op med med dette lovforslag.
Dette lovforslag er endnu et skridt på vejen, når det hand-
ler om at bekæmpe islamiseringen af det danske samfund.
Ud over at søge at begrænse tilstrømningen til Danmark,
hvilket selvfølgelig er det vigtigste, bliver vi også nødt til at
forholde os til, at islam i stigende grad dominerer i forskelli-
ge dele af samfundslivet. Det er efter vores opfattelse i
Dansk Folkeparti udtryk for en negativ samfundsudvikling,
som skal tages alvorligt, fordi vi ikke kommer uden om, at
der er elementer i islam, som på lange strækninger er ufor-
enelige med det værdigrundlag, som Danmark hviler på.
Det er en svær øvelse, og der er ingen grund til at lægge
skjul på, at det er en vanskelig balancegang. For hvis vi skal
være ærlige, handler det i høj grad om at ramme de grupper
inden for de muslimske miljøer, som i den grad er med til at
lave samfundsundergravende arbejde. Vi ønsker sådan set
ikke at ramme de kristne foreninger, som ikke udgør et pro-
blem for landet, men som tværtimod er en del af vores kul-
turarv.
Dansk Folkeparti ønsker, at næste gang Hizb ut-Tahrir vil
låne et lokale af Københavns Kommune til at afholde et af
AX019247