Fra:
Sjøqvist, Per [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. maj 2017 17:41
Til:
Signe Draabe Bruunsgaard <[email protected]>
Emne:
SV: Jeres henvendelse vedrørende L 157
Hej Signe
Jeg har læst de dele af høringsnotatet, der vedrører mine bemærkninger og kommentarerne fra
departmentet.
Jeg kan ikke her og nu nå at kommentere alt, men jeg vil straks kommentere én ting:
Jeg er stærkt oprørt over den fejlagtige beskrivelse af gældende ret i relation til den danske særregel i
Betalingstjenestelovens § 85, stk. 3, som departement giver, og som departmentet foregiver blot
videreføres i den lov om betalinger igennem den nye, hjemmelavede definition af
”betalingsoplysninger”, som man foreslår i § 7, nr. 41, kombineret med bestemmelserne i den nye lovs §
124 og § 124a om brugen af sådanne ”betalingsoplysninger”.
Vi har fra Coops side stedse bestridt, at den nuværende forbrugerombudsmand Christina Toftegaard
Nielsens 2 år gamle nyfortolkning af betalingstjenestelovens § 85, stk. 3, er gældende ret, al den stund at
den forrige forbrugerombudsmand Henrik Øe i de første 10 år havde fortolket og praktiseret
betalingstjenestelovens § 85, stk. 3, helt anderledes, og erhvervslivet havde indrettet sig i tillid hertil. Vi har
udfordret nyfortolkningen ved at tilkendegive, at vi i givet fald ønskede/ønsker spørgsmålet prøvet og
afgjort ved Domstolene. Bestemmelsens forhistorie og forarbejder giver heller ingen støtte til Christina
Toftegaard Nielsens nyfortolkning.
Nyfortolkningen går ud på, at
forretningerne (dvs. detailhandlens)
efter betalingstjenestelovens § 85, stk.
3, kun må anvende
oplysninger om, hvad der købt,
hvis man giver hvert enkelt medlem af et
loyalitetsprogram mulighed for at fravælge registrering af hvert enkelt køb for sig, når medlemmet
anvender det betalingskort, som medlemmet har accepteret at knytte til loyalitetsprogrammet.
Den hidtidige - og efter vores opfattelse korrekte - fortolkning af betalingstjenestelovens § 85, stk. 3, går
derimod ud på, at bestemmelsen forbyder
betalingstjenesteudbydernes
(dvs.
bankernes)
anvendelse af
købsoplysninger erhvervet gennem brug af en betalingstjeneste (dvs. et betalingskort). Den regulerer slet
ikke detailhandlens brug af oplysninger om, hvad medlemmer af loyalitetsprogrammet har købt, når disse
oplysninger kører adskilt fra og uafhængigt af betalingsstrømmen.
Nu prøver man så alligevel i det foreliggende høringsnotat og i det foreliggende ændringsforslags
bestemmelser og bemærkninger at snige sig uden om dette fuldstændigt
afgørende og uafklarede
spørgsmål ved at foregive, at Forbrugerombudsmandens nyfortolkning af betalingstjenestelovens § 85, stk.
3, ER gældende ret.
Dette gøres ved, at man foregiver at videreføre de hidtil gældende regler om
bankernes
begrænsede
adgang til at bruge oplysninger om, hvad der er købt med et betalingskort, i den nye, hjemmelavede
definition af ”betalingsoplysninger” i § 7, nr. 41, kombineret med de nye regler om og restriktioner
vedrørende brug af ”betalingsoplysninger” i § 124 og § 124a, som man nu har udbredt til OGSÅ at gælde for
andre end bankerne!
Keine Hexerei, nur Behändigkeit!