L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren isoleret vil opliste de nationale særregler, som videreføres og/eller udbygges med dette lovforslag, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157
Offentligt

Bilag til besvarelse af spørgsmål 5 ad L 157, stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 24. marts 2017 efter ønske fra Re-

né Gade (ALT).

Oversigt over særlige nationale regler i L 157 forslag til lov om betalinger

Bestemmelse Ordlyd

§ 1, stk. 5

"§ 66, § 75, § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 2, § 82, stk. 1 og 2, §§

96, 99, 100, 104, 108, 117-119, 122,123 og § 124, stk. 1-4 og 6, fin-

der anvendelse på ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester, der kan

benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser, samt betalings-

transaktioner, hvor betalerens samtykke til at gennemføre transaktio-

nen meddeles ved hjælp telekommunikationsudstyr, og betalingen

sker til den operatør, der driver kommunikationsnettet, og som kun

agerer som mellemmand mellem brugeren af betalingstjenesten og

leverandøren af varer og tjenesteydelser, uden at disse tjenester ud-

gør en betalingstjeneste omfattet af bilag 1, uanset § 5, nr. 17."

§ 1, stk. 6

"§ 124, stk. 3 og 4, finder anvendelse på erhvervsdrivende, der be-

handler oplysninger om, hvor en betaler har anvendt en betalingstje-

neste, og hvad den har været anvendt til, uanset § 5."

§ 5, stk. 1, nr.

”14) Betalingsinstrumenter, der kun kan anvendes til at erhverve

14-16.

varer og tjenester hos udbyderen selv, eller hos et begrænset netværk

af udbydere under en forretningsaftale direkte med udstederen af

betalingsinstrumentet, jf. dog § 61 og kapitel 5-7, med undtagelse af

§ 124, stk. 5.

15) Betalingsinstrumenter, der kun kan anvendes til at erhverve et

meget begrænset antal varer og tjenesteydelse, jf. dog § 61 og kapitel

5-7, med undtagelse af § 124, stk. 5.

16) Betalingsinstrumenter med specifikke sociale eller skattemæssige

formål, der er reguleret af en offentlig myndighed og alene kan an-

vendes her i landet til at erhverve bestemte varer eller tjenesteydelser

fra leverandører, der har en forretningsaftale med udstederen, jf. dog

§ 61 og kapitel 5-

7, med undtagelse af § 124, stk. 5.”

Bemærkninger

Forslaget indebærer, at de danske forbrugerbeskyttende

regler videreføres, således at forbrugeren bl.a. fortsat vil

være sikret mod tab, hvis en mobiltelefon bliver stjålet og

misbrugt til at foretage fx sms-betalinger. Der er også be-

grænsninger på, hvad betalingsdata generet med betalings-

instrumentet kan bruges til af virksomhederne. Disse regler

følger ikke direkte af EU-reglerne.

De særlige danske databeskyttelsesregler for betalingsdata

vil fortsat ikke kun gælde for banker og andre betalingstje-

nesteudbydere, men for alle virksomheder, der er i kontakt

med denne type data, fx også butikker. Dette følger ikke

direkte af EU-reglerne.

Der lægges med lovforslaget op til, at udstedere af beta-

lingsinstrumenter med begrænset anvendelse, eksempelvis

brændstofkort og Rejsekortet, fortsat omfattes af reglerne i

kapitel 5-7, der fastsætter lovens forbrugerbeskyttende reg-

ler, f.eks. hæftelsesreglerne. Disse regler følger ikke af EU-

reglerne.

L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren isoleret vil opliste de nationale særregler, som videreføres og/eller udbygges med dette lovforslag, til erhvervsministeren

§ 26

§ 27

§ 28

"E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have en ordning, jf.

dog stk. 3, hvor virksomhedens ansatte gennem en særlig, uafhængig

og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle

overtrædelser af denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller be-

stemmelser i indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de

områder af loven, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør

af de regler, der fremgår af § 129, begået af virksomheden, herunder

af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberet-

ninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres gennem en kollektiv overens-

komst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for virksomheder, som beskæfti-

ger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-

leret senest 3 måneder efter, at virksomheden har ansat den sjette

ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fritage fra kravet i stk. 1."

"Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut må ikke udsætte ansatte for

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at

den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potenti-

elle overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og be-

stemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de

områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstil-

synet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1,

kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i

lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti-

gelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes an-

sættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansat-

te."

"Bestyrelsen i et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut skal fastlægge

en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig

diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens med-

lemmer"

De danske governance-regler (vedr. bl.a. whistleblower-

ordninger og sammensætningen af ledelsen), der blev ind-

ført for udbydere af betalingstjenester i forbindelse med

implementeringen af kapitalkravsdirektivet (CRD IV), vi-

dereføres i forslagets §§ 26, 27 og 28. Dette følger ikke af

EU-reglerne i CRD IV, der ikke omfatter udbydere af beta-

lingstjenester.

Se bemærkninger til § 26.

L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren isoleret vil opliste de nationale særregler, som videreføres og/eller udbygges med dette lovforslag, til erhvervsministeren

§ 29

§ 42

§ 81

"I e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, som har finansielle in-

strumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på

500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal

bestyrelsen gøre følgende, jf. dog stk. 2-4:

Opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty-

relsen.

Udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 2. For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det

tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk.

1, for koncernen som helhed.

Stk. 3. Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at op-

stille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet

opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Stk. 4. E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det seneste

regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade

at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2."

"Virksomheder, der udbyder betalingstjenester, skal drives i overens-

stemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virk-

somhedsområdet.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om redelig

forretningsskik og god praksis for virksomheder, der udbyder beta-

lingstjenester."

"En betalingsmodtager er forpligtet til at modtage betaling med kon-

tanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis denne modtager

betalingsinstrumenter omfattet af denne lov, jf. dog § 2 i lov om fore-

byggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme, og stk. 2, 3 og 5.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved fjernsalg eller ved betalings-

transaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer.

Stk. 3. Betalingsmodtagere, som er beliggende i områder, hvor der

De danske regler om den kønsmæssige sammensætning af

ledelsen i alle større danske virksomheder og afrapporte-

ring herom, som blev indført i 2012, videreføres i forslaget.

Disse regler følger ikke af EU-reguleringen.

De danske god skik-regler, der gælder generelt på det fi-

nansielle område, videreføres i forslaget. Disse følger ikke

direkte af EU-reguleringen.

Forslaget opretholder i et vist omfang den såkaldte kontant-

regel, der forpligter betalingsmodtagere til at modtage beta-

linger med kontanter. 2. betalingstjenestedirektiv indehol-

der ikke pligt til at modtage kontanter.

L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren isoleret vil opliste de nationale særregler, som videreføres og/eller udbygges med dette lovforslag, til erhvervsministeren

§ 100, stk. 4

§ 112

kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af

kontanter, er uanset stk. 1 alene forpligtet til at modtage kontanter

fra kl. 06.00 til kl. 20.00. Erhvervsministeren fastsætter hvilke områ-

der i Danmark, hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri for-

bundet med modtagelse af kontanter. Erhvervsministeren offentliggør

en meddelelse herom på Erhvervsministeriets hjemmeside.

Stk. 4. Betalingsmodtagere, der ønsker kun at modtage kontanter fra

kl. 06.00 til kl. 20.00, jf. stk. 3, skal forinden underrette Finanstilsy-

net herom.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bestemte typer

af betalingsmodtagere er forpligtet til altid at modtage betaling med

kontanter, uanset stk. 1-3."

"Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 5, hæfter betaleren

med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anven-

delse af betalingstjenesten, hvis betalers udbyder godtgør, at den til

betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har

været anvendt, og

at betaleren har undladt at underrette betalers udbyder snarest mu-

ligt efter at have fået kendskab til, at det til betalingstjenesten høren-

de betalingsinstrumentet er bortkommet, eller den personlige sikker-

hedsforanstaltning er kommet til den uberettigedes kendskab,

at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsfor-

anstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse,

uden at forholdet er omfattet af stk. 4, eller

at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberet-

tigede anvendelse."

"Ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer

eller tjenesteydelser ved fjernsalg, som er iværksat ved brug af et

betalingsinstrument, skal betalers udbyder uanset § 111, stk. 1, und-

lade at gennemføre en betalingstransaktion eller, hvis debitering er

sket, straks kreditere betalers konto, hvis betaler gør en af følgende

indsigelser gældende:

Det debiterede beløb er højere end det beløb, der er aftalt med beta-

lingsmodtageren.

De danske hæftelsesregler, der indebærer, at en forbruger,

som undlader at underrette udsteder af betalingsinstrumen-

tet om, at det er stjålet, eller optræder groft uforsvarligt,

hæfter op til 8.000 kr., videreføres.

Dette indebærer en bedre forbrugerbeskyttelse og går vide-

re end 2. betalingstjenestedirektiv, der i disse tilfælde i

udgangspunktet fastlægger en ubegrænset hæftelse for for-

brugeren. Direktivet giver dog mulighed for i visse tilfælde

at fastsætte erstatningsansvar i tilfælde af misbrug af et

betalingskort, der stiller forbrugerne bedre, end hvad der

følger af direktivkravene.

Forslaget viderefører de såkaldte charge back-regler. Reg-

lerne indebærer, at en forbruger, der handler på internettet

med fx sit betalingskort, kan få tilbageført beløbet fra sit

pengeinstitut, hvis varen ikke kommer frem. Formålet med

bestemmelsen er at sikre kortindehaveren mod misbrug og

samtidig sidestille internethandel med kontantkøb i en fy-

sisk butik, hvor man normalt ikke betaler, før man får ud-

leveret varen. 2. betalingstjenestedirektiv giver mulighed

L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren isoleret vil opliste de nationale særregler, som videreføres og/eller udbygges med dette lovforslag, til erhvervsministeren

§ 122

§ 123

Den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret.

Betaler eller den angivne modtager udnytter en aftalt eller lovbestemt

fortrydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjene-

steydelsen.

Stk. 2. Forud for en indsigelse efter stk. 1 skal betaler forgæves have

kontaktet betalingsmodtager med krav om tilbagebetaling af udestå-

ende beløb eller levering af manglende vare eller tjenesteydelse.

Stk. 3. Hvis en betaler har gjort indsigelse efter stk. 1, må udbyderen

kun debitere eller gendebitere betalers konto, hvis udbyderen kan

godtgøre, at indsigelsen er uberettiget.

Stk. 4. Indsigelser efter stk. 1 skal fremsættes, snarest muligt efter

betaleren er blevet bekendt med eller burde være blevet bekendt med,

at debitering er sket uretmæssigt.

Stk. 5. § 74, stk. 6, finder ikke anvendelse ved ændringer af rettighe-

der i rammeaftalen, der har givet brugeren en bedre retsstilling end

efter stk. 1."

"Ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af

betalingstransaktioner med et betalingsinstrument, må der ikke an-

vendes urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser og avancer

forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være til-

fældet under virksom konkurrence.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan i overensstemmelse med artikel 3, i

interbankgebyrforordningen fastsætte nærmere regler for størrelsen

af det interbankgebyr, som udbydere af betalingstjenester må tilbyde

eller kræve i forbindelse med gennemførelse af en indenlandsk debet-

korttransaktion."

"En udbyder af betalingstjenester kan pålægge en betalingsmodtager

omkostningerne ved driften af et betalingssystem, hvor transaktioner-

ne gennemføres ved brug af et betalingsinstrument. Gebyrerne fast-

sættes efter § 122, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Opkræver udbyder gebyr fra en betaler for betalers anvendel-

se af et betalingsinstrument, skal gebyret fastsættes uafhængigt af

betalingsmodtagers forhold.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en betalingstransaktion sker ved anvendelse af

for, men stiller ikke krav om, at der fastsættes nationale

regler om charge back.

Forslaget viderefører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

mulighed for at gribe ind over for alle aktører, der ved fast-

sættelsen af priser og gebyrer m.v. anvender urimelige pri-

ser og avancer. En sådan mulighed følger ikke af EU-

reglerne.

Forslaget viderefører erhvervsministerens hjemmel til at

fastsætte regler om finansieringen af Dankortet (den så-

kaldte abonnementsmodel). Disse regler følger ikke af EU-

reguleringen.

L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren isoleret vil opliste de nationale særregler, som videreføres og/eller udbygges med dette lovforslag, til erhvervsministeren

§ 124, stk. 3

§ 124, stk. 4

et betalingsinstrument, kan udbyderne af betalingstjenester og beta-

lingsmodtager indgå aftale om betaling for særlige ordninger tilknyt-

tet det enkelte betalingsinstrument, i det omfang disse særlige ord-

ninger ikke er omfattet af abonnementsordningen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at udby-

deren, for visse typer af betalingsinstrumenter, alene kan pålægge

betalingsmodtager at betale et årligt abonnement til dækning af ud-

byders omkostninger til driften af betalingssystemet.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorle-

des prisen for det årlige abonnement i stk. 4 skal beregnes. Er-

hvervsministeren kan endvidere fastsætte supplerende regler for be-

talingsinstrumenter omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke

særlige ordninger der vil kunne indgås aftale om i henhold til stk. 3."

"Stk. 3. Erhvervsdrivende omfattet af § 1 kan kun behandle oplysnin-

ger om, hvor betaler har anvendt en betalingstjeneste, og hvad den

har været anvendt til, når det er nødvendigt til gennemførelse eller

korrektion af en betalingstransaktion, samt til følgende formål:

1) Forbrugsoverblik.

2) Budgetlægning.

3) Kategorisering og sammenligning af forbrug.

4) Adviseringer om forbrug, forbrugsmønstre og usædvanlige

transaktioner.

5) Betalingspåmindelser.

6) Markedsføring.

7) Rådgivning.

8) Elektroniske kvitteringsløsninger.

9) Rabat- og loyalitetsprogrammer.

10) Indberetning af donationer til velgørenhed til offentlige myn-

digheder."

"Stk. 4. Oplysninger om, hvor betaler har anvendt en betalingstjene-

ste, og hvad den har været anvendt til må uanset stk. 3 ikke anvendes

til diskriminerende prissætning af produkter målrettet betaleren."

Forslaget fastsætter nogle rammer for, til hvilke formål, der

kan behandles betalingsdata. Ifølge forslaget kan en for-

bruger give sit udtrykkelig samtykke til at vedkommendes

betalingsdata kan behandles til et eller flere af de oplistede

formål. EU-reglerne indeholder ikke en afgrænsning af,

hvilke formål betalingsdata kan anvendes til, der går ud-

over reglerne i persondatalovgivningen. Brugeren skal dog

ifølge EU-reglerne give sit udtrykkelige samtykke til, at

data behandles.

Forslaget til stk. 4 fastslår, at oplysninger om, hvor betaler

har anvendt betalingstjenesten, og hvad den har været an-

vendt til, uanset stk. 3, ikke må anvendes til diskrimineren-

de prissætning af produkter målrettet betaleren. Det bety-

L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren isoleret vil opliste de nationale særregler, som videreføres og/eller udbygges med dette lovforslag, til erhvervsministeren

§ 124, stk. 5

"Stk. 5. Udbydere af betalingstjenester må ikke stille som vilkår for

indgåelse af aftale om brug af en betalingstjeneste, at der kan ske

tilknytning af andre funktioner, som indebærer opstilling af forbrugs-

profiler, kortlægning af betalers forbrugsmønstre eller anden per-

sonhenførbar segmentering."

der, at disse oplysninger ikke kan behandles til formål, som

medfører en individuel prissætning af produkter målrettet

betaleren eller til fastsættelse af produktvilkår for den en-

kelte betaler, hvis sådanne vilkår er til ugunst for betaleren

og ikke ville være blevet fastsat, hvis den erhvervsdrivende

ikke havde haft adgang til de nævnte oplysninger. EU-

reglerne indeholder ikke tilsvarende bestemmelser.

Med forslaget til stk. 5 fastsættes det, at en udbyder ikke

må stille som vilkår for indgåelse af aftale om brug af en

betalingstjeneste, at der samtidig tilknyttes en funktion,

hvor der sker opstilling af forbrugsprofiler m.v. Det er hen-

sigten, at det skal være muligt for en forbruger at fravælge

tilknyttede funktioner, hvis disse indebærer, at der foreta-

ges en forbrugsprofilering, uanset hvordan disse er genere-

ret. EU-reglerne indeholder ikke tilsvarende bestemmelser.