L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157 Bilag 19
Offentligt

NOTAT

22. maj 2017

Notat vedrørende udkast ændringsforslag til forslag til lov om beta-

linger

1. Indledning

Den 15. marts 2017 blev forslag til lov om betalinger fremsat for Folke-

tinget, som lovforslag nr. L 157. På baggrund af drøftelser i Erhvervs-,

Vækst- og Eksportudvalget i forbindelse med Folketingets behandling af

L 157 blevet der foreslået en række ændringer til lovforslaget.

Med ændringsforslaget blev det foreslået at ændre § 124 om behandling

af personoplysninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenester.

Derudover blev det foreslået at tilføje en ny § 124 a om erhvervsdriven-

des brug af betalingsoplysninger, som oplister hvornår og til hvilke for-

mål en erhvervsdrivende må bruge betalingsoplysninger. Endvidere blev

det foreslået at tilføje en definition af betalingsoplysninger til lovforsla-

gets § 7.

Ændringsforslaget blev sendt i høring den 9. maj 2017 med frist for hø-

ringssvar den 15. maj 2017. Der er modtaget 25 høringssvar, hvoraf 15

indeholder bemærkninger til udkastet til ændringsforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

ændringsforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

Derudover indeholder enkelte høringssvar bemærkninger og opfordringer

til lovinitiativer, som ikke vedrører nærværende ændringsforslag. Disse

omtales ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte parter generelt har en

forskelligartet opfattelse af ændringsforslagets formål om at opnå en pas-

sende afvejning mellem at sikre en passende forbrugerbeskyttelse og sam-

tidig tilladelse, at erhvervsdrivende kan behandle betalingsoplysninger.

Overordnet har Forbrugerrådet Tænk og Peercraft udtrykt støtte til de

forslåede regler om behandling af betalingsoplysninger, mens Finans

Danmark, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Nets A/S, Coop Danmark, De

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

2/20

Samvirkende Købmænd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Card-

lay A/S, Clearhaus A/S, Ernit ApS, Flex Funding A/S, Hufsy ApS, My-

banker.dk A/S, MyMonii ApS, Pagobox ApS, Spiir A/S, SubHub ApS

omvendt har udtrykt utilfredshed med dette, idet de anfører, at forslaget

stiller danske virksomheder dårligere i konkurrence med andre europæi-

ske virksomheder, at det vil begrænse mulighed for at udvikle nye inno-

vative løsninger, og at det vil medføre væsentlige ekstraomkostninger at

indrette systemer i overensstemmelse med forslaget.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1.1.

Adgang til andre oplysninger

3.1.2.

§ 5 (Ikke vederlagsfrie betalingssurrogater)

3.1.3.

§ 6, stk. 3 (fravigelse af § 124)

3.1.4.

§ 7 (definitionen af betalingsoplysninger)

3.1.5.

§ 124, stk. 2 og § 124a, stk. 2 (Afgivelse og brugen af

samtykke)

3.1.6.

§ 124, stk. 3 (tilladte former for behandling af

betalingsoplysninger)

3.1.7.

§ 124 a, stk. 3, nr. 2 (generel vs individuel

markedsføring)

3.1.8.

§ 124 a, stk. 3, nr. 3 (anonymisering)

3.1.9.

§ 124a, stk. 4 (diskriminerende prissætning)

3.1.10.

§ 124a, stk. 6 (forsikringsselskabers brug af

betalingsoplysninger)

3.1.11.

§ 124 a, stk. 7 og 8 (sammensatte betalingskoncepter)

3.1.12.

§ 124 a, stk. 9 (nødvendighedskriterium)

3.1.13.

§ 124 (brug af betalingsoplysninger til andre formål)

3.1.14.

Forbrugerombudsmandens ressourceforbrug

3.1. Databeskyttelse og behandling af betalingsdata

3.1.1. Adgang til andre oplysninger

Camphausen CO Advokatfirma har på vegne af fintech virksomhederne

Cardlay A/S, Clearhaus A/S, Ernit ApS, Flex Funding A/S, Hufsy ApS,

Mybanker.dk A/S, MyMonii ApS, Pagobox ApS, Spiir A/S og SubHub

ApS afgivet et høringssvar. Camphausen CO Advokatfirma anfører, at det

bør angives udtrykkeligt i de specifikke bemærkninger til §§ 124 a og 60,

at udbydere af kontooplysningstjenester både kan tilgå og behandle andre

bankkontooplysninger end betalingsoplysninger (eksempelvis oplysninger

om indlånskonti og udlånskonti), samt at det præciseres, at disse tilfælde

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

3/20

ikke omfattes af lovens bestemmelse i § 124 a eller tilladelsesbestemmel-

sen i § 60. Det anføres endvidere, at det bør præciseres, at disse tilfælde

efter gældende ret ikke kræver eller forudsætter aftaleindgåelse med den

kontoførende udbyder (banken), så længe brugeren har givet samtykke

efter den almindelige persondataregulering.

Kommentar

Det skal understreges, at forslaget, i overensstemmelse med ønsket frem-

sat i høringssvaret, alene regulerer adgangen til og behandlingen af beta-

lingsoplysninger. Med forslaget ændres der således ikke ved gældende

retsstilling vedrørende adgangen til og behandling af andre oplysninger,

såsom oplysninger om indlånskonti og udlånskonti. Teksten i de specielle

bemærkninger til § 83 om adgang til konti skal således tolkes i dette lys.

Da der med ændringsforslaget ikke ændres i de relevante dele af § 60

eller § 83, vurderes det dog ikke muligt at imødekomme ønsket om en

præcisering i disse specielle bemærkninger.

3.1.2. Vederlagsfrie betalingssurrogater og betalingsinstrumenter

med begrænset anvendelse

Dansk Erhverv og Coop

Danmark anfører, at

det fremsatte lovforlag be-

sværliggør medlemsprogrammer/loyalitetsprogrammer, da lovforslagets

§5, nr. 14, pålægger erhvervsdrivende en lang række regler og pligter i

forhold til programmer, hvor der er opsparet medlemsbonus. Den regel

bør præciseres, så det er klart, at sådanne bonusprogrammer er undtaget

fra lovens krav. Coop Danmark anfører, at Coops medlemsprogram i dag

er undtaget den gældende betalingslov (lov om betalingstjenester og elek-

troniske penge) som et ”vederlagsfrit betalingssurrogat”, jf.

betalingstje-

nestelovens § 4, nr. 15. Coop Danmark ønsker at denne situation skal

fortsætte uændret.

Kommentar

Lovforslagets intention er ikke at pålægge erhvervsdrivende ekstra regler

og pligter i forbindelse med programmer, hvor der er opsparet medlems-

bonus. Med lovforslaget reguleres betalingssurrogater tværtimod ikke

længere, med undtagelse af de tjenester, der er omfattet af lovforslagets §

1, stk. 5. Disse omfatter imidlertid kun tjenester, der ikke er vederlagsfrie.

Tjenester, der tidligere var omfattet af betalingstjenestelovens § 4, nr. 15,

om vederlagsfrie betalingssurrogater, er således ikke omfattet af dette

lovforslag. Det gælder fx medlemsprogrammer som Coop Danmarks med-

lemsprogram.

For så vidt angår spørgsmålet om lovforslagets § 5, nr. 14, er der tale om

en lempelse i forhold til de nugældende regler. De tjenester, der er omfat-

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

4/20

tet af lovforslagets § 5, nr. 14, er i dag omfattet af enten § 37, stk. 1, nr. 1,

eller § 39 p, stk. 1, nr. 1, i den nugældende lov om betalingstjenester og

elektroniske penge. Medlemsprogrammer, der ikke er omfattet af § 37,

stk. 1, nr. 1, eller § 39 p, stk. 1, nr. 1, i den nugældende lov om betalings-

tjenester og elektroniske penge vil således heller ikke være omfattet af

lovforslagets § 5, nr. 14..

3.1.3. § 6, stk. 3 (fravigelse af § 124)

Finans og Leasing anfører, at der mangler en henvisning i forslaget til §

6, stk. 3 til det nye § 124 a, således at reglerne i § 124 a kan fraviges ved

aftale mellem udbyderen og brugeren af betalingstjenester, som ikke er en

forbruger.

Kommentar

Det er hensigten, at § 124 a skal kunne fraviges ved aftale mellem udby-

deren og brugeren af betalingstjenester, hvis denne ikke er en forbruger,

således som det var gældende for den tidligere § 85. Det fremgår tilsva-

rende af bemærkningerne til § 124 a, at bestemmelsen er beskyttelsespræ-

ceptiv, for så vidt angår forbrugere, jf. lovforslagets § 6. De øvrige be-

stemmelser i lovforslaget (L 157) vil således blive konsekvensrettet som

følge af ændringsforslaget, hvilket også vil håndtere det i høringssvaret

rejste spørgsmål om en manglende henvisning.

3.1.4. § 7 (definitionen af betalingsoplysninger)

Finans og Leasing anfører, at det fremgår af bemærkningerne til § 7,

næstsidste afsnit, at: ”Det er afgørende for, at der er tale om klart adskil-

te og separat indsamlede oplysninger, at betalingsoplysningerne og op-

lysningerne vedrørende den anden funktion bliver behandlet i to forskelli-

ge systemer, at behandlingen af oplysningerne til den anden funktion bli-

ver foretaget inden betalingen, og at det er muligt for brugeren at fravæl-

ge at bruge den anden funktion i den konkrete købssituation.”

Finans og

Leasing anfører, at dette ikke teknisk er muligt. En kunde kan i ansøg-

ningssituationen vælge et ”rent” betalingskort uden tilknyttede fordele

eller et kombineret (Co-branded) kort, f.eks. et SAS EuroBonus Master-

card med optjening af EuroBonus point på privatforbrug. Men har man

som kunde valgt et SAS EuroBonus Mastercard, kan man ikke i købssitua-

tionen fravælge bonusfunktionen og kun bruge betalingsfunktionen. Be-

mærkningerne bør således tilpasses, således at det ikke indirekte fremgår,

at dette skal være muligt i forbindelse med betalingskorttransaktioner.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

5/20

Nets A/S anfører om loyalitetsordninger, at ændringsforslaget i sin nuvæ-

rende form dels vil forhindre en smidig kombination af loyalitetspro-

grammer og betalingskort, idet bemærkningerne konkret foreskriver, at

en sådan kombination forudsætter, at forretningerne skal implementere

en fysisk funktionalitet, der gør forbrugeren i stand til ved hvert køb at

fravælge loyalitetsdelen af kortet. Dels betyde det, at forbrugeren belastes

af at skulle have flere fysiske loyalitetskort på sig, fordi reglen gør det

besværligt for forretningerne at levere en løsning, hvori loyalitetspro-

grammer er tilknyttet ét betalingskort.

Danske Erhverv og De Samvirkende Købmænd anfører, at det reviderede

forslag er et markant skridt i den forkerte retning for både de forret-

ningsdrivende og for forbrugerne, når det drejer sig om loyalitetspro-

grammer knyttet til en betalingstjeneste.

Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd anfører, at forbrugerne har

plads til et begrænset antal loyalitetskort. Et krav om, at forbrugeren skal

kunne fravælge loyalitet i selve betalingssituationen, tvinger reelt butik-

kerne til at anvende to separate kort/løsninger, da det kræver en ny tek-

nisk sær-løsning for butikken at håndtere et sådant krav, hvilket vil være

til skade for både forbrugerne og butikkerne, og vil begrænse udviklingen

af nye smidige løsninger. Det anføres, at medlemskab af et loyalitetspro-

gram skal være fuldstændig frivilligt og med udtrykkeligt samtykke, samt

at det skal være nemt at melde sig ind og ud af programmet Dette bør

imidlertid kunne ske fx via en app, en hjemmeside eller i kundeservice

–

det skal derimod ikke være et specifikt krav, at det skal kunne ske i selve

betalingssituationen ved kassen.

Forbrugerrådet TÆNK anfører, at ifølge bemærkningerne til den foreslå-

ede definition på betalingsoplysninger, finder de foreslåede forbrugerbe-

skyttelsesregler i § 124 a ikke anvendelse, hvis data er indhentet via et

særligt adskilt system. Forbrugerrådet Tænk finder, at reglerne i stedet

bør være teknologineutrale.

Forbrugerrådet Tænk finder, at der ikke længere er behov for en sådan

undtagelse for særligt adskilte systemer, hvis ændringsforslaget vedtages.

Ændringsforslaget tillader netop, at betalingsdata kan behandles, hvis

forbrugeren ønsker det. Forbrugerrådet TÆNK anfører, at en undtagelse

for data indhentet via særligt adskilte systemer er problematisk af flere

årsager. For det første, er forbrugerens behov for beskyttelse uafhængigt

af den tekniske indretning af datasystemerne. For det andet, skaber to

parallelle regimer for databeskyttelse et behov for forbrugeroplysning.

For det tredje, kan undtagelsen helt underminere forbrugerbeskyttelsen i

ændringsforslagets regler. For det fjerde, er adskillelsen af data ikke reel.

I praksis identificeres forbrugeren via betalingskortet eller via betalings-

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

6/20

appen og dermed sker der en samkøring af data mellem betalingssystemet

og det ”særligt adskilte system”, hvor forbrugerens betalingsdata be-

handles.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer således til, at der ikke indføres en undta-

gelse for data indhentet via særligt adskilte systemer.

Finans Danmark

og Finanssektorens Arbejdsgiverforening

anfører, at

hvis den foreslåede definition af betalingsoplysninger i ændringsforslaget

fastholdes, udvides begrebet betalingsoplysninger i forhold til den nuvæ-

rende lov og lovforslaget, der kun medtager oplysninger om,

hvor

en bru-

ger har anvendt en betalingstjeneste, og

hvad

den har været anvendt til.

Der kan derfor opstå tvivl om, om denne bredere definition vil få utilsig-

tede konsekvenser og dermed ikke skabe de fremtidssikrede og tidssva-

rende rammer for udbuddet af betalingstjenester, som ellers er det samle-

de lovforslags hovedformål. Finans Danmark

og Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

foreslår derfor at bibeholde indholdet i det eksisteren-

de betalingsoplysningsbegreb, dvs. hvor betaler har anvendt en betalings-

tjeneste, og hvad den har været anvendt til.

Dansk Erhverv og Coop Danmark anfører, at den foreslåede definition af

betalingsoplysninger ikke følger direktivet og omfatter oplysninger, der

går udover oplysninger, der genereres på baggrund af anvendelse af selve

betalingstjenesten. Oplysninger om varesalg o.l., der genereres, uanset

hvordan forbrugeren betaler

–

om det er med kontanter eller med en beta-

lingstjeneste

–

er ikke betalingsoplysninger, men varer- og ydelsesoplys-

ninger.

Coop Danmark

anfører, at den foreslåede definition skaber unødi-

ge komplikationer og forhindringer for Coops medlemsprogram.

Coop Danmark

anfører at det vil koste mange millioner kroner at udvikle

og installere i kasseterminaler, der lever op til kravene. Coop anfører, at et

medlem, der undtagelsesvis ønsker at fravælge medlemskøbsregistrering

af et bestemt køb, blot kan undlade at bruge sit kombinerede medlems- og

betalingskort i forbindelse med det pågældende køb og bruge sit Dankort

eller kontanter i stedet.

Coop Danmark

ønsker derfor, at definitionen af ”betalingsoplysninger”

ændres, så ”betalingsoplysninger” alene omfatter de oplysninger, der fak-

tisk løber i betalingssystemerne. Alternativt bør kravet om en fravalgsmu-

lighed vedrørende medlemsregistrering, når der bruges et medlemskort

med en tilknyttet betalingsfacilitet fjernes fra lovbemærkningerne.

Nets A/S anfører, at betalingsoplysninger bør defineres som oplysninger,

der udelukkende vedrører betalingen og genereres på baggrund af anven-

delsen af betalingstjenesten. Hvis der er tale om oplysninger, som genere-

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

7/20

res uafhængigt af forbrugerens betalingsmåde, f.eks. vareoplysninger, bør

de ikke være omfattet af lov om betalinger, men derimod anden relevant

lovgivning.

Endvidere anfører Nets A/S, at med de ledsagende bemærkninger bliver

definitionen af, hvad der er omfattet af begrebet betalingsoplysninger,

afhængig af, hvordan oplysningen er indsamlet, og i hvilke systemer op-

lysningen behandles, hvilket ikke virker til at være i overensstemmelse

med definitionen. I øvrigt bør det overvejes, om det er alle eller kun en

enkelt af oplysningerne, der kan udgøre ”betalingsoplysninger”. I defini-

tionen står der ”og”, så det kunne ønskes tydeliggjort, om alle oplysninger

samlet anses for betalingsoplysninger, eller om en enkelt betalingsoplys-

ning er tilstrækkelig.

Kommentar

§ 85, stk. 3 og 4, i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroni-

ske penge fastsætter regler for behandling af oplysninger, om hvor en

betaler har anvendt et betalingsinstrument, og hvad der blev købt. Det

har med den foreslåede definition i § 7, nr. 41, været intentionen at vide-

reføre dette. Formuleringen af definitionen vil således blive tilrettet, så

det fremgår, at betalingsoplysninger er oplysninger om, hvor en bruger

har anvendt en betalingstjeneste, og hvad den har været anvendt til.

I overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens hidtidige praksis,

skelnes der mellem betalingsoplysninger og andre oplysninger, såsom

loyalitetsoplysninger. I overensstemmelsen med den hidtidige praksis er

det afgørende for differentieringen mellem begreberne, om der er tale om

to separate og klart adskilte funktioner.

Det indebærer bl.a., at brugeren skal kunne fravælge at bruge den anden

funktion, så kun betalingsfunktionen benyttes. De specielle bemærkninger

vil imidlertid blive ændret, så det fremgår, at denne sondring ikke har til

formål at opstille et krav om, at kunden skal have mulighed for at fravæl-

ge loyalitetsfunktionen i selve betalingssituationen.

3.1.5. § 124, stk. 2 og § 124a, stk. 2 (Afgivelse og brugen af samtyk-

ke)

Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at §

124, stk. 2, og § 124 a, stk. 2, kræver, at der skal indhentes et udtrykkeligt

samtykke fra brugeren af betalingstjenesten, når betalingstjenesteudbyde-

ren/den erhvervsdrivende behandler henholdsvis personoplysninger (§

124) og/eller betalingsoplysninger (§ 124 a). Det anføres, at det ikke ud

af bestemmelsen eller bemærkningerne kan læses, hvordan dette skal

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

8/20

håndteres i praksis, hvorfor der ønskes klarhed over, om et samtykke af-

givet efter § 124, stk. 2, også dækker samtykket efter § 124 a, stk. 2, dvs.

om der kan afgives ét samlet samtykke til udbydere af betalingstjenester.

Nets A/S anfører, at det er deres opfattelse, at formålet med kravet i 2.

betalingstjenestedirektiv om, at udbydere af betalingstjenester altid skal

indhente udtrykkeligt samtykke fra brugeren, hvis udbyderen behandler

personoplysninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenesten, må

have været at sikre et udtrykkeligt samtykke fra brugeren, hvis betalings-

tjenesteudbyderen påtænker at benytte persondata til andre formål end

gennemførelse af betaling gennem den aftalte betalingstjeneste.

Nets A/S anfører endvidere, at det med forslaget til stk. 7 og 8 ikke må

være en forudsætning for indgåelse af aftalen, at der sker behandling af

betalingslysninger, når denne behandling ikke er nødvendig for gennem-

førelsen af tjenesten, og at konsekvenserne af denne affattelse vil være, at

alle forretninger, der genererer en bon i et kasseapparat, vil være omfat-

tet af reglerne. Endelig anfører Nets A/S, at samtykkeproblemstillingen

ikke kan løses via en rammeaftale, da det alene er betalingstjenesteudby-

dere, der indgår rammeaftalen med brugeren. Udbyderen kan dog ikke

indsamle det relevante samtykke på vegne af alle forretninger, da kortud-

steder ikke har tilstrækkeligt kendskab til de data, der indsamles, om må-

den hvorpå de behandles etc. Samtykkemodellen i henseende til erhvervs-

drivende bør således genovervejes, særligt også taget i betragtning at

direktivet alene omfatter betalingstjenesteudbydere.

Dansk Byggeri anfører, at formuleringen af § 124 a, stk. 2, giver anled-

ning til at forstå bestemmelsen således, at en erhvervsdrivende skal ind-

hente kundens udtrykkelige samtykke for at kunne modtage betaling.

Dansk Erhverv anfører, at behandling af betalingsoplysninger er nødven-

dige for en butik for at kunne gennemføre en betalingstransaktion Den

foreslåede bestemmelse giver indtryk af, at en butik skal have en forbru-

gers udtrykkelige samtykke for at kunne gennemføre en betaling og for at

kunne generere en købskvittering og foretage registrering i butikkens eget

system om, hvad der er købt. Dansk Erhverv finder, at det er stærkt uhen-

sigtsmæssigt, hvis en forbruger i butikken skal udfylde en blanket e.l. med

navn og underskift, inden kunden kan få lov til at betale, og at det derfor

må være tilstrækkeligt, at forbrugeren har givet samtykke til sin betalings-

tjenesteudbyder for at en betalingstransaktion i en butik kan gennemføres.

Kommentar

Det følger af artikel 94, stk. 2, i 2. betalingstjenestedirektiv, at udbydere

af betalingstjenester kun må behandle personoplysninger, som er nødven-

dige for ydelse af betalingstjenester, med betalingstjenestebrugerens ud-

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

9/20

trykkelige samtykke. Dette er gennemført i ændringsforslagets § 124, stk.

Høringssvarene peger på nogle praktiske problemer i forbindelse med

implementering af kravet om samtykke, herunder bl.a., at det er uhen-

sigtsmæssigt, hvis der skal gives samtykke forud for hver betaling nede i

butikken.

For så vidt angår kravet om samtykke i ændringsforslagets § 124 a, stk. 2,

er det hensigten, at en erhvervsdrivende kun må behandle en brugers be-

talingsoplysninger til

andre

tjenester, hvis brugeren har givet sit udtryk-

kelige samtykke til dette. Det er således ikke hensigten, at eksempelvis en

forretning skal indhente brugerens udtrykkelige samtykke, førend der fo-

retages en betaling. Det vil blive præciseret i ændringsforslaget § 124 a,

stk. 3, at samtykkekravet ikke finder anvendelse i forbindelse med gen-

nemførelse eller korrektion af en betalingstjeneste. I den forbindelse vil

det blive præciseret i bemærkningerne, at samtykkekravet ikke berører

almindelig generering af en kvittering i forbindelse med et køb.

3.1.6. § 124, stk. 3 (tilladte former for behandling af betalingsoplys-

ninger)

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det fremgår af ændringsforslaget, at når

eksempelvis en bank tilbyder en kunde en budgetfunktion, der anvender

betalingsdata, så må banken ikke selv tilgå dette budget. Forbrugerrådet

Tænk er glade for, at det således præciseres, at princippet om privacy by

design skal indarbejdes i de datatjenester der tilbydes. Det er vigtigt, at

forbrugeren bevarer kontrollen med egne oplysninger. I forlængelse heraf,

bakker Forbrugerrådet Tænk op om, at det fremgår af ændringsforslaget,

at udbydere af datatjenester ikke må videregive data til andre formål, end

leveringen af den tjeneste forbrugeren har anmodet om.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at det i stedet for at opliste ti tilladte funkti-

oner foreslås, at tillade enhver datatjeneste forbrugeren ønsker og aktivt

anmoder om. Ud fra en samlet vurdering af ændringsforslagets bestem-

melser, er det Forbrugerrådet Tænks vurdering, at der er tale om en styr-

kelse af forbrugerbeskyttelsen. Det er således Forbrugerrådet Tænks vur-

dering, at ændringsforslaget både styrker forbrugerbeskyttelsen og samti-

dig skaber bedre mulighed for innovation. Ændringsforslaget definerer

således ikke på forhånd, hvilke datatjenester der kan udvikles og udbydes,

men åbner op for udviklingen af nye løsninger.

Camphausen CO Advokatfirma

anfører, at udtrykket ”nødvendigt for”,

der anvendes i forslaget til § 124 a, stk. 3, bør udgår af bestemmelsen,

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

10/20

eller også må det forklares, hvad nødvendighedskriteriet indebærer i de

specifikke bemærkninger til bestemmelsen. Alternativt foreslås det, at der

indføres et tilknytningskriterium i stedet.

Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at det

er uklart

hvilke dokumentationskrav, der skal løftes i forhold til ”nødven-

dighedsbegrebet” i § 124 a, stk. 3, nr. 3, herunder hvilke merkrav, der

gælder i forhold til det udtrykkelige samtykke. Det foreslås i stedet at

erstatte sætningen, ”når det er nødvendigt for” med sætningen ”i forbin-

delse med”.

Dansk Erhverv anfører, at bestemmelsen i stk. 3 oplister udtømmende tre

formål, som betalingsoplysninger må anvendes til, men at der er behov

for, at de tre formål præciseres, da det er uklart, hvad erhvervsdrivende

må anvende betalingsoplysninger til. Det er ikke klart, hvorfor der i be-

stemmelserne stk. 4 til stk. 9 er oplistet yderligere formål, som en er-

hvervsdrivende må eller ikke må anvende betalingsoplysninger til, når der

allerede i stk. 3 er oplistet en udtømmende liste. Det anføres, at der bør

sikres en bedre sammenhæng, en mere læsevenlig og en mere gennem-

skuelig opstilling af, hvad der er tilladt.

Nets A/S anfører, at efter at det i ændringsforslagets § 124 a, stk. 3, er

fastslået, at betalingsoplysninger kun må anvendes til tre specifikke for-

mål, oplistes i stk. 4-9 en række konkrete forhold, hvor betalingsoplys-

ninger henholdsvis kan og ikke kan benyttes. Det anføres, at systematik-

ken forekommer problematisk, idet der allerede er oplistet en udtømmen-

de liste. Sammenhængen mellem de tilladte formål i § 124 a, stk. 3 og stk.

4-9, bør tydeliggøres, så det klart fremgår, hvilke formål eller principper

der er gældende.

Camphausen CO Advokatfirma

anfører, at udtrykket ”herunder kontoop-

lysningstjenester” bør tilføjes i forslaget § 124 a, stk. 3, nr. 2. Alternativt

anføres det, at udtrykket ”kontooplysningstjenester i almindelighed” ind-

sættes i de specifikke bemærkninger til bestemmelsen som et udtrykkeligt

eksempel på tjenester (direkte henvendt brugeren), der kan behandle beta-

lingsoplysninger, hvorefter de i bemærkningerne anførte typeeksempler i

form af forbrugsoverblik mv. blot angives som ikke-udtømmende eksem-

pler på sådanne kontooplysningstjenester.

Kommentar

Det er hensigten med § 124 a, stk. 3, i ændringsforslaget at fastsætte, til

hvilke overordnede formål, der kan behandles betalingsoplysninger, så-

fremt brugeren har givet sit samtykke. På den måde har brugeren kontrol

over, hvem der kan behandle forbrugerens oplysninger, og hvad de kan

behandles til. Når formuleringen ”nødvendigt for” har været anvendt,

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

11/20

skyldes dette, at det med bestemmelsen er hensigten at sikre, at den er-

hvervsdrivende ikke anvendte oplysninger til formål, som ikke vedrørte

den tjeneste, der var givet samtykke til.

Høringssvarene peger imidlertid på, at nødvendighedsbegrebet ikke nød-

vendigvis er klart defineret.

For at undgå en uhensigtsmæssig uklarhed om nødvendighedsbegrebet

foreslås det, at § 124 a, stk. 3, i stedet udformes således, at en erhvervs-

drivende kun må behandle betalingsoplysninger i forbindelse med de for-

mål, der er angivet i bestemmelsen. Dette ændrer dog ikke på hensigten

med bestemmelsen, som er at sikre, at brugerens oplysninger ikke anven-

des til andre formål, der ikke vedrører den tjeneste, der er indgået aftale

om.

For så vidt angår spørgsmål om kontooplysningstjenester mere generelt,

følger det af definitionen af kontooplysningstjenester i lovforslagets (L

157) § 7, nr. 21, såvel som direktivets artikel 4, nr.16, at en kontooplys-

ningstjeneste er en tjenesteydelse, der giver en bruger konsolideret infor-

mation om en eller flere af dennes betalingskonti, der udbydes af en eller

flere kontoførende udbydere. Med forslaget til stk. 3, nr. 2, begrænses

muligheden for at udbyde kontooplysningstjenester således ikke, da en

udbyder med brugerens samtykke således kan give en bruger information

om vedkommendes egne betalingskonti. For at undgå uhensigtsmæssige

uklarheder præciseres dette i bemærkningerne.

Bestemmelserne i forslaget til § 124 a, stk. 3, og stk. 4-9, skal læses i

sammenhæng. Ændringsforslaget vil blive præciseret således, at uanset

hvad der fremgår af stk. 3, gælder de følgende bestemmelser også.

3.1.7. § 124 a, stk. 3, nr. 2 (generel vs individuel markedsføring)

Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at det

bør være muligt for brugeren at give sit udtrykkelige samtykke til, at beta-

lingsdata kan anvendes til at gøre brugeren opmærksom på eksisterende

tilbud eller generelt fastsatte tilbud, selvfølgelig i overensstemmelse med

forbuddet mod diskriminerende prissætning, jf. forslaget til § 124a, stk. 4.

Dette fremgik eksplicit af lovbemærkningerne til det fremsatte lovforslag,

og Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder der-

for, at dette også bør medtages i bemærkningerne til § 124a, stk. 3, nr. 2,

for at skabe klarhed.

Camphausen CO Advokatfirma

anfører, at udtrykket ”herunder markeds-

føring” bør tilføjes i forslagets § 124

a, stk. 3, nr. 2. Alternativt foreslås

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

12/20

det, at udtrykket ”individuel, målrettet markedsføring” (samt udtrykket

”og andre tjenester med kommercielt sigte”) indsættes i de specifikke

bemærkninger til bestemmelsen, som et udtrykkeligt eksempel på tjene-

ster (direkte henvendt brugeren), der kan behandles betalingsoplysninger

til.

Kommentar

Det følger af § 124 a, stk. 3, nr. 2, i ændringsforslaget, at erhvervsdriven-

de må behandle betalingsoplysninger i forbindelse med udbuddet af en

tjeneste, der er direkte henvendt til brugeren. Det er hensigten med for-

slaget at gøre behandlingsmulighederne principbaserede, og således er

der ikke i ændringsforslaget fastsat en udtømmende liste over alle de tje-

nester, der kan udbydes.

Forslaget begrænser således ikke muligheden for at gøre brugeren op-

mærksom på eksisterende tilbud eller generelt fastsatte tilbud, eller be-

handle betalingsoplysninger til individuel, målrettet markedsføring

–

så

længe brugeren har givet sit udtrykkelige samtykke til dette.

Høringssvarene demonstrerer imidlertid, at der har været uklarhed om,

hvorvidt sådan individuel markedsføring er tilladt.

For at undgå unødvendig uklarhed om dette, præciseres det i bemærknin-

gerne til § 124 a, stk. 3, nr. 2, at betalingsoplysninger med brugerens

udtrykkelige samtykke kan anvendes til individuel markedsføring målret-

tet brugeren, dog så længe, at betalingsoplysningerne ikke anvendes til

fastsættelse af individuelle priser eller vilkår for samme vare eller tjene-

ste til forskellige brugere.

3.1.8. § 124 a, stk. 3, nr. 3 (anonymisering)

Nets A/S anfører, at der ikke er noget hensyn til den registrerede, der til-

siger, at der skal stilles krav om samtykke til anonymisering

–

selve det at

anonymisere er en del af den retlige forpligtelse, den dataansvarlige har til

at dataminimere. Brugeren er herefter ikke længere registreret, og der er

dermed ikke længere tale om betalingsoplysningerne som defineret, og

beskyttelseshensynet er dermed ophørt. Nets A/S anfører, at det bør være

fuldt ud tilstrækkeligt med et krav om et initialt samtykke, som anført i

direktivteksten og i forslaget til § 124, stk. 2, og § 124 a, stk. 2. jf. stk. 3,

nr. 1 og 2. De med dette samtykke indhentede betalingsoplysninger til den

i disse bestemmelser anførte lovlige brug kan herefter anonymiseres uden

særskilt samtykke. Nets A/S anfører, at § 124 a, stk. 3, nr. 3, derfor bør

udgå, idet det samtidig præciseres i lovbemærkningerne, at personoplys-

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

13/20

ninger og persondata, der er anonymiserede, ikke er omfattet af forslaget

til § 124 og § 124 a.

Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at et

krav om samtykke til brug af anonyme data er et for ukendt begreb i

dansk ret.

Dansk Erhverv anfører, at betalingsoplysninger pr. definition er person-

henførbare, hvorfor et krav til samtykke til behandling af anonyme beta-

lingsoplysninger er unødvendigt.

Datatilsynet anfører, at det fremgår af bemærkningerne til § 124 a, stk. 3,

nr. 3, at erhvervsdrivende kun må behandle betalingsoplysninger, når det

er nødvendigt for udbuddet af en tjeneste, der ikke er direkte henvendt til

brugeren, hvis betalingsoplysningerne behandles i anonymiseret form, og

at betalingsoplysninger kan behandles til brug for tjenester, der ikke er

direkte henvendt brugeren, hvis de behandles i anonymiseret form. Data-

tilsynet bemærker, at persondataloven ikke finder anvendelse på behand-

ling af personoplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at den

registrerede ikke længere kan identificeres.

Kommentar

Formålet med § 124a, stk. 3, nr. 3, i ændringslovforslaget var at tydelig-

gøre, at en erhvervsdrivende må behandle betalingsoplysninger i forbin-

delse med udbuddet af en tjeneste, der ikke er direkte henvendt til bruge-

ren, hvis betalingsoplysningerne behandles i anonymiseret form. Bestem-

melsen er foreslået for at imødekomme det faktum, at selve anonymiserin-

gen af betalingsoplysningerne i sig selv udgør en ”behandling” i over-

ensstemmelse med persondatalovgivningen, og at denne behandling kræ-

ver en hjemmel.

Høringssvarene peger imidlertid på, at affatningen af bestemmelsen ikke

har været tilstrækkeligt klar.

For at sikre klarhed foreslås bestemmelsens ordlyd ændret til: ”En er-

hvervsdrivende må behandle betalingsoplysninger i forbindelse med […]

3) anonymisering af betalingsoplysninger". Dermed skabes den nødven-

dige lovhjemmel til at foretage denne behandling af betalingsoplysnin-

gerne, og uklarheden forsøges imødekommet.

3.1.9. § 124a, stk. 4 (diskriminerende prissætning)

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det er muligt at opstille meget præcise

personprofiler på baggrund af detaljerede betalingsdata, med værdifuld

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

14/20

information om, hvilken risiko forbrugeren udgør for banken eller forsik-

ringsselskabet. Forbrugerrådet Tænk finder imidlertid, at det vil være

forkert at tillade en sådan brug af data. Det bør være forbrugerens øko-

nomiske situation, og ikke forbrugerens livsstil, der er afgørende for om

forbrugeren kan få et lån eller tegne en forsikring til en rimelig pris. Så-

fremt livsstils-parametre, udledt af betalingsdata, blev afgørende for kre-

ditvurderingen eller muligheden for at tegne en forsikring, kan det føre til

selvcensur, og til en umyndiggørelse af forbrugerne. Forbrugerne bør

kunne købe hvor de vil, hvornår de vil, og hvad de vil, uden af skulle be-

kymre sig om, hvilke konsekvenser deres digitale fodspor vil få i banken

eller hos forsikringsselskabet. Med ændringsforslaget foreslås det, at

oplysningerne om hvornår, hvor og hvad der købes, samt hvor meget der

betales, ikke må anvendes til prisdiskriminering, kreditvurdering eller

forsikringsvirksomhed. Forbrugerrådet Tænk finder, at der er tale om en

klar forbedring af lovforslaget på dette punkt.

Dansk Erhverv og Coop Danmark anfører, at kravet om, at der ikke må

ske diskriminerende prissætning, bør fjernes, da dette hindrer erhvervs-

drivende i at give forbrugerne gode målrettede tilbud på baggrund af

betalingsoplysninger. Dansk Erhverv anfører endvidere, at hvis bestem-

melsen fastholdes, skal den præciseres, idet den nuværende formulering

er uklar som følge af ordvalget ”diskriminerende”. I stedet kan det frem-

gå, at en erhvervsdrivende ikke må anvende betalingsoplysninger til at

fastsætte en højere pris overfor den konkrete forbruger, og det skal frem-

gå direkte af bestemmelsen, at det er tilladt at tilbyde generelle rabatter.

Forbrugerombudsmanden anfører, at det fremgår af § 124 a, stk. 4 og 5, i

ændringsforslaget, at betalingsoplysninger ikke må anvendes til diskrimi-

nerende prissætning af tjenester og produkter. Bestemmelsen bør efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse anvende udtrykket individuel pris-

sætning i stedet for diskriminerende prissætning, hvilket svarer til den i

bemærkningerne anvendte definition. Efter Forbrugerombudsmandens

hidtidige praksis er usaglig forskelsbehandling af forbrugere i strid med

god skik i markedsføringsloven. Et forbud mod behandling af betalings-

oplysninger til diskriminerende prissætning kan give anledning til overve-

jelse om, hvorvidt anden diskrimination er tilladt.

Kommentar

Formålet med § 124 a, stk. 4, i lovforslaget er at sikre, at de oplysninger,

der registreres om en brugers anvendelse af en betalingstjeneste, ikke kan

anvendes til fastsættelse af individuelle priser eller vilkår for samme vare

eller tjeneste til forskellige brugere.

Bestemmelsen betyder, at disse oplysninger ikke kan behandles til formål,

som medfører en individuel prissætning af produkter eller tjenester, eller

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

15/20

individuelle vilkår for samme, ved at virksomhederne foretager registre-

ringer af brugerens adfærd og lave personprofiler af vedkommende.

Lig resten af loven bestemmelser finder § 124a, stk. 4 ikke anvendelse på

oplysninger, der er indhentet via en separat funktion i et klart adskilt sy-

stem.

I ændringsforslaget blev betegnelsen ”diskriminerende prissætning” an-

vendt, hvilket har givet anledning til en uklar forståelse af bestemmelsen,

herunder om der også var tale om et forbud mod positiv diskriminering,

samt en manglende overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens

hidtidige praksis med baggrund i markedsføringsloven. For at skabe

klarhed foreslås det at ændre § 124 a, stk. 4, så det fremgår, at betalings-

oplysninger ikke behandles til fastsættelse af individuelle priser eller vil-

kår for samme vare eller tjeneste til forskellige brugere. Dermed præcise-

res, det, at der hverken kan foretages positiv eller negativ diskriminering.

3.1.10. § 124a, stk. 6 (forsikringsselskabers brug af betalingsoplys-

ninger)

Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at

stk. 6 helt kan udgå, da de bekymringer, der har været rejst vedrørende

fastsættelse af individuelle forsikringspræmier ved brug af betalingsdata

er håndteret i § 124 a, stk. 4, der forbyder, at betalingsoplysninger an-

vendes til diskriminerende prissætning på produkter og tjenester.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det er muligt at opstille meget præcise

personprofiler på baggrund af detaljerede betalingsdata, med værdifuld

information om, hvilken risiko forbrugeren udgør for banken eller forsik-

ringsselskabet. Med ændringsforslaget foreslås det, at oplysningerne om

hvornår, hvor og hvad der købes, samt hvor meget der betales, ikke må

anvendes til prisdiskriminering, kreditvurdering eller forsikringsvirksom-

hed. Forbrugerrådet Tænk finder, at der er tale om en klar forbedring af

lovforslaget på dette punkt.

Kommentar

Bestemmelsens formål er bredere end blot at sikre, at der ikke sker indi-

viduel eller diskriminerende prissætning af forsikringer, men også at be-

talingsoplysninger ikke behandles til efterforskning af forsikringssager.

Det gælder uanset, om forsikringsaftalen er indgået direkte mellem for-

sikringstageren og forsikringsselskabet, eller om aftalen indgås via en

forsikringsmægler eller forsikringsagent.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

16/20

En del af bestemmelsens formål er imidlertid dækket af paragraf 124a,

stk.4. Det foreslås derfor, at paragraf 124a, stk. 6, udgår, og at paragraf

124a, stk. 4, suppleres med en tekst der specificerer, at der for forsik-

ringsaftaler endvidere gælder, at betalingsoplysninger ikke må behandles

i forbindelse med opfyldelse af forsikringsaftaler.

3.1.11. § 124 a, stk. 7 og 8 (sammensatte betalingskoncepter)

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det fremgår af ændringsforslaget, at kun

forbrugeren selv må tilgå oplysningerne i de datatjenester der tilbydes.

Det er derfor afgørende, at forbrugere, der vil sikre deres data mod uved-

kommende brug, kan vælge disse tjenester, der indebærer behandling af

disse data, fra, uden at dette får negative konsekvenser for forbrugeren.

Det er Forbrugerrådet Tænks vurdering, at det med ændringsforslaget

sikres, at forbrugere, der ikke ønsker at give adgang til deres betalingsda-

ta, kan undgå dette, uden at det får negative konsekvenser for dem. Det

bliver således reelt valgfrit for forbrugerne, om de ønsker at benytte de

nye datatjenester, og forbrugerne kan slå de nye datatjenester til og fra.

Forbrugerrådet Tænk finder, at ændringsforslaget også på dette punkt

udgør en markant forbedring af forbrugerbeskyttelsen.

Camphausen CO Advokatfirma

anfører, at udtrykket ”ikke betinge priser

eller vilkår for produkter og tjenester”, der anvendes i bestemmelsen §

124 a, stk. 7, bør udgå. Det anføres,

at udtrykket ”ikke stille som vilkår

for indgåelse af en aftale om brug af en betalingstjeneste”, der blev an-

vendt i det fremsatte lovforslag fastholdes, dog således at det præciseres,

at der er tale om ”en betalingstjeneste udbudt af en betalingsudbyder”,

således at kontooplysningstjenester udbudt af andre end betalingsudbyde-

re i lovens forstand ikke omfattes af det aftalemæssige koblingsforbud,

som sigter til at sikre det rene Dankort eller andre bredt anvendelige beta-

lingskort netop udstedt af betalingsudbydere. Det anføres endvidere, at de

specifikke bemærkninger til bestemmelsen i det fremsatte lovforslag fast-

holdes, således at det aftalemæssige koblingsforbud ikke omfatter de situ-

ationer, hvor den pågældende betalingstjeneste (fx Dankortet) indgår i et

sammensat betalingskoncept, og hvor brugeren kan erhverve og anvende

den pågældende underliggende betalingstjeneste hos betalingsudbyderen

uden om det sammensatte betalingskoncept.

Camphausen CO Advokatfirma anfører endvidere, at forslaget til § 124 a,

stk. 8, bør udgår. Alternativt bør udtrykket ”nødvendig for” udgå af be-

stemmelsen. Begrebet skaber uklarhed. Alternativt må uklarheden for-

bundet med nødvendighedskriteriet håndteres i de specifikke bemærknin-

ger til bestemmelsen, eller også der må indføres et tilknytningskriterium i

stedet.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

17/20

Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at det

klart bør fremgå af lovbemærkningerne til § 124a, stk. 7, at bestemmelsen

ikke er til hinder for, at der kan udbydes tjenester/apps, der er

”født” med

flere funktioner, og hvor kunden selv vælger, hvilke af disse funktioner,

der tages i brug, men hvor funktionerne ikke udbydes uafhængigt af hin-

anden. Det bør være sådan, at selve ibrugtagningen af en funktion må

anses som et ”aktivt tilvalg”, hvilket

bør præciseres i lovbemærkninger-

ne.

Dansk Erhverv anfører, at i forslaget til § 124 a, stk. 7 og 8, anvendes

ordene ”produkt” og ”ydelse”. Det er uklart, hvilke produkter og ydelser

der refereres til. Når en erhvervsdrivende fastsætter en generel rabat ved

at anvende betalingsoplysninger, så er det samtidig en nødvendighed, at

den erhvervsdrivende betinger den rabatterede pris af, at forbrugeren

anvender det pågældende betalingsmiddel. Behandling af betalingsoplys-

ninger er ikke i sig selv nødvendigt for at kunne levere en vare. Bestem-

melsen bør derfor præciseres.

Kommentar

Det var hensigten med ændringsforslagets § 124, stk. 7, at forbuddet mod

at betinge priser og vilkår for et produkt eller tjeneste, at brugeren gav

samtykke til behandling af betalingsoplysninger, som ikke var nødvendige

for leveringen, skulle gælde alle erhvervsdrivende.

På baggrund af de indsendte høringssvar er det besluttet at nyaffatte be-

stemmelsen således, at den berørte personkreds indsnævres, og bestem-

melsen gøres samtidig mere klar.

Det understreges, at det reelt skal være frivilligt, om brugeren giver sam-

tykke til behandling af betalingsoplysninger, således at brugere, der ikke

ønsker at give erhvervsdrivende adgang til at behandle deres betalingsop-

lysninger, ikke bliver afskåret fra at få adgang til at foretage elektroniske

betalinger.

Med forslaget til en ny 124, stk. 4, fastsættes det, at udbydere af beta-

lingstjenester og udstedere af elektroniske penge ikke må betinge priser

eller vilkår for indgåelse af aftale om en betalingstjeneste eller en beta-

lingskonto af, at der kan ske behandling af betalingsoplysninger, hvis

denne behandling ikke sker i forbindelse med leveringen af betalingskon-

toen eller betalingstjenesten. Det bemærkes, at " udbydere af betalings-

tjenester og udstedere af elektroniske penge" ikke omfatter kontooplys-

ningstjenester og betalingstjenester med begrænset anvendelse såsom

benzinkort eller Rejsekort.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

18/20

3.1.12. § 124 a, stk. 9 (nødvendighedskriterium)

Camphausen CO Advokatfirma

anfører, at udtrykket ”nødvendigt for”

udgår af bestemmelsen. Alternativt må uklarheden forbundet med nød-

vendighedskriteriet håndteres i de specifikke bemærkninger til bestem-

melsen, eller der må indføres et tilknytningskriterium i stedet.

Kommentar

Det har ikke været formålet med

formuleringen ”nødvendigt for” at fast-

lægge et nødvendighedskriterium i bestemmelsen, men derimod at fastslå,

at behandlingen skal ske i forbindelse med gennemførelse eller korrektion

af en betalingstransaktion eller er i forbindelse med udbuddet af en tjene-

ste, som brugeren selv har anmodet om. Bestemmelsen justeres derfor, så

det fremgår, at behandling skal ske "i forbindelse med" gennemførelse

eller korrektion af en betalingstransaktion eller er "i forbindelse med"

udbuddet af en tjeneste, som brugeren selv har anmodet om.

3.1.13. § 124 (brug af betalingsoplysninger til andre formål)

Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at i

gældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 85, stk. 3, nr.

2., er det anført, at der kan ske behandling af betalingsoplysninger til

retshåndhævelse. Denne mulighed bør ligeledes fremgå af § 124, stk. 3,

og § 124 a, stk. 9. Finans Danmark bemærker endvidere, at med formule-

ringen i § 124, stk. 3, er det uklart, om en udbyder må rådgive brugeren

om anvendelse af det givne produkt (som anført i gældende lov om beta-

lingstjenester og elektroniske penge § 85, stk. 4, nr. 1). Det bør der være

mulighed for.

Kommentar

Det følger af artikel 94, stk. 1, i 2. betalingstjenestedirektiv, at medlems-

landene skal tillade, at betalingssystemer og betalingstjenesteudbydere

behandler personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til fore-

byggelse, efterforskning og opdagelse af betalingssvig. Dette er gennem-

ført i forslaget til § 124, stk. 3. Artikel 94, stk. 1, i 2. betalingstjenestedi-

rektiv må antages også at omfattet retshåndhævelse, hvorfor dette tilføjes

til bestemmelsen.

Rådgivning er ikke omfattet af § 124, stk. 3, med mindre rådgivningen

vedrører forebyggelse, efterforskning og opdagelse af betalingssvig. Råd-

givning af en bruger om andre forhold må anses som en tjeneste henvendt

til brugeren. Betalingsoplysninger kan med brugeres samtykke behandles

til tjenester henvendt til brugeren, jf. § 124 a, stk. 3, nr. 2.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

19/20

3.1.14. Forbrugerombudsmandens ressourceforbrug

Forbrugerombudsmanden anfører, at under hensyn til, at den foreslåede

bestemmelse i § 124 a tillader erhvervsdrivende at behandle betalingsop-

lysninger under overholdelse af en række betingelser, der fremgår af så-

vel bestemmelsen og dens forarbejder som persondatalovgivningen, for-

venter Forbrugerombudsmanden at skulle anvende flere ressourcer på

tilsynet med bestemmelsens overholdelse end med overholdelse af det

gældende forbud mod anvendelse af betalingsoplysninger til udarbejdelse

af personprofilering, herunder til besvarelse af erhvervsdrivendes fore-

spørgsler om lovligheden af påtænkte konkrete markedsføringstiltag, som

Forbrugerombudsmanden hidtil har behandlet på samme måde, som for-

udsat i markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden tillader sig derfor at gøre opmærksom på, at

lovforslaget inklusiv ændringsforslaget til § 124 må forventes at ville

medføre et øget ressourceforbrug hos Forbrugerombudsmanden, således

som også anført i Forbrugerombudsmandens høringssvar af 6. februar

2017.

Kommentar

Erhvervsministeriet har noteret sig Forbrugerombudsmandens bemærk-

ninger.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Andelskassen, American Express, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Branche-

foreningen Dansk Luftfart, Børsmæglerforeningen, Camphausen CO Ad-

vokatfirma, Clearhaus, CLS Group, Coop Betalinger, Coop Danmark

A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks

Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,

Danmarks Restauranter of Caféer, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsik-

ringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Danske Live, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Indu-

stri, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd,

Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, De Samvirkende Købmænd,

Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den

danske Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank, Ejendoms-

foreningen, Energi- og Olieforum, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsik-

ringsmæglere og Forsikrings Agenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance-

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

20/20

og Internethandel, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i

Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans Danmark, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Flex Funding, Forbrugsforeningen, Forbru-

gerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for

Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/

Ane Marie Christensen, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Forenin-

gen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæg-

lerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR

–

danske reviso-

rer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifon-

den for indskydere og investorer, Garban Intercapital Scandinavia, Hore-

sta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation

(ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), Inpay,

ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, IT-Politisk Forening, Kameo,

KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen,

KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-

eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvoka-

ter, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets,

NOKAS Værdihåndtering A/S, November First, Mybanker, Parcelhus-

ejernes Landsforening, Paspx A/S, Peercraft, PostDanmarks Juridiske

afdeling, PROSA, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Ban-

kers Forening, Rejsekortet, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Fe-

stival, Rådet for Socialt Udsatte, Saxo Payments, Skibs- og Bådebyggeri-

ets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-

national Kriminalitet, Sikkerhedsbranchen, Spiir, Telekommunikationsin-

dustrien i Danmark, Teleindustrien, Thomson Reuters Nordic, Transpa-

rency International Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Ælde-

Sagen, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,

Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Beskæftigel-

sesministeriet, Datatilsynet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

Erhvervsstyrelsen, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministe-

riet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet,

Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedssty-

relsen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Udbetaling

Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet,

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeri-

et, Børne- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Kirkeministeri-

et, Kulturministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Sund-

heds- og Ældreministeriet.