Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 156
Offentligt
1753194_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 156 stillet af udvalget den 28. april
2017 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvor og af hvem udenlandske tilknyttede
agenter skal kontrolleres.
Svar:
Udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt
tilladelse til at yde investeringsservice i et andet EU/EØS-land mv., kan
allerede i dag anvende tilknyttede agenter i forbindelse med deres aktivi-
teter i Danmark.
De tilknyttede agenter, der opererer på vegne af selskabet eller instituttet
og under dettes fulde ansvar, vil i udgangspunktet være underlagt hjem-
landets regler og tilsyn. Finanstilsynet skal dog notificeres af tilsynsmyn-
dighederne i hjemlandet, før instituttet eller selskabet begynder at anven-
de tilknyttede agenter over for danske kunder.
Såfremt en tilknyttet agent etablerer sig her i landet via en filial, er det
dog Finanstilsynet, der vil håndhæve en række regler, herunder reglerne
om god forretningsskik ved ydelse af investeringsservice og andre be-
stemmelser til sikring af investorbeskyttelse.
Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet bl.a. får mulighed for at
kontrollere, at de tjenester, som en tilknyttet agent, der er etableret i
Danmark, leverer, opfylder visse nærmere angivne bestemmelser i MiFID
II vedrørende sikring af investorbeskyttelse samt visse organisatoriske
krav.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen