Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 20 ad L 157 stillet af udvalget den 28. april
2017 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at det er realistisk, at en långiver vil se bort fra en alle-
rede foretagen kreditvurdering baseret på betalingsdata, når renten på lå-
net skal fastsættes?
Svar:
Jeg forventer, at virksomhederne vil følge loven og dermed også et forbud
mod at fastsætte renten på baggrund af betalingsoplysninger, jf. lovforsla-
get herom.
Imidlertid må det forventes, at långivere også fremover vil stille samme
krav til detaljeringsgraden i budgetter, der ligger til grund for en kredit-
vurdering og rentefastsættelse, som de gør i dag. Derfor vil et forbud mod
at bruge betalingsoplysninger i nogen form til at udarbejde budgetter til
brug for fastsættelsen af renter på lån kunne betyde, at kunden vil skulle
indlevere et manuelt udarbejdet budget, som det kendes i dag, for at den
fulde kreditvurdering kan gennemføres.
Jeg kan oplyse, at det er min intention at fremsætte et ændringsforslag til
§ 124. Her vil det blandt andet blive præciseret, at aggregerede betalings-
oplysninger, fx i form af et budget, kan anvendes både til en generel vur-
dering af kundens kreditværdighed samt til fastsættelsen af renten på et
lån. Det vil sikre, at budgetter, der er udarbejdet på baggrund af beta-
lingsdata, kan anvendes til fastsættelse af både lånerammen og renten på
et lån, ligesom det er tilfældet med de manuelt udarbejde budgetter, der
bruges i dag.
Det vil imidlertid være en forudsætning, at betalingsoplysningerne er ag-
gregerede, så der ikke kan identificeres enkelte betalingsmodtagere eller
enkelte varer, eksempelvis ved at betalingsoplysningerne er summerede i
overordnede forbrugskategorier. Tilsvarende vil det naturligvis være en
forudsætning, at kunden har givet sit udtrykkelige samtykke til brugen af
betalingsdata. Jeg vil endvidere præcisere i ændringsforslaget, at det al-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk