For Alternativet er det principielt et enkelt lovforslag at forholde os til.
Vi kan ikke bakke op om lovforslaget, simpelt hen fordi vi mener, at det fjerner nogle frihedsrettigheder og nogle grundprincipper, som vi har værnet om i Danmark, i forhold til at man fra efterretningstjenestens side vil kunne mønstergenkendende og overvåge, hvilke personer der kommer med fly ind og ud af Danmark, uden at der har været nogen formodning om, at der er begået noget kriminalitet.
Det er det principielle.
At det så er et meget, meget svært spørgsmål i forhold til at stille sig herop og sige, at vi stemmer nej, er en helt anden sag.
For vi lytter i den grad, når Forsvarets Efterretningstjeneste siger, at der er et behov.
Vi var også kritiske, da PET senest havde et lignende behov.
Og vores imødekommelse vil være, at man jo ikke skal stå så stærkt på noget, hvis der er brug for noget andet.
Så vi vil da lytte og se, om der er et eller andet, man kan rette til i lovforslaget, sådan at man kan nærme sig noget, der kunne være tåleligt for os.
Men det kan vi bare ikke se lige nu, for når man siger, at det kun vil være for en vis gruppe af passagerer, at det her vil komme til at gælde, så synes jeg, at man i ordlyden undervurderer, hvor stor en indgriben det her rent faktisk er.
Det er
alle
, der rejser ind og ud af Danmark, man vil mønstergenkende.
Og mønstergenkendelsen er i sig selv interessant, men når vi ser på databrug generelt, er mønstergenkendelsen netop også et af de områder, som vi slet, slet ikke politisk har formået at tage hånd om endnu.
Altså, den personprofilering, der foregår fra virksomheders og også fra staters side, er meget mere voldsom end det, vi kender til i dag.
For at perspektivere det lidt vil jeg sige, at der er en erkendelse af, at nogle af vores teleselskaber praktiserer en lagring af data, en logning af data, som egentlig er ulovlig og i hvert fald ikke EU-retligt er o.k.
i dag, men den fortsætter man med, fordi vi ikke lige har et alternativ.
De mønstergenkendelsesmuligheder, som virksomheder som Google og Apple har, bare på vores devices, vores telefoner, ved at kunne se, præcis hvor vi er, er slet ikke noget, man er begyndt at tage fat om endnu, men det er i en meget større størrelsesorden og handler om en meget større indgriben.
Og jeg vil sige, at det vel er lige før, det er sådan – det kan være, at efterretningstjenesterne kan korrigere mig – at hvis efterretningstjenesterne lovligt havde adgang til de data, som nogle af de meget store virksomheder har, og som vi selv har givet dem lov til at have, så ville de måske nærmest have bedre værktøjer til at klare kriminaliteten med, end de har i dag, hvis de skal følge de regler, der er.
Så jeg vil gerne følge op på hr.
Nikolaj Villumsens kommentar om, at det her jo faktisk er en lovliggørelse af en ulovlig praksis.
Og det er jo så det positive – altså, nu bliver vi i hvert fald bekendt med, at det er sådan her, det foregår, og det synes jeg faktisk er positivt.
Vi vælger så principielt at sige nej til det, men anerkender, at der kan være et behov.
Men vi mener ligesom Institut for Menneskerettigheder ikke, at behovet på nogen måde modsvarer den indgriben, der foregår.
Sluttelig vil jeg sige, at jeg synes, det er en undervurdering af det datapotentiale, der ligger, når man går ind og lemper lovgivningen om, at data, der allerede er lagret, skal slettes.
Altså, de data, der er lagret, kan til hver en tid lækkes, kan hackes, og kommer de i de forkerte hænder, kan der skabes historier og tilfælde af det ene og det andet, altså hvis man ikke beskytter data godt.
Og derfor er det kritisabelt, at der ikke er en forpligtelse til netop at slette data efter en given periode.
Det burde ikke være noget, der kun skulle gøres, hvis man faldt over det.
Så det er et meget svært spørgsmål, men vi vælger principielt at sige nej til forslaget.