Forsvarsudvalget 2016-17
L 146 Bilag 1
Offentligt
1726116_0001.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Sendt pr. inail til fmn(e.fmn.dk og
ser(ci
fmu.dk og hrs(afmn.dk
J.nr. 40A-VL-t-17
Den 03/01-2017
Forsvarsministeriet har ved brev af 2. januar 2017 (sagsnr. 20i6’009543) anmodet om
eventuelle bemærkninger til horing over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven (FE’s adgang til oplysning om
flypassagerer og ændring afFE’s forpligtelse til sletning af oplysninger).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Led venlig hilsen
Asmilsklostervej 21 8800 Vborg
Tlf. 99 68 80 00
vestrelandsret.dk
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0002.png
østre Landsret
Præsidenten
Den
R
int. 40A-DL-I-l 7
Init:LRA
JAN. 2017
Forsvarsministeriet
Sendt på mail til fmn(finn.dk, ser(fiirn.dk og hrs(fmn.dk
Forsvarsministeriet har ved brev af 2. januar 2017 (Sagsnr. 2016/009543) anmodet om eventuel
le bemærkninger til boring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efter
retningstjenesw (FE) og toldloven (FE’s àdgang til oplysninger om flypassagerer og ændring af
FWs forpligtelse til sletning af oplysninger).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Ell
Bredgadc 59, 1260 KnbcnhQwl IC
Tlf
99 6R 6200 lljcmmcside www ocsuelandsrti dk
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0003.png
Sekretariatet
ADVOKATfl
SAMFUNDET
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
060 København K.
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KOBINHAVN K
ULF.
33969798
DATO. 30. januar
2017
SAGSNR.: 2017-28
fmnGfmmçll
Ifl NR
443700
gjQfmn.dk
1
hrs&fmn.dk
Raring
over udkast, til forslag til lov om ændring af Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) og toldloven (FE’s adgang til oplysninger om
flypassagerer og ændring af FE’s forpligtigelse til sletning af oplysninger)
-
Ved e-mail af 3. januar 2017 har Forsvarsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Lovforslaget giver FE adgang til at indhente oplysninger fra Told- og SKAT om
udenlandske passagerer og hesætningsmedlemmer, som SKAT modtager fra
luftfartsselskaber m.v., såfremt disse oplysninger af FE vurderes at kunne have
betydning for varetagelsen af eftenetningstjenestens virksomhed rettet mod forhold i
udlandet. Dette svarer til den adgang, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) fik
ved lov af 29. december2015.
Endvidere foreslås det, at Ni ikke længere skal være forpligtet til af egen drift at
gennemgå efienetningstjenestens sager og dokumenter med henblik på at vurdere,
om betingelserne for opbevaring fortsat er opfyldt, eller om oplysningerne skal
slettes. FE skal dog fortsat slette sager og dokumenter, som FIE bliver opmærksom på
ikke længere er relevante, ligesom den generelle slettefrist på 15 år stadig gælder.
Advokatrådet har ud
fra
en proportionalitetsbetragtning ingen indvendinger mod den
del af lovforslaget, der vedrører videregivelse af oplysninger om udenlandske
passagerer og besætningsmedlemmer.
De oplysninger, som FE fremover kan indhente via Told- og SKAT, kan imidlertid
omfatte en meget stor mængde af oplysninger om personer, der ikke er mistænkt for
at have begået strafbare forhold, men som bare foretager en helt almindelig
udenlandsrejse. Som nævnt i Advokatrådets høringssvar af II. oktober 2016 til
Justitsministeriet (vedlagt), der omhandler lempelsen af PET’s sletning af
persondata, er der en betydelig interesse for enkeltpersoner i ikke at figurere i et
register hos PET eller hos FE længere end højest nødvendigt, og Advokatrådet fandt
derfor, at dette lovforslag (den senere lov af 19. december 2016) indebar en betydelig
forringelse af retssikkerheden.
samfund’advokatsanifundec dk
www.advokaisamfundet.dk
.
.
—-—.—-
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0004.png
Sekretariatet
ADVOKATfl
SAMFUNDET
Forsvarsministeriet angiver ingen specifik begrundelse for forslaget om lempelse af
sletningsregleme udover blot at henvise til PET’s argumenter om stort
ressourceforbmg i forhold til den løbende pligt til at vurdere, om sletning bor
foretages, og hensynet til, at der er ensartede regler for PET og FE.
Da der således ikke er redegjort nærmere for den foreslåede lempelse, henviser
Advokatrådet til sine bemærkninger i horingssvaret af 11. oktober 2016.
Med vènlig hilsen
oiPLi
sanIfund/aadvotatsamfundeldk
‘nv .advokatsumfljndctdk
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0005.png
Sekretariatet
K0PI
ADVOKATfl
SAMFUNDET
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
jjpjjpcik+gflzjm.dk
KRONPRINSESSECiADF: 28
1306 KØBENhAVN K
TLF. 33969798
DATO: II. oklober 2016
SAUSNR.: 2016-2866
ID NR.: 424031
Høring over udkast til lovforslag om ændring ar lov om Politiets
Efterretningstjenestc (PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den
alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af
oplysninger)
Ved e-mail af 23. september 2016 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Den første del af lovforslaget indebærer en indskrænkning af PET’s opgaver således,
at PET ikke længere skal have til opgave at forebygge, eflerforske og modvirke andre
alvorlige forbrydelser, der truer den nationale eller internationale samfundsorden,
end forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, herunder tenorforbrydelser
(jf.
straffelovens kapitel 12 og 13). PET skal dog fortsat bistå det øvrige politi.
De nævnte forbrydelser af anden alvorlig art blev i 2006 en del af PET’s
ansvarsområde som led i terrorpakke II.
Begrundelsen lbr den foreslåede ændring er et stigende behov for at bruge PET’s
ressourcer til at identificere og imødegå terrortrusler mod Danmark. Herudover har
det vist sig, at der har været betydelige overlap mellem PET’s efterforskning og den
efterforskning, der varetages af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).
Endelig har politikredsene opbygget en betydelig kapacitet indenfor efterforskningen
af denne alvorlige og organiserede kriminalitet.
Advokatrådet kan tUslutte sig den foreslåede ændring.
Sam fund ad vokatsamfundet.dhc
www.advoku{samfundetdk
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0006.png
Sekretariatet
ADVOKATfl
SAMFUNDET
Den anden del af lovforslaget omhandler sletning af indhentede persondata.
Tilsynet med efterretningstjenesteme pegede i sin beretning fra 2015 på, at Tilsynets
stikprøvekontrol med sletning af persondata viste, at alle eller nærmere angivne
oplysninger vedrørende lidt over en femtedel af de stikprøvernæssigt udtmkne
personer burde have været slettet, enten ihrdi den overordnede slettefrist herfor var
overskredet (15 år), eller fordi oplysningerne ikke længere var nødvendige for
varetagelsen aftjenestens opgaver.
PET
har
efter loven en meget vidtgående befojelse til at indsamle data om personer,
der ikke er mistænkt for overtrædelse af strafbare forhold, så længe oplysningerne
kan
have
betydning for tjenestens virksomhed eller er nødvendige for varetagelsen af
tjenestens øvrige opgaver. Oplysninger om en mistænkt persons omgangskreds og
andre bipersoner
kan
være nødvendige for PET for at kunne “lægge et puslespil” i
bekæmpelsen eller forebyggelsen af den alvorlige kriminalitet under PET’s
ansvarsområde.
Der er imidlertid en betydelig interesse for enkeltpersoner i ikke at figurere i et
register hos PET længere end nødvendigt. Det fremgår derfor af PET-Lovens 9, at
PET, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, skal
slette personoplysninger, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller
efterforskning rettet mod sådançe personer, når der ikke er tilvejebragt nye
oplysninger indenfor de seneste 15 år, medmindre de efter andre bestemmelser vil
skulle slettes på et tidligere tidspunkt.
Der er derfor i PET-bekendtgørelsen fastsat slettefrister, der bestemmçr sletning på et
tidligere tidspunkt end den generelle 15 års frist. Dertil kommer, at PET også er
underkastet
§
5 i persondataloven, der bestemmer, at indsamlede oplysninger ikke
må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et
længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
oplysningerne behandles.
I motiverne til PET-loven blev det anført, at PET efter denne bestemmelse i
persondataloven er forpligtet til løbende at gennemgå de oplysninger, som PET
sam fun&1ladvokatsam fundct.dk
www.advokalsamfundcLdk
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0007.png
Sekretariatet
ADVOKATfl
SAMFUNDET
opbevarer, med henblik på at sikre, at den fornødne sletning (eller anonymisering) af
oplysningerne sker.
Det er bl.a. manglende sletning af sådanne oplysninger, som Tilsynet har kritiseret.
PET har efter det oplyste ikke rettet sig efter Tilsynets kritik.
PET har meddelt, at en forpligtelse til løbende gennemgang af indsamlet materiale
med henblik på al vurdere spørgsmål om sletning vil have en direkte (negativ)
konsekvens for PET’s operationelle kapacitet, da vurderingen af om en oplysning
fortsat er nødvendig eller kan slettes, skal foretages af en operativ medarbejder.
Af den gmnd foreslår Justitsministeriet nu at indføre en ny bestemmelse
§ 9
a i PET
loven. Ifølge den foreslåede bestemmelse skal PET, når PET i forbindelse med sine
aktiviteter bliver opmærksom på, at sager eller dokumenter mv. ikke længere
opfylder betingelserne i
§
7, stk. 2, og
§
8, stk. 2 (dvs, er af betydning for tjenesten),
slette disse oplysninger, uanset om den generelle slettefrist i
§
9 eLler frister fastsat i
andre bestemmelser er udløbet. PET er derudover
ikke
forpligtet til løbende af egen
drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter for at vurdere, om betingelserne
for opbevaring fortsat er opfyldt.
Persondatalovens sletteregler i
§
5 bidrager som lovforslaget bemærker til at sikre
mod en unødvendig ophobning af data, idet en dataophobning altid indebærer en
forøget risiko for krænkelse al’ de registrerede, feks. ved at oplysningerne kommer
uvedkommende i hænde.
1-leroverfor antbres hensynet til en optimal udnyttelse af PET’s ressourcer.
Justitsministeriet anfører således i kommentarerne til lovforslaget, at der er et særligt
hensyn at tage til, at PET’s ressourcer i videst muligt omfang anvendes til at løse
PET’s kerneopgaver, og at man med det nuværende lovforslag har fundet en rimelig
balance mellem på den ene side hensynet
lii,
at der ikke i unødigt omfang opbevares
oplysninger, der ikke er nødvendige for varetagelsen af PET’s opgaver (unødvendig
dataophobning), og på den anden side hensynet til, at PET ikke skal bruge
uforholdsmæssigt mange ressourcer på at gennemse materiale for at bedømme, om
personoplysninger skal slettes.
samfund advckatsamfundet. dk
www. advokatsam fundet. d Ic
3
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0008.png
Sekretariatet
ADVOKATfl
SAMFUNDET
Det er ressourcekrævende for alle myndigheder at slette unødvendige persondata.
Dog er PET’s indsamling af data er af et meget større omfang end andre
myndigheders, ligesom det ikke er et krav, at indsamlingen af data skal bygge pà en
konkret sag eller mistanke.
Det forekommer derfor retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt at svække på
databeskyttelsen som foreslået, herunder ikke mindst under henvisning til, at der er
tale om oplysninger, som den pågældende person ikke ved findes eller hvorfor.
Endvidere ses Lovforslaget ikke at indeholde bemærkninger om ressourceforbrugets
omfang. Det anføres alene, at Justitsministeriet har fundet “en rimelig balance”.
Uden nærmere begrundelse for denne balance er det Advokatrådets opfattelse, at det
foreliggende forslag til en ny
§
9 a i PET-loven er en svækkelse af retssikkerheden.
Lovforslagets
sidste
forslag
om
sikkerhedsgodkendelsesproeedurer
Tilsynssekretariatets ansatte giver ikke anledning til bemærkninger.
af
Med venlig hilsen
4
samftind@advokaisamfundctdk
www.advokatsamfundetdk
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0009.png
30.
Srancheforeningen
januar
2017
PEB £
Dansk Luftfart
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal
42
1060 Kobenhavn K
E-mail til finn(a)fmn.dk
Kopi til [email protected] og hrs(afrnn.dk
Deres sagsnr.: «CaseContacLEk-sternReference*
Danish Anation
Forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjene
ste og toldloven FE’s adgang til oplysninger om flypassagerer i
medfør af toldiovens bestemmelser (dansk PNR-system).
-
Med ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
(L23) i december
2015,
blev der givet hjemmel til etablering af en dansk sær-
ordning for opsamling af PNR-data samt hjemmel til at PET har adgang
til
de
passageroplsninger som luftfartsselskaberne har overleveret til SKAT.
Danmark står udenfor PNR-direktivet som folge af retsforbeholdet. Det dan
ske PNR-system i medfør af L23 er således en dansk særordning. I forbindelse
med L23 og den efterfølgende bekendtgørelsesproces har vi konsekvent gjort
opmærksom på, at en særordning indebærer en risiko for, at visse lande frem
over ikke vil kunne be- eller overflyves. Danske krav om udlevering af passa
geroplysninger fra udenlandske selskaber, vil føre til krav om reciprocitet fra
det andet land. Det vil som udgangspunkt være uproblematisk i forhold til
lande, der er omfattet af en bilateral aftale om dataudveksling, hvad enten
denne er EU-baseret eller national.
Sagen stiller sig anderledes, hvis der ikke eksisterer en bilateral aftale. I dette
tilfælde vil der være tale om brud på databesk)ttelsesreglerne, hvis et dansk
selskab udleverer personoplysninger til et tredjeland som led i opfyldelse af et
givent reciprocitetskrav. I visse tilfælde kan danske rettigheder til overflyv
ning og beflyvning af visse lande komme i fare. Det vurderes i særdeleshed, at
rettigheder til overflvvning af Rusland, som er en forudsætning for effektive
flyforbindelser til Fjernosten, herunder beflvvning af Japan, kan komme i ri
sikozonen. Det vil i givet fald have store negative konsekvenser for såvel dansk
luftfart som dansk erhvervsliv generelt. Ovenstående bekymring bliver ikke
mindre af, at FE nu også skal have adgang til samme datasæt, måske snarere
større. Vi er derfor ikke enige i, at lovforslaget ikke har økonomiske og admi
nistrative konsekvenser for erhvervslivet,
jf.
lovbemærkningernes afsnit 5.
Vi kan tillægge, at de negative reaktioner fra andre lande ikke nødvendigvis er
begrænset til tredjelande. Vi har allerede nu kendskab til modstand mod den
danske særordning fra visse EU-lande.
Ilt. A:idrsens
1787 ke
BL,icvar
I
C+4S 33773377
.
Intndansk.Ltb?t dk
LJP
32
73
www
d3flk-hfljrI.1
ufl
IrrHlI Ii UlU
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0010.png
Vi håber, at vi med ovenstående har anskueliggjort, at der må udvises stor
omtanke i anvendelsen af danske PNR-data. Vi skal derfor anbefale, at der
inden vedtagelse af nærværende forslag gennemfores en grundig risikovurde
ring af konsekvenserne for erhvervslivet.
Vi uddyber naturligvis også gerne ovenstående synspunkter på et mode om
sagen.
Ovenstående bemærkninger afgives også på vegne af DI Transport.
Med venlig hilsen
Per Henriksen
Brancheforeningen Dansk Luftfart
Direkte:
+
45 33 7746
72
4
1
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0011.png
Forsvarsministeriet
fmn ©fmn dk
[email protected]
[email protected]
Dansk Told & Skatteforbund
TOLDUDVALGET
27. januar 2017
Vedrørende boring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Forsva
rets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven (FE’s adgang til oplysninger om
flypassagerer og ændring af FE’s forpligtelse til sletning af oplysninger)
Dansk Told & Skatteforbunds Toldudvalg har læst det fremsendte materiale med stor
interesse.
Dansk Told & Skatteforbunds Toldudvalg støtter op om at man ikke ændrer på luftfarts
selskabernes oplysningsforpligtelse, så der fortsat er én tilgang for erhvervslivet til
myndighederne (SKAT).
De foreslåede ændringer vil være med til at smidiggøre samarbejdet (udvekslingen af
oplysninger) mellem SKAT og FE, og skal ses i lyset af den for nylig besluttede æn
dring af toldbehandlingsbekendtgørelsen (BEK nr 1453 af 30/11/2016), som styrkede
samarbejdet (udvekslingen af oplysninger) mellem SKAT og PET.
Med henvisning til ovenstående støtter Dansk Told & Skatteforbunds Toldudvalg op om
de fremsendte ændringer.
Har I spørgsmål mv. kan I kontakte formand for Dansk Told & Skatteforbunds Toldud
valg, Kim Andersen, på telefon 254203 28 eller mail [email protected].
Med venLig hilsen
Jan NØrner/ [email protected].
Faglig sekretær
Dansk Told & Skatteforbund
DANSK TOLD & SKATTEFORBU?40
HJALMAR BRANTINGS PLADS 8. POSTSOKS 2507 .2100 KØBENHAVN Ø
TELEFON 35263460
TELEFAX
35263466 [email protected] WWW.DTS.NU
.
.
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0012.png
*
DATATI LSYN ET
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Sendt til fmn’?ifmn dk ser(1ifmn dk og
hrs(ifmn.dk
Kopi sendt til: imiim.dk
jJ
-i
27.ianuar 2017
Vedrørende boring over udkast til forslag til lov om ændring afForsva
rets Efterretningstjcneste
(FE)
og toldloven sagsnummer 2016/009543
-
Datatitsynet
Borgergade
28,5.
1300 København
1<
Ved e-mail af
3.
januar2017 har Forsvarsministeriet
anmodet Datatilsynet om
eventuelle bemærkninger til
ovennævnte lovforslag.
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon
3319 3200
Fax
3319
3218
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
1. Forsvarets Efterretningstjenestes adgang til passageroplysninger
1.1. Efter persondatalovens1
§
2, stk. II, gælder loven ikke for behandlinger,
der
udføres for
politiets og forsvarets efterretningstjenester.
E-mail
dt©datatilsyn et.d k
www.datatilsynetdk
J.nr.
2017-112-0650
Dok.nr.
415122
Sagsbehand ler
Datatilsynet kan tilslutte sig det
i
forslaget anførte om, at persondataloven
som udgangspunkt gælder for danske forvaltningsmyndigheders videregivelse
afpersonoplysninger til FE.
1.2. Det
følger
af lovforslagets
§
I, nr. 1. at der i lov om Forsvarets
Efterret
ningstjeneste (FE)
§
3 ønskes følgende indsat som stk. 4 og 5:
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen skal videregive oplysninger om passagerer og be
sætning på luftfartojer til Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis tjenesten vurderer, at
oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet
mod forhold i udlandet, og oplysningerne vedrører personer, der ikke er danske stats
borgere.
Stk. 5. Forsvarsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler
om, hvordan oplysninger efter stk. 4 skal stilles til rådighed for Forsvarets Efterret
ningstj eneste.”
.
-
-
-
-
-
-
Signe Vestergård
Abildskov
Direkte
3319
3212
Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det af afsnit 2.2.2., at
“Persondataloven gælder som udgangspunkt for danske forvaltningsmyndigheders vi
deregivelse af personoplysninger til FE,jf. persondatalovens
§
I, stk. I og 3. Delle in
debærer, at bl.a. persondatalovens
§
5-8, der indeholder betingelser for adgangen til
at behandle, herunder videregive, personoplysninger, finder anvendelse i forhold til
myndighedernes videregivelse af oplysninger.
Videregivelse af oplysninger til FE kan således bla. ske, hvis videregivelsen er nød
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhorer under offentlig myndig
Lov nr.429 af3I. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0013.png
7
hedsudovelse, som forvaltningsmyndigheden eller FE har [net pålagt.
jf.
persondatalo
vens 6, stk, I, nr. 6. Videregivelse af folsomme personoplysninger kan dog alene
ske, hvis betingelserne herfor i persondatalovens
§
7 og Ser opcvldt.
[..1
For så vidt angår SKAT’s videregivelse af passageroplysninger til FE vil det således
efter de almindelige regler i forvaltningsloven og persondataloven være SKAT og ikke
FE. der skal foretage vurderiiigen af, om betinuelserne for videregivelse af oplsnin
gerne til FE er opfyldt. Desuden indebærer den gældende ordning toldloven, at
SKATs modtagelse af passageroplysninger og dermed principielt også SKATs ef
terfolgende videregivelse af oplysningerne er begrænset til nærmere specificerede
formål, som omfatter udovelse af loldkontrol og forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.jf. toldlovens 17, stk. 4.”
Datatilsvnet er enig i det
anførte
om, at det er SKAT og ikke FE, der skal fo
retage en vurdering af. om betingelserne for videregivelse af oplysninger til
FE er opfyldt.
Det står ikke Datatilsynet klart, om og i givet fald i hvilket omfang der
videregives følsomme oplysninger om flypassagerer til FE, og hvad hjemlen i
persondatalovens
§
7 eller
§
8 til videregivelsen i så fald er. Datatilsynet fin
der, at dette bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget.
1.3. Afde særlige bemærkninger til lovforslagets
§
I, nr. I, fremgår, at
“Det foreslås i stk 5, at forsvarsministeren efter forhandling med skatteministeren kan
fastsætte regler om, hvordan oplysningerne efter stk. 4 skal stilles til rådighed for FE.
Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om terminaladgang (onlineadgang)
for FE til de itsystemer, hvor SKAT lagrer oplysninger modtaget fra luftfartsselska
beme mv. i henhold til toldloven. Der vil også kunne fastsættes regler om, at FE mod
tager oplysninger via en dataoverforsel fra SKAT.
En teniiinaladgang til SKAT’s it-losning eller dataoverforsel fra SKAT vil skulle ind
rettes således, at FE kun
rar
adgang til de relevante data, og således at der sikres log
ning af medarbejdernes tilgang til data, ligesom det sikres, at disse data kan tilgås på
en sikkerhedsmæssig forsvarlig vis.”
Det er Datatilsynets opfattelse, at spørgsmålet om terminaladgang til en anden
myndigheds systemer rejser en række persondalaretlige problemstillinger.
Datatilsynet skal bl.a. pege på, at det ikke står tilsynet klart, hvordan det i
forbindelse med videregivelse kan sikres, at der, forinden oplysninger indhen
tes, foretages en konkret vurdering af nødvendigheden heraf.
Datatilsynet bemærker, at det i sidste ende beror på en politisk vurdering, om
en sådan terminaladgang skal etableres.
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0014.png
3
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive
hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse,]!. persondatalovens
§
57.
2. Det følger af lovforslagets
ledes:
§
2, nr. I, at
§
17, stk. 4, i toldloven affattes så
“Stk. 3. Virksomheder, der driver trafik med luftfanojer, har pligt til at give oplysnin
ger om passagerer og besætning på luftfanojer, som virksomhederne er
i besiddelse af,
til told- og skatteforvaltningen til brug for
I) udøvelse af toldkontrol,
2) forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og
3) Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed rettet mod forhold i udlandet.”
I forhold til flyselskabers videregivelse af PNR-oplysninger til SKAT skal
Datatilsynet henvise til tilsynets udtalelse til Justitsministeriet af 23. marts
2006, som er tilgængelig på tilsynets hjemmeside.2
2.1. Det fremgår videre af afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige bemærknin
ger, at
“De foreslåede ændringer af FE-loven og toldloven vil således indebære, at SKAT’s
eksisterende hjemmel til at modtage (og videregive til PET) oplysninger om passage
rer og besætning på luftfartojer, som luftfartsselskaberne er i besiddelse af, uanset om
SKAT måtte have nogen selvstændig interesse i at ifi
oplysningerne til brug for told-
kontrol, udvides til også at omfatte modtagelse og videregivelse til FE af disse oplys
ninger til brug for FE’s efterretningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlan
det.”
Efter Datatilsynets opfattelse følger det af persondatalovens
§
5, at en dataan
svarlig kun må indsamle oplysninger, som den dataansvarlige aktuelt har et
behov for, og at indsamlingen af oplysninger skal sigte mod at løse opgaver,
som falder inden for den dataansvarliges kompetenceområde/
myndighedsudøvelse.
Det er derfor tilsynets umiddelbare opfattelse, at SKAT kun bør behandle,
herunder indsamle og registrere, oplysninger, som myndigheden selv har be
hov for af hensyn til varetagelsen af egne formål.
Det følger af persondatalovens
§
41, stk. 3, at den dataansvarlige skal træffe
de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at
oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt
mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt
behandles i strid med loven.
En udmøntning af princippet i
§
41, stk. 3, er bl.a. sket i sikkerhedsbekendtgø
rejsens3
§
II, stk. I. hvoraf det følger, at kun de personer, som autoriseres
2
httpsil/www.datatilsynet.dk/afgoerelserlafgoerelsen/artikelfudtalelse-om-forslag-til-styrket
indsats-for-at-bekaempe-te rrori sme!
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0015.png
4
hertil, må have adgang til de personoplysninger. der behandles. Af
§
II, stk.
2, følger endvidere, at der kun må autoriseres personer. der er beskæftiget
med de formål, hvortil personoplysningerne behandles. De enkelte brugere må
ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke har behov for.
Det er Datatilsynets opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt at vælge
en konstruktion, hvor oplysningerne enten videregives direkte til FE fra fly-
selskaberne, eller at etablere en ordning, hvor SKAT er databehandler for FE.
For så vidt angår den sidstnævnte situation skal Datatilsynet bemærke, at vi
deregivelsen fra flyselskaberne rent juridisk vil ske til FE, selvom det går via
SKAT som databehandler. Datatilsynet finder, at det i givet fald bor fremgå
eksplicit af lovforslagets bemærkninger, at SKAT i forhold til de omhandlen
de oplysninger alene agerer som databehandler for FE.
3. I afsnit 8 i de almindelige bemærkninger, har Forsvarsministeriet anført, at:
“Det bemærkes i den forbindelse, at de oplysninger, der med lovforslaget vil skulle vi
deregives fra SKAT til FE, vidt omfang er de samme, som passagerer og besæt
ningsmedlemmer i forvejen skal aflevere i forbindelse med en grænsepassage. Dertil
kommer, at passagerer ved bestilling og køb af flybilletter mv. i almindelighed må
være klar over, at sådanne oplysninger efterfølgende vil blive videregivet til SKAT
med henblik på toldkontrol. På den baggrund er der efter Forsvarsministeriets opfattel
se tale om et meget begrænset indgreb i rettighederne efter Charterets artikel 7 og 8
samt
EMRK
artikel 8.”
Datatilsynet skal bemærke, at behandling af personoplysninger efter person
datalovens
§
5, stk. 3, skal være proportional.
Datatilsynet stiller sig tvivlende over for det af Forsvarsministeriet anførte
om, at passagerer ved bestilling og køb af flybilletter m.v. i almindelighed må
være klar over, at sådanne oplysninger efterfølgende vil blive videregivet til
SKAT med henblik på toldkontrol. herunder bla. fordi SKAT Datatilsynet
bekendt ikke underretter de registrerede personer ved indsamlingen. Tilsy
net finder derfor, at der må udvises varsomhed med at lægge dette til grund
ved proportionalitetsvurderingen.
Endvidere bemærker Datatilsynet. at alene Københavns Lufthavn havde 26,6
millioner rejsende i
2Ol5.
og tilsynet stiller sig derfor tvivlende over for det
anførte om, at der er tale om registrering af en begrænset personkreds.
4. Forsvarets Efterretningstjenestes sletning af lovligt tilvejebragte op
lysninger
4.1. Det følger af lovforslagets
§
1, nr. 2, at der efter
§
6 i lov om Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) ønskes følgende indsat i kapitel 3:
Justitsministeriets bekendtgorelse nr. 528 af 15juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse
nr.201 af22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse afpersonoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
https:/!www.cph.dk/om-cph/presse!nyheder/20l6/llcph-l-million-flere-rejsende-i-
kobenhavns-lufthavn-i-20 IS)
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0016.png
5
6
ii.
Bliser Forsvarets Efteretningstjeneste
i
forbindelse med sine aktiviteter op
mærksom på, at sager eller dokumenter m v. ikke længere opfylder betingelserne i 44,
stk 2, og
§
5, stk 2, skal disse slettes, uanset om slettefristen
i
§
6, stk I, er udlobet
Forssarets Efteretningstjeneste er ikke
i
osrigt forpligtet til obende af egen drift at
gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv med henblik på at vurdere, om betin
gelserne
i
4, stk 2, og
§
5, stk 2, fortsat er opfyldt
StÅ 2 Forssarets Efterretningstjeneste er uanset bestemmelserne
i
4,4 5 og 46, stk
I og 3. ikke forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfS’lder betingelserne
i
stk 2, og
§
5, stk 2. ln is oplysningerne indgår
i
dokumenter m v
som
i
øvrigt opfyl
der betingelserne
i
44, stk 2, og 45, stk 2,jf dog
§
10, stk 2”
Det fremgår
i os rigt af los forslagets
§
1, nr. 3, at der efter
§
10 i lov om For
starets Efterretningstjeneste (FE)
ønskes
indsat følgende som nyt stykke efter
stk. 1:
“StÅ 2 konstateres det
i
forbindelse med en undersogelse efter stk I, at Forssarets
Efterretningstjeneste behandler oplysninger som ikke længere opfslder betingelserne
i
4 4. stk 2, og 4
5.
stk 2 skal disse oplysninger slenes uanset 4 6 a, stk 2”
I de
almindelige bemærkninger afsnit 3.1. omtales et
los forslag
om ændring
af PET-los en
sedrorende bla. PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger,
og det anføres bI.a
“Folketinget 4edtog den 19 december 2016
et losforslag om ændring af PET-losen
‘edrorende bla PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger (losforslag nr L 71 af9
nosember 2016)
Det fremgår af los forslaget, at det er Justitsministeriets opfattelse. at bestemmelsen
i
persondatalosens
4
5 stk 5. sil kunne opfldes sed, at den dataanssarlige myndighed
fastsætter generelle frister for, hsomår de personoplssninger, som myndigheden be
handler. skal slettes Disse frister kan, som endsidere anført af Justitsministeriet, fast
sættes på oplysnings-, dokument- eller sagsniseau
Justitsministeriet har endvidere anført, at bestemmelsen
i
persondatalosens 5, stk 5,
herudoser indebærer en pligt for den dataanssarlige myndighed m til at sørge for at
slette personoplysninger. hsis nærmere omstændigheder, f.eks en klage, giser anled
der
i
origt ikke
ning hertil også selsom oplysningerne indgar i et dokument m
skal slettes
,
4
4”
Justitsministeriet har endelig anført, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der de
situationer, hsor der er fastsat generelle slettefrister ikke af bestemmelsen
i
person-
datalos
ens 4
5,
stk 5, kan udledes en pligt for en dataanssarlig myndighed til lobende
at gennemgå samtlige myndighedens sager, dokumenter m.v med henblik på at sikre,
at der ikke opbevares konkrete personoplysninger
i
strid med persondatalovens § 5,
stk
5,
5å længe myndigheden har procedurer, som sikrer, at der sker sletning
i
oser
ensstemmelse med de fastsatte frister”
Datatilsynet skal overordnet bemærke, at Justitsministeriets opfattelse af ræk
kevidden af kravet om sletning af oplysninger ses at være i overensstemmelse
med Datatilsynets praksis i forhold til de typer af sager og behandlinger, som
hører under tilsynets kompetence
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0017.png
6
Det fremgår af afsnit 3.3.!. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at
den foreslåede klarlæggelse i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
efter Forsvarsministeriets opfattelse udgør den rette balance mellem på den
ene side hensynet til, at FE kan bruge tjenestens operationelle ressourcer på
tjenestens kerneopgaver, og på den anden side hensynet til at undgå unødig
dataophobning hos FE.
Det fremgår endvidere, at det med klarlægningen samtidig sikres, at der fort
sat gælder ensartede regler for FE og PET’s behandling og opbevaring, her
under sktning. at’ oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juri
diske personer.
-
Datatilsynet har ikke umiddelbart bemærkninger hertil, men finder navnlig
under hensyn til, at FE’s adgang til at indsamle og behandle oplysninger ses at
være meget bred at længden af slettefrister bør overvejes nøje og regelmæs
sigt tages op til vurdering i lyset af indvundne erfaringer. Datatilsynet skal
endvidere pege på vigtigheden af, at overholdelse af slettefrister understøttes
teknologisk.
Datatilsynet skal i den forbindelse generelt bemærke, at hvis FE i forbindelse
med sine aktiviteter eller i forbindelse med indirekte indsigt eller tilsyn bliver
opmærksom på, at personoplysninger ikke (længere) kan behandles efter reg
lerne i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og de derfor skal slettes,
bør FE efter Datatilsynets opfattelse overveje, om det fundne giver anledning
til nærmere undersøgelser at’, hvorvidt der i andre sager eller dokumenter skal
foretages sletning at’ personoplysninger.
Datatilsynet har noteret sig, at FE fremover som udgangspunkt ikke vil være
forpligtet til at slette konkrete oplysninger, som ikke længere opfylder be
handlingskriterierne i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). hvis op
lysningerne indgår i dokumenter mv., som skal bevares.
Sletning af enkeltoplysninger vil imidlertid stadig kunne ske som led i den
indirekte indsigtsordning. ligesom det fremgår. at FE fortsat vil være forplig
tet til at slette oplysninger. hvis det konstateres, at oplysningerne er tilveje
bragt i strid med reglerne i lovens
§
3.
Kopi at’ dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriet. Lovafdelingen. til
orientering.
Med venlig hilsen
Signe Vestergård Abildskov
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0018.png
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Nella Festirstein [[email protected]]
11. januar 2017 21:33
FMN-MYN-FORSVARSMINISTERIET
FMN-SER Richter, Susanne Elisabeth Oppelstrup; FMN-HRS Schledermann, Henrik
Rùdiger; Dan Michael Knudsen ([email protected])
Høringssvar vedr, lovforslag lov om ændring af lov om Forsvarets
Efterretningstjeneste og toldloven (RIGS-FO Sagsnr.: 2017-24)
({RIGSOMBUD F0}} Høring vedr, lovforslag (korrekt udgave).pdf; Forslag til lov om
ændring at lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (F....pdf; Ekstern høringsliste
vedr, udkast til forslag til lov om ændring at lov ....pdf; Høringsbrev vedr, udkast til
lov om ændring af lov om Forsvarets Efterre....pdf; smime.p7s
-
Kategorier:
Birte
(FKfl besked: Denne mail kommer fra Internenet.)
Til Forsvarsministeriet
Færøernes Landsstyre har fra Rigsombudsmanden på Færøerne fået tilsendt i boring “Udkast
til Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven (FE’s
adgang til oplysninger om flypassagerer og ændring at FE’s forpligtelse til sletning af
oplysninger).”
Ifølge lovudkastets
§
4 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men ændringen i lov om
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE),
jf.
udkastets
§
1, kan senere ved kongelig anordning helt
eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Færoernes Landsstyre har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger.
Venlig hilsen
Nella Festirstein
Afdelingschef
Lagmandens Kontor
Lovafdelingen
Tlf. +298306000
Direkte tlf. +298 558076
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0019.png
INSTITUT FOR
MENNESKE
REnIGHEpER
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Danmark
Att. [email protected]. [email protected] og [email protected]
WILDERS PLADS BK
1403 KØBENHAVN
TELEFON 3269 8888
[email protected]
MENNESKE RET.DK
DOK. NR. 17/00018-4
HØRING OVER UDKAST TIl. FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM FORSVARETS
EFTERRETNINGSTJENESTE (FE) OG TOLDLOVEN (FE’S
ADGANG TIL OPLYSNINGER OM FLYPASSAGERER OG
ÆNDRING AF FE’S FORPLIGTELSE TIL SLETN ING AF
OPLYSNINGER)
Forsvarsministeriet har ved e-mail af 3. januar 2017 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) og toldloven (FE’s adgang til oplysninger om
flypassagerer og ændring af FE’s forpligtelse til sletning af oplysninger).
Lovforslaget har hovedsageligt til formål at ensarte lovgivningen for
henholdsvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) og FE som følge af en
række ændringer i 2015 og 2016 af bl.a. PET-loven og PET-
bekendtgørelsen. Instituttet rejste alvorlig kritik af disse ændringer, og
da regeringen nu foreslår at udvide ændringerne til FC, vil instituttet
nedenfor gentage nogle at de centrale argumenter fra tidligere
høringssvar samt tage stilling til betydningen af mellemliggende
domspraksis fra EU-Domstolen i Tele2 Sverige.
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
Forsvarsministeriet foreslår for det første at give FC adgang til
oplysninger om flypassagerer (PNR-oplysninger) via SKAT, ligesom det
er tilfældet for PET. Instituttet finder helt overordnet, at ordningen
medfører en unødvendig forvaltningsretlig kompetenceforskydning.
Instituttet finder det i øvrigt tvivlsomt, om indsamlingen opfylder krav
om dataminimering og proportionalitet, navnlig set i lyset af EU
Domstolens dom i Tele2 Sverige. Endelig er instituttet bekymret for, om
passagererne har kendskab til dataindsamlingen og eventuelle
klagemuligheder.
Instituttet anbefaler derfor, at regeringen:
5 JANUAR 2017
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0020.png
Etablerer en selvstændig adgang for FE til at indsamle og
opbevare PNR-oplysninger, så FE ikke skal indhente
oplysningerne via SKAT.
Redegør for, hvorvidt indsamlingen og behandling af PNR
oplysninger er nødvendig og proportional, herunder redegør for
mulige alternativer og mindre indgribende modeller.
Konkret orienterer alle rejsende om indsamlingen af PNR
oplysninger samt klagemuligheder.
Forsvarsministeriet foreslår for det andet, at klargøre, at FE ikke er
forpligtet til (i) at slette oplysninger om en person, selv om
oplysningerne ikke længere er nødvendige for PET’s arbejde, såfremt
oplysningerne indgår i sager og dokumenter, der fortsat skal bevares,
og (ii) løbende at vurdere behovet for fortsat opbevaring af sager og
dokumenter. Konsekvensen bliver, at personoplysninger, der måtte
være unødvendige, forkerte eller forældede ikke slettes.
Instituttet anbefaler derfor, at regeringen:
Fastholder, at FE også fremover skal slette alle
personoplysninger, der ikke er nødvendige for FE’s arbejde.
Redegør for, hvilke procedurer FE har for også fremover at sikre,
at oplysninger slettes inden for slettefristen, samt at sager og
dokumenter, som ikke længere er nødvendige, slettes, når der
efter lovforslaget ikke er pligt til løbende at gennemse sager og
dokumenter med henblik på at vurdere, om registrering fortsat
er nødvendig.
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
FE’S ADGANG TIL OPLYSNINGER OM FLYPASSAGERER
Instituttet har tidligere kritiseret den lovændring og bekendtgørelse,
der gav PET adgang til PNR-oplysninger via SKAT. Der henvises til
instituttets høringssvar af 6. maj 2015 til udkast til forslag til ændring af
lov om Politiets Efterretningstjeneste og toldloven (Politiets
Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i terror-
sager og SKAT’s håndtering af oplysninger om flypassagerer i
forbindelse med toldkontrol) og høringssvar af 28. november 2016 til
udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Politiets
2/6
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0021.png
Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske
personer m.v.’
Ligesom det er tilfældet for PET, er det afgørende for FE, at tjenesten
har hurtig adgang til oplysninger om, hvorvidt personer med tilknytning
til f.eks. terrorvirksomhed er på vej til Danmark. Lovgivningen skal dog
samtidig sikre, at indgreb i privatlivs- og databeskyttelsen kun sker på
baggrund af klar og præcis lovhjemmel, og hvor dette er nødvendigt og
proportionalt. Inden for persondataretten afspejles dette navnlig i krav
om formålsbestemthed og dataminimering, herunder at data skal
slettes, når de ikke længere opfylder formålet, hvortil de er indsamlet.
Instituttet finder som tidligere anført, at “via SKAT-løsningen” medfører
en række menneskeretlige problemstillinger i den henseende.
Ordningen indebærer, at SKAT, udover de oplysninger, SKAT har
selvstændig interesse i til brug for toidkontrol, også indsamler og
opbevarer oplysninger, som alene er af interesse for PET og/eller FE.
Dette medfører en forvaltningsretlig kompetenceforskydning, idet SKAT
tildeles en efterforskningskompetence på et område, hvor SKAT ikke
selv varetager myndighedsopgaven. Det må af samme grund anses for
tvivlsomt, om indsamlingen lever op til kravet til dataminimering, når
SKAT indsamler oplysninger, der ikke er nødvendige for varetagelsen af
egne myndighedsopgaver.
Instituttet er også forsat bekymret for, om indsamlingen overordnet set
er nødvendig og proportional i forhold til forebyggelses- og
efterforskningsformålet, navnlig set i lyset af FU-Domstolens dom i
Tele2 Sverige, hvor EU-Domstolen har skærpet kravet i EU-chartrets
artikel 52 til nødvendighed og proportionalitet for indgreb i EU
chartrets artikel 7 og 8 i forbindelse med generel og udifferentieret
masseindsamling af personoplysninger.2
Forsvarsministeriet argumenterer i lovforslaget for, at PNR-ordningen
adskiller sig væsentligt fra de logningsordninger, som EU-Domstolen tog
stilling til i Digital Rights Ireland dommen3 og Tele2 Sverige dommen, da
‘Tilgængelig på:
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/05 mai 15/57 b
p
et skat oplysninger flypassagerer.pdf og
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/11 november 16/h
oeringssvar til hoering over udkast til bekendtgoerelse om aendrin
g af bekendtgoerelse om politiets efterretningstienestes behandling
af oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v.pdf.
2
Dom
af 21. december 2016 i de forenede sager
C-203/15
og C-698/15,
Telez Sverige AB og Watson.
Dom afs. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital
Rights Ireland Ltd.
3/6
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0022.png
PNR-ordningen alene omfatter “visse borgere og
besætningsmedlemmer”, hvorimod logningsreglerne berørte hele
befolkningen.
Instituttet er selvfølgelig enigt i, at PNR-ordningen “kun” omfatter de
borgere, der rejser med fly til og fra Danmark. Det følger imidlertid af §
85a, jf. bilag 1, som indført ved bekendtgørelse nr. 1453 af 30.
november 2016 om ændring af bekendtgørelse om toldbehandling, at
SKAT for denne gruppe at personer skal indsamle en lang række
oplysninger om alle flypassagerers rejsemønstre. PN R-ordningen
berører rigtigt nok ikke hele befolkning, men den berører alle de
borgere, der rejser med fly til og fra Danmark. Instituttet stiller dig
dermed uforstående overfor, at indsamlingen ifølge Forsvarsministeriet
alene omfatter “visse borgere og besætningsmedlemmer”.
Ligesom en generel og udifferentieret indsamling af traffikdata kan give
et detaljeret indblik i den almindelige borgers liv og dermed udgør et
særligt alvorligt indgreb i EU-chartrets artikel 7 og 8, må en generel og
udifferentieret indsamling at PNR-oplysninger ligeledes give et indblik i
den almindelige borgers rejsemønster, hvor denne rejser hen, hvor ofte
og med hvem og dermed dennes privatliv.
EU-Domstolens bemærkninger må derfor antages at strække sig udover
indsamling af kommunikationsdata, for så vidt at der er tale om en
generel og udifferentieret indsamling uden sammenhæng med den
konkrete trussel mod statens sikkerhed, og som hverken er begrænset
tidsmæssigt, geografisk eller til særlige persongrupper.
Det er selvfølgelig korrekt, at den efterfølgende videregivelse til PET og
FE ikke nødvendigvis gælder lige så bredt. Men hvor Digital Rights
Ireland dommen fokuserede på den efterfølgende opbevaring af og
adgang til indsamlede oplysninger, fokusererTele2 Sverige dommen på
selve indsamlingen. Er denne ikke tilstrækkeligt afgrænset og dermed
nødvendig og proportional, er der allerede her et problem
menneskeretligt set, uanset om den efterfølgende behandling stiller
tilstrækkelige retssikkerhedsmæssige garantier. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at PNR-oplysninger, modsat loggede
oplysninger, kan tilgås af FE, såfremt de “kan have betydning for”
tjenestens virksomhed og uden forudgående retskendelse. Ses denne
del af lovforslaget i sammenhæng med de foreslåede regler, betyder
det, at PNR-oplysninger, vil kunne gemmes i en lang årrække uden
adgang for borgerne til direkte indsigt, berigtigelse, sletning mv.
Endelig er instituttet også bekymret for, om flypassagererne har
kendskab til indsamlingen af PNR- oplysninger og eventuelle klage-
muligheder.
4/6
3.
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0023.png
FE’S FORPLIGTELSE TIL SLETNING AF OPLYSNINGER
Instituttet har tidligere rejst kritik af ophævelsen at PET’5 pligt til at
slette oplysninger, der ikke længere er nødvendige for PET’s arbejde, så
længe slettefristen ikke er over5kredet, samt pligten til løbende at
gennemgå sager og dokumenter for at sikre, at der ikke sker ulovlig
registrering. Der henvises til instituttets høringssvar at 21. oktober 2016
til udkast til lovforslag om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) (ændring af PET’s opgaver i forhold til den
alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af
oplysninger).3
Som anført ovenfor, skal persondata 5lettes, når de ikke længere
opfylder formålet, hvortil de er indsamlet.
Lovforslaget indebærer, at FE (ligesom PET) ikke inden for slettefristen
har pligt til at slette unødvendige personoplysninger, medmindre FE
tilfældigvis eller via den indirekte indsigtsordning bliver opmærksom på
den ulovlige registrering. En i Danmark hjemmehørende fysisk eller
juridisk person, der er opmærksom på, at vedkommende har været i
FE’s søgelys, vil således kunne anvende den indirekte indsigtsordning til
at kontrollere lovligheden af den fortsatte registrering, I praksis vil de
færreste dog have anledning til at tro, at FE har registreret oplysninger
om dem, og den indirekte indsigtsordning vil derfor ikke tjene som en
nævneværdig sikkerhedsgaranti for, at der ikke sker ulovlig registrering.
Instituttet finder det bekymrende, at lovgivningen således fraviger et
grundlæggende menneskeretligt og persondataretligt princip og
fremhæver, at hensynet til beskyttelsen af borgerne mod
efterretningstjenesternes unødvendige indsamling og opbevaring af
personoplysninger er tungtvejende i en demokratisk retsstat.
FE vil ifølge lovforslaget fremover heller ikke være forpligtet til at
foretage en løbende gennemgang af sager, dokumenter mv. for at sikre,
at der ikke sker ulovlig registrering. Forsvarsministeriet henviser til, at
der i følge Justitsministeriet ikke af persondatalovens § 5, stk. 5, kan
udledes en pligt for den dataansvarlige myndighed (her FE) til løbende
at gennemgå samtlige sager, dokumenter mv. med henblik på at sikre,
at der ikke opbevares oplysninger, der ikke længere er nødvendige, så
længe myndigheden har procedurer, som sikrer, at sletning sker i
overensstemmelse med de fastsatte frister. Spørgsmålet er derfor, om
FE har procedurer til også fremover at sikre, dels at oplysninger slettes
inden for slettefristen, dels at sager og dokumenter slettes, når de ikke
længere er nødvendige, idet der fremover ikke længere er en pligt for
Tilgængelig på:
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/10 oktober 16/hoe
ringssvar til udkast til lovforslag om aendring af lov om pet.pdf.
5/6
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0024.png
FE til løbende at påse lovligheden af registreringen af
personoplysninger.
Der henvises til ministeriets agsnummer
2016/009543.
Med venlig hilsen
Anja Møller Pedersen
PHD STIPENDIAT
6/6
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0025.png
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Sendt per email til [email protected] med kopi til
[email protected] og [email protected]
IT-Politisk Forening
c/o Jesper Lund
Carl Bemhards
vej is,
2.tv
1817 Frederiksberg C
E-maiI [email protected]
Web ;http://www.itpol.dk
Dato
30januar2017
Høringssvar vedrørende ændring af FE-
loven og toldloven (FE’s adgang til
oplysninger om flypassagerer og ændring
af FE’s forpligtelse til sletning af
oplysninger)
IT-Politisk Forenings høringssvar vedrørende lovudkastet er
opdelt i to hovedafsnit. Hovedafsnit A omfatter FE’s
adgang til PNR-oplysninger (oplysninger om flypassagerer),
mens hovedafsnit B er om ændringen af FEs forpligtelse til
sletning af oplysninger.
A. FE’s adgang til PNR-oplysninger
Lovforslaget giver via en ændring af FE-loven og toldloven
mulighed for, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kan
indhente PNR-oplysninger hos SKAT, der står for
modtagelse af PNR-oplysninger fra luftfartsselskaber i det
danske PNR-system. Derudover ændres toldlovens § 17,
stk. 4 således at luftfartsselskabernes forpligtelse til at
videregive PNR-oplysninger til SKAT udvides til også at
omfatte brug af PNR-oplysninger for FE’s virksomhed rettet
mod forhold i udlandet. Det kan potentielt føre til
indsamling af flere PNR-oplysninger hos SKAT, hvis FE’s
ønsker om at medtage flyruter i det danske PNR-system
ikke overlapper med de eksisterende formål om udøvelse
af toldkontrol og PET’s opgaver med forebyggelse og
efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13.
Motivationen for lovforslaget er at der tidligere har
i
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0026.png
eksisteret et uformelt samarbejde mellem SKAT og FE om
videregivelse af PNR-oplysninger fra SKAT til FE, men at
dette samarbejde er ophørt på grund at manglende
hjemmelsgrundlag. Ifølge et brev fra Forsvarsministeren til
Forsvarsudvalget at 13. maj 2016 har der været tale om
modtagelse af oplysninger fra SKAT i meget begrænset
omfang.
I den eksisterende lovgivning om det danske PNR-system
kan PET efter PET lovens § 10, stk. i videregive
oplysninger til FE, hvis videregivelsen kan have betydning
for varetagelsen af tjenesternes opgaver. Kriteriet for
videregivelse er det samme som i PET-lovens § 3 og FE
lovens § 3, stk. 1 (“medmindre det på forhånd kan
udelukkes at oplysningerne er relevante”). Det forudsætter
selvfølgelig, at PET har indhentet oplysningerne i
forbindelse med tjenestens opgaver vedrørende
straffelovens kapitel 12 og 13.
I den forbindelse er det også værd at erindre, at det
danske PNR-system kun omfatter flyvninger til og fra
danske lufthavne, og at PET har ansvaret for rigets indre
sikkerhed. Ifølge bemærkningerne søger lovforslaget ikke
at ændre på arbejdsdelingen mellem FE og PET, uagtet at
FE generelt må antages at have en videre adgang end PET
til at indhente og behandle (herunder især videregive)
personoplysninger om borgere, som ikke er en i Danmark
hjemmehørende fysisk person, jf. definitionen af dette
begreb i FE-lovens § 3, stk. 2. Af sproglige hensyn kaldes
disse borgere “danske personer” i dette høringssvar, idet
det løbende er relevant at skelne mellem danske
statsborgere og danske personer (i Danmark
hjemmehørende personer).
På baggrund af FE’s begrænsede behov for adgang til PNR
oplysninger, og den allerede eksisterende mulighed for at
PET kan videregive PNR-oplysninger til FE, undrer det IT
Politisk Forening, at Forsvarsministeriet med nærværende
lovforslag ønsker at give FE en selvstændig og meget bred
adgang til PNR-oplysninger indsamlet af SKAT.
Efter lovforslaget kan FE indhente PNR-oplysninger til alle
formål som er rettet mod forhold i udlandet, hvis
oplysningerne vedrører personer som ikke er danske
statsborgere. Der kan sågar indhentes oplysninger om
udenlandske borgere, som ikke på nogen måde kan
2
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0027.png
antages at have en forbindelse med trusler rettet mod
Danmark eller danske interesser, men hvor der alene er
tale om personer der måske er relevante for Danmarks
udenrigspolitik (for eksempel rejsemønstre og
medrejsende for embedsmænd og politikere i fremmede
stater), eller som kan have en operativ interesse for FE i
forbindelse med tjenestens forsøg på kilderekruttering. Det
er i sig selv meget vidtgående, idet statens indsamling og
adgang til PNR-oplysninger udgør et indgreb i den
grundlæggende ret til privatliv og persondatabeskyttelse.
Som IT-Politisk Forening vil redegøre for i det følgende
afsnit, er lovforslaget i dets nuværende form i strid med
Charter om Grundlæggende Rettigheder (Charteret). Det
skyldes at lovforslaget indebærer et indgreb i rettigheder
og friheder sikret af Charteret, som ikke respekterer det
væsentligste indhold af disse rettigheder og friheder.
Derudover er vi generelt ikke enig i Forsvarsministeriets
vurdering af nødvendighed og proportionalitet.
Lovforslagets vurdering på dette punkt er alene baseret på
en relativt overfladisk sammenligning af PNR med to
domme fra EU-domstolen om tele-logning, og lovforslagets
bemærkninger omtaler således overhovedet ikke den
aktuelle sag ved EU-domstolen om PNR-aftalen mellem EU
og Canada (Udtalelse A-1/15), hvor der p.t. foreligger et
forslag til afgørelse fra EU-domstolens generaladvokat af
B. september 2016, og hvor en endelig afgørelse
formentligt snart kan forventes.
Eftersom den forslåede ordning vedrørende FE’s adgang til
PNR-oplysninger er i strid med EU-retten i forslagets
nuværende form, og eftersom der snart kan forventes en
afgørelse fra EU-domstolen i sag A-1/15 som meget vel kan
have konsekvenser for såvel nærværende forslag som for
det eksisterende danske PNR-system, vil IT-Politisk
Forening anbefale at et (eventuelt revideret) lovforslag om
FE-adgang til PNR-oplysninger ikke fremsættes på
nuværende tidspunkt.
Lovforslagets forhold til EU-retten og EMRK
Efter Forsvarsministeriets opfattelse falder den foreslåede
adgang til PNR-oplysninger inden for EU-rettens
anvendelsesområde. Derudover anerkender
3
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0028.png
Forsvarsministeriet, at der er tale om et indgreb i
grundlæggende rettigheder. Fordi EU-retten finder
anvendelse, skal dette indgreb opfylde betingelserne i
såvel Charteret som den Europæiske Menneskerettigheds
konvention (EMRK). Disse betingelser ikke nødvendigvis
identiske, blandt andet fordi Charteret i artikel 8 opererer
med den særskilte ret til persondatabeskyttelse (som ikke
direkte findes i EMRK), og fordi betingelserne for indgreb i
retten til privatliv efter EMRK artikel 8, stk. 2 formelt er
forskellige fra Charteret artikel 52, stk. 1. Derudover kan
der naturligvis være forskelle i retspraksis hos EU
Domstolen og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD).
I forhold til Charteret vil FE’s adgang til PNR-oplysninger
hos SKAT, og Iuftfartsselskabers forpligtelse til at
videregive PNR-oplysninger til SKAT med henblik på blandt
andet FE’s varetagelse af opgaver rettet mod forhold i
udlandet, udgøre et indgreb i retten til privatliv (Charteret
artikel 7) og retten til persondata beskyttelse (Charteret
artikel 8). Retten til persondatabeskyttelse omfatter bl.a.
adgang til oplysninger og ret til berigtigelse, jf. artikel 8,
stk. 2, og at overholdelsen af disse regler skal være sikret
af en uafhængig myndigheds kontrol (artikel 8, stk. 3).
Et indgreb i rettigheder sikret af Charterets artikel 7 og 8
skal opfylde betingelserne i Charteret artikel 52, stk. 1,
dvs, at indgrebet skal være fastsat i lovgivningen,
respektere det væsentligste indhold af de grundlæggende
rettigheder, forfølge et mål af almen interesse, samt være
nødvendigt og proportionalt.
Ifølge præmis 95 i dommen Maximillian Schrems mod Data
Protection Commissioner C-362/14 fra EU-domstolen
(“Schrems-dommen”) er retten til indsigt og berigtigelse
en del af det væsentligste indhold af den grundlæggende
ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, jf. artikel 47 i
Charteret. Præmis 95 i Schrems-dommen siger:
Tilsvarende oplder en lovgivning, der ikke
fastsætter nogen mulighed for retssubjektet tY at
gøre brug af retsmidler med henblik på at få adgang
til personoplysninger, som vedrører den
pågældende, eller til at få sådanne oplysninger
berlgtiget eller slettet, ikke det væsentligste indhold
af den grundlæggende ret til en effektiv
4
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0029.png
domstoisbeskyttelse, således som denne er sikret
ved chartrets artikel 47. Chartrets artikel 47, stk. 1,
opstiller således et krav om, at enhver, hvis
rettigheder og friheder, som sikret af EU-retten, er
blevet krænket, skal have adgang til effektive
retsmidler for en domstol under overholdelse af de
betingelser, der er fastsat i denne artikel. I denne
henseende er selve eksistensen af en effektiv
domstolsbeskyttelse, som skal sikre
overholdelsen af de EU-retlige bestemmelser,
uløseligt forbundet med eksistensen af en retsstat.
FE’s adgang til PNR-oplysninger skal altså respektere det
væsentligste indhold at den grundlæggende ret til effektiv
domstolsbeskyttelse
(jf.
artikel 47), hvilket kræver at der
for alle retssubjekter er adgang til retsmidler med henblik
på adgang (indsigt) og berigtigelse af PNR-oplysninger.
Den indirekte indsigtsordning i FE-lovens § 10 giver en vis
ret til indsigt og berigtigelse at ukorrekte oplysninger, men
denne ret er kun tilgængelig for danske personer (en i
Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person). FE
loven giver ikke udenlandske borgere nogen adgang til
berigtigelse eller undersøgelse af om FE uberettiget
behandler oplysninger om den pågældende, heller ikke
vedrørende de PNR-oplysninger som FE efter lovforslaget
vil kunne indhente (inden for EU-rettens rammer).
Denne retstilstand kan ikke være i overenstemmelse med
det absolutte krav om at indgreb i Charterets rettigheder
skal respektere det væsentligste indhold at disse
rettigheder.
For at overholde kravene i Charteret om at respektere det
væsentligste indhold af den grundlæggende ret, vil det
efter IT-Politisk Forenings opfattelse være nødvendigt at
give alle borgere, uanset om de er danske personer eller
ej, adgang til klagemuligheden (den indirekte
indsigtsordning) hos Tilsynet for Efterretningstjenesterne jt
FE-lovens §
10,
når der er tale om FEs adgang til, og FE’s
efterfølgende behandling at, PNR-oplysninger fra det
danske PNR-system.
Udover kravet om respekt af det væsentligste indhold at
de grundlæggende rettigheder, skal FE’s adgang til PNR
oplysninger også være et nødvendigt og proportionalt
5
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0030.png
indgreb. Efter retspraksis fra EU-Domstolen og END skal
kravet om nødvendighed fortolkes strengt i forhold til
retten til privatliv og persondatabeskyttelse.
Generaladvokatens forslag til afgørelse i A-1/15 har en
meget detaljeret analyse af disse spørgsmål i forhold til
EU-Canada PNR-aftalen. Der er behov for at
Forsvarsministeriet forholder sig til denne analyse i stedet
for den nuværende noget overfladiske sammenligning med
de to domme om tele-logning, eller alternativt at
Forsvarsministeriet afventer den endelige afgørelse i sag
A-1/15. Som dommen i de forenede sager C-203/15 og C
698/15 (om logning) har vist, kan den endelige dom godt
være noget anderledes end generaladvokatens forslag til
afgørelse.
IT-Politisk Forening kan blandt andet pege på følgende
elementer i generaladvokatens forslag til afgørelse, som
bør vurderes i relation til nærværende lovforslag. For det
første kan det meget brede formål for FE’s adgang,
herunder kilderekruttering og overvågning af rejsemønstre
og medrejsende for udenlandske borgere, som ikke er
mistænkt for noget som helst men måske blot er
embedsmænd eller politikere for en fremmed stat, næppe
siges at være begrænset til det strengt nødvendige. For
det andet overvejer generaladvokaten i punkt 252-261
profiling af PNR-oplysninger, altså søgning efter
rejsemønstre, og den risiko som profiling medfører for at
der identificeres “falsk positive” målpersoner. Lovforslaget
om FE’s adgang til PNR-oplysninger indeholder ingen
begrænsninger på en sådan profihing eller retsgarantier
mod utilsigtede konsekvenser af en falsk positiv
identifikation.
For det tredje fremhæver generaladvokaten kravet om et
uafhængigt tilsyn (punkt 306-327), som generelt ikke vil
være til stede i nærværende lovforslag, medmindre FE
behandler PNR-oplysninger om danske personer Endelig
kan FE’s meget brede adgang til at videregive oplysninger
til udenlandske efterretningstjenester (herunder NSA) om
borgere, der ikke er danske personer, næppe opfylde de
krav som generaladvokaten opstiller i punkt 291-305. En
reelt ubegrænset adgang til videregivelse, som det er
udgangspunktet i FE-loven for ikke-danske personer, vil
ikke kunne sikre borgerne mod uberettigede indgreb i
grundlæggende rettigheder (jf. punkt 305 i
6
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0031.png
generaladvokatens forslag til afgørelse).
Omfanget af FE’s adgang til PNR-oplysninger hos SKAT vil
givetvis være relevant i vurderingen af nødvendighed og
proportionalitet. Her må det lægges til grund, at FE har
ubegrænset adgang, idet det alene er FE selv som
fastsætter omfanget af adgangen. Efter lovforslagets
bemærkninger får FE endda direkte terminaladgang til
SKAT’s database med PNR-oplysninger. Selv om SKAT
formelt er dataansvarlig, har SKAT ingen reel mulighed for
at kontrollere at FE’s adgang sker i overensstemmelse med
loven og på en måde, som sikrer at grundlæggende
rettigheder overholdes.
Forsvarsministeriet skriver, at “de oplysninger, som FE
efter lovforslaget vil modtage fra SKAT, er begrænset til
oplysninger, som FE vurderer, kan have betydning for
tjenestens efterretningsmæssige virksomhed rettet mod
forhold i udlandet.” Men kriteriet er FE-lovens § 3, stk. 1
(“medmindre det på forhånd kan udelukkes, at
oplysningerne har relevans for tjenesten”), og FE har
adgang til at søge efter rejsemønstre i den samlede
database. Idet den blotte adgang til personoplysninger i
eksempelvis en PNR-database udgør et indgreb i retten til
privatliv og persondatabeskyttelse, kan FE’s adgang ikke
siges at være reelt begrænset efter objektive kriterier,
heller ikke selv om FE eventuelt ender med at modtage
oplysninger om et begrænset antal personer. Der er i
øvrigt intet uafhængigt tilsyn som kan vurdere dette, fordi
Tilsynet med Efterretningstjenesterne kun har
t[synskompetence i forhold til FE’s behandling af
personoplysninger om danske personer
Endelig har Charteret i artikel 21, stk. 2 et forbud mod
forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.
Lovforslaget skelner imidlertid skarpt mellem danske
statsborgere og øvrige borgere, idet FE kun har adgang til
PNR-oplysninger for den sidstnævnte gruppe. I sagen
Heinz Huber mod Forbundsrepublikken Tyskland, sag C
524/06, fandt EU-domstolen at artikel 12, stk. 1, EF var til
hinder for, at en medlemsstat med henblik på
krimina litetsbekæmpelse indfører et system til behandling
af personoplysninger, som kun omfatter unionsborgere,
der ikke er statsborgere i denne medlemsstat (præmis 81).
En analogi-slutning til FE’s adgang til PNR-oplysninger vil
være nærliggende, når denne adgang er opfattet af EU
7
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0032.png
retten.
Denne forskelsbehandling kunne Forsvarsministeriet
selvfølgelig undgå ved at give FE adgang til PNR
oplysninger for alle borgere, men det vil til gengæld rejse
nye problemer af mere principiel karakter, idet FE som
udenrigsefterretningstjeneste ikke bør behandle
oplysninger om danske borgere på systematisk basis. Hvis
EU-retten er til hinder for lovforslagets indbyggede
diskrimination mellem danske statsborgere og andre
unionsborgere, må det betragtes som endnu en grund til
at opgive lovforslaget og overlade adgangen til PNR
oplysninger til PET efter den eksisterende lovgivning.
Lovforslagets konsekvenser for det eksisterende
danske PNR-system
I høringssvaret til det lovforslag, der etablerer det
nuværende danske PNR-system i SKAT’s regi og giver PET
adgang til PNR-oplysningerne hos
SKAT (lovforslag L 23,
2015-16), anførte IT-Politisk Forening, at lovforslaget ikke
skabte en hjemmel for at udenlandske luftfartsselskaber,
der ikke er omfattet af den danske persondatalov, kunne
videregive PNR-oplysninger til det danske PNR-system hos
SKAT. IT-Politisk Forening anbefalede derfor, at det i
lovforslaget blev præciseret, at udenlandske
luftfartsselskaber ikke bør være forpligtet til at videregive
PNR-oplysninger til SKAT, hvis videregivelsen af
oplysningerne vil stride mod lovgivningen i det land, hvor
luftfartsselskabet er hjemmehørende, idet et udenlandsk
luftfartsselskab ellers vil blive sat i en uacceptabel
situation, hvor selskabet må vælge mellem, hvilken
lovgivning selskabet skal overtræde.
justitsministeriet var ikke enig i dette, idet en sådan
undtagelse ikke ville sikre PET tilstrækkelig adgang til
sådanne oplysninger, som har væsentlig betydning for
bl.a. muligheden for at imødegå alvorlige trusler mod
Danmark, jf. den kommenterede høringsoversigt for L 23,
side 8. Det må derfor lægges til grund, at der kan opstå
situationer hvor udenlandske luftfartsselskaber ikke kan
overholde national lovgivning eller påbud fra deres
nationale datatilsynsmyndighed, hvis de videregiver
PNR
oplysninger til det danske
PNR-system
hos SKAT.
8
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0033.png
Efter IT-Politisk Forenings opfattelse vil nærværende
lovforslag øge risikoen for at denne situation opstår. Det
skyldes at lovforslaget giver FE adgang til PNR-oplysninger
til formål som er meget forskellige fra de formål, som PNR
direktivet tillader (Direktiv (EU) 2016/681 at 27. april 2016
om anvendelse af PNR-oplysninger til at forebygge,
opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og
grov kriminalitet). Det gælder for eksempel formålet om
kilderekruttering eller generel overvågning af udenlandske
embedsmænd, blot fordi deres bevægelser og
med rejsende kan have interesse for den danske
udenrigspolitik, eller lignende meget upræcise formål
under dække af “virksomhed rettet mod forhold i
udlandet”.
Den brede adgang for FE til at videregive modtagne PNR
oplysninger til eksempelvis NSA, og det manglende tilsyn
med behandlingen af personoplysninger hos FE for
borgere, der ikke er danske personer, kunne også meget
vel vække bekymring for datatilsynsmyndigheder i andre
af Unionens medlemsstater. Fra 25. maj 2018 skal disse
vurderinger foretages i forhold til den nye
persondataforordning med generelt skærpede krav for
behandling at personoplysninger.
FEs adgang til oplysninger i det danske PNR-system vil
formentlig også gøre det vanskeligere for Danmark at
forhandle en aftale med EU om udveksling at oplysninger
mellem det danske PNR-system og det europæiske PNR
system under PNR-direktivet. Den danske regering har
tidligere
udtryk
ønske om en sådan aftale (“parallelaftale”
med PNR-direktivet).
Muligheden for at skelne mellem danske
statsborgeres og andre borgeres PNR-oplysninger
Eftersom lovforslaget
kun
etablerer en hjemmel for FE til at
modtage PNR-oplysninger om personer, der ikke er danske
statsborgere, skal FE være i stand til at skelne mellem de
to grupper Tilsyneladende anser Forsvarsministeriet ikke
denne opgave for at udgøre et videre problem for FE, men
det er en vurdering som IT-Politisk Forening ikke er enig i.
For flyvninger mellem Danmark og et land uden for
Schengen, må det antages at PNR-oplysningerne generelt
9
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0034.png
vil indeholde et pasnummer (til brug for API-systemet med
forhåndsvurdering af indrejsende inden de ankommer til
paskontrollen), som kan bruges til at skelne mellem danske
statsborgere og andre landes statsborgere. Som
Forsvarsministeriet bemærker kan der dog ske registrering
af danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, hvis
de benytter deres udenlandske pas. Danske statsborgere
kan muligvis også blive registreret hos FE, hvis de rejser
sammen med borgere som ikke er danske statsborgere,
idet PNR-oplysningerne omfatter antal medrejsende og
disses navne på passagerlisten (PNR-element nummer 16).
Det kunne for eksempel være en ægtefælle, der ikke er
dansk statsborger. Her er det uklart, om det er
lovforslagets reelle hensigt, at danske statsborgere skal
registreres hos FE, blot fordi de rejser sammen med deres
udenlandske ægtefælle.
De største problemer med at skelne mellem danske
statsborgere og andre borgere opstår dog, når der er tale
om flyvinger inden for Schengenområdet. Her modtager
luftfartsselskabet ikke oplysninger om pasnummer, og
identifikationskravene til passagererne er generelt noget
mindre end ved rejser uden for Schengenområdet.
Forsvarsministeriet mener at FE kan fravælge danske
statsborgere ud fra de angivne kontaktoplysninger.
Telefonnumre har landekoder, men ikke nødvendigvis det
land hvor passageren reelt bor eller er statsborger. PNR
oplysningerne indeholder også faktureringsadresse, men
det er langt fra sikkert at luftfartsselskabet har denne
oplysning, blandt andet fordi flybilletter i dag er digitale,
og kan bestilles via et utal af booking-tjenester på
internettet. Toldlovens § 17, stk. 4 forpligter kun
luftfartsselskaber til at videregive de PNR-oplysninger, som
de i forvejen behandler, herunder har modtaget fra
booking-tjenester (rejsebureauer og rejseagenter).
Sammenfattende kan kontaktoplysningerne med en række
forbehold og indbyggede usikkerheder fortælle hvor
passageme bor. Det vil imidlertid betyde at danske
statsborgere, som bor i udlandet (inden for
Schengenområdet), vil blive registreret hos FE fordi deres
kontaktoplysninger peger på en udenlandsk adresse. Her
taler vi om et stort antal danske statsborgere, som
formentlig ofte rejser til Danmark med fly. Disse borgere
kan selvfølgelig anskaffe sig en “burner phone” med et
dansk mobilnummer i håb om at det er nok til at blive
10
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0035.png
klassificeret som dansk statsborger, men det samme kan
alle andre som ikke ønsker at blive registeret hos FE.
På grund af de betydelige usikkerheder med at fastslå
passagerernes nationalitet ved flyvninger inden for
Schengenområdet, vil lT-Politisk Forening anbefale, at FE’s
adgang til PNR-oplysninger begrænses til flyvninger
mellem Danmark og lande uden for Schengenområdet
(hvis forslaget om FE’s PNR-adgang overhovedet skal
gennemføres med den indbyggede diskrimination mellem
danske statsborgere og andre unionsborgere).
B. Ændring af FE’s forpligtelse til sletn ing af
oplysninger
Folketinget har for nylig ændret PET-loven, således at PET
ikke længere skal foretage en løbende gennemgang
(“styret dynamisk revision”) af PET’s databaser med
henblik på at sikre, at oplysningerne slettes når de ikke
længere er nødvendige for varetagelsen af
PET’s opgaver,
jf. principperne i persondatalovens § 5, stk. 5. Derudover
fritages PET for forpligtelsen til at slette oplysninger som
ikke længere er nødvendige for varetagelsen aftjenestens
opgaver, hvis oplysningerne indgår i dokumenter hvor de
øvrige oplysninger fortsat er nødvendige for PET’s arbejde.
Tilsynet for Efterretningstjenesterne har i Årsredegørelse
2014 og 2015 rejst kritik af PET’s manglende sletning af
personoplysninger efter kravene i den gældende PET-lov,
og det var justitsministeriets motivation for at søge PET-
loven ændret.
Forsvarsministeriet foreslår nu en tilsvarende lempelse af
slettereglerne for FE. Efter lovforslaget skal FE kun slette
sager og dokumenter, hvis FE i forbindelse med sine øvrige
aktiviteter bliver opmærksom på at kravene i FE-lovens
§ 4, stk. 2 og § 5, stk. 2 ikke længere er opfyldt. Derudover
skal FE ikke slette oplysninger, der ikke længere opfylder
betingelserne i § 4, stk. 2 og § 5, stk. 2, hvis disse
oplysninger indgår i dokumenter mv., som i øvrigt opfylder
betingelserne
i
§
stk. 2, og § 5, stk. 2. Der skal dog ske
sletning af oplysninger som indgår i andre dokumenter,
hvis dette forhold konstateres i forbindelse med Tilsynet
for Efterretningstjenesternes behandling af en anmodning
under den indirekte indsigtsordning (FE-loven § 10, stk. 1).
Det svarer til den nyligt vedtagne ændring af PET-loven.
,
11
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0036.png
IT-Politisk Forening undrer sig over at denne indskrænkning
af borgernes rettigheder er nødvendig. Vi kan læse i
rapporterne fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne, at
PET har store problemer med at behandle
personoplysninger i overensstemmelse med PET-loven (de
krav som er gældende frem til 1. marts 2017). Men vi kan
også læse i rapporten vedrørende FE, at der ikke her er
nogen reelle problemer med at overholde de gældende
behandlingskrav og sletteregler. I 2015 har Tilsynet endda
gennemført mere omfattende og intensive kontroller med
FE’s behandling af oplysninger om danske personer uden
at der blev konstateret problemer med at overholde FE
lovens behandlingskrav.
Antallet af danske borgere i FE’s registre er ikke offentligt
kendt, men det må antages at være langt mindre end
antallet af personer, der er registreret hos PET. Den
formodning er baseret på, at FE’s arbejde er rettet mod
forhold i udlandet, mens PET tager sig af de hjemlige
trusler mod rigets sikkerhed. Et stort antal danske borgere
kan meget vel være registreret i rådata hos FE, men en
slettepligt for oplysninger, som ikke længere opfylder
kravene i § 4, stk. 2 og § 5, stk. 2, indtræder først når
rådata er bearbejdet, og når FE i den forbindelse kan
konstatere, at der er tale om oplysninger vedrørende
danske personer Sletteforpligtelserne for bearbejdede
rådata giver i øvrigt heller ikke anledning til kritiske
bemærkninger fra Tilsynet.
Selv om FE uden problemer kan overholde den
eksisterende lovgivning og efterleve de eksisterende
retsgarantier i forhold til danske personer, foreslår
Forsvarsministeriet alligevel, af slettereglerne lempes. I
baggrunden for forslaget nævnes primært PET og PET’s
problemer med at efterleve de sletteregler, som er
gældende frem til 1. marts 2017.
Denne begrundelse for at lempe slettereglerne for FE
synes at være endog meget svag, I den forbindelse skal IT
Politisk Forening påpege, at FE’s indsamling og behandling
af personoplysninger udgør et indgreb i retten til privatliv
efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds
konvention (EMRK). En konsekvens af lovforslaget er, at
der generelt vil blive opbevaret oplysninger om borgerne
hos FE i længere tid, fordi kravet om løbende gennemgang
12
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0037.png
ophæves, og fordi oplysninger som ikke længere er
nødvendige ikke vil blive slettet, hvis de indgår i andre
dokumenter.
Efter retspraksis fra den Europæiske Menneskerettigheds
domstol (EMD) skal indgreb i retten til privatliv begrænses
til det som er strengt nødvendigt for at forfølge legitime
formål i et demokratisk samfund, for eksempel den
nationale sikkerhed. Som en konsekvens at nærværende
lovforslag kommer FE til at behandle oplysninger, som på
ingen måde er nødvendige, og det sker alene af
økonomiske årsager (dog synes lovforslaget ikke at kunne
pege på økonomiske fordele for FE ved at lempe
slettereglerne), på grund at fejldesignede IT-systemer (et
IT-system som ikke tillader sletning på oplysningsniveau
som en del at andre dokumenter må anses for at være
fejldesignet, da systemets design gør det
uforholdsmæssigt vanskeligt at beskytte borgernes
grundlæggende ret til privatliv), eller af helt tredje årsager
som ikke fremgår at lovforslaget.
IT-Politisk Forening vil opfordre til at Forsvarsministeriet
overvejer, om den åbenlyst unødvendige lempelse af FE’s
sletteforpligtelser er forenelig med EMRK artikel 8. Denne
vurdering findes ikke i lovudkastet, som alene overvejer
forholdet til EMRK i forbindelse med FE’s foreslåede
adgang til PNR-oplysninger hos SKAT.
13
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0038.png
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Kategorier:
FMN-FMN Forsvarsministeriet [[email protected]]
13. januar 2017 11:25
FMN-MYN-FORSVARSMINISTERIET
SV: Høring vedr, lovforslag (korrekt udgave)
Mary
(FKIT besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Fra: KL KL [mailto: [email protected]]
Sendt: 13. januar 2017 10:55
Til: FMN-FMN Forsvarsministeriet
Cc: FMN-SER Richter, Susanne Elisabeth Oppelstrup; FMN-HRS Schledermann, Henrik Rudiger
Emne: SV: Høring vedr, lovforslag (korrekt udgave)
-
Til Forsvarsministeriet
KL har ingen bemærkninger til udkast til forslag til ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og
toldloven (FE’s adgang til oplysninger om flypassagerer og ændring af FE’s forpligtelse til sletning af
oplysninger)
Med venlig hilsen
Sessie Holm-Hemmingsen
Student
Jura og EU
Weidekamp.sgide 10
Posthnks 3370
2300
Køhenhavn
P
E
415 3370 3059
[email protected]
T +45 3370 3370
W kl.dk
i
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0039.png
Københavns Byret
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
PræsidenLen
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 9968 70 15
CVR2I 659509
administration, kbhidomstol.dk
J. nr. 9099.2017.2
Den 3. februar 2017
L.
Ved en mell at 3. januar 2016 har Forsvarsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger
til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lav om Forsvarets Efterretningstjeneste
(FE) og toldloven (FE’s adgang til oplysninger om flypassagerer og ændring af FE’s forpligti
gelse til sletning af oplysninger).
Jeg skal i den anledning pà byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver byret
terne anledning til at fremkomme med bemærkninger.
Der henvises til J.nr. 201 6/009543.
Med venli
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0040.png
RETSPOLITISK FORENING
www.retspolitik.dk
HØRINGSS VAR
Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven (FE’s adgang til
oplysninger om flypassagerer og ændring af FE’s forpligtelse til sletning af oplysninger)
Sagsnummer 2016/009543
Retspolitisk Forening har om de samme principielle spørgsmål, som er indeholdt i dette lovfors
lag, udtalt sig ved høringssvar af 20. oktober 2016 (udkast til lovforslag om ændring af lov om
Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste orga
niserede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger, (UIBM-sagsnr. 2016-73 1-
0064), samt den 27. november 2016 om udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse
om Politiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer
m.v., (UffiM-sagsnummer 2016-731-0071). HØringssvarene er vedlagt.
Foreningen fastholder de principielle synspunkter, der er gjort gældende i de to nævnte hørings
svar. At de aktuelle forslag lovændringer vedrører Forsvarets Efterretningstjeneste kan ikke ændre
herved.
København, den 29. januar 2017
Bjørn Elmquist
Formand
Leif Hermann
Medlem af bestyrelsen
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0041.png
RETSPOLITISK FORENING
www.retspolitik.dk
HØRINGSS VAR
Horing over udkast til lovforslag om ændring af lov om Politiets Ffterretningstjeneste
(PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og
PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger)
Sagsnr.: 2016-731-0064
Retspolitisk Forening har ingen bemærkninger til forslaget om overflytning af visse opgaver til
NEC.
Foreningen finder derimod, at svækkelsen af PET-loven sletningsregler ikke bor gennemføres.
For det første forekommer det uheldigt. at en meddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenester
ne om overtrædelse af de gældende sletningsregler søges lovliggjort med et forslag om lovæn
dring. Det må formodes, at justitsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af lovens sletnings
regler nøje har overvejet, hvorvidt disse også var gennemførlige i efterretningstjenestens daglige
arbejde både hvad angår tidsforbrug og muligheden for en teknisk understøttelse af lovens krav.
De eneste begrundelser. der er givet for den foreslåede lovændring er uproportionalt ressourcefor
brug samt manglende programmer til gennemførelse afden løbende sletning af
oplysninger. der efter deres indhold skal slettes, selvom de indgår i et dokument, der ikke skal
slettes.
Retspolitisk Forening skal hertil bemærke. at PET løbende igennem de sidste 10-15 år har fået
tilført betydelige ressourcer, således at det absolut skulle være muligt at overholde lovens
sletningsregler. Dernæst findes ft-løsninger, der kan foretage sletning af oplysninger selv i
indscannede dokumenter. Sådanne løsninger er næppe billige. Såfremt PET’s budget ikke kan
rumme en relevant ft-losning på problemet, er Retspolitisk Forening sikker på, at der vil være
politisk flertal for bevilge yderligere midler.
Lovforslagets paragraf I nr. 3. bør således udgå.
Foreningen har ingen bemærkninger til lovforslagets paragraf I nr. 5.
København. den 20. oktober2016
Bjørn Elmquist
Formand
Leif Hermann
Medlem af bestyrelsen
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0042.png
RETSPOLITISK FORENING
www retspoIitik
dk
.
HØRINGSS VAR
Udkast til bekendtgørelse om ændring at bekendtgørelse om Politiets Efterretningsi.jenestes be
handling af oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v.
UffiM-sagsnummer 20 i 6-731-0071
Bekendtgørelsesudkastet anvender det samme relevanskriterium som lovens
§
4, stk. 2 om Told-
og skatteforvaliningens pligt til at videregive oplysninger til efterretningstjenesten, hvis tjene-
sten vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrø
rende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13” og holder
sig derved indenfor lovens rammer.
Foreningen henviser til vores tidligere høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningsijeneste, sagsnr. 2015-731-0047 (vedhæftet), hvor vi også påpegede det problemati
ske i den meget vide adgang til at indsamle oplysninger. Formuleringen
“kan have betydning”
indebærer, at der ikke skal foreligge noget grundlag for en egentlig mistanke for indhentelse af
oplysninger. Derfor kan der indsamles store mængder data, der også omfatter personer, hvis hand
linger er lovlige og velbegrundede,
jf.
nedenstående oplistning at oplysninger, som kan forlanges
udleveret. (Udkastets bilag I.)
I) PNR-nummer
2) Dato for reservationenludstedelsen af billetten
3) Planlagt(e) rejsedato(er)
4) Navn(e)
5) Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)
6) Alle oplysninger om betaling, herunder fakwreringsadresse
7) Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger
8) Oplysninger om faste passagerer (frequent Ryer-oplysninger)
9) Rejsebureau/rejsekonsulent
10) Rejsestatus for passagerer, hemnder bekræftelser, indcheekningsstatus,
no show- og go show-oplysninger
II) Delte PNR-dataelementer (der er tale om delte PNR-dataelementer,
hvis der i en passagers PNR-oplysninger er henvisninger til en anden
passagers PNR-oplysninger)
12) Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen for
udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk billetprisangivelse
(Automated Tieket Fare Quote)
13) Sædenummer og andre pladsoplysninger
14) Oplysninger om code-sharing (code-sharing anvendes, når to eller
flere flyselskaber har indgået en aftale om, at de kan udbyde billetter
til den samme flyvning)
IS) Fuldstændige bagageoplysninger
16) Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en reservation
17) Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0043.png
(Advanced Passenger Information))
18) Oversigt over alle ændringer af oplysningerne under nr. 1-17
Foreningen skal desuden gentage, at denne intensiverede overvågning næppe bidrager til øget
sikkerhed ved forëbyggelse og opklaring af terroristiske handlinger, da valg af terrormål og ter
rormetoder løbende vil stille krav til nye efterforskningsmetoder, således at der permanent vil
være et pres for yderligere beføjelser.
København, den 27. november 2016
Bjørn Elmquist
Formand
Leif Hermann
Medlem af bestyrelsen
2
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0044.png
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Kategorier
FMN-FMN Forsvarsministeriet [fmn@fmn dk]
9 januar2Ol7OSO7
FM N-MYN-FORSVARSM I N ISTE Rl ET
Atv Rigsombudsmanden Høring vedr lovforslag (RIGS-GL Sagsnr 2017-3)
-
Birte
(FKIT besked: Denne mail kommer fra Internettet
Fra:
Rigsombudsmanden
på Grønland
Rigsombud
i
Grønland [mailto:ro©pl.stm.dkj
Sendt: 6. januar 2017 18:03
Til: FMN-FMN Forsvarsministeriet
Emne: zxzzSv: Høring vedr, lovforslag (RIGS-GL Sagsnr: 2017 3)
-
-
6 januar2017
Høringsmaterialet er herfra oversendt til Grønlands Selvstyre, Formandens Departement,
i
horing med
anmodning
om at meddele eventuelle kommentarer og/eller bemrækninger direkte til ministereit inden for den at
ministeriet fastsatte honngsf rist
Vi skal dog gøre opmærksom på, at lovforslaget ved eventuel vedtagelse ikke vil være gældende tor Grønland,
men at Selvstyret herfra er blevet gjort specifikt opmærksom på, at forslagets
§
1, efterfølgende vil kunne sættes
i
kraft tor Grønland med de ændnnger, de grønlandske forhold tilsiger
Hvilket meddeles til orientering
Med
venlig
hilsen
Inussiarnersumik Inuulluarit
Jan Bonæs
‘iGU SL ilt
i
14 gson.I,u d% mi ndt
i. i
Gri,nla nd
I’i,%’hOk% i 030
39(X) \i,uk
Tit lun
(+299) 32 ii) Di
F (+299)3241 7i
OJiciJ L Ill
ii
ril’r L’i sm
tik
0. Dci. i b i
Ililiis
tk s
s ss ri izsiiphuiI sin
ni
tkn 21
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0045.png
FMN-HRS Schledermann, Henrik Rûdiger
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Jesper Kiholm Andersen [[email protected]]
30. januar 201709:13
FMN-MYN-FORSVARSMINISTERIET
FMN-SER Richter, Susanne Elisabeth Oppelstrup; FMN-HRS Schledermann, Henrik
Rüdiger
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets
Efterretningstjeneste og toldloven
(FMI-KI besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Skatteministeriel
Horingssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og
toldloven (FEs adgang til oplysninger om flypassagerer og ændring at FE’s forpligtelse til sletning at
oplysninger)
SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den torbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent
Skatterevisor / Master i skat
SRF Skattefaglig Forening
Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg
Skattecenter Tønder
Pioner Allé i
6270 Tønder
Telefon: 72389468
Mail: iesper.kiholm@skatdk
Mobiltelefon: 20487375
i
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0046.png
¶P2tet
Tikyne
r
Eterre’n rs e e tere
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Data
Sagsnr
00k
25 januar 201?
2017-1363
9620
I anledning af Forsvarsministeriets høring af 2 januar 2017 over udkast til forslag til
lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven (FE’s
adgang til oplysninger om flypassagerer og ændring af FE’s forpligtelse til sletning af
oplysninger) skal Tilsynet med Efterretningstjenesterne bemærke følgende
Om tilsyn ets kontrol med FEs overholdelse af behandllngsbet,ngelserne i lovens
§
4,
stk 2, og
§
5 stk 2
Tilsynet med Efterretningstjenesterne påser blandt andet, at FE overholder FE
lovens bestemmelser om intern behandling af oplysninger, herunder at FE sletter
oplysninger, såfremt behandlingsbetingelserne
i
§
4, stk 2, og
§
5, stk 2, ikke læn
gere opfyldt
Med lovforslaget vil FE ikke være forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå
tjenestens sager og dokumenter mv. med henblik på at vurdere, om behandlingsbe
tingelserne i
§
4, stk 2, og
§
5, stk 2, fortsat er opfyldt Af lovforslagets bemærknin
ger fremgår imidlertid, at tilsynet
i
forbindelse med sine stikprøvekontroller fortsat
forventes at påse, om en sag eller et dokument mv som helhed lever op til nævnte
behandlingsbetingelser Da tilsynets opgave er at føre legalitetskontrol med, at FE
behandler oplysninger om
i
Danmark hjemmehørende personer
i
overensstemmelse
med FE-loven, vil en sådan fortsat kontrol med tjenestens overholdelse af
§
4, stk 2,
og
§
5, stk 2, imidlertid have yderst begrænset relevans, idet tilsynet alene vil skulle
påse, at FE sletter de sager og dokumenter, som tjenesten
i
forbindelse med sine
aktiviteter bliver opmærksom på ikke længere opfylder nævnte behand
lingsbetingelser. Den omstændighed, at FE herunder vil skulle slette sager og do
kumenter mv., som tilsynet bliver opmærksom pà ikke længere opfylder behand
lingsbetingelserne, ændrer ikke ved tilsynets vurdering heraf
Om begrebet dokument mv
FE-lovgivningen anvender generelt begrebet oplysninger om
i
Danmark hjemmehø
rende fysiske og juridiske personer Oplysninger er et teknologineutralt begreb, som
ikke giver anledning til problemer i relation til lovgivningens bestemmelser om intern
behandling, herunder sletning
S,de 1/2
Borgergade 28,1
DK-1300 København IC
25 501034
www tet dk
L 146 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1726116_0047.png
Anderledes forholder det sig med lovforslagets indførelse af begrebet dokument mv.,
som ifølge bemærkningerne skal forstås bredt og blandt andet efter omstændighe
derne omfatter elektroniske filer, elektronisk sammenstilling af metadata mv. En ind
førelse af et sådant begreb harmonerer efter tilsynets opfattelse ikke med, at FE i
stadigt videre omfang overgår fra behandling af oplysninger i traditionelle sagsbe
handlingssystemer med dokumenter til avancerede analyseplatforme, hvori doku
mentbegrebet kun har begrænset relevans. Anvendelse af et udvidet dokumentbe
greb som blandt andet omfattende elektroniske filer og elektronisk sammenstilling af
metadata mv. vil i øvrigt indebære, at meget betydelige delmængder af oplysninger i
filer og sammenstillinger af metadata, som i sig selv udgør dokumenter, ikke vil skul
le slettes, selv om FE i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom pâ, at
behandlingsbetingelserne herfor i
§
4, stk. 2, og
§
5, stk. 2, ikke længere er opfyldt.
Med venlig hilsen
Ulla Staal
side 212