Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 146:

Forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven. (FE’s adgang til oplysninger om flypassagerer og ændring af FE’s forpligtelse til sletning af oplysninger).

Af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 24.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Og det er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Formålet med lovforslaget, som vi behandler her i dag, er at skabe en særskilt lovhjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan få adgang til en række oplysninger om flypassagerer og besætning. Og hvorfor er det så væsentligt, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan få adgang til den type oplysninger? Jamen det er det, fordi vi lever i en verden med et stadig mere kompliceret trusselsbillede; det er det, fordi vi lever i en verden, hvor der er folk, der vil skade vores demokrati; og det er det, fordi vi lever i en verden, hvor dem, der vil skade vores samfund, har let adgang til at krydse grænser og dermed betræde dansk jord.

Med det her forslag sikres som sagt en særskilt lovhjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan få adgang til passageroplysninger om udenlandske statsborgere, som luftfartsselskaberne jævnfør toldloven skal overføre til SKAT; sådan er det allerede i dag. Forslaget udspringer af den ændring af PET-loven og toldloven, som Folketinget vedtog for nylig, og som sikrede, at PET gennem SKAT kan modtage oplysninger om flypassagerer. Det samme kommer altså til at gælde for Forsvarets Efterretningstjeneste, der, hvis forslaget vedtages, fremover vil modtage de vigtige oplysninger.

Forslaget indebærer også, at loven ændres, så rækkevidden af efterretningstjenestens forpligtelse til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger gøres klart. Vi har faktisk for nylig været igennem et meget tilsvarende forslag, for så vidt angår Politiets Efterretningstjeneste, og det er altså det samme, der kommer til at gælde for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Med hensyn til enkeltoplysninger i dokumenter lægger forslaget op til, at efterretningstjenesten som udgangspunkt ikke skal være forpligtet til at slette enkeltoplysninger i dokumenter, der ønskes bevaret. Det vil lette arbejdsbyrden, når efterretningstjenestens ansatte ikke er forpligtet til løbende af egen drift at gå ind i dokumenter og gennemgå tjenestens sager og netop dokumenter med henblik på sletning. Det giver også sig selv, at når man får flere oplysninger, komplicerer det det yderligere. Omvendt skal efterretningstjenesten slette dokumenter eller sager, når tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at de ikke længere opfylder lovens behandlingskriterier.

Det er Socialdemokratiets holdning, at det her lovforslag styrker Forsvarets Efterretningstjenestes muligheder for at kunne forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser – og det, samtidig med at vi retssikkerhedsmæssigt holder balancen. Jeg skal måske også lige nævne, at der med det her forslag gives mulighed for, at man som borger gennem Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan søge indsigt i, hvilke oplysninger der er gemt om en selv.

Men jeg skal meddele, at vi i Socialdemokratiet støtter forslaget her, vi mener, at det er et nyttigt og vigtigt redskab for vores efterretningstjeneste.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak. I Dansk Folkeparti vil vi meget gerne være med til at støtte Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde for at afværge trusler imod Danmark, og hvis Forsvarets Efterretningstjeneste har brug for disse ekstra muligheder, som er en del af dette lovforslag, så skal de have det, for det lyder afbalanceret og fornuftigt. Så Dansk Folkeparti støtter L 146.

Tak for det. Så er det hr. Peter Juel Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Forsvarets Efterretningstjeneste har som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efterretningstjeneste bl.a. til opgave at tilvejebringe det nødvendige efterretningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Til brug for løsningen af disse opgaver er det væsentligt for Forsvarets Efterretningstjeneste, at tjenesten har adgang til oplysninger om rejser til og fra Danmark foretaget af bestemte personer samt oplysninger om rejser til bestemte destinationer og om særlige rejsemønster. Truslerne mod Danmark og danske interesser er alvorlige og komplekse og ændrer løbende karakter. Trusselsbilledet er markant anderledes end for ganske få år siden.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at loven om Forsvarets Efterretningstjeneste ændres med henblik på at klarlægge rækkevidden af efterretningstjenestens forpligtelser til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger. Det er af afgørende betydning at sikre, at de operative kræfter hos Forsvarets Efterretningstjeneste anvendes så effektivt som muligt til at løse kerneopgaverne, ligesom det er af afgørende betydning at finde den rette balance mellem hensynet til FE's operationelle kapacitet og hensynet til at undgå unødvendig ophobning af oplysninger om enkeltpersoner hos efterretningstjenesten.

Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Enhedslisten har det principielle synspunkt, at hvis efterretningstjenesterne har en person under mistanke, bør de gå til en dommer og få en overvågningskendelse. Foreligger der ikke en overvågningskendelse, skal frihedsrettighederne for danske borgere stå uantastet. Det indebærer, at man har ret til at bevæge sig frit og kommunikere frit uden overvågning, og vi er derfor også imod det her lovforslag, som giver FE adgang til oplysninger om helt almindelige, lovlydige danske borgere uden en dommerkendelse. Det mest groteske ved det her forslag er, at det reelt lovliggør en praksis, som har foregået hidtil, men som har været ulovlig. I stedet for at rette ind og rette op på overtrædelserne, hvor borgernes frihedsrettigheder ulovligt er blevet krænket af både FE og desværre også PET, laver man en lovændring, som lovliggør denne masseovervågning. Det kan Enhedslisten selvfølgelig ikke støtte.

Helt grundlæggende gør man med det her lovforslag det, at man siger til FE, at de ikke behøver at gå forbi en domstol, at de ikke behøver at have en grund til at indhente oplysningerne. Det må godt ske på baggrund af det, der med et fint ord hedder et generelt relevanskriterium, hvilket i realitetens verden betyder FE's mavefornemmelse. Der er mange, der har været oppe at tale om det på forskellige måder og sagt, at det er vigtigt i forhold til at bekæmpe terrorisme. Vi skal bekæmpe terrorisme, men det helt afgørende er, at vi ikke sætter vores grundlæggende frihedsrettigheder over styr, men tværtimod står vagt om borgernes, om befolkningens, om danskernes grundlæggende frihedsrettigheder, og det gør man ikke med det her forslag. Hvis man har nogen mistænkt, skal man gå til en dommer. Man skal ikke krænke ganske almindelige, lovlydige menneskers frihedsrettigheder. Vi skal have ret til frit at kunne bevæge os, til at kunne kommunikere uden overvågning fra statens side. Sådan skal et demokrati fungere, og det er jo netop den samfundsform, som vi forsvarer mod terrorister og ekstremister.

Jeg vil gerne igen understrege det her meget, meget bemærkelsesværdige, der er i, at vi står i en situation, hvor FE i en længere periode har indhentet de her oplysninger ulovligt. Det var den tidligere forsvarsminister, der informerede Forsvarsudvalget om, at det havde været tilfældet. Altså, når der flere gange fra talerstolen er blevet talt om, at der ikke har været hjemmel til det, så betyder det, at det, man har gjort, er i strid med loven. Det er det lovbrud, som jeg synes er voldsomt, og jeg må sige, at det jo er lidt barokt, at vi står i en situation, hvor man, når man bliver opmærksom på, at der er foregået lovbrud, ulovlig masseovervågning, så ikke gør noget ved det. Nej, så prøver man blot at ændre lovgivningen, så den her masseovervågning af ganske almindelige, lovlydige borgere bliver lovlig.

Det kan Enhedslisten ikke støtte. Vi er derfor selvfølgelig også imod lovforslaget, ligesom vi var imod det lovforslag, hvor man lavede en lignende ændring på Politiets Efterretningstjenestes område, hvor der også i en årrække havde fundet lige præcis den her ulovlige masseovervågning sted, som man nu med det her lovforslag på FE's område forsøger at gøre lovlig.

Tak til hr. Nikolaj Villumsen. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance er vi naturligvis som alle andre meget optagede af at træffe de nødvendige foranstaltninger, der kan medvirke til at sikre vores samfund og borgerne imod terror. Terrorisme er det ultimativt onde. Den truer vores sikkerhed og vores tryghed, og vi skal bekæmpe den med alle nødvendige midler.

I en ny trusselssituation har Forsvarets Efterretningstjeneste i dag brug for et andet middel til optimalt at sikre og imødegå terrortruslen mod Danmark. Derfor må vi ændre mulighederne for FE's adgang til passagerdata for udenlandske statsborgeres flyrejse til og fra Danmark. Det er et vilkår, vi må acceptere. Jeg vil derfor blot konstatere, at når det nu skal være, ser jeg det som en fordel, at der tilsyneladende kan etableres et samarbejde med SKAT, der allerede i henhold til toldloven har hjemmel til at modtage disse data om udenlandske flypassagerer og videregive oplysningerne til Politiets Efterretningstjeneste. SKAT er således allerede i gang med at etablere et elektronisk system, en løsning til at håndtere modtagelse og videregivelse af oplysninger så smidigt som muligt. Ændret håndtering og opbevaring af de indsamlede personoplysninger er så også en del af lovforslaget.

Ændringerne er ifølge Liberal Alliance inden for det acceptable, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. René Gade, Alternativet.

For Alternativet er det principielt et enkelt lovforslag at forholde os til. Vi kan ikke bakke op om lovforslaget, simpelt hen fordi vi mener, at det fjerner nogle frihedsrettigheder og nogle grundprincipper, som vi har værnet om i Danmark, i forhold til at man fra efterretningstjenestens side vil kunne mønstergenkendende og overvåge, hvilke personer der kommer med fly ind og ud af Danmark, uden at der har været nogen formodning om, at der er begået noget kriminalitet. Det er det principielle.

At det så er et meget, meget svært spørgsmål i forhold til at stille sig herop og sige, at vi stemmer nej, er en helt anden sag. For vi lytter i den grad, når Forsvarets Efterretningstjeneste siger, at der er et behov. Vi var også kritiske, da PET senest havde et lignende behov. Og vores imødekommelse vil være, at man jo ikke skal stå så stærkt på noget, hvis der er brug for noget andet. Så vi vil da lytte og se, om der er et eller andet, man kan rette til i lovforslaget, sådan at man kan nærme sig noget, der kunne være tåleligt for os. Men det kan vi bare ikke se lige nu, for når man siger, at det kun vil være for en vis gruppe af passagerer, at det her vil komme til at gælde, så synes jeg, at man i ordlyden undervurderer, hvor stor en indgriben det her rent faktisk er. Det er alle , der rejser ind og ud af Danmark, man vil mønstergenkende. Og mønstergenkendelsen er i sig selv interessant, men når vi ser på databrug generelt, er mønstergenkendelsen netop også et af de områder, som vi slet, slet ikke politisk har formået at tage hånd om endnu. Altså, den personprofilering, der foregår fra virksomheders og også fra staters side, er meget mere voldsom end det, vi kender til i dag.

For at perspektivere det lidt vil jeg sige, at der er en erkendelse af, at nogle af vores teleselskaber praktiserer en lagring af data, en logning af data, som egentlig er ulovlig og i hvert fald ikke EU-retligt er o.k. i dag, men den fortsætter man med, fordi vi ikke lige har et alternativ. De mønstergenkendelsesmuligheder, som virksomheder som Google og Apple har, bare på vores devices, vores telefoner, ved at kunne se, præcis hvor vi er, er slet ikke noget, man er begyndt at tage fat om endnu, men det er i en meget større størrelsesorden og handler om en meget større indgriben. Og jeg vil sige, at det vel er lige før, det er sådan – det kan være, at efterretningstjenesterne kan korrigere mig – at hvis efterretningstjenesterne lovligt havde adgang til de data, som nogle af de meget store virksomheder har, og som vi selv har givet dem lov til at have, så ville de måske nærmest have bedre værktøjer til at klare kriminaliteten med, end de har i dag, hvis de skal følge de regler, der er.

Så jeg vil gerne følge op på hr. Nikolaj Villumsens kommentar om, at det her jo faktisk er en lovliggørelse af en ulovlig praksis. Og det er jo så det positive – altså, nu bliver vi i hvert fald bekendt med, at det er sådan her, det foregår, og det synes jeg faktisk er positivt. Vi vælger så principielt at sige nej til det, men anerkender, at der kan være et behov. Men vi mener ligesom Institut for Menneskerettigheder ikke, at behovet på nogen måde modsvarer den indgriben, der foregår.

Sluttelig vil jeg sige, at jeg synes, det er en undervurdering af det datapotentiale, der ligger, når man går ind og lemper lovgivningen om, at data, der allerede er lagret, skal slettes. Altså, de data, der er lagret, kan til hver en tid lækkes, kan hackes, og kommer de i de forkerte hænder, kan der skabes historier og tilfælde af det ene og det andet, altså hvis man ikke beskytter data godt. Og derfor er det kritisabelt, at der ikke er en forpligtelse til netop at slette data efter en given periode. Det burde ikke være noget, der kun skulle gøres, hvis man faldt over det.

Så det er et meget svært spørgsmål, men vi vælger principielt at sige nej til forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for en ordførertale, hvor vi kom hele vejen rundt. Jeg skal lige spørge om noget. For de informationer, som vi i dag forhåbentlig giver Forsvarets Efterretningstjeneste en mulighed for at indsamle og bruge til at være præventive og passe på os alle sammen, er faktisk nogle redskaber, som SKAT allerede har i dag, for efterfølgende at kunne gå ind og se, om der bliver ført midler ud af landet, og at man komme efter og sikre, at alle midler bliver beskattet. Når ordføreren nu er så meget imod, at Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste har de her muligheder, er det så nogle muligheder, som ordføreren foreslår at vi fratager SKAT?

Værsgo, ordføreren.

Jeg synes da, det er et meget væsentligt spørgsmål. Og nej, det er ikke nogen mulighed, der skal fratages SKAT. Jeg kan ikke huske, hvem af høringsparterne, der siger – jeg tror også, det er Institut for Menneskerettigheder – at en imødekommelse jo kunne være at sige, at der skulle være et separat organ, altså en separat vej til, at FE skulle have de her oplysninger fra SKAT, og at det ikke bare skulle være noget, man fik uden en dommerkendelse. Så nej, SKAT skal af andre årsager have lov til at gøre det her. Problemet er, hvis man fra en efterretningstjenestes side kan gå ind og gøre det her uden en dommerkendelse. Det er i strid med den måde, som jeg mener at vi i Danmark har praktiseret vores efterretningsarbejde på indtil videre eller i hvert fald det, vi har lovgivet om.

Men når spørgsmålet nu bliver rejst, synes jeg også, det er væsentligt at spørge – og det er en ting, der yderligere gør det svært at tage stilling til det her spørgsmål – om vi får de her oplysninger andre steder fra. Det er jo nemt at stå her og være hellig og sige, at det må Danmark ikke gøre, hvis realiteten rent faktisk er, at vores efterretningstjenester får oplysninger andre steder fra, fordi de af en eller anden årsag er nødvendige. Altså, den dag jeg bliver opklaret på det punkt, har vi en ny situation. Jeg vil ikke sige, at det vil ændre vores indstilling. Men vi skal jo ikke være naive og sige, at man ikke får de her oplysninger alligevel. Så jeg synes, det er et interessant spørgsmål.

Hr. Peter Juel Jensen.

Jamen det fremgår jo tydeligt af forslaget her, at de oplysninger, som man indhenter, får man fra SKAT, for at man ikke skal ulejlige luftfartsselskaberne flere gange. Så det er bare nogle oplysninger, man trækker ud af SKAT. Men jeg synes faktisk, at ordføreren her på en god måde har redegjort for, at ordføreren og ordførerens parti ser det som en væsentlig større trussel mod Danmark, at der bliver taget økonomiske midler ud af landet, som ikke bliver beskattet, end at man forebygger terrorisme, og at det eventuelt skulle foregå i landet. Jeg synes bare, det er en lidt underlig prioritering, at man sætter økonomisk kriminalitet væsentlig højere end terrorisme. Tak.

Værsgo.

Man kan jo sige, at frekvensen af økonomisk kriminalitet sådan er stadig og konsistent, eller det har den i hvert fald været i mange år. Det er jo en trussel, der har været der hele tiden. Truslen om terror prioriterer vi i den grad højt, og der skal gøres noget ved det. Problemet her er jo, at den datamængde, man får ind ved simpelt hen at tage revl og krat og lave en sluse, der er fuldstændig åben, uden at tænke på de dataetiske rettighedsaspekter, der kan være, gør, at det vil kræve enorme ressourcer fra Politiets Efterretningstjeneste at begynde at bruge de her data på en fornuftig måde. Og jeg er med på, at man får systemer, og at der allerede er systemer, som man nok kan kontakte, og som vi kan få de her oplysninger fra. Så nej, den lidt polemiske tilgang fra ordførerens side er jeg slet ikke enig i. Vi prioriterer terrorbekæmpelse meget højt i Alternativet. Vi mener bare ikke, at det her nødvendigvis er den rigtige måde at gøre det på.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg tror ikke rigtig, jeg forstår, hvad det er, ordføreren foreslår som model i stedet for det, som vi behandler her i dag. For pointen med det her redskab er jo netop, at man skal kunne få øje på, hvis der er nogle potentielle terrorister eller lignende på de her lister. Så siger ordføreren, at man kan få dem, hvis man først har en dommerkendelse. Men pointen er jo netop, at man ikke ved, hvem der kommer, og derfor skal man holde øje med, hvem der kommer. Så kan ordføreren ikke prøve at uddybe sin model? For jeg forstår det simpelt hen ikke.

Værsgo, ordføreren.

Jeg tror jo principielt, det er et spørgsmål om, om man på grund af faren for, at der kan ske kriminalitet, fordi der er en potentiel risiko for, at der vil ske kriminalitet eller terrorisme, så skal tage os alle som gidsler, i den forståelse at man så simpelt hen giver tilladelse til, at man overvåger alt og alle. Vi er jo fuldstændig enige i målet om at undgå terrorisme, og der kan så være alle mulige bagvedliggende måder at behandle den risiko på. Det kan ligge i vores forsvarsarbejde, i vores internationale arbejde med vores samarbejdspartnere, i vores humanitære arbejde og alle mulige andre steder end at gå ind og overvåge Danmark som samfund og overvåge de mennesker, der kommer ind og ud af landet. Jeg tror ikke kun, at det er mig, der kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige måde at bruge den her meget stormaskede facon. Der vil også være nogle steder, hvor vi simpelt hen ikke kan gøre det. Der vil måske være fly, der ikke kan lande i Danmark, hvis man vælger at gøre det på den her måde, fordi vi ikke har den dataudvekslingsaftale, der skal til, for at de passagerer kan lande her, og det kan være, at de skal lande i andre lande. Så det er ikke sådan en unik alternativ tilgang, at det her er problematisk. Det er jo helt fundamentalt et overgreb på nogle frihedsrettigheder, som man så vælger – måske af gode årsager, og der er vi så uenige i Alternativet – at se stort på her, fordi man mener, at terrortruslen over for Danmark er så stor, at man skal kunne mønstre alle mennesker, der rejser ind og ud af landet. Der er vi så uenige i Alternativet.

Tak for det. Der er en opfølgning fra fru Trine Bramsen. Værsgo.

Jamen det er jo en teknologi, vi kender fra mange steder i vores samfund. Vi har nummerpladescannere på vores politibiler, og vi har overvågningsudstyr ved grænsen, der holder øje med, hvem det er, der passerer. Så det er jo en teknologi, vi kender fra rigtig, rigtig mange steder. Er det så Alternativets politik, at man også sætter spørgsmålstegn ved det? For så er der jo utrolig meget, vi skal have lavet om i hele den måde, vi styrer vores samfund på, når vi opdager folk, der enten forsøger at svindle, eller folk, der kunne være mistænkt for kriminelle handlinger. Så er det et princip for Alternativet, at man ikke må have generelle oplysninger og så finde frem til, om der er nogle af dem, der er mistænkte, eller handler det bare om det her område?

Værsgo, ordføreren.

Det handler om, at vi generelt skal blive meget, meget bedre til at omfavne det, at vi står over for en fremtid, hvor vi slet, slet ikke har kontrol over vores data. For de datasystemer, vi har i Danmark til at opbevare de data, vi indsamler, krydser man på kryds og tværs af styrelser, af videnscentre, uden overhovedet at have styring på, hvad der egentlig sker, hvis de bliver hacket. Vores cpr-numre i sig selv kan være en uhåndterlig størrelse, selv om de giver os rigtig meget godt. Så der er enorme udfordringer, og det tror jeg alle er klar over. Virksomheder og stater arbejder lige på nuværende tidspunkt med at finde sikre måder at håndtere data på.

Det her er et overgreb på frihedsrettigheder. Det er en ulovlig praksis, der så bliver gjort lovlig, og ja, der står vi i Alternativet vagt om, at det ikke er sådan, man gør i Danmark. Men vi er meget lydhøre over for at hjælpe politiet og efterretningstjenesterne på andre måder.

Tak til ordføreren. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Tak. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Først vil jeg komme med en indrømmelse. Jeg er her i dag på vegne af vores forsvarsordfører, Martin Lidegaard. Jeg bliver derfor nødt til at være ærlig og indrømme, at jeg bliver svar skyldig i den første del om SKAT og videregivelse af oplysninger fra SKAT til FE. Vi skal nok komme tilbage og fortælle, hvad vi mener om det, enten i en betænkning, eller når vi stemmer på et tidspunkt.

Grunden til, at jeg har taget over fra Martin Lidegaard, er dels, at han er bortrejst, dels at det her er en lovgivning, som på mange måder er en spejling af en tilsvarende lovgivning for PET. Den har jeg haft som retsordfører.

Derfor kan jeg også sige, at den del, som vedrører nye sletningsregler for FE, vender vi os stærkt imod. Det er jo, fordi det at registrere folk er et voldsomt indgreb i den personlige frihed. Når vi alligevel tillader det, og når vi tillader det over for lovlydige borgere, som ikke selv er mistænkt for noget, er det, fordi det indimellem kan have relevans for en sag. Det kan legitimere, at man tillader registrering. Men den tilladelse gives under betingelse af, at der løbende bliver foretaget en vurdering og kontrol af, om relevansen fortsat er til stede. Altså, er behandlingskriterierne opfyldt? Det er lige præcis det, det her forslag handler om. Det handler om at fjerne den forpligtelse, FE har, til løbende at vurdere, om behandlingskriterierne er opfyldt. Altså, har den registrerede stadig relevans for sagen?

Det vil sige, at hvis man er så uheldig at være en lovlydig borger, der er registreret i et dokument, kan man fremover kun være sikker på at blive fjernet fra det dokument i tre tilfælde. Det ene tilfælde er, hvis den absolutte slettefrist er overtrådt. Jeg var lige nede at konferere med embedsmændene – det er 15 år efter, at det her dokument har haft relevans. Det kan altså være et dokument, der har været åbent i 10, 20, 30 år. Men det er først 15 år efter, at det ikke har været åbent, at det kan slettes. Det kan nærmest være en hel levetid.

Det andet tilfælde, som er nævnt her i lovforslaget, er, når efterretningstjenesten tilfældigvis falder over et dokument og finder ud af, at den her person altså ikke længere er relevant for sagen, og derfor skal vedkommende fjernes.

Det sidste tilfælde er, når en borger selv søger om indsigt og altså i den forbindelse kan blive slettet fra et dokument, fordi man, når man leder efter vedkommende, finder ud af, at vedkommende er registreret og det ikke længere er relevant for sagen. Så kan man tage vedkommende ud igen. Men det er simpelt hen ikke tilfredsstillende.

Vi har kun været med til at give de her vide beføjelser til at registrere lovlydige uskyldige borgere under den forudsætning, at der bliver ført løbende vurdering og kontrol af relevansen af de oplysninger.

Derfor kan vi ikke være med på den del af lovforslaget.

Tak til fru Zenia Stampe. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Det her lovforslag er en tilpasning af nogle tidligere vedtagne lovforslag, sådan at det, man tidligere har vedtaget om, at SKAT skal videregive oplysninger til PET, nu også omfatter Forsvarets Efterretningstjeneste. Vi stemte i sin tid imod de beføjelser, som PET fik med hensyn til passageroplysninger og sletningsregler, og derfor er det også logisk, at vi stemmer imod det her lovforslag.

Sletningsreglerne er jo problematiske i den forstand, at man risikerer, at der er nogle mennesker, der utilsigtet kommer til at ligge i arkiverne, i registrene, lang tid efter at det er holdt op med at være relevant. Jeg kan forstå, at der er tale om nogle ressourcemæssige problemstillinger, men det synes jeg ikke kan være et argument for, at man ikke sørger for, at folk bliver slettet fra de her registre, når de skal slettes fra dem. Derfor er det ikke tilfredsstillende, at man lemper her.

Hvad angår passageroplysninger, så er det jo altid nogle balanceagter, man er ude i, når man skal diskutere terrorbekæmpelse, og hvad beføjelserne for efterretningstjenesterne så skal være. Der er man nødt til hele tiden at se det i sammenhæng med proportionaliteten, altså hvad fordelene er ved at få de øgede beføjelser, i forhold til hvad skadevirkningerne er andre steder. Jeg synes i den sammenhæng, at det høringssvar, vi har fået fra Institut for Menneskerettigheder, som jeg synes man skal tage meget alvorligt i denne sammenhæng, er ganske centralt. De hævder uden nogen tvivl, at der i det her lovforslag ikke er proportionalitet imellem, hvad man skal opnå, og hvad der er af utilsigtede skadevirkninger, altså at overvågningen bliver for voldsom og omfattende i forhold til de fordele, man har af det. Men det er jo klart nok, som Alternativets ordfører også sagde, at det er noget af det, man kan bore i under behandlingen af det her lovforslag i udvalget.

Men jeg kan sige, at vi i forlængelse af vores holdning til PET-forslagene også er imod det her.

Tak for det. Der er ikke nogen bemærkninger. Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi har meddelt regeringen, at vi bakker op om lovforslaget, og det gør vi, fordi det efter vores opfattelse er nødvendigt for FE, at de får lidt bedre værktøjer til at bekæmpe terrorisme.

Det, jeg synes har været afgørende for mig – i forhold til de oplysninger, som Forsvarets Efterretningstjeneste nu får adgang til – er, at SKAT i forvejen har adgang til de oplysninger. Det virker ikke konsekvent, hvis vi synes, det er i orden, at en myndighed, SKAT, har adgang til de her oplysninger, men at vi ikke vil give dem til Forsvarets Efterretningstjeneste, som skal have dem for at bekæmpe noget af det mest alvorlige, nemlig terrortruslen. Efter vores opfattelse er truslen fra terror jo noget mere alvorlig end de forbrydelser, som SKAT forsøger at forhindre – ikke, fordi vi vil forsvare dem – men proportionaliteten må være, at hvis de her oplysninger skal gives til myndigheder, så er det vigtigere, at Forsvarets Efterretningstjeneste har dem, end at SKAT har de her oplysninger. Det er det, der i hvert fald for mig gør, at jeg synes, at vi skal være konsekvente og finde den rette balance. På den ene side ønsker vi selvfølgelig ikke, at myndighederne skal have for mange oplysninger om borgerne, men på den anden side accepterer vi, at myndighederne også er nødt til at kunne bekæmpe alvorlige trusler mod samfundet, og så giver det her forslag mening.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Så er det forsvarsministeren. Værsgo.

Tak for den brede tilslutning til lovforslaget. Truslerne mod Danmark og danske interesser er alvorlige, de er komplekse, og de ændrer løbende karakter. Trusselsbilledet er således skærpet i forhold til for få år siden og omfatter bl.a. terrorisme, cybertrusler, skrøbelige stater samt et Rusland, der skaber ny usikkerhed i Europa. Det er af afgørende betydning for regeringen at sikre, at vi til enhver tid er i stand til at forsvare Danmark og danske interesser samt sikre borgernes tryghed og sikkerhed. Derfor skal vi sørge for, at de myndigheder, som står vagt om vores alle sammens sikkerhed, har de nødvendige redskaber og ressourcer til rådighed.

I den forbindelse er Forsvarets Efterretningstjeneste en helt central myndighed. Forsvarets Efterretningstjeneste skal medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser og tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er nogle meget vigtige opgaver, ikke mindst set i lyset af det aktuelle trusselsbillede.

Det er væsentligt for Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed rettet mod forhold i udlandet, at tjenesten har adgang til relevante passageroplysninger om udenlandske statsborgeres rejser til og fra Danmark. Adgang til oplysninger om rejser til bestemte destinationer og om særlige rejsemønstre vil styrke efterretningstjenestens muligheder for at afdække f.eks. fremmede statsmagters eller terrornetværks intentioner, der kan udgøre en trussel mod Danmark og mod danske interesser. Den smidigste og mindst ressourcekrævende løsning er, at Forsvarets Efterretningstjeneste via SKAT kan modtage de relevante passageroplysninger om udenlandske statsborgere, som luftfartsselskaberne skal videregive til SKAT.

Derudover er der behov for at præcisere efterretningstjenestens forpligtelse til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger. Forsvarets Efterretningstjeneste skal slette sager og dokumenter, når tjenesten bliver opmærksom på, at de ikke længere opfylder de såkaldte behandlingsbetingelser. Efterretningstjenesten bør derimod ikke bruge omfattende ressourcer på kontinuerligt og af egen drift at gennemgå alle sager, dokumenter og oplysninger med henblik på løbende at overveje sletning. Disse ressourcer er langt bedre anvendt på det operative arbejde og dermed til løsning af tjenestens kerneopgaver med bl.a. at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser.

Med forslaget sikres der således den rette balance mellem på den ene side hensynet til en effektiv anvendelse af Forsvarets Efterretningstjenestes operationelle kræfter på kerneopgaverne og på den anden side hensynet til at undgå en unødig ophobning af oplysninger hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil fortsat have en afgørende kontrolfunktion i forhold til Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger, og tilsynet udgør dermed fortsat en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Borgerne vil endvidere kunne anvende den indirekte indsigtsordning, hvorigennem Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan bistå borgerne med at kontrollere, om Forsvarets Efterretningstjeneste uberettiget behandler oplysninger om dem.

Lovforslaget i sin helhed ligger i forlængelse af tilsvarende lovændringer, som allerede er vedtaget for Politiets Efterretningstjeneste. Lovforslaget medfører således, at der fortsat vil gælde ensartede regler for de to efterretningstjenesters behandlinger af oplysninger, som det også blev forudsat i betænkningen fra det såkaldte Wendler-Pedersen-udvalg.

Lad mig afslutningsvis understrege, at lovforslaget samlet set styrker Forsvarets Efterretningstjenestes muligheder for at kunne løse sine vigtige opgaver med bl.a. at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, samtidig med at retssikkerheden respekteres. Under udvalgsbehandlingen vil vi naturligvis besvare de spørgsmål, som det her lovforslag giver anledning til.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I brevet til Forsvarsudvalget fra forsvarsministerens forgænger hr. Peter Christensen fremgår det jo, at de her oplysninger er blevet indhentet i en længere periode, uden at der var hjemmel til det, altså uden at det var lovligt. Det er jo alvorligt. Det, jeg så konkret vil prøve at spørge til, er, om man i den periode, hvor man har indhentet de her konkrete oplysninger, har fået nogen oplysninger, der har medvirket til, at man har kunnet forhindre terror?

Værsgo til ministeren.

På grund af min korte tjenestetid som forsvarsminister vil jeg bede hr. Nikolaj Villumsen stille det spørgsmål under udvalgsbehandlingen, så vi kan besvare det der. Jeg kan ikke på stående fod redegøre for, hvad det har givet anledning til.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Det vil jeg selvfølgelig gøre. Jeg har selvfølgelig respekt for, at ministeren er relativt ny, men jeg må samtidig også sige, at det, når vi drøfter noget så centralt som borgernes frihedsrettigheder, som vi jo gør i dag, og hvor der er et forslag på bordet fra regeringen om, at ganske almindelige lovlydige borgere skal overvåges af staten – og det er oven i købet noget, der er foregået i flere år, hvor man har brugt det, og nu vil man så lovliggøre den her overvågning – ville klæde regeringen, synes jeg, at man havde styr på, om det overhovedet er noget, der hjælper, eller om man blot udsætter hr. og fru Jensen for unødige krænkelser af deres grundlæggende frihedsrettigheder.

Værsgo til ministeren.

Nu vil jeg gerne understrege, at Forsvarets Efterretningstjeneste og det her lovforslag handler om udenlandske statsborgere. Det handler ikke om danske statsborgere. Det gør jo derimod PET-lovgivningen. Den handler om danske statsborgere. Det her lovforslag handler jo om at overvåge udlændinge, der måtte have intentioner om at udøve strafbare handlinger i Danmark.

Tak for det, og tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.