Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 35 til L 153 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 35 til
L 153:
Lovforslaget nævner, at der ikke er procedurer for, hvordan Kommissionen og
Rådet skal forholde sig i tilfælde af at procedurerne i Dublinforordningen ikke
overholdes. Hvordan fortolker regeringen i den sammenhæng Dublinforordnin-
gens artikel 33 om procedurer for tidlig varsling, beredskab og krisestyring? Udlø-
ses nødbremsen kun i forlængelse af de procedurer, der er beskrevet i artikel 33 i
Dublinforordningen?
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger pkt. 2.4.1, eksisterer der ikke en
fast procedure, hvor f.eks. Europa-Kommissionen vil være forpligtet til at konsta-
tere, om Dublinsamarbejdet er ophørt med at fungere. Ligeledes er der ikke i øv-
rigt efter EU-retten en formel procedure om aktivering af foranstaltninger i tilfæl-
de af Dublinsamarbejdets sammenbrud.
Dublinforordningens artikel 33 fastlægger en procedure for tidlig varsling, bered-
skab og krisestyring til at håndtere en situation, som risikerer at forstyrre anven-
delsen af Dublinforordningen, enten som følge af en dokumenteret risiko for et
særligt pres på en medlemsstats asylsystem, eller hvis der er konstateret proble-
mer i en medlemsstats asylsystems funktion. Foranstaltningerne indeholdt i arti-
kel 33 tager således sigte på at forebygge og imødegå en sådan situation, inden
den forværres.
Nødbremsen vil kunne aktiveres, uanset om foranstaltninger efter Dublinforord-
ningens artikel 33 er iværksat eller ej.
8. april 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 5640
220915
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1