L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2016-17
L 146 Bilag 1
Offentligt

Februar 2017

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

og toldloven

Et udkast til lovforslag har i perioden 2. januar til 30. januar 2017 været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Amnesty International, AOPA Danmark, Billund Lufthavn, Brancheforeningen

Dansk Luftfart (BDL), CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater,

Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Forenin-

gen af Rejsearrangører i Danmark (RiD), Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombuds-

manden i Grønland, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes Landsforening,

Kraka, Københavns Lufthavne A/S, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, samtlige byretspræsidenter, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden og SRF

Skattefaglig Forening.

Forsvarsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Advokatrådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Dansk

Told & Skatteforbunds Toldudvalg, Datatilsynet, DI Transport, Færøernes Landsstyre, Insti-

tut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Kommunernes Landsforening, Køben-

havns Byret, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, SRF Skattefaglig Fore-

ning og Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Nedenfor gennemgås og kommenteres de væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til

de enkelte emner i lovforslaget. Forsvarsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført med kursiv.

Det bemærkes, at en række høringsparter har henvist til høringssvar, som de pågældende

organisationer tidligere har afgivet bl.a. i forbindelse med lovforslag L 71 af 9. november

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

HOLMENS KANAL 42

1060 KØBENHAVN K

TELEFON: 72 81 00 00

TELEFAX: 72 81 03 00

MAIL: [email protected]

WEB: www.FMN.DK

CVR: 25-77-56-35

EAN: 5798000201200

L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

2016 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (Ændring af PET’s opgaver i for-

hold til den alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s forpligtelse til at slette oplysninger)

samt lovforslag L 23 af 7. oktober 2015 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste

og toldloven (Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i terr-

orsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i forbindelse med told-

kontrol). Forsvarsministeriet henviser i den forbindelse til de kommenterede høringsoversig-

ter vedrørende disse lovforslag.

Høringssvarene

Vestre Landsret, Østre Landsret, Færøernes Landsstyre, Kommunernes Landsforening,

Rigsombudsmanden i Grønland og SRF Skattefaglig Forening har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

1. Bemærkninger til forslaget om FE’s adgang til passageroplysninger

1.1. Generelt

Advokatrådet

har ud fra en proportionalitetsbetragtning ingen indvendinger mod den fore-

slåede ordning for videregivelse af oplysninger om udenlandske passagerer og besætnings-

medlemmer.

Dansk Told & Skatteforbunds Toldudvalg

støtter lovforslaget med henvisning til bl.a.,

at der ikke ændres på luftfartsselskabernes oplysningsforpligtelse, og at der lægges op til

fortsat at være én tilgang for erhvervslivet til myndighederne (SKAT).

IT-Politisk Forening

ser ikke behov for at give FE en selvstændig og meget bred adgang

til passageroplysninger indsamlet af SKAT. IT-Politisk Forening peger i den forbindelse bl.a.

på PET’s mulighed for at videregive indhentede oplysninger til FE.

Der er efter Forsvarsministeriets opfattelse behov for at sikre, at FE får adgang til relevante

passageroplysninger med henblik på at styrke FE’s muligheder for at løse tjenestens vigtige

opgaver med at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitik samt forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske

interesser. PET’s adgang til passageroplysninger er til brug for forebyggelse og efterforsk-

ning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. FE’s adgang til passageroplysninger

vil derimod være til brug for tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet. Dette er i

overensstemmelse med den grundlæggende arbejdsdeling mellem PET og FE.

L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

1.2. SKAT’s modtagelse og videregivelse af oplysninger til FE

Brancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transport

anfører, at forslaget kan have

konsekvenser for erhvervslivet, da et dansk krav om udlevering af passageroplysninger fra

udenlandske selskaber efter Dansk Luftfarts og DI Transports opfattelse vil føre til krav om

reciprocitet fra det andet land.

Datatilsynet

finder det mest hensigtsmæssigt at vælge en konstruktion, hvor oplysninger-

ne enten videregives direkte til FE fra flyselskaberne, eller at etablere en ordning, hvor SKAT

er databehandler for FE. Datatilsynet peger i den forbindelse bl.a. på, at SKAT efter tilsynets

umiddelbare opfattelse kun bør behandle, herunder indsamle og registrere, oplysninger,

som myndigheden selv har behov for af hensyn til varetagelsen af egne formål.

Datatilsynet bemærker i relation til spørgsmålet om terminaladgang, at det ikke står tilsynet

klart, hvordan det i forbindelse med videregivelse kan sikres, at der, forinden oplysninger

indhentes, foretages en konkret vurdering af nødvendigheden heraf. Datatilsynet bemærker

endvidere, at det i sidste ende beror på en politisk vurdering, om en sådan terminaladgang

skal etableres.

Datatilsynet anfører endvidere, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, om – og i givet fald

i hvilket omfang – der videregives følsomme oplysninger om flypassagerer til FE, og hvad

hjemlen i givet fald er. Datatilsynet finder, at dette bør præciseres i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at den foreslåede ordning, hvor FE får adgang

til passageroplysninger via SKAT, medfører en unødvendig forvaltningsretlig kompetencefor-

skydning. Instituttet finder det tvivlsomt, om indsamlingen af oplysninger lever op til krav

om dataminimering, når SKAT indsamler oplysninger, der ikke er nødvendige for varetagel-

sen af egne myndighedsopgaver.

IT-Politisk Forening

anfører, at det bør sikres, at udenlandske luftfartsselskaber ikke er

forpligtet til at videregive oplysninger i tilfælde, hvor det vil stride mod lovgivningen i det

land, hvor luftfartsselskabet er hjemmehørende. IT-Politisk Forening peger endvidere på, at

FE’s adgang til passageroplysninger potentielt vil gøre det vanskeligere at opnå en paral-

lelaftale vedrørende PNR-direktivet.

IT-Politisk Forening anfører endvidere, at den foreslåede ændring af toldloven potentielt kan

føre til indsamling af flere PNR-oplysninger (passageroplysninger) hos SKAT, hvis FE’s øn-

sker om at medtage flyruter i det danske PNR-system ikke overlapper med de eksisterende

L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

formål om udøvelse af toldkontrol og PET’s opgaver med forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Som det fremgår af afsnit 1 og 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er baggrun-

den for den valgte model, at SKAT allerede i henhold til toldloven har hjemmel til at modta-

ge oplysninger om flypassagerer m.v. og videregive oplysningerne til PET til brug for PET’s

forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod bl.a. terrorisme. SKAT er på den bag-

grund i gang med at etablere en elektronisk løsning til at håndtere modtagelse og videregi-

velse af oplysningerne på en så smidig måde som muligt. Ved at tage afsæt i den allerede

etablerede ordning undgås det, at luftfartsselskaberne skal videregive passageroplysninger

til flere myndigheder. Samtidig anvendes der ikke unødvendige ressourcer på at opbygge og

administrere parallelle elektroniske løsninger til håndtering af passageroplysninger.

Lovforslaget ændrer ikke på, at SKAT i forbindelse med udøvelsen af toldkontrol alene må

anvende de oplysninger, som er nødvendige herfor. Lovforslaget ændrer endvidere ikke på

antallet eller karakteren af de oplysninger, som luftfartsselskaberne har pligt til at videregive

til SKAT. Luftfartsselskaberne vil således fortsat ikke skulle overføre oplysninger om f.eks.

en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning,

politiske meninger, medlemskab af fagforening eller oplysninger, som vedrører den pågæl-

dende persons helbred eller seksualitet.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er en nyskabelse, at også udenlandske luftfartsselskaber

skal videregive passageroplysninger til SKAT i henhold til toldloven.

Om den eksisterende ordning henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslag (L 23 af 7.

oktober 2015) om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven samt

den kommenterede høringsoversigt vedrørende dette lovforslag.

For så vidt angår videregivelsen af oplysninger fra SKAT til FE følger det af bemærkningerne

til den foreslåede § 3, stk. 5, i FE-loven, at der vil kunne etableres en terminaladgang (onli-

neadgang) for FE til de it-systemer, hvor SKAT lagrer oplysninger modtaget fra luftfartssel-

skaberne m.v. i henhold til toldloven, og at FE desuden kan modtage oplysningerne via en

dataoverførsel fra SKAT.

Uanset hvilken løsning, der vælges, vil FE’s adgang være begrænset til tilfælde, hvor passa-

geroplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod

forhold i udlandet.

I øvrigt gælder FE-lovens regler for behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehøren-

de personer samt de almindelige forvaltningsretlige principper om saglig forvaltning og pro-

L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

portionalitet. Hertil kommer, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil føre kontrol med

bl.a. FE’s tilvejebringelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer efter be-

stemmelsen, herunder FE’s vurdering af, om oplysningerne kan have betydning for tjene-

stens opgaver rettet mod forhold i udlandet.

1.3. Forholdet til EU-retten, proportionalitet m.v.

Institut for Menneskerettigheder

udtrykker bekymring for, om indsamlingen af oplys-

ninger fra luftfartsselskaberne overordnet set er nødvendig og proportional, navnlig set i

lyset af EU-Domstolens dom i Tele2 Sverige-sagen. Instituttet finder, at der er tale om en

generel og udifferentieret indsamling uden sammenhæng med den konkrete trussel mod

statens sikkerhed, og som hverken er begrænset tidsmæssigt, geografisk eller til særlige

persongrupper. Instituttet udtrykker endvidere bekymring for, om flypassagererne har kend-

skab til indsamlingen af passageroplysninger og eventuelle klagemuligheder.

IT-Politisk Forening

anbefaler, at forslaget om FE’s adgang til passageroplysninger ikke

fremsættes, idet forslaget efter foreningens opfattelse er i strid med EU’s Charter om

Grundlæggende Rettigheder. IT-Politisk Forening anser forslaget for at udgøre et indgreb i

Chartrets artikel 7 om retten til privatliv, artikel 8 om persondatabeskyttelse og artikel 47

om effektive retsmidler, som ikke overholder EU-rettens krav til nødvendighed og proportio-

nalitet. IT-Politisk Forening anfører endvidere, at FE’s adgang til passageroplysninger hos

SKAT ikke reelt er begrænset af objektive kriterier, og at SKAT ingen reel mulighed har for

at kontrollere, at FE’s adgang sker i overensstemmelse med loven.

Datatilsynet

finder, at der må udvises varsomhed med at lægge til grund ved proportiona-

litetsvurderingen, at passagerer ved bestilling og køb af flybilletter m.v. i almindelighed må

være klar over, at sådanne oplysninger efterfølgende vil blive videregivet til SKAT med hen-

blik på toldkontrol. Datatilsynet peger i den forbindelse på, at SKAT ikke – Datatilsynet be-

kendt – underretter de registrerede personer ved indsamlingen. Datatilsynet stiller sig desu-

den tvivlende over for, om der er tale om registrering af en begrænset personkreds.

Som det fremgår af afsnit 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Forsvarsmini-

steriets vurdering, at forslaget vedrørende FE’s adgang til passageroplysninger er i overens-

stemmelse med EU-retten. Forsvarsministeriet finder, at adgangen er nødvendig af hensyn

til den nationale sikkerhed og offentlige tryghed.

Forsvarsministeriet finder, at den foreslåede ordning er proportional og lægger i den forbin-

delse bl.a. vægt på, at den ordning, der lægges op til med lovforslaget, adskiller sig væ-

sentligt fra de ordninger, som EU-Domstolen har taget stilling til i dommene i Digital Rights-

L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

sagen og Tele 2-sagen, bl.a. fordi lovforslaget omfatter en mere begrænset personkreds,

end der var tale om i de to nævnte sager.

Hvad angår retten til effektive retsmidler efter artikel 47 i EU’s Charter om Grundlæggende

Rettigheder, bemærker Forsvarsministeriet, at personer, der ikke er i Danmark hjemmehø-

rende, har forskellige muligheder for at få prøvet, om FE uberettiget behandler oplysninger

om dem. Det kan f.eks. ske ved indbringelse for domstolene i medfør af grundlovens § 63

og ved klage til Folketingets Ombudsmand.

Det bemærkes i den forbindelse, at retten til effektive retsmidler kan undergives saglige og

nødvendige begrænsninger, jf. Chartrets artikel 52, og at det er accepteret, at der i relation

til efterretningstjenesters behandling af personoplysninger kan indføres begrænsninger i

borgernes adgang til indsigt i, hvilke oplysninger, der behandles om dem, jf. herved artikel

3, stk. 2, 1. pind i persondatadirektivet (direktiv 95/46/EF) og artikel 5, stk. 1, litra a-d, i

databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679).

Det bemærkes i øvrigt, at Forsvarsministeriet løbende følger udviklingen i EU-retten med

henblik på at sikre, at ministeriets lovgivning og praksis er i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår flypassagerers kendskab til indsamlingen af passageroplysninger henvises

til Justitsministeriets brev af 13. maj 2015 til Retsudvalget vedrørende det af Institut for

Menneskerettigheder afgivne høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om Politiets

Efterretningstjeneste (PET) og toldloven (L 204 af 5. maj 2015). Justitsministeriet anfører i

brevet, at der på baggrund af gældende regler i persondataloven og persondatadirektivet

ikke ses at være anledning til at foreslå særskilte regler om information til passagerer m.v. i

det pågældende lovforslag.

IT-Politisk Forening

anbefaler, at lovforslaget opgives, såfremt EU-retten måtte være til

hinder for lovforslagets indbyggede diskrimination mellem danske statsborgere og andre

unionsborgere. IT-Politisk Forening peger i øvrigt på, at den indirekte indsigtsordning samt

Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence efter de gældende regler kun omfatter i

Danmark hjemmehørende personer.

Om baggrunden for, at FE’s adgang til passageroplysninger efter Forsvarsministeriets opfat-

telse ikke bør omfatte oplysninger om danske statsborgere, henvises til det anførte i afsnit

2.3 i de almindelige bemærkninger om samspillet mellem PET og FE. PET har således – som

ansvarlig for rigets indre sikkerhed – til brug for bl.a. terrorbekæmpelse allerede adgang til

passageroplysninger om danske statsborgere. Der er derfor ikke tale om, at personer, der

ikke er i Danmark hjemmehørende, behandles anderledes end personer, der er hjemmehø-

L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

rende i Danmark. Ordningen er derimod alene udtryk for en sædvanlig kompetencefordeling

mellem PET og FE.

Det bemærkes i øvrigt, at PET allerede efter gældende regler efter omstændighederne kan

videregive passageroplysninger til FE i medfør af PET-lovens § 10. Forsvarsministeriet forud-

sætter på den baggrund, at FE modtager de for tjenesten relevante oplysninger om danske

statsborgere, som PET er i besiddelse af, og Forsvarsministeriet ser derfor ikke behov for at

give FE direkte adgang til oplysninger om danske statsborgere. På den baggrund finder For-

svarsministeriet ikke, at lovforslaget er udtryk for diskrimination af ikke-danske statsborge-

re.

Det bemærkes i øvrigt, at FE-lovens regler om intern behandling af oplysninger, indirekte

indsigt og Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence, som gælder for i Danmark

hjemmehørende personer, bygger på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blev

afgivet af Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester den 24. februar

2012.

1.4. Frasorteringen af oplysninger om danske statsborgere

IT-Politisk Forening

finder, at det i forbindelse med rejser inden for Schengenområdet,

hvor luftfartsselskaberne ikke registrerer pasoplysninger, vil være forbundet med usikkerhed

at skelne mellem danske statsborgere og andre borgere. Frasortering på baggrund af kon-

taktoplysninger vil efter foreningens opfattelse betyde, at danske statsborgere, som bor i

udlandet, men inden for Schengenområdet, vil blive registreret hos FE. IT-Politisk Forening

foreslår derfor, at FE’s adgang til PNR-oplysninger begrænses til flyvninger mellem Danmark

og lande uden for Schengenområdet.

I tilfælde, hvor der ikke foreligger pasoplysninger, forventes frasorteringen af oplysninger

om danske statsborgere at kunne ske på baggrund af eksempelvis de angivne kontaktoplys-

ninger, herunder telefonnummer (landekode), bopæls- eller faktureringsadresse, e-

mailadresse mv. Som det også fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 3, stk. 4, i

FE-loven, vil en sådan frasortering dog være afhængig af bl.a. kvaliteten og validiteten af de

kontaktoplysninger, som passagererne har opgivet. Det kan således ikke udelukkes, at FE

kortvarigt får adgang til oplysninger om danske statsborgere. Det følger derfor også af lov-

forslaget, at FE uden unødigt ophold skal slette oplysninger om danske statsborgere, så-

fremt det konstateres, at sådanne måtte indgå i de modtagne passageroplysninger.

En begrænsning af FE’s adgang til passageroplysninger til kun at omfatte flyvninger mellem

Danmark og lande uden for Schengenområdet vil efter Forsvarsministeriets opfattelse ikke

medføre den nødvendige styrkelse af FE’s mulighed for at løse FE’s vigtige opgaver med at

L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser og tilvejebringe det efter-

retningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

1.5. Øvrige bemærkninger

Datatilsynet

oplyser, at tilsynet forventer at blive hørt forud for udstedelse af den be-

kendtgørelse, som nævnes i forslaget.

Forsvarsministeriet kan bekræfte, at Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med fastsættelse

af regler i medfør af bemyndigelsen i lovforslaget.

2. Bemærkninger til forslaget om FE’s sletning af oplysninger

2.1. Generelt

Advokatrådet

henviser til rådets bemærkninger til Justitsministeriets lovforslag om lempel-

se af slettereglerne for PET’s vedkommende, som rådet vurderede, ville indebære en bety-

delig forringelse af retssikkerheden. Advokatrådet peger i den forbindelse på, at FE efter det

foreslåede om adgang til passageroplysninger vil kunne indhente en meget stor mængde

oplysninger om personer, der ikke er mistænkt for at have begået strafbare forhold.

Datatilsynet

henviser til beskrivelsen i lovforslagets afsnit 3.1 af Justitsministeriets opfat-

telse af rækkevidden af kravet om sletning af oplysninger og bemærker overordnet, at den-

ne opfattelse ses at være i overensstemmelse med Datatilsynets praksis i forhold til de typer

af sager og behandlinger, som hører under tilsynets kompetence.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at FE også fremover skal slette alle perso-

noplysninger, der ikke er nødvendige for FE’s arbejde. Instituttet finder, at en i Danmark

hjemmehørende fysisk eller juridisk person, der er opmærksom på, at vedkommende har

været i FE’s søgelys, vil kunne anvende den indirekte indsigtsordning til at kontrollere lovlig-

heden af den fortsatte registrering, men at de færreste vil have anledning til at tro, at FE

har registreret oplysninger om dem. Den indirekte indsigtsordning vil derfor efter instituttets

opfattelse ikke tjene som en nævneværdig sikkerhedsgaranti. Instituttet finder, at lovgivnin-

gen fraviger et grundlæggende menneskeretligt og persondataretligt princip og fremhæver,

at hensynet til beskyttelsen af borgerne mod efterretningstjenesternes unødvendige ind-

samling og opbevaring af personoplysninger er tungtvejende i en demokratisk retsstat.

IT-Politisk Forening

anfører, at FE’s beføjelser til indsamling og behandling af personop-

lysninger udgør et indgreb i retten til privatliv i medfør af EMRK artikel 8, og at der med lov-

forslaget generelt vil blive opbevaret oplysninger om borgerne hos FE i længere tid. Forenin-

L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

gen peger på, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har gennemført omfattende og in-

tensive kontroller uden at konstatere problemer for FE med at overholde FE-lovens behand-

lingskrav. IT-Politisk Forening finder derfor denne del af lovforslaget unødvendig.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

anfører, at det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at tilsynet i forbindelse med sine stikprøvekontroller fortsat forventes at påse,

om en sag eller et dokument m.v. som helhed lever op til FE-lovens behandlingsbetingelser.

Tilsynet anfører i den forbindelse, at tilsynets opgave er at føre legalitetskontrol med, at FE

behandler oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer i overensstemmelse med

FE-loven. En sådan fortsat kontrol med tjenestens overholdelse af FE-lovens behandlingsbe-

tingelser vil imidlertid have yderst begrænset relevans, idet tilsynet alene vil skulle påse, at

FE sletter de sager og dokumenter, som tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter bliver

opmærksom på ikke længere opfylder behandlingsbetingelserne. Den omstændighed, at FE

vil skulle slette sager og dokumenter m.v., som tilsynet bliver opmærksom på ikke længere

opfylder behandlingsbetingelserne, ændrer ikke ved tilsynets vurdering heraf.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne anfører endvidere, at begrebet ”dokument m.v.” iføl-

ge lovforslagets bemærkninger skal forstås bredt og blandt andet efter omstændighederne

omfatter elektroniske filer, elektronisk sammenstilling af metadata m.v. En indførelse af et

sådant begreb harmonerer efter tilsynets opfattelse ikke med, at FE i stadigt videre omfang

overgår fra behandling af oplysninger i traditionelle sagsbehandlingssystemer med doku-

menter til avancerede analyseplatforme, hvori dokumentbegrebet kun har begrænset rele-

vans. Anvendelsen af et udvidet dokumentbegreb vil i øvrigt indebære, at meget betydelige

delmængder af oplysninger i filer og sammenstillinger af metadata, som i sig selv udgør

dokumenter, ikke vil skulle slettes, selv om FE i forbindelse med sine aktiviteter bliver op-

mærksom på, at FE-lovens behandlingsbetingelser ikke længere er opfyldt.

Forsvarsministeriet har som beskrevet i lovforslagets afsnit 3.1 fundet behov for, at omfan-

get af FE’s forpligtelse til sletning af lovligt tilvejebragte oplysninger klarlægges, ligesom det

tidligere er sket for PET’s vedkommende. Forsvarsministeriet finder, at den foreslåede klar-

læggelse udgør den rette balance mellem på den ene side hensynet til, at FE kan bruge tje-

nestens operationelle ressourcer på tjenestens kerneopgaver, og på den anden side hensy-

net til at undgå unødig dataophobning hos FE.

For så vidt angår Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol er det Forsvarsministeriets

opfattelse, at den foreslåede ændring ikke vil svække relevansen af tilsynets kontrolfunktion

i forhold til FE’s behandling og sletning af oplysninger. Det kan i den forbindelse nævnes, at

tilsynet fortsat vil skulle påse, om FE overholder de relevante slettefrister. Lovforslaget æn-

drer endvidere ikke på den indirekte indsigtsordning, hvorigennem tilsynet sikrer borgernes

mulighed for at få kontrolleret, om FE uberettiget behandler oplysninger om dem. Desuden

L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

vil tilsynet bl.a. fortsat skulle påse, om FE’s tilvejebringelse og videregivelse af oplysninger

sker i overensstemmelse med FE-lovens regler, samt FE’s overholdelse af forbuddet mod at

behandle oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer alene på baggrund af

de pågældendes lovlige politiske virksomhed.

2.2. FE’s forpligtelser i relation til sletning af oplysninger

Datatilsynet

anfører, at hvis FE i forbindelse med sine aktiviteter eller i forbindelse med

indirekte indsigt eller tilsyn bliver opmærksom på, at personoplysninger ikke (længere) kan

behandles efter reglerne i FE-loven, og de derfor skal slettes, bør FE efter Datatilsynets op-

fattelse overveje, om det fundne giver anledning til nærmere undersøgelser af, hvorvidt der

i andre sager eller dokumenter skal foretages sletning af personoplysninger.

Datatilsynet anfører endvidere, at tilsynet ikke umiddelbart har bemærkninger til Forsvars-

ministeriets hensynsafvejning i lovforslagets afsnit 3.3.1 Datatilsynet finder dog, navnlig

under hensyn til, at FE’s adgang til at indsamle og behandle oplysninger ses at være meget

bred, at længden af slettefrister bør overvejes nøje og regelmæssigt tages op til vurdering i

lyset af indvundne erfaringer. Datatilsynet peger endvidere på vigtigheden af, at overholdel-

se af slettefrister understøttes teknologisk.

Institut for Menneskerettigheder

peger på Forsvarsministeriets henvisning til, at der

efter Justitsministeriets opfattelse ikke af persondatalovens § 5, stk. 5, kan udledes en pligt

for den dataansvarlige myndighed til løbende at gennemgå samtlige sager og dokumenter

m.v. for at sikre, at der ikke opbevares oplysninger, der ikke længere er nødvendige, så

længe myndigheden har procedurer, som sikrer, at sletning sker i overensstemmelse med

de fastsatte frister. Efter Instituttets opfattelse efterlader det spørgsmålet, om FE har proce-

durer til også fremover at sikre, dels at oplysninger slettes inden for slettefristen, dels at

sager og dokumenter slettes, når de ikke længere er nødvendige.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.4.1 indebærer den foreslåede § 6 a, stk. 1, i FE-

loven, at FE, hvis tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at en

sag eller et dokument m.v., der indeholder oplysninger om en person, ikke (længere) kan

behandles, vil skulle overveje om også andre sager eller dokumenter m.v., hvori der indgår

oplysninger om personen, skal slettes.

For så vidt angår FE’s procedurer for sletning af oplysninger kan det oplyses, at det fremgår

af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelse for 2015, at FE generelt har iagtta-

get lovgivningens bestemmelser om bl.a. intern behandling af oplysninger. Forsvarsministe-

riet prioriterer, at overholdelsen af slettefrister i størst muligt omfang understøttes teknolo-

gisk.