Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1
Offentligt
1735926_0001.png
L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1735926_0002.png
2.1. Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af
omsorgstandplejen
Generelt udtrykker de modtagne høringssvar fra forskellige patientorganisationer og pri-
vate aktører tilfredshed med, at borgerenes frie valg bliver styrket med lovforslaget, idet
der lægges vægt på at frit valg i sig selv er en gode for borgerne, samt at det fri valg giver
borgerene mulighed for at vælge det tandplejetilbud, der bedst opfylder deres individuelle
behov.
De modtagne høringssvar fra kommunalt ansatte aktører og KL udtrykker derimod en
generel skepsis overfor indførsel af frit valg, idet man er i tvivl om, hvorvidt privat prakti-
serende tandlæger m.v. er i stand til at levere tandpleje af tilstrækkelige høj kvalitet.
2.2. Afvikling af kontaktpersonordningen
Generelt udtrykker høringsparterne i de modtagne høringssvar, at de overordnet set er
enige i beslutningen om at afvikle kontaktpersonordningen, da ordningen ikke fungerer
efter hensigten.
Samtidig bemærker høringsparterne dog også, at afviklingen af kontaktpersonordningen
ikke må fjerne fokus fra de intentioner, der oprindeligt lå bag ordningen og understreger
vigtigheden af, at patientansvarlige læger implementeres snarest muligt.
3.1. Administrative konsekvenser for det offentlige
KL, Dansk Tandplejerforening og Ansatte Tandlægers Organisation vurderer, at en genind-
førsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandple-
jen vil medføre øgede administrative udgifter for kommunerne. KL er af den opfattelse, at
de øgede merudgifter ved at administrere de relativt få patienter, som ifølge KL vil benytte
ordningen, vil være uforholdsmæssigt store. Dansk Tandplejerforening fremfører, at mid-
lerne, der er afsat til indførslen af ordningen i finanslovsaftalen for 2017, skal komme
kommunerne til gode. Endelig er det Ansatte Tandlægers Organisations opfattelse, at
udgifterne ved tandpleje i privat praksis er større end udgifterne ved tandpleje på kom-
munale klinikker.
Kommentar:
Baseret på udregninger, der blev foretaget i forbindelse med afskaffelsen af frit-valgs-
ordningerne i 2012, er det ministeriets vurdering, at lovforslaget ikke vil medføre væsentli-
ge kommunale administrative merudgifter.
Privat praktiserende tandlæger og kliniske tandteknikere er omfattet af den samme lov-
givning og faglige retningslinjer, som de offentlige tandplejeklinikker. Der bør således ikke
være forskel på tandplejen - og udgifterne forbundet dermed - alt efter om tandplejen
tilbydes i privat praksis eller på kommunale klikker.
Derudover bemærkes det mere generelt, at privat praktiserende tandlæger og kliniske
tandteknikere dagligt yder tandpleje af høj kvalitet, og de vil desuden i forhold til tandpleje
til de specifikke målgrupper blive godt vejledt via Sundhedsstyrelsens vejledninger.
3.2. Særlige forhold vedr. brugere af omsorgstandplejen
Ansatte Tandlægers Organisation, KL og Ældresagen giver udtryk for, at en ordning om frit
valg af tandpleje for brugere af omsorgstandplejen kun bør indføres, hvis der samtidig
Side 2
L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1735926_0003.png
indføres en ordning, der sikrer at omsorgstandpleje patienter kan blive transporteret til og
fra deres valgte private tandplejetilbud. Høringsparterne lægger vægt på, at målgruppen
for omsorgstandplejen har vanskeligt ved at benytte det almindelige regionale voksen-
tandplejetilbud. En af grundene til dette er, at patienterne har vanskeligt ved selv at
transportere sig frem og tilbage klinik og hjem.
Ældresagen og Ansatte Tandlægers Organisation pointerer, at det er vigtigt, at private
leverandører af omsorgstandpleje skal leve op til formålet med ordningen, så det sikres, at
omsorgstandplejepatienter, der benytter sig af deres frie valg i medfør af lovforslaget, får
den særlige tandpleje, som de har brug for.
Ansatte Tandlægers Organisation stiller desuden spørgsmålstegn ved, om kommunernes
forpligtelse til at tilbyde omsorgstandpleje stadig vil gælde, såfremt der indføres frit valg af
tandpleje for brugere af omsorgstandplejen, ligesom der spørges til, om det forventes, at
privat praktiserende tandlæger vil kunne levere omsorgstandplejetilbuddet på egen hånd.
KL bemærker, at det ikke er et problem at fastholde borgerne i omsorgstandplejetilbud-
det, men at det derimod er et problem at få dem visiteret til ordningen.
Kommentar:
Indledningsvis bemærkes, det kommunernes forpligtelse til at levere omsorgstandpleje ikke
ændres som følge af lovforslaget.
Lovforslaget er ikke til hinder for, at de enkelte kommuner og/eller privat praktiserende
tandlæger og kliniske tandteknikere på eget initiativ kan arrangere forskellige kørselstilbud
til patienterne, der vælger at benytte sig af det frie valg. Selvom målgruppen for omsorgs-
tandplejen er personer med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap,
vil der forventeligt være en del af denne målgruppe, der vil være i stand til at få glæde af
det fri valg af tandpleje – særligt henset til, at det fri valg vil give patienterne en mulighed
for at vælge det tandplejetilbud, der passer bedst til deres individuelle behov.
Af lovforslaget fremgår det, at der med lovforslaget ikke vil ske indholdsmæssige ændrin-
ger vedrørende opgaverne i det kommunale omsorgstandplejetilbud. Private udbydere af
omsorgstandpleje vil dermed være omfattet af de samme lovgivningsmæssige krav til
omfanget og indholdet af omsorgstandplejen som den kommunale omsorgstandpleje.
Derudover vil private udbydere af omsorgstandpleje skulle følge Sundhedsstyrelsens vej-
ledninger og anbefalinger på området. Desuden vil privat praktiserende tandlæger kunne
indgå i samarbejde med tandplejere og/eller den kommunale omsorgstandpleje om udfø-
relse af omsorgstandplejeopgaven.
3.3. Visitation til tandregulering
Af lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tandregulering og
andre særligt kostbare behandlinger, der ydes i privat tandlægepraksis, først må iværksæt-
tes, når kommunen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behand-
lingstilbud. I denne forbindelse finder Tandlægeforeningen, at der bør ske en henvisning til
principperne i ”Bekendtgørelse om kommunernes og regionernes beregning og afgivelse
af kontrolbud”.
KL bemærker, at den foreslåede frit-valgs-ordning betyder, at patienter, der af den kom-
munale tandpleje er blevet vurderet til ikke at skulle visiteres til tandregulering, kan få
deres behov for tandregulering vurderet på ny, denne gang af den valgte privatpraktise-
rende tandlæge, der vil have muligheden for at visitere til tandregulering.
Side 3
L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1735926_0004.png
Kommunen vil efterfølgende ikke kunne underkende den faglige vurdering i forbindelse
med denne visitation.
Kommentar:
Privat praktiserende tandlæger er ikke omfattet af ”Bekendtgørelse om kommunernes og
regionernes beregning og afgivelse af kontrolbud”, og det er ikke formålet med lovforsla-
get at gribe ind i privat praktiserende tandlægers metode til beregning af tandplejetilbud.
Formålet med lovforslaget er at udvide borgernes fri valg af tandpleje. Udnytter en borger
det frie valg, flyttes behandleransvaret til den valgte privat praktiserende tandlæge, der
dermed bl.a. vil skulle vurdere, hvorvidt en konkret patient kan visiteres til tandregulering.
Kommunalbestyrelsen kan imidlertid beslutte, at tandregulering og andre særligt kostbare
behandlinger, der ydes i privat tandlægepraksis, først må iværksættes, når kommunen har
godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.
3.4. Kommunalt tilskud ved frit valg
Ansatte Tandlægers Organisation finder frit-valgs-ordningerne for henholdsvis børn og
unge på 16 og 17 år og henholdsvis børn under 16 år uhensigtsmæssigt og administrativt
byrdefulde for kommunerne. Organisationen foreslår derfor, at tilskuddet til patienter, der
udnytter det frie valg, skal være ens for alle patienter under 18 år. Forslaget går ud på, at
patienter, der vælger at modtage tandplejetilbuddet i privat praksis, modtager et årligt
tilskud svarende til den gennemsnitlige udgift pr. patient i bopælskommunens kommunale
børne- og ungdomstandpleje.
Praktiserende Tandlægers Organisation foreslår, at der med lovforslaget indføres veder-
lagsfrihed ved frit valg at tandpleje i privat praksis for børn under 16, på samme måde som
det er tilfældet med den kommunale tandplejeordning for denne målgruppe. Organisatio-
nen vurderer, at det er en fordel for børn og unge at overgå til privat praksis så tidligt som
muligt, og at dette kan antages at modvirke drop out.
Børnerådet udtrykker bekymring for, at en frit-valgs-ordning, som ikke er vederlagsfri, vil
ramme socialt skævt.
Kommentar:
Med lovforslaget foreslås det, at kommunerne med ordningen vil skulle yde tilskud på 65 %
af udgifterne til forebyggende og behandlende tandpleje af børn under 16 år i privat prak-
sis. Det kommunale tilskud beregnes på grundlag af takster fastsat i overenskomst om
tandpleje for børn og unge under 18 år hos alment praktiserende tandlæger indgået mel-
lem KL og Dansk Tandlægeforening. Efter gældende ret ydes der ikke tilskud til denne mål-
gruppe, såfremt en patient ønsker at modtage tandpleje i privat praksis.
Ministeriet har ikke kendskab til undersøgelser, der tyder på, at vederlagsfri tandbehand-
ling i privat praksis i længere tid, inden den unge overgår til det regionale tandplejetilbud,
medfører en mindre tilbøjelighed hos den unge til at droppe ud af tandplejeordningen.
3.5. Øvrige
Praktiserende Tandlægers Organisation stiller spørgsmål til, sundhedsloven § 127, stk. 2,
hvorefter kommunen er ansvarlig for færdiggørelsen af påbegyndte behandlinger ud over
det fyldte 18. år. Der spørges i denne forbindelse til i hvilket regi, kommunalt eller privat,
Side 4
L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1735926_0005.png
den videre behandling skal foregå, hvis den unge hidtil er blevet behandlet på en kommu-
nal klinik.
Kommentar:
Lovforslaget ændrer ikke retsstillingen vedr. den nævnte problemstilling.
Dansk Tandplejerforening foreslår, at lovforslaget udvides til også at omfatte privat prakti-
serende tandplejere.
Kommentar:
Lovforslagets foreslåede frit-valgs-ordninger omfatter ikke privat praktiserende tandpleje-
re, idet det vil skabe udfordringer i forhold til afgrænsningen af tandplejeres virksomheds-
område, der f.eks. betyder, at tandplejere skal foretage henvisning til tandlæge forinden
behandling af patienter med komplekst behandlingsbehov.
Tandlægeforeningen foreslår, at der som en del af lovforslaget tilføjes ”på kommunal
klinik” til sundhedslovens § 131, stk. 2, således at bestemmelsen for følgende ordlyd:
”Personer, der får tilbudt omsorgstandpleje, jf. stk. 1 på kommunal klinik, kan vælge at
modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker
efter eget valg.”
Kommentar:
Af sundhedsloven § 131, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggen-
de og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgåen-
de fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Formålet med lovforslagets foreslåede nye stk. 2 i sundhedsloven § 131 er, at alle patien-
ter, der er omfattet af sundhedsloven § 131, stk. 1, omfattes af den foreslåede frit-valgs-
ordning. Ved at indsætte ”på kommunal klinik” i frit-valgs-bestemmelsen begrænses det
frie valg til udelukkende at gælde brugere af omsorgstandplejen, der behandles på offent-
lig klinik, og brugere af omsorgstandplejen, der f.eks. er blevet behandlet i eget hjem, vil
ikke være omfattet af retten til frit valg.
4. Afvikling af kontaktpersonordningen
Børnerådet anfører, at Børnerådet kan være bekymret for, hvordan man vil sikre, at afta-
len om at indføre patientansvarlige læger i det danske sundhedssystem reelt vil skabe
tilstrækkelig sammenhæng og tryghed for børn og unge patienter, og hvorvidt der i læge-
standen vil være villighed og ressourcer til at påtage sig dette ansvar i praksis.
Børnerådet savner en nærmere beskrivelse af, hvilke forventninger der skal stilles til den
patientansvarlige læge, og hvordan det sundhedsfaglige system sikrer, at alle børn og
unge i hospitalssystemet med tydelighed vil opleve, at netop denne læge er tilgængelig for
dem og deres familie i behandlingsforløbet. Børnerådet ser det som meget vigtigt, at man
prioriterer samarbejdet mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, faglige
organisationer og patientforeninger højt ved implementeringen af den patientansvarlige
læge.
Målet med at indføre patientansvarlige læger i sundhedsvæsenet er, at patienter i alle
aldersgrupper i højere grad skal opleve sammenhæng, tryghed og kontinuitet i behandlin-
gen. Derfor har Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, Danske Patienter, Kræf-
tens Bekæmpelse, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og Dansk Sygeple-
Side 5
L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1735926_0006.png
jeråd indgået en politisk aftale om en national model for patientansvarlige læger.
Det fremgår af den politiske aftale, at der med den patientansvarlige læge i bund og grund
er tale om en grundlæggende ændring af kulturen og organiseringen på sygehusene. Den
patientansvarlige læge er udtryk for tillid til den lægefaglige kerneopgave. Men hvis kul-
turændringen skal realiseres forudsætter det ifølge aftalen også et væsentligt engagement
af alle faggrupper og ledelsen og ligeledes, at modellen indarbejdes og tilpasse de lokale
arbejdsgange.
Regeringen vil følge udbredelsen af patientansvarlige læger. Regeringen har i Kræftplan IV
sat en national målsætning om, at mindst 90 % af alle kræftpatienter i 2020 skal opleve, at
de har en patientansvarlig læge. Det bemærkes, at parterne bag aftalen om national mo-
del for patientansvarlige læger bakker op om denne målsætning, og at parterne er enige
om, at det på sigt er hensigten, at alle patientgrupper i sygehusvæsenet, hvor det er fagligt
relevant, skal opleve at have en patientansvarlig læge.
Danske Patienter understreger vigtigheden af, at afviklingen ikke bliver ensbetydende
med, at man fjerner fokus fra de intentioner, der oprindeligt lå bag kontaktpersonordnin-
gen,
Danske Patienter bemærker desuden, at der med afviklingen af kontaktpersonordningen
er risiko for, at den funktion, kontaktpersonordningen i alt fald nogle steder har udfyldt,
ikke længere varetages frem til, at patientansvarlig læge er fuldt implementeret. Danske
Patienter forventer derfor, at regionerne i overgangen fra ophøret af kontaktpersonord-
ningen til indførelsen af patientansvarlig læge fastholder kontaktpersonordningen eller
tager initiativ til på anden måde at sikre, at patienterne ikke får oplevelsen af at blive
sluppet.
Ældresagen bemærker, at det er afgørende, at patientansvarlige læger implementeres
snarest muligt med udgangspunkt i den enkeltes behov og ikke afgrænset til særlige diag-
nosegrupper.
Ifølge politisk aftale om national model for patientansvarlige læger mellem Sundheds- og
Ældreministeriet, Danske Regioner, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen
af Speciallæger, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd skal den endelige implementering af
patientansvarlig læge påbegyndes i 2017. Først for kræftpatienter og siden for alle patien-
ter, hvor det er fagligt relevant.
Side 6