Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157 Bilag 7
Offentligt
1743950_0001.png
 L 157 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk
Tilladte tjenester
Lovforslagets § 124 ophæver forbuddet mod at behandle betalingsoplysninger til andre formål end drift
af betalingssystemer. Det foreslås, at tillade ti tjenester: 1) Forbrugsoverblik; 2) Budgetlægning; 3)
Kategorisering og sammenligning af forbrug; 4) Adviseringer om forbrug, forbrugsmønstre og
usædvanlige transaktioner; 5) Betalingspåmindelser; 6) Markedsføring; 7) Rådgivning; 8) Elektroniske
kvitteringsløsninger; 9) Rabat- og loyalitetsprogrammer samt 10) Automatisk indberetning af
donationer til velgørenhed til offentlige myndigheder.
Frivillighed
Da det er teknisk muligt for forbrugerens bank at tilgå samtlige betalingsoplysninger oplistet ovenfor,
finder Forbrugerrådet Tænk, at der i betalingslovens § 124 bør tages yderligere skridt til at sikre, at det
bliver reelt frivilligt for forbrugerne at benytte de tilladte tjenester.
I dag er det ofte et krav fra bankens side, at forbrugeren samtykker til videregivelse af person-
oplysninger, såfremt forbrugeren ønsker at blive kreditvurderet, optage et lån eller sågar etablere en
børneopsparing. Forbrugere der ikke ønsker deres personoplysninger videregivet, bliver således reelt
afskåret fra store dele af bankmarkedet. På bankmarkedet er et krav om samtykke ikke tilstrækkeligt til
at sikre valgfrihed.
Forbrugerrådet Tænk finder, at det skal være muligt at slå tjenester der behandler betalingsoplysninger
til og fra, uden at dette får konsekvenser for forbrugerens øvrige bankengagement. Dette princip er i
dag en forudsætning for den dispensation, der muliggør, at bankerne kan tilbyde forbrugsoverblik.
Forbrugere, der ønsker forbrugsoverblik, kan slå tjenesten til, og tjenesten kan ligeledes slås fra igen.
Forbrugere bør fortsat have mulighed for at slå tjenester, der behandler betalingsoplysninger til og fra i
netbanken.
På samme vis stiller Forbrugerombudsmanden i dag krav om, at butikker, der behandler
betalingsoplysninger indsamlet via forbrugerens betalingskort (fx Dankort), skal give forbrugeren
mulighed for at fravælge registrering af det enkelte køb i forbindelse med gennemførelsen af
betalingen. Da denne funktionalitet er udviklet og giver forbrugeren valgfrihed og kontrol med egne
oplysninger, bør det fortsat være et krav at forbrugeren har denne mulighed. Forbrugerrådet Tænk
finder dog, at principperne i persondataforordningen vedrørende
privacy by default
tilsiger, at
forbrugeren aktivt skal tilvælge registrering af det enkelte køb i købssituationen.
Det foreslås i § 124, stk. 5, at banker (eller andre betalingstjenesteudbydere) ikke må stille som vilkår
for indgåelse af aftale om brug af en betalingstjeneste, at der kan ske tilknytning af andre tjenester, som
indebærer opstilling af forbrugsprofiler, kortlægning af betalers forbrugsmønstre eller anden
personhenførbar segmentering. Forbrugerrådet Tænk finder, at der er to problemer med denne
bestemmelse.
For det første bør forbuddet mod at stille krav om forbrugerens samtykke til behandling af
betalingsoplysninger gælde generelt og ikke kun i forhold til betalingsaftaler. Det bør ikke være et krav
for at blive kreditvurderet, at forbrugeren accepterer at få sine betalingsoplysninger behandlet. Det bør
heller ikke være et krav for at indgå aftale om netbank, opsparing eller andre bankprodukter end de ti
tilladte tjenester.
For det andet er det uklart, hvilke af de ti tilladte tjenester som bestemmelsen refererer til.
Forbrugerrådet Tænk finder, at alle de ti tilladte tjenester skal være valgfri og derfor omfattet af
bestemmelsen. Det skal fortsat være muligt at få et Dankort uden at der sker anden behandling af
betalingsoplysninger end den som finder sted i dag. Ingen af de ti tilladte tjenester må blive et
standardvilkår i en dankortaftale.
2
 L 157 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk
Endeligt finder Forbrugerrådet Tænk, at det ikke bør tillades, at banker eller andre erhvervsdrivende
betinger priser eller vilkår for andre produkter af, at forbrugeren samtykker til behandling af
betalingsoplysninger. Det bør eksempelvis ikke tillades, at renten på et lån afhænger af, om forbrugeren
giver samtykke til behandling af betalingsoplysninger.
Formålsbegrænsning
For at beskytte forbrugerne mod uvedkommende eller integritetskrænkende brug af deres digitale
betalingsoplysninger, foreslås det i § 124, stk. 3, at opliste en udtømmende liste af ti formål, til hvilke
betalingsoplysningerne kan behandles. I stk. 4, præciseres det, at oplysningerne ikke må anvendes til
fastsættelse af diskriminerende priser eller vilkår.
Helt generelt bør behandlingen af betalingsoplysninger begrænses til tjenester som forbrugeren
udtrykkeligt anmoder om og bør ikke behandles til andre formål end den tjeneste forbrugeren
udtrykkeligt har anmodet om. En sådan formålsbegrænsning gælder allerede for udbydere af
kontooplysningstjenester i medfør af 2. betalingstjenestedirektiv.
En sådan formålsbegrænsning medfører blandt andet, at videregivelse eller videresalg af forbrugerens
betalingsoplysninger ikke bør tillades. Den medfører endvidere, at betalingsoplysninger ikke må
behandles til brug for kreditvurdering. Begge dele synes dog allerede at følge af den foreslåede § 124,
stk. 3, idet en sådan behandling af forbrugerens betalingsoplysninger ikke er omfattet af de ti tilladte
tjenester, men lovbemærkningerne skaber tvivl om, hvorvidt en sådan behandling af
betalingsoplysningerne på trods heraf alligevel er lovlig.
Helt generelt finder Forbrugerrådet Tænk, at der ikke bør tillades en behandling af betalings-
oplysninger, som kan få negative konsekvenser for forbrugeren. Dette vil være tilfældet, hvis
forsikringsselskaber får adgang til at behandle betalingsoplysninger. Det vil endvidere være tilfældet,
hvis betalingsoplysninger anvendes til kreditvurdering. Forbrugerrådet Tænk finder at en sådan
behandling af betalingsoplysninger vil være et uhørt indgreb i forbrugerens frihed til handle som de vil.
Det var netop et af hovedformålene, da Folketinget i 1985 forbød behandling af betalingsoplysninger, at
forbrugerne ikke skulle udøve selvcensur på grund af uvedkommende brug. Forbrugerrådet Tænk
opfordrer derfor til, at det i loven præciseres, at forsikringsselskaber ikke må behandle
betalingsoplysninger. Forbrugerrådet Tænk opfordrer endvidere til, at det ikke tillades, at
betalingsoplysninger anvendes til kreditvurdering.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at betalingsoplysninger kan anvendes til
kreditvurdering, men ikke til fastsættelsen af renten på et lån. En sådan skelnen er ikke mulig i praksis.
Renten på forbrugerens lån fastsættes ud fra den risiko der vurderes at være forbundet med at indgå en
kreditaftale med forbrugeren. Det er netop denne risiko, der fastlægges ved kreditvurderingen.
Forbrugerrådet Tænk foreslår, at summerede oplysninger om betalingstransaktioners størrelse kan
anvendes ved kreditvurdering, men ikke oplysninger om, hvor forbrugeren har anvendt sit
betalingsinstrument, og hvad der er købt. Oplysninger om, hvordan forbrugeren vælger at
sammensætte sit forbrug i supermarkedet eller oplysninger om, hvor og hvornår forbrugeren bruger sit
betalingskort, er banken uvedkommende. Det bør alene være forbrugerens økonomiske situation, der
er afgørende for kreditvurderingen, således som det er tilfældet i dag.
Det foreslås, i § 124, stk. 3, nr. 6, at der kan ske behandling af forbrugerens betalingsoplysninger til
brug for markedsføring. Markedsføring er imidlertid et elastisk begreb der kan dække over stort set alt.
Såfremt det besluttes at fastholde den udtømmende liste over tilladte tjenester, bør det præciseres at
behandling af forbrugerens betalingsoplysninger til brug for markedsføring er begrænset til tjenester
forbrugeren udtrykkeligt anmoder om og som er direkte henvendt til forbrugeren. Forbrugerens
betalingsoplysninger bør ikke i den forbindelse kunne anvendes til andre formål.
3
 L 157 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk
Det foreslås, i § 124, stk. 3, nr. 7, at der kan ske behandling af forbrugerens betalingsoplysninger til
brug for rådgivning. Såfremt denne rådgivning udbydes af en bank, finder Forbrugerrådet Tænk, at der
er et særligt beskyttelsesbehov, idet oplysninger om, hvor forbrugeren har købt ind og hvad der er købt,
ikke forekommer at have en naturlig forbindelse med forbrugerens bankengagement. Såfremt der er
tale om automatiseret rådgivning, bør det i henhold til principperne om
privacy by design
sikres, at
kun forbrugeren selv kan tilgå oplysninger, anbefalinger og analyser, således som der er tilfældet med
forbrugsoverblik i netbankerne i dag.
I forhold til oplistningen af de ti tilladte tjenester, finder Forbrugerrådet Tænk, at det er principperne
bag formålsbegrænsningen, snarere end angivelsen af de ti tjenester, der udgør den reelle
forbrugerbeskyttelse. Det vil derfor styrke forbrugerbeskyttelsen, hvis det i stedet bliver principperne
bag formålsbegrænsningen der fremgår af lovteksten. En princip-baseret regulering vil endvidere have
den store fordel, at den vil give mulighed for udvikling af nye innovative løsninger til gavn for
forbrugerne udover de ti tilladte tjenester.
Det står endvidere ikke Forbrugerrådet Tænk klart, hvorvidt den formålsbegrænsning, som de ti
tilladte tjenester udgør, er i konflikt med den formålsbegrænsning 2. betalingstjenestedirektiv pålægger
udbydere af kontooplysningetjenester. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at der i de danske særregler
anvendes de samme principper som i direktivet.
Prisdiskriminering
Der er en stor forbrugergevinst forbundet med at erhvervsdrivende ofte ikke kender den enkelte kundes
betalingsvillighed. Det betyder, at forbrugerne ofte kan købe varer og tjenester til en lavere pris end de
egentligt er villig til at betale. Ved at analysere den enkelte kundes betalingshistorik er det imidlertid
muligt at fastslå den enkelte kundes betalingsvillighed med relativ stor præcision. Når virksomheder
kender den enkelte kundes betalingsvillighed og har mulighed for at individualisere prisen på den
baggrund, opstår der således et tab, idet forbrugeren kommer til at betale mere for den samme vare end
det ellers ville have været tilfældet.
Forbrugerrådet Tænk glæder sig derfor over forbuddet mod anvendelse af betalingsoplysninger til
fastsættelse af diskriminerende priser og vilkår, men finder ikke, at lovforslagets § 124, stk. 4, i
tilstrækkelig grad sikrer, at betalingsoplysningerne alene behandles til fordel for forbrugerne. Af
bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at
med diskriminerende prissætning forstås således en
opkrævning af forskellige priser for det samme produkt til forskellige kunder, hvor prissætning er
fastsat på baggrund af behandling af oplysninger om, hvor betalerne har anvendt en
betalingstjeneste, og hvad den har været anvendt til, hvor den erhvervsdrivende ikke havde mulighed
for at foretage prissætning, uden at have adgang til oplysningerne.
Ifølge denne formulering er der
således tale om et generelt forbud mod at individualisere priser på baggrund af en analyse af den
enkelte kundes indkøbshistorik. Forbrugerrådet Tænk støtter et sådant forbud.
Det fremgår imidlertid andetsteds af lovbemærkningerne, at der ikke er tale om et generelt forbud mod
individualiseret prissætning på baggrund af en analyse af den enkeltes indkøbshistorik, men alene et
forbud mod individualiseret prissætning til
ugunst for den enkelte betaler.
Forbrugerrådet Tænk finder
ikke, at der kan foretages en sådan sondring. Når der sker individualiseret prissætning på baggrund af
en analyse af kundernes individuelle indkøbshistorik, så vil denne prissætning
altid
være til ugunst for
nogle af kunderne. Når eksempelvis et supermarked foretager en analyse af loyalitetskundernes
individuelle præferencer og betalingsvillighed, og på den baggrund beslutter, hvor stor en rabat den
enkelte kunde skal tilbydes på en given vare og hvilke kunder der ikke skal tilbydes en rabat, så er
denne prisdiskriminering til gunst for nogle og ugunst for andre. Forbrugerrådet Tænk opfordrer
således til, at det ikke tillades, at priser og vilkår individualiseres på baggrund af analyse af den enkelte
forbrugers betalingsoplysninger.
4
 L 157 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk skal i øvrigt bemærke, at såfremt Folketinget finder, at betalingsoplysninger
lovligt kan anvendes til prisdiskriminering i et nærmere bestemt omfang, så bør en sådan behandling af
betalingsoplysninger fremgå af listen over tilladte formål i stk. 3.
Privacy by design
Det må formodes, at behandlingen af forbrugernes betalingsoplysninger vil ske på automatiseret og
ikke manuel vis. Dette giver god mulighed for at beskytte forbrugernes privatliv, selvom de vælger at
benytte en eller flere af de tilladte tjenester. Bankernes nugældende dispensation til at lave
forbrugsoverblik forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:
Betaler kan frabede sig behandlingen og slå funktionen fra.
Behandlingen kun sker, når en betaler, der ønsker et betalingsoverblik, logger på sin netbank eller en
anden elektronisk platform, og den datasammenstilling, der foretages ophører, når betaler logger af.
Ansatte i instituttet, bortset fra udvalgte driftsmedarbejdere, der har behov for adgang til systemet af
hensyn til vedligeholdelse, har ikke adgang til oplysninger om, hvor en betaler har anvendt sit
betalingsinstrument.
Ansatte i instituttet må ikke opfordre betaler til at overlade oplysninger til sig, herunder særligt ikke i
forbindelse med rådgivning, markedsføring eller kreditgivning.
Disse krav er ikke videreført i lovforslaget, på trods af, at bankerne kan få adgang til langt flere og mere
følsomme betalingsoplysninger (kvitteringsoplysninger) end tidligere.
Forbrugerrådet Tænk vil derfor opfordre til, at det som minimum fastsættes, at ansatte hos
erhvervsdrivende der behandler betalingsoplysninger, ikke har adgang til kundernes
betalingsoplysninger, med mindre dette er nødvendigt for driften af it-systemet, og ikke må opfordre
kunderne til overlade betalingsoplysninger til sig.
Forbrugerrådet Tænks ændringsforslag
På baggrund af ovenstående opfordrer Forbrugerrådet Tænk til, at der sker en nyaffattelse af § 124,
samt at begrebet betalingsoplysninger defineres i lovteksten. Forbrugerrådet Tænk foreslår følgende
formulering:
[Definitioner:]
Betalingsoplysninger: Oplysninger om betalingsmodtagers navn, by, købsdato, beløb [Oplysninger der i
dag findes i netbanken] samt kvitteringsoplysninger [Oplysninger der i dag findes i elektroniske
kvitteringsløsninger], når disse kan henføres til betaler.
Kvitteringsoplysninger: Oplysninger om hvad der er købt, hvad det har kostet, tidspunktet for købet
samt betalingsmodtagers adresse, når disse kan henføres til betaler.
[Ændring af § 124]
§ 124a.
Lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse på udbydere af betalingstjenester
og udstedere af elektroniske penge, jf. dog stk. 2-3 og § 124b.
Stk. 2.
Udbydere af betalingstjenester skal på forhånd indhente udtrykkeligt samtykke fra brugeren,
hvis udbyderen behandler personoplysninger i forbindelse med udbuddet af en betalingstjeneste.
5
 L 157 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk
Stk. 3.
Uanset stk. 1-2 og § 124b må udbydere af betalingstjenester og betalingssystemer og udstedere af
elektroniske penge behandle personoplysninger til brug for forebyggelse, efterforskning og opdagelse af
misbrug eller svig, eller hvis behandlingen er hjemlet ved anden lov.
§ 124b.
Lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse på erhvervsdrivende, der
behandler betalingsoplysninger, med de ændringer der følger af stk. 2-10., samt § 124a.
Stk. 2.
Erhvervsdrivende må kun behandle betalingsoplysninger på baggrund af brugerens udtrykkelige
samtykke.
Stk. 3.
Erhvervsdrivende må kun behandle betalingsoplysninger til brug for tjenester, der er direkte
henvendt til brugeren og som brugeren udtrykkeligt har anmodet om.
Stk. 4.
Erhvervsdrivende der behandler betalingsoplysninger må ikke tilgå, anvende eller lagre
betalingsoplysninger med andre formål end levering af den tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har
anmodet om.
Stk. 5.
Uanset stk. 2-4, må erhvervsdrivende ikke videregive eller videresælge betalingsoplysninger til
tredjepart.
Stk. 6.
Uanset stk. 2-4, må erhvervsdrivende ikke anvende betalingsoplysninger til fastsættelse af
diskriminerende priser eller vilkår overfor brugeren.
Stk. 7.
Forsikringsselskaber må ikke behandle betalingsoplysninger.
Stk. 8.
Summerede oplysninger om betalingstransaktioners størrelse kan anvendes til brug for
kreditvurdering, men ikke oplysninger om hvor betaler har anvendt sit betalingsinstrument og hvad
der er købt.
Stk. 9.
Er behandling af betalingsoplysninger ikke nødvendig for levering af et produkt eller en tjeneste,
må udbyderen ikke stille som betingelse for indgåelse af aftale om levering af dette produkt eller denne
tjeneste, at brugeren samtykker til behandling af betalingsoplysninger.
Stk. 10.
Er behandling af betalingsoplysninger ikke nødvendig for levering af et produkt eller en
tjeneste, skal brugeren umiddelbart kunne tilbagekalde sit samtykke til behandling af
betalingsoplysninger, uden at dette får betydning for levering af dette produkt eller denne tjeneste.
Stk. 11.
Er behandling af betalingsoplysninger ikke nødvendig for levering af et produkt eller en
tjeneste, må priser eller vilkår for dette produkt eller denne tjeneste ikke være betinget af, om brugeren
samtykker til behandling af betalingsoplysninger.
Stk. 12.
Ansatte hos erhvervsdrivende der behandler betalingsoplysninger må ikke tilgå
betalingsoplysninger, med mindre dette er nødvendigt for driften af it-systemet, og må ikke opfordre
brugeren til at overlade betalingsoplysninger til sig.
Supplerende bemærkninger til Forbrugerrådet Tænks ændringsforslag
Det foreslås, at behandling af betalingsoplysninger som er nødvendig for drift af betalingssystemer og
anden behandling af betalingsoplysninger reguleres i særskilte bestemmelser. Reglerne for nødvendig
behandling af betalingsoplysninger (§ 124a) følger af 2. betalingstjenestedirektiv og gælder for
udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge. Reglerne for anden behandling af
betalingsoplysninger (§ 124b) gælder for alle erhvervsdrivende og følger ikke af 2.
betalingstjenestedirektiv. Da de to regelsæt har forskelligt anvendelsesområde og da behovet for
forbrugerbeskyttelse er forskelligt i de to situationer, finder Forbrugerrådet Tænk det hensigtsmæssigt,
at den foreslåede § 124 opdeles i to særskilte bestemmelser.
§ 124b, stk. 1:
6
 L 157 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk
Reglerne for behandling af forbrugernes betalingsoplysninger, som ikke er nødvendig for drift af
betalingssystemer, bør gælde alle virksomheder.
§ 124b, stk. 2:
Der bør ikke ske behandling af forbrugernes betalingsoplysninger uden forbrugerens forudgående
samtykke. Formuleringen svarer til det krav 2. betalingstjenestedirektiv stiller til udbydere af
kontooplysningstjenester (artikel 67, stk. 2(a)).
§ 124b, stk. 3:
Behandlingen af betalingsoplysninger bør begrænses til tjenester forbrugeren ønsker og aktivt
tilvælger.
§ 124b, stk. 4:
Når forbrugeren har iværksat en tjeneste der behandler betalingsoplysninger, bør udbyderen ikke i den
forbindelse kunne anvende oplysningerne til andre formål. Eksempelvis kreditvurdering eller
videresalg. Formuleringen svarer til det krav 2. betalingstjenestedirektiv stiller til udbydere af
kontooplysningstjenester (artikel 67, stk. 2(f)).
§ 124b, stk. 5:
Præcisering af, at der ikke bør ske videregivelse eller videresalg af forbrugerens betalingsoplysninger til
tredjepart.
§ 124b, stk. 6:
Som i det fremsatte lovforslag.
§ 124b, stk. 7:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at betalingsoplysninger ikke må anvendes til fastsættelse af
forsikringspræmier. Forbrugerrådet Tænk finder, at dette forbud bør fremgå af lovteksten, samt at det
endvidere bør slås fast, at forsikringsselskaber heller ikke må behandle betalingsoplysninger til andre
formål. Oplysninger om, hvor forbrugeren har anvendt sit betalingsinstrument og hvad der er købt er
forsikringsselskaber uvedkommende.
§ 124b, stk. 8:
Hvordan forbrugere vælger at sammensætte deres forbrug, samt hvor og hvornår de bruger deres
betalingsinstrumenter, bør ikke få konsekvenser for deres kreditværdighed. Det bør som i dag være
forbrugerens økonomiske situation der afgør kreditværdigheden.
§ 124b, stk. 9:
7
 L 157 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk
Det bør være reelt frivilligt om forbrugeren giver samtykke til behandling af betalingsoplysninger.
Samtykke til behandling af betalingsoplysninger må ikke blive et krav for at blive kreditvurderet eller
for at indgå aftaler om lån, betalingskort, netbank, opsparing eller andre bankprodukter, hvor det ikke
er nødvendigt, at der sker behandling af betalingsoplysninger. Det bør således være valgfrit om en
forbruger slår en tjeneste til, hvor der sker behandling af betalingsoplysninger. Bestemmelsen tjener
endvidere det formål, at forbrugere der værner om deres privatliv ikke bliver afskåret fra at nyde godt
af nye produkter og services med ”indbygget” behandling af betalingsoplysninger.
Bestemmelsen
sikrer, at nye produkter og services vil kunne fås uden ”indbygget” behandling af betalingsoplysninger.
§ 124b, stk. 10:
En forbruger bør ligeledes kunne slå en tjeneste der behandler betalingsoplysninger fra, når
forbrugeren ikke længere ønsker denne, eller såfremt forbrugeren i en periode ikke ønsker at få
registreret sin adfærd. Der bør således være umiddelbar og nem adgang til at slå tjenester der
registrerer og behandler betalingsoplysninger fra, uanset om det er en butik, en bank eller en
kontooplysningstjeneste der udbyder tjenesten.
§ 124b, stk. 11:
Det bør ikke tillades, at banker eller andre erhvervsdrivende betinger priser eller vilkår for andre
produkter af, at forbrugeren samtykker til behandling af betalingsoplysninger. Det bør eksempelvis
ikke tillades, at renten på et lån afhænger af, om forbrugeren giver samtykke til behandling af
betalingsoplysninger. Det bør være reelt valgfrit, om forbrugeren benytter en eller flere af de tilladte
tjenester.
§ 124b, stk. 12:
Videreførelse af krav der i dag gælder for bankers behandling af betalingsoplysninger til brug for
forbrugsoverblik.
Forbrugerrådet Tænk står gerne til rådighed med en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Troels Hauer Holmberg
Seniorøkonom
8