Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 153
Offentligt
1749182_0001.png
Notat
Notat om visse folkeretlige spørgsmål vedrørende nødret som ansvarsfriheds-
grund i folkeretten
Under Udlændinge-og Integrationsudvalgets behandling af forslag til lov om æn-
dring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere
ved grænsen) (L 153) på et lukket samråd den 3. april 2017 anmodede Holger K.
Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Josephine Fock (ALT) om yderligere
oplysninger om lovforslagets folkeretlige aspekter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig, at udvalgets medlemmer
ønsker oplysninger om bl.a., hvad folkeretten giver mulighed for i dag, hvad der
skal til for at anvende nødretten i folkeretten, og hvorvidt det med henvisning til
folkeretten er muligt at indføre et stop for asylansøgere ved grænsen.
Der blev endvidere anmodet om svar på, hvorvidt lovforslaget følger nødrets-
grundsætningen, som der er henvist til i bemærkninger til lovforslaget, om ”sta-
tens eksistens og velfærd”, for hvornår statens eksistens efter folkeretten kan
karakteriseres som truet.
Der blev endelig anmodet om svar på, hvad lovforslaget giver mulighed for, ud-
over det der i dag er muligt, med henvisning til folkerettens grundsætninger om
nødret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af udvalgets
spørgsmål indhentet et bidrag fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”De generelle folkeretlige regler om nødret er ikke kodificeret i traktatform.
FN’s Internationale Lovkommission (ILC) har dog i 2001 udarbejdet et sæt
Draft Articles on State Responsibility (DASR). Dette udkast til artikler er ikke i
sig selv bindende, idet de endnu ikke er vedtaget i konventionsform og ratifi-
ceret af stater, men anses generelt for at beskrive de gældende sædvaneret-
lige regler inden for folkeretten.
DASR kapitel V fastlægger en række folkeretlige ansvarsfrihedsgrunde, her-
under nødret (”necessity”). I tilfælde af nødret er der – som ved andre an-
svarsfrihedsgrunde – ikke tale om, at den underliggende folkeretlige forplig-
17. april 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6108
223924
Side
1/3
L 153 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om det allerede i dag er muligt at gøre det, som L 153 lægger op til m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1749182_0002.png
telse (eksempelvis en traktat) bortfalder, men alene at staten ikke ifalder an-
svar for ikke at efterleve forpligtelsen.
DASR artikel 25 om nødret fastslår (i den engelske originalversion):
“Article 25. Necessity
1. Necessity may not be invoked by a State as a ground for precluding the
wrongfulness of an act not in conformity with an international obligation of that
State unless the act:
(a) is the only way for the State to safeguard an essential interest against a
grave and imminent peril; and
(b) does not seriously impair an essential interest of the State or States towards
which the obligation exists, or of the international community as a whole.
2. In any case, necessity may not be invoked by a State as a ground for preclud-
ing wrongfulness if:
(a) the international obligation in question excludes the possibility of invoking
necessity; or
(b) the State has contributed to the situation of necessity.”
Det kan indledningsvis bemærkes, at artikel 25 antages at have et snævert
anvendelsesområde. Det et op til den stat, der påberåber sig nødret, at godt-
gøre at betingelserne er opfyldt.
Som det fremgår af artikel 25, kræver påberåbelsen af nødret, at ikke-
opfyldelsen af den folkeretlige forpligtelse er den eneste måde, hvorpå sta-
ten kan beskytte en essentiel interesse mod en alvorlig og umiddelbar fare.
Det er ligeledes en forudsætning, at nødretshandlingen ikke alvorligt truer en
essentiel interesse for den eller de stater, som forpligtelsen ”skyldes” over
for, eller truer det internationale samfunds essentielle interesser. Herudover
kan nødret ikke påberåbes i tilfælde, hvor den underliggende forpligtelse
udelukker muligheden for at påberåbe sig nødret, eller hvor staten selv har
bidraget til, at nødretssituationen opstod.
Det fremgår af ILC’s kommentarer til DASR artikel 25
1
– som udgør et bidrag
til fortolkningen af DASR – at nødret har været søgt påberåbt for at undgå
ansvar for brud på en række forskellige typer af folkeretlige forpligtelser,
herunder beskyttelse af miljøet, beskyttelse af selve statens eksistens og
dens befolkning i nødssituationer samt varetagelse af sikkerheden for et
lands borgere.
Hvorvidt en interesse mod en alvorlig og umiddelbar fare er
essentiel
afhæn-
ger af en samlet, konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder og
kan vanskeligt sættes på formel, jf. ILC’s kommentar til DASR s. 84.
Det kan generelt ikke antages, at det folkeretligt er en betingelse for anven-
delse af nødret, at der er tale om en situation, hvor statens eksistens og vel-
færd er truet. Sådan situation vil generelt udgøre en fare for en essentiel in-
teresse og dermed være omfattet. Referencen i L 153 til Gulmann, m.fl.,
"Folkeret", og til "statens eksistens og velfærd" skal således ses som en ek-
1
UN Doc A/56/10. Yearbook of the International Law Commission, 2001, vol.II, Part Two.
Side
2/3
L 153 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om det allerede i dag er muligt at gøre det, som L 153 lægger op til m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
semplificering snarere end en nedre grænse for anvendelsesområdet for arti-
kel 25.
Det er samtidig i henhold til artikel 25 en forudsætning, at faren mod den es-
sentielle interesse skal være alvorlig og umiddelbart forestående (”immi-
nent”). Også denne betingelses opfyldelse vil afhænge af en konkret vurde-
ring af sagens samlede omstændigheder.
Det bemærkes, at vedtagelse af national lovgivning som udgangspunkt ikke
påvirker den folkeretlige vurdering af, hvorvidt en stat kan undlade at opfylde
en traktatforpligtelse under henvisning til nødret. En vedtagelse af L 153 vil
give udlændinge- og integrationsministeren bemyndigelse til efter dansk ret
at træffe den pågældende beslutning.”
Side
3/3